Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-09-2010
Offentliggjort:30-09-2010
SKM-nr:SKM2010.618.SR
Journalnr.:09-135934
Referencer.:Statsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Personalegoder, Sundhedsforsikring

Skatterådet kunne bekræfte, at den beskrevne sundhedsforsikring ikke vil få skattemæssige konsekvenser for de forsikrede medarbejdere.

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at den nedenfor beskrevne forsikring ikke vil få skattemæssige konsekvenser for de forsikrede medarbejdere?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Sundhedsforsikringen er ifølge forsikringspolicen en forsikring, der påtænkes udbudt til virksomheder, der skal give virksomhedens medarbejdere viden om deres egen sundhedstilstand og hjælp til at ændre på vaner, så medarbejderen opnår en sundere livsstil. Herudover tilsigter forsikringen at give målrettet hjælp til de medarbejdere, der skal være særligt opmærksomme på deres helbred.

Spørger udbyder selv ordningen til sine egne medarbejdere.

Forsikringen tegnes og betales af arbejdsgiveren og tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik. Arbejdsgiveren betaler for et bestemt antal medarbejdere, men betalingen bliver ikke efterfølgende reguleret efter, hvor mange arbejdstagere, der rent faktisk benytter sig af forsikringen. Hver medarbejder modtager et dækningsbevis.

Finanstilsynet har ved brev af 14. marts 2008 vurderet, at produktet kan deles op i en accessorisk del og en del, der må karakteriseres som forsikringsvirksomhed. Da det forventes, at størstedelen af præmieindtægterne vil blive anvendt på de mere indgående helsetjek og rådgivning/behandling af højrisikogruppen, vil forsikringsdelen udgøre hovedelementet i den samlede ydelse.

På den baggrund anser Finanstilsynet produktet i sin helhed som et forsikringsprodukt.

Forsikringen omfatter et sundhedstjek hvert andet år. Sundhedstjekket består dels af et spørgeskema vedrørende sundhed og livsstil, dels en fysisk undersøgelse, der indeholder målinger af kolesterol, blodtryk, blodsukker, taljeomkreds, kropsvægt, BMI, fedtprocent samt en konditionstest, der skal danne grundlaget for en personlig samtale med en sygeplejerske.

Sundhedstjekket sker ikke på grundlag af en lægehenvisning, men skal danne grundlaget for udarbejdelsen af en sundhedsprofil for medarbejderen. Sundhedstjekket foregår som udgangspunkt på arbejdspladsen, dog gennemføres det andet steds for de medarbejdere, der har været syge, da sundhedstjekket blev gennemført, og nye medarbejdere.

På grundlag af denne sundhedsprofil bliver den forsikredes sundhedsrisiko vurderet. Hvis det vurderes, at forsikrede er i en risikogruppe, indplaceres vedkommende i den relevante risikogruppe som - efter enten lægehenvisning eller lægeerklæring - giver ret til et udvidet sundhedstjek/behandlinger og/eller misbrugsbehandlinger mv.

Derudover har den forsikrede adgang til en telefonlinje, som vedkommende kan kontakte op til 8 gange pr. kalenderår for at få overordnet almen vejledning om livsstilssygdomme m.v. Telefonlinjen