Dokumentets metadata

Fri bil - specialindrettet - pickup - mandskabsvogn - tilsmudset

En hovedaktionær anvendte selskabets bil til kørsel mellem sin bopæl og selskabet. I selskabet blev bilen bl.a. anvendt i forbindelse med servicering af landbrugs- og entreprenørmaskiner. Bilen var en pickup registreret med gule plader, og varerummet var indrettet med en stålreol, der var fastmonteret på væggen ind mod førerkabinen og en hylde, der var fastmonteret i højre side af varerummet. I venstre side af varerummet var der fastspændt en større donkraft og en lygtebom. Retten fandt, at bilen ved rettens besigtigelse fremtrådte stærkt tilsmudset både i varerummet og i førerkabinen, samt at køretøjet generelt bar præg af en erhvervsmæssig anvendelse, der gjorde bilen uanvendelig til privat kørsel. Retten fandt herefter, at bilen var at anse for et specialindrettet køretøj og følgelig undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

Helle Korsgaard Lund-Andersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Landsskatteretten afsagde den 16. december 2008 kendelse vedrørende sagsøgeren, As, skatteansættelser for hvert af indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007 for så vidt angår værdien af fri bil.

I kendelsen hedder det følgende

"...

Klagen vedrører ansættelsen af værdi af fri bil til beskatning, idet bilen ikke er anset for omfattet af den særlige praksis for specialindrettede køretøjer.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

2004
Værdi af fri bil til rådighed ansat med	56.718 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
2005
Værdi af fri bil til rådighed ansat med	56.718 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
2006
Værdi af fri bil til rådighed ansat med	56.718 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
2007
Værdi af fri bil til rådighed ansat med	56.718 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedaktionær i H1 A/S, herefter benævnt selskabet.

Selskabet anskaffede i 1997 en Dodge Ram 2500, der er en bil af pickup-typen, for 302.500 kr. inkl. moms. Bilen blev registreret som en 100 % erhvervsmæssig mandskabsvogn, og der blev derfor ikke pålagt registreringsafgift. Der er afløftet moms med 60.500 kr.

Bilen blev observeret ved klagerens privatadresse den 25. og 28. oktober 2007. SKAT skrev efterfølgende til selskabet vedrørende forholdet. Selskabets revisor indsendte en redegørelse om anvendelse af bilen, og bilen blev besigtiget på selskabets adresse den 8. januar 2008.

Ved besigtigelsen blev det konstateret, at bilen er indrettet med et forsæde med plads til 3 personer og et bagsæde med plads til 3 personer. Varerummet, der har vinduer hele vejen rundt, er indrettet med to mindre reoler samt forskellige løse genstande, herunder værktøj.

Bilen anvendes bl.a. i forbindelse med servicering af landbrugs- og entreprenørmaskiner uden for almindelig arbejdstid. Der er ingen egentlig vagtordning i virksomheden, idet det altovervejende er klageren, der står til rådighed. Der er ikke udfærdiget fraskrivelseserklæring vedrørende privat brug eller ført kørebog.

SKATs afgørelse

Skatteforvaltningen har ansat værdien af fri bil til 56.718 kr. i hvert af indkomstårene 2004 - 2006, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Afgørelsen er bl.a. begrundet med, at der sker beskatning af værdi af fri bil, hvis en bil er stillet til rådighed for privatkørsel i forbindelse med et tjenesteforhold.

Skatteforvaltningen er ikke enig i, at den omhandlede bil må anses for specialindrettet og uegnet som alternativ til en privat bil. Der er bl.a. lagt vægt på, at bilen er forsynet med fører- og passagersæde samt bagsæde, hvorved der er plads til i alt 6 personer. Der er tale om en pickup med påsat hardtop. Varerummet, der har plan bund, har vinduer hele vejen rundt, når hardtoppen er påsat, og er ikke forsynet med særlige indretninger ud over to små reoler på i alt ca. 1 m2.

