Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-01-2010
Offentliggjort:16-09-2010
SKM-nr:SKM2010.559.LSR
Journalnr.:09-03212
Referencer.:
Dokumenttype:Afgørelse


Betalingsevnevurdering - fastsættelse af afdrag på gæld vedrørende en tidligere virksomhed

En klagers indsendelse af en anmodning til SKAT om, at en afdragsordning på 3.050 kr. nedsattes til 1.000 kr. om måneden, ansås ikke omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6. Landsskatteretten fastsatte derefter det månedlige afdrag som tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.


Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på gæld vedrørende en tidligere virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren, der bor sammen med sin samlever, har tidligere drevet den personligt ejede virksomhed H1. Virksomheden ophørte den 13. december 2004, hvor klageren bleverklæret konkurs. I forbindelse med virksomhedsophøret opstod der en større gæld til det offentlige vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag samt renter og gebyrer heraf.

Klagerens gæld til det offentlige er pr. 10. juni 2009 opgjort til i alt 924.827 kr. og vedrører følgende restancer:

Moms, inkl. importmoms

423.746,00

A-skat

146.162,00

AM-bidrag mv.

27.500,00

Renter af moms

223.761,00

Renter af A-skat og AM-bidrag

101.063,00

Gebyr for moms

2.400,00

Gebyr øvrige krav også før 01.11.95

130,00

Rykkergebyr

65,00

I alt

924.827,00

Skattecentret rykkede den 10. juni 2009 klageren for betaling af gælden.

I e-mail af 15. juni 2009 til skattecentret anførte klageren, at han alene havde mulighed for at betale noget af gælden, såfremt han anmodede om engældssanering ved skifteretten.

Skattecentret anførte i brev af 2. juli 2009 til klageren, at klageren ifølge SKATs beregningssystem havde mulighed for at afdrage på gælden med 13 % afsin nettoløn. Skattecentret bad derfor klageren om at kontakte skattecentret senest den 3. august 2009 med henblik på at indgå en betalingsaftale.

Af et sagsnotat udarbejdet af skattecentret vedrørende en telefonsamtale med klageren den 31. juli 2009 fremgår følgende:

"31.07.2009 TLF

Opringning fra SKY vedr. brev af 01.07.09. SKY oplyser, at han under ingen omstændigheder har mulighed for at afdrage kr. 3.050 pr. md. Det aftales, at der fremsendesbudgetskema, og at der når SKAT har modtaget det retur, foretages bet.evneberegning."

Under sagens behandling for Landsskatteretten har skattecentret oplyst, at der er en fejl i sagsnotatet, idet klageren kontaktede skattecentret vedrørendeskattecentrets brev af 2. juli 2009. Skattecentret har endvidere oplyst, at skattecentret altid orienterer skyldnere om, at en betalingsevneberegning også kan udvise, at der kan fastsætteset højere afdrag, og at klageren også fik denne orientering.

Skattecentret modtog den 14. august 2009 et udfyldt budgetskema og diverse dokumentation fra klageren. På budgetskemaet havde klageren afkrydset, at han søgte omen afdragsordning, hvor han foreslog en månedlig ydelse på 1.000 kr.

I budgetskemaet oplyste klageren følgende om husstandens månedlige indtægter og udgifter:

Klageren

Samleveren

I alt

Indtægter pr. måned

Nettoindkomst (indkomst efter skat) § 5, stk. 1, og § 8, stk. 2

13.643,58

16.371,00

30.014,58

Husstandens månedlige nettoindkomst i alt

13.643,58

16.371,00

30.014,58

Udgifter pr. måned

Befordring, transport m.v.

Udgifter til bil

500-600,00

500-600,00

1.000-1.200,00

Fagforening

370,00

1.137,00

1.507,00

Befordring, transport mv. i alt

870-970,00

1.637-1.737,00

2.507-2707,00

Boligudgifter:

Husleje

3.195,00

3.195,00

6.390,00

Ejendomsskat

239,00

239,00

478,00

El/gas/vand/varme/renovation mv.

