Dokumentets metadata

Stutteri - ikke drevet erhvervsmæssigt - fradrag - underskud

Sagen drejede sig om, hvorvidt et i indkomståret 2002 oppebåret underskud ved appellantens drift af stutteri var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsretten lagde i overensstemmelse med skønsmandens svar til grund, at appellantens stutteri i 2002 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet sædvanligt og forsvarligt. Af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten imidlertid, at stutterivirksomheden i 2002 ikke blev drevet på en sådan måde, at appellanten tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, ligesom der med en fortsat, uændret drift ikke var nogen udsigt til, at stutteriet inden for en længere årrække ville kunne blive overskudsgivende. Landsretten tiltrådte således, at stutterivirksomheden i 2002 ikke blev drevet erhvervsmæssigt. Byrettens dom blev herefter stadfæstet.

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Hanne Padkjær Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Lisbeth Parbo, Kurt Rasmussen og Birte Wirnfeldt (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 18. november 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 1-699/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten - ud over de bilag der har været fremlagt for byretten - fremlagt generelt materiale om stutterivirksomhed udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, dels en rapport om hestesektorens samfundsøkonomiske betydning i Danmark, dels en grundbog om hestehold.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han er bankuddannet. Han har drevet og driver fortsat selvstændig revisorvirksomhed. Han har haft en tæt forbindelse til Tyskland, hvor man har været længere fremme med varmblodshesteavl. Da han grundlagde stutteriet i 1969, skete det ved at købe holstenerføl. Af regnskabet for 2002 fremgår, at hestebesætningen havde en værdi på 695.000 kr. Han er enig i skønsmandens tal i tabel 2 i skønserklæringen. Han er også enig i, at der i tallene er taget højde for opskrivninger af besætningsværdien. Det er lykkedes for ham at opbygge en hoppestamme, og de er nu fremme ved 5. generation. Det koster mange års tålmodighed og mange penge at opbygge en sådan hoppestamme, og det er først på et meget sent tidspunkt, at der kan forventes et overskud. Han har gennem de mange år haft mindst 4 timers arbejde dagligt i sin stutterivirksomhed. Der er meget store prisudsving ved salg af heste, og det er ikke på forhånd givet, om det er mest økonomisk at sælge en hest som føl, plag eller unghest. På et tidspunkt viste det sig mindre rentabelt at sælge hestene som føl eller plage. Det skyldtes blandt andet, at mange unge mennesker vil gå direkte fra at ride på en pony til at ride på en voksen hest. Det var som følge heraf at han på et tidspunkt traf den beslutning, at han ville vente med at sælge hestene, til de var blevet nogle år ældre. Det skete, efter at berider LT i 2003 blev tilknyttet stutteriet og rådede ham til at sælge hestene, når de var blevet ældre. Denne beslutning har selvfølgelig kostet noget, idet han måtte vente nogle år med at få indtægter ved salg, ligesom han i den mellemliggende periode havde en del udgifter til foder, dyrlæge, opstaldning og beridning m.v. Udgifter til dyrlæge er nødvendige, da det er af afgørende betydning, at der er en tæt dyrlægekontrol for at dokumentere ved salg, at hestene er sunde og raske. Den økonomiske krise har medført, at det er blevet meget sværere at sælge heste til en fornuftig pris. De meget dyre heste holder dog prisen. Stutteriet drives nu i aktieselskabsform som følge af denne skattesag.

Dyrlæge DL har supplerende forklaret, at hun har været dyrlæge i 18 år, og at hun har været dyrlæge for A i ca. 15 år. Det har stor betydning for heste, at de får tilstrækkelige mængder af mineraler og vitaminer. Særligt for drægtige hopper og ungheste er dette vigtigt. Det har blandt andet betydning for en høj indfolingsprocent. Hvis en opdrætter ikke er opmærksom herpå, er der risiko for, at hestene får udviklingsfejl. Der foretages typisk røntgenfotograferinger af hestene i en ung alder. Herved konstateres, om hestene har skader i form af ledmus m.v. Hvis dette er tilfældet, kan det ikke betale sig at arbejde videre med hesten. I den tid, hvor hun er kommet hos A, er det meget få heste, der har vist tegn på udviklingsfejl. Det er hendes opfattelse, at det blandt andet skyldes As professionelle opdræt, herunder med nødvendig brug af beriget foder. Som hun læser skønsmandens besvarelse, har han ikke i tilstrækkelig grad medregnet udgiften til de nødvendige kosttilskud. De priser, som skønsmanden har forudsat pr. foderenhed, er således urealistisk lave. Hun har ikke gennemgået As regnskaber, men det er hendes opfattelse, at stutteriet drives erhvervsmæssigt, som hun også har beskrevet i sin udtalelse af 13. oktober 2004.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

I overensstemmelse med skønsmandens svar på spørgsmål 2 lægges det til grund, at As stutteri i 2002 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse har været drevet sædvanligt og forsvarligt.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten imidlertid, at stutterivirksomheden i 2002 ikke blev drevet på en sådan måde, at A tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, ligesom der med en fortsat uændret drift ikke var nogen udsigt til, at stutteriet inden for en længere årrække ville kunne blive overskudsgivende. Landsretten tiltræder således, at stutterivirksomheden i 2002 ikke har været drevet erhvervsmæssigt, og at der derfor ikke er grundlag for, at A kan fratrække driftsunderskuddet.

Byrettens dom stadfæstes derfor.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 20.000 kr. Beløbet, der er inklusive moms, omfatter udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.