Det bemærkes endelig, at bilen her været benyttet privat til kørsel mellem klagerens bopæl og selskabets faste adresse. Da der efter det oplyste er tale om, at klageren fast står til rådighed for tilkald udenfor normal arbejdstid, og der således ikke er lejlighedsvis vagttjeneste, finder de særlige regler for tilkaldevagter ikke anvendelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med værdien af fri bil i indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007.

Til støtte for påstanden er det bl.a. gjort gældende, at den omhandlede bil er en specialindrettet mandskabs-/varevogn. Den erhvervsmæssige anvendelse indebærer, at bilen er meget snavset, idet olierester fra alverdens reparationsdele har sat sine tydelige spor ikke mindst i varerummet Dette sammenholdt med varerummets indretning med reoler og løst værktøj gør, at bilen ikke ses at være et alternativ til en privat bil. Der skal følgelig ikke ske beskatning af værdi af fri bil.

Om bilens brug er det oplyst, at den medtages til privatadressen hver dag. Dette begrundes med, at kunderne, der primært består af landmænd og entreprenører, har behov for service udenfor normal arbejdstid, der kan tilkaldes ved opkald til virksomhedens vagttelefon. Bilen anvendes herved til servicering af entreprenør- og landbrugsmaskiner på steder, hvor de normale servicevogne ikke kan komme. Endelig køres der til posthus morgen og aften, ligesom der er automatisk tilkald ved tyverialarm på selskabets adresse.

Repræsentanten er uenig i, at vinduerne i varerummet kan indgå som et argument for bilens egnethed til privatkørsel. Indretningen med reoler, værktøj og reservedele, bevirker at udsynet gennem varerummet er minimalt. Det er yderligere præciseret, at når der kun er anbragt to mindre reoler i varerummet, så skyldes det muligheden for at kunne medtage større reservedele, herunder fælge og dæk med en diameter op til varenumrets fulde bredde.

Repræsentanten har endelig henvist til SKATs meddelelse af 15. april 2008, offentliggjort SKM2008.354.SKAT og de heri angivne kriterier for vurderingen af, om en varebil kan anses for en privatbil, samt til Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i SKM2008.252.LSR .

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag af værdien af privat benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4, jf. statsskattelovens § 4.

For visse køretøjer, herunder kraner, slamsugere, lastbiler og værkstedsbiler, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil gælder der en særlig praksis. Anses et køretøj ikke for egnet som alternativ til en privat bil udløser privat kørsel ikke beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der skal henvises til Ligningsvejledningen 2004-2006, A.B.1.9.2 .

Højesteret har ved dom af 30. juni 2006, offentliggjort i SKM2006.481.HR vurderet, at en pickup af mærket Mercedes Bent 300 TD ikke er uegnet som alternativ som privatbil. Det er oplyst, at der var tale om en åben ladvogn med plads til to personer i kabinen. Ladet var overdækket af en campingvognsoversækning. Bilen, der var fyldt med værktøj etc. for ca. 57.000 kr. og indrettet med hylder, var endvidere forsynet med en anhænger til en hjælpekompressor. Bilen blev anvendt i en virksomhed med levering og servicering af kompressorer til bl.a. hospitaler, kraftværker og industrien.

Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger sammenholdt med praksis på området, herunder navnlig Højesterets dom af 30. juni 2006, at den omhandlede Dodge Ram 2500 må anses som et alternativ til en privatbil og dermed ikke omfattet af den særlige praksis for specialindrettede køretøjer. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at bilen for så vidt angår type, indretning og anvendelse i virksomheden svarer til bilen i Højesterets dom, og den endvidere har bedre mulighed for personbefordring, da der er plads til i alt 6 personer inklusiv bilens fører.

Retten er enig med skatteforvaltningen i, at den vagtordning, som klageren efter det oplyste var forpligtet af, ikke er omfattet af de særlige regler om tilkaldevagter. Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i SKM2008.252.LSR , ses ikke at kunne føre til et andet resultat, idet der bl.a. skal henvises til, at den ikke vedrører kørsel i forbindelse med en vagtordning, men derimod kørsel til skiftende arbejdssteder.