1.140,00

1.140,00

2.280,00

Bygnings- og brandforsikring

894,00

894,00

1.788,00

Boligudgifter i alt

5.468,00

5.468,00

10.936,00

Husstandens månedlige udgifter i alt

6.338-6.438,00

7.105-7.205,00

13.443-13.643,00

Klageren oplyste om biludgiften, at han ikke kan tage offentlige transportmidler på arbejde, idet han arbejder i entreprenørfaget, hvor han møder tidligt oger sent hjemme, og hvor han arbejder enten i Y1 eller i Y2.

Budgetskemaet var udfyldt på grundlag af oplysninger i et vedlagt budget, hvori klageren oplyste følgende om husstandens årlige udgifter:

Bil, transport mv.

Forsikring - bil med påhæng

549,00

Forsikring - bil

2.700,00

Overførsel af ydelse

41.772,00

Vægtafgift

4.500,00

Bilforsikring

7.000,00

CRM

3.203,00

Bolig

Overførsel af ydelse

14.400,00

Totalkredit A/S

62.264,00

Husforsikring

2.900,00

Kommunen

5.760,00

SEAS-NVE Holding A/S

11.040,00

Kommunen

2.872,00

Varme

6.000,00

Refa i/s

2.140,00

Husstand

Licens

2.195,00

Telefon

10.800,00

Privatforsikring - basis

5.700,00

Privatforsikring - ulykke

2.900,00

X

2.420,00

PFA

370,00

PFA

370,00

Boksleje

313,00

Budgetrevision

350,00

Privatforsikring a/s

2.121,00

Opsparing

Kapitalpension - samlever

1.200,00

Personlige

Fagforening

13.644,00

Øvrige udgifter

Canal digital

3.526,00

Sygeforsikringen Danmark

1.180,00

Sygeforsikringen Danmark

1.180,00

ASE

4.440,00


Klageren indsendte den 28. september 2009 ansøgning om gældssanering til skifteretten. I ansøgningen oplyste klageren følgende om husstandensmånedlige indtægter og udgifter:

Klageren

Samlever

I alt

Indtægter

Indtægter efter skat

13.442,00

14.371,00

27.813,00

Udgifter

Banklån, ejendom

1.500,00

Kreditforening

2.700,00

2.700,00

Ejendomsskat mv.

500,00

500,00

El, gas, vand og varme

1.600,00

1.600,00

Bygnings- og brandforsikring

200,00

200,00

Faglige kontingenter

450,00

1.300,00

Transport til og fra arbejde

500,00

1.500,00

Løbende vedl. vedr. bil

2.000,00

Billån

3.400,00

I alt for hver person

5.950,00

14.700,00

20.650,00

Overskud

7.163,00

Under sagens behandling i Landsskatteretten har skattecentret oplyst, at et afdrag fastsat efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ville haveudgjort 13 %, svarende til et månedligt afdrag på 3.050 kr. Som grundlag for denne beregning er anvendt et gennemsnit af klagerens lønindtægt i april, maj og juni 2009.

Af en udskrift fra SKATs Detail-COR fremgår følgende om klagerens indkomst for maj og juni 2009:

Maj

Juni

Bidragspligtig A-indkomst

22.710,00

24. 630,00

Indeholdt AM-bidrag

1.817,00

1.971,00

Indeholdt A-skat

6.979,00

7.697,00

ATP

284,00

284,00

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har fastsat afdraget på gælden til 6.500 kr. pr. måned. Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKATfastholdt denne afgørelse.

Afdraget er fastsat ud fra en vurdering af klagerens betalingsevne på grundlag af det indsendte budget. Betalingsevnen er opgjort således:

Klageren

Samleveren

I alt

Indtægter pr. måned

Nettoindkomst

13.643,58

16.371,00

30.014,58

Indtægter i alt

13.643,58

16.371,00

30.014,58

Udgifter pr. måned

Befordring, transport m.v.