Den talmæssige opgørelse af værdi af fri bil til beskatning med 56.718 kr. for hvert af indkomstårene 2004 - 2007 begge inkl. er ikke anfægtet.

Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes.

..."

Under denne sag, det er anlagt den 18. marts 2009, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelser for hvert af indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007 skal nedsættes med 56.718 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgte har ikke bestridt den talmæssige opgørelse af sagsøgerens påstand.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.

Retten har besigtiget det pågældende køretøj.

Forklaringer

Sagsøgeren A har forklaret, at han er uddannet som landsbrugs- og maskinmekaniker. Virksomheden H1 A/S startede i 1976 som et anpartsselskab, der senere blev omdannet til et aktieselskab. I dag ejer han sammen med sin søn alle aktierne i selskabet. Virksomheden sælger og servicerer landsbrugs-, entreprenør- og parkmaskiner, og han udfører selv alle typer arbejdsopgaver. Han har en meget dygtig bogholder, der tager sig af det administrative, mens han selv tager sig af det praktiske. Efterhånden har hans søn taget mere over som daglig leder på det administrative, men både han og sønnen er mest praktisk anlagt. Der er omkring 28 ansatte, og i 2004 var de omkring 22 ansatte. Den omhandlede bil blev indkøbt til udføre vanskelige opgaver i marken, hvor man havde brug for en terrængående bil. En sådan opgave kan ikke udføres med deres kassevogne af mærket Mercedes. Der kan f.eks. være tale om en landmand, der er gået i stå med en mejetærsker. Man kan ikke slæbe tunge reservedele hen over marken. Bilen har i lastrummet en stålreol, der er fastmonteret op mod mandskabskabinen. Reolen er boltet fast. Det samme gælder en stålreol, der sidder i bilens højre side. I venstre side er der fastspændt en stor donkraft, der vejer 30 kg., og der er også en lygtebom. Hvis han sætter flere hylder ind, har han ikke plads til reservedele - f.eks. et mejetærskerhjul - da lastrummets rumfang er forholdsvist lille. Værktøjskassen vejer også omkring 35 kg. De har endvidere altid 40-50 liter ekstra brændstof i lastrummet til brug for landsbrugsmaskinerne. Forrest i bilen er der plads til tre personer, men den, der sidder på det midterste sæde, sidder ikke ret godt på grund af gearkassen. Der er sikkerhedssele til alle. På sæderækken bag føreren, kan der også sidde tre personer. Sæderne bruges dog oftest til opbevaring. Arbejdet med landbrugsmaskiner er et beskidt arbejde, og derfor bliver bilerne også meget beskidte indvendig, herunder tilsmudsning med olie. Det gælder også i førerkabinen. Det er næsten kun ham, der kører i bilen, men hvis der er en af de andre ansatte, der skal bruge bilen, tager vedkommende bare bilen. Når han får fri, kører han næsten altid hjem i bilen, idet han på vejen hjem skal omkring posthuset for at aflevere pakker, og når han kører på arbejde om morgenen, henter han pakker på posthuset. De modtager og sender mange pakker med reservedele, og pakkerne er ofte lange, hvorfor en almindelig personbil ikke kan anvendes. Når der er sæson for markarbejde, sker det ofte, at han bliver tilkaldt i weekender. De øvrige ansatte er ikke begejstrede for at blive tilkaldt uden for normal arbejdstid til en times arbejde, da flere af dem ikke bor tæt på, og derfor er det mest ham, der tager tilkaldene uden for normal arbejdstid. Dertil kommer, at han selv kan udføre langt de fleste opgaver. I sæsonen kan han blive tilkaldt flere gange om ugen, og uden for sæsonen er det måske 23 gange om måneden. Når man ringer på telefonen uden for arbejdstiden, bliver der henvist til en vagttelefon, der passes af hans søn, BA, og det er ham, der fordeler opgaverne. Der er ikke skrevet vagtplan, men de sørger altid for, at der er en, der kan klare opgaverne uden for normal arbejdstid. Det er næsten altid ham eller hans søn, og de deler opgaverne nogenlunde ligeligt imellem sig. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet, men de fremlagte fakturaer er udskrevet på baggrund af hans timeregistreringer. Hvis der er tale om en garantireparation, laves der kun meget sjældent en faktura eller anden registrering af arbejdet Det er rigtigt, at en af fakturaerne vedrører en arbejdsopgave i Norge, og der var ikke tale om tilkald. De undlader så vidt muligt at kræve tilkaldegebyr, da landmændene bliver sure over sådanne gebyrer. Alle biler kan bruges til privat kørsel, men denne bil er bestemt ikke egnet. De bruger hans hustrus bil til privat kørsel, og han har også en gammel Volvo for fornøjelsens skyld, men den bruger han også, når hustruen har taget deres almindelige bil. Han bruger aldrig den i sagen omhandlede bil til privat kørsel. Han har også en motorcykel. Han har ingen hjemmeboende børn. Han har også ofte arbejde med hjem, idet han i sit eget værksted foretager reparationer af små motorer mv.

MM har forklaret, at han er værkfører i H1 A/ S. Det er normalt sagsøgeren, der kører i den omhandlede bil. Hvis der skal løses opgaver uden for normal arbejdstid, kan man altid få fat i sagsøgeren, der kan udføre de fleste opgaver, og han kører altid i den omhandlede bil. Der er ofte problemer med at komme ud på marken, og da er den omhandlede bil særlig egnet på grund af 4-hjulstrækket.

VT har som vidne forklaret, at han har arbejdet som chauffør hos H1 A/S, hvor han bl.a. har leveret mejetærskere til kunder i .... Der var typisk tale om byttehandler med gamle mejetærskere, og det skete derfor, at den gamle mejetærsker gik i stykker på vejen hjem, og han ringede da altid til sagsøgeren, der så kom og hjalp ham. Det skete ofte om aftenen, og sagsøgeren kom altid kørende i den i sagen omhandlede bil.

BA har forklaret, at han er sagsøgerens søn, og han har været ansat i virksomheden siden 1996. Han er nu også medejer og daglig leder. Sagsøgeren er virksomhedens blæksprutte, der kan udføre alle typer arbejdsopgaver. Sagsøgeren kører i den i sagen omhandlede bil, og de har derudover ca. 6 andre servicebiler, men de andre biler kan have svært ved at køre i marken, ligesom de ikke kan køre med en stor tung trailer. Hvis man ringer til virksomheden efter arbejdstid, er det vidnet, der tager telefonen, og han og sagsøgeren udfører normalt de pågældende arbejdsopgaver. Hvis det er vidnet selv, der skal udføre opgaven, henter han normalt en servicebil på arbejdspladsen, men det sker dog også, at han henter den i sagen omhandlede bil, hvis han har brug for den.

Parternes synpunkter

Sagsøgeren har i første række gjort gældende, at der er tale om en bil med særlig indretning, der gør den uegnet til privat køreet, hvorfor benyttelsen af biles til befordring mellem bopæl og arbejdsplads ikke udløser beskatning af fri bil til privat rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Der er tale om et køretøj, der kan ligestilles med en lukket kassevogn med fastmonterede reoler, hylder og nødvendigt værktøj, hvorfor den efter praksis er undtaget for beskatning af værdien af fri bil. At der er vinduer i lastrummet og plads til reservedele gør ikke, at bilen er egnet til privat kørsel, jf. herved også Vestre Landsrets afgørelse refereret i SKM2007.538.VLR . Dertil kommer, at bilen anvendes af mekanikere, hvorfor den er stærkt tilsmudset og derfor også af denne grund uegnet til privat kørsel. Skattemyndighederne har da heller ikke konstateret, at sagsøgeren har anvendt bilen til privat kørsel til private arrangementer og lignende, idet sagsøgeren og dennes hustru naturligvis i sådanne tilfælde benytter den Mercedes personbil, som hustruen ejer. Sagsøgeren benytter endvidere hans Volvo eller motorcykel.

Sagsøgeren har i anden række gjort gældende, at såfremt bilen ikke kan anses for et køretøj med særlig indretning, skal han alligevel ikke beskattes af værdien af fri bil, idet hen er omfattet af den saglige praksis, der gælder for ansatte med tilkaldevagt, jf. ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.2. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at det var sagsøgeren og dennes søn, der udførte langt de fleste tilkaldeopgaver uden for normal arbejdstid, hvorfor den omstændighed, at der ikke var udfærdiget en formel vagtplan er uden betydning.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren som hovedaktionær i selskabet har haft rådighed over selskabets bil, og også de facto har benyttet bilen til privat kørsel mellem arbejdsplads og privat bopæl, hvorfor han er skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og 4, jf. statsskattelovens § 4.

Bilen fremtræder ikke som et specialindrettet køretøj, der er undtaget beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Bilen er efter sin art som udgangspunkt egnet til privat brug, og det forhold, at der på bilens lad er fastmonteret en stålreol ved væggen ind mod personkabinen, indebærer ikke, at bilen kan anses for specialindrettet, og den omstændighed, at der medbringes udstyr og værktøj gør hellet ikke bilen specialindrettet. At bilen er egnet til privat kørsel understøttes også af, at bilen er indrettet med både forsæder og bagsæder. Bilen er heller ikke så snavset, at den af denne grund er uegnet til privat kørsel. Hvis bilen anses som specialindrettet, skal der ske beskatning af den faktiske brug, jf. § 16, stk. 3, men da sagsøgte ikke kan bevise, at bilen er anvendt til privat kørsel, er der ingen bemærkninger til den talmæssige opgørelse af sagsøgerens påstand. Sagsøgeren har ikke bevist, at bilen har været placeret ved hans bopæl som et led i en vagtordning. Der har ikke været etableret en egentlig vagtplan, hvorfor der er tale om en ordning af permanent karakter, der indgår i sagsøgerens egne definerede opgaver. Der er således ikke tale om en vagtordning efter skatteretlig praksis. At der ikke har været tale om en vagtordning støttes også af, at der kun er fremlagt ganske få fakturaer for arbejde udført uden for normal arbejdstid. Sagsøgerens kørsel til alarmer i virksomheden kan ikke føre til andet resultat, da der ikke er tale om et kommercielt behov, ligesom der ikke er tale om kørsel til uvisse adresser.

Rettens begrundelse og afgørelse

Varerummet i køretøjet er indrettet med en stålreol, der er fastmonteret på væggen ind mod førerkabinen og en hylde, der er fastmonteret i højre side af varerummet. I venstre side af varerummet er der fastspændt en større donkraft og en lygtebom. I varerummet er der friplads, således at sagsøgeren kan medbringe reservedele til de reparationer, som han skal udføre. Køretøjet fremtrådte ved rettens besigtigelse - som følge af, at det anvendes til udførelse af mekanikerarbejde - både i varerummet og i førerkabinen stærkt tilsmudset.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der er et erhvervsmæssigt behov for den anførte indretning af køretøjet, ligesom der er en erhvervsmæssig begrundelse for køretøjets art, herunder at køretøjet har firehjulstræk.

På den baggrund, og da køretøjet ved rettens besigtigelse generelt bar præg af en erhvervsmæssig anvendelse, der gør køretøjet uanvendelig til privat kørsel, finder retten, at køretøjet må karakteriseres som et specialindrettet køretøj og dermed undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Den omstændighed, at køretøjet har vinduer i varerummet, og at der er passagersæder bag førersædet kan efter en samlet vurdering af bilens indretning og fremtræden ikke i sig selv føre til andet resultat.

Da sagsøgte har tiltrådt, at der ikke er grundlag for beskatning efter ligningslovens § 15, stk. 3, tages sagsøgerens påstand derfor til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgte til sagsøgeren betale sagens omkostninger med 29.000 kr., hvoraf 4.000 kr. dækker den betalte rets- og berammelsesafgift, mens resten dækker sagsøgerens rimelige udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens skatteansættelser for hvert af indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007 skal nedsættes mad 56.718 kr.

Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøgeren betale sagens omkostninger med 29.000 kr.