Bil - driftsudgifter

4.439,00

550,00

Transportudgifter efter fradrag for bundgrænse

3.799,00

0,00

3.799,00

Fagforening/bidrag til efterlønsordning

370,00

1.137,00

1.507,00

Fradrag § 14, stk. 4, nr. 3-6 i alt

4.169,00

1.137,00

5.306,00

Husstandens nettoindkomst i alt (efter § 14)

9.474,58

15.234,00

24.708,58

Boligudgifter:

Husleje

3.195,00

3. 195,00

6.390,00

Ejendomsskat

239,00

239,00

478,00

El, gas, vand, varme og renovation m.v.

1.158,00

1.158,00

2.316,00

Bygnings- og brandforsikring

121,00

121,00

242,00

Boligudgifter i alt

4.713,00

4.713,00

9.426,00

Udgifter i alt

4.713,00

4.713,00

9.426,00

Rådighedsbeløb

5.170,00

3.600,00

8.770,00

Betalingsevne

-408,42

6.921,00

6.512,58

Ved beregningen er medtaget samtlige boligudgifter. For så vidt angår udgiften til bil er der medtaget vægtafgift, forsikring og afdrag til én bil samtde udgifter, som i budgetskemaet er oplyst at udgøre 500-600 kr. til hver, idet det er antaget, at der er tale om udgiften til brændstof.

Alle udgifter, som i budgettet er benævnt husstand, er ikke medregnet, idet disse udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det fastsatte afdrag på gælden nedsættes til 1.000 kr. pr. måned.

Det fastsatte afdrag svarer til næsten halvdelen af klagerens månedlige nettoløn, hvilket ikke stemmer overens med, at klageren ifølge SKAT skulle kunnebetale et afdrag på 13 % af sin nettoindkomst.

Med et afdrag på 6.500 kr. vil klagerens husstand ikke have råd til at indkøbe mad og andre fornødenheder. Klageren har derfor ikke mulighed for atefterkomme den fastsatte afdragsordning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om fastsættelse af afdragsordninger fremgår af lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) og afbekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

SKAT kan efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, fastsætte en afdragsordning som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst. Detbeløb, der skal afdrages, fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 42 reguleres hvert år. Den tabel, derer gældende for 2009, er offentliggjort i SKM2009.5.SKAT .

Skyldneren anses normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter tabellen i § 5,stk. 1. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den årlige indkomst efter § 5, stk. 1, fastsættes som seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret omregnet til årsindkomst. Hvis senestemåneds indkomst før skat ifølge indkomstregistret inden for samme indkomsttype afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomstfør skat, hvor indkomsten er lavest. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Seneste måneds indkomst og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus henholdsvis to og tre måneder. Det fremgår af enmeddelelse fra SKAT, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT . I dette tilfælde er forudgående måned og senest måned henholdsvis maj og juni måned 2009.

Da indkomsten i disse to måneder afviger fra hinanden, anvendes maj 2009, hvor indkomsten er lavest.

Klagerens årlige indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan opgøres således:

Bidragspligtig A-indkomst

22.710,00

- Skat

6.979,00

- AM-bidrag

1.817,00

- ATP-bidrag (lønmodtagerandel)

95,00

Månedlig nettoindkomst

13.819,00

Årlig indkomst

165.828,00

Da klageren ikke har forsørgerpligt, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og SKM2009.5.SKAT medføre, at der skulle betales et afdrag på 12 % af denårlige indkomst, svarende til 1.650 kr.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, at afdragsordninger kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, nårsærlige forhold taler derfor, eller hvis skyldneren anmoder derom. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af denmaksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

De indsendte budgetoplysninger anvendes til at opgøre husstandens månedlige betalingsevne, der beregnes som differencen mellem husstandens månedligeindtægter og udgifter.

I overensstemmelse med oplysningerne i det indsendte budgetskema har skattecentret medregnet klagerens og samleverens nettolønindkomst med henholdsvis 13.643,58 kr. og16.371,00 kr.

Udgifter ud over 640 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse afmotorkøretøj samt rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14,stk. 4, nr. 3, og SKM2009.5.SKAT .

Landsskatteretten tiltræder, at husstanden ved opgørelsen af nettoindkomsten kan fradrage i alt 3.799 kr. til udgifter til bil. Det bemærkes herved, at derfør reduktion af bundfradraget er godkendt fradrag for et beløb, der dækker samtlige udgifter, som i klagerens budget er medtaget under bil, transport mv.

Med en samlet udgift til fagforening på 1.507 kr. kan husstandens nettoindkomst i overensstemmelse med skattecentrets opgørelse opgøres til i alt 24.708,58kr.

Ved opgørelsen af betalingsevnen er det alene muligt at medregne følgende udgifter:

  1. Rimelige udgifter til bolig
  2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn
  3. Udgifter til samvær med mindreårige børn
  4. Bidragsforpligtelser
  5. Udgifter til særlige behov
  6. Udgifter til ganske særlige behov
  7. Et rådighedsbeløb
  8. Ydelser på ægtefællens gæld
  9. Ydelser på anden gæld

Dette fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

For så vidt angår udgiften til bygnings- og brandforsikring tiltræder Landsskatteretten, at der kan fradrages en udgift på i alt 242 kr., idet detfremgår af klagerens budget, at den årlige udgift til husforsikring udgør 2.900 kr., svarende til en månedlig udgift på 242 kr.

De øvrige udgifter anført i budgetskemaet og det indsendte budget skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatterådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet reguleres årligt efter bekendtgørelsens § 42. Det således regulerede beløb for 2009 udgør 5.170 kr. for klageren og3.600 kr. for samleveren, jf. SKM2009.5.SKAT .

Klagerens og samleverens månedlige betalingsevne kan herefter med en månedlig nettoindkomst på i alt 24.708,58 kr., boligudgifter på 9.426 kr. og etrådighedsbeløb på i alt 8.770 kr. opgøres til 6.512,58 kr.

Et afdrag fastsat efter klagerens betalingsevne er derfor højere end det afdrag, der kan fastsættes ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens§ 5, stk. 1.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, er det en betingelse for at kunne fastsætte et afdrag, der overstiger det afdrag, der kan fastsættes vedanvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at særlige forhold taler derfor, eller at skyldneren anmoder herom.

Klageren oplyste under telefonsamtalen med skattecentret den 31. juli 2009, at han ikke havde mulighed for at betale et månedligt afdrag på 3.050 kr., svarende tilet afdrag fastsat ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Dette førte til, at skattecentret aftalte med klageren, at han skulle indsende et budgetskema med henblik på, at skattecentret kunne foretage en vurdering afklagerens betalingsevne. Skattecentret har oplyst, at klageren i forbindelse hermed blev orienteret om, at en vurdering af klagerens betalingsevne kunne føre til, at der blev fastsat ethøjere afdrag.

Da klageren efterfølgende indsendte budgetskemaet, havde han afkrydset, at han søgte om en afdragsordning med et månedligt afdrag på 1.000 kr.

Klagerens indsendelse af budgetskemaet kan under disse omstændigheder ikke anses for en anmodning om, at afdragsordningen i stedet fastsættes med et højereafdrag efter en konkret betalingsevnevurdering, der er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

Klageren gjorde således både under telefonsamtalen den 31. juli 2009 og på budgetskemaet SKAT opmærksom på, at han ikke var i stand til at betaledet fastsatte afdrag på 3.050 kr., og at han derfor indsendte budgetskemaet med henblik på fastsættelse af et lavere afdrag.

Det bemærkes herved, at skattecentrets orientering af klageren om, at en betalingsevnevurdering foretaget på baggrund af det indsendte budgetskema kunnemedføre, at der blev fastsat en afdragsordning overfor klageren med et højere afdrag, ikke kan føre til et andet resultat.

Da skattecentret ikke har nærmere begrundet, hvilke forhold, der kunne begrunde, at afdraget fastsattes efter betalingsevnevurderingen, nedsætter Landsskatterettenafdraget til 1.650 kr. pr. måned, jf. ovenfor.

Skattecentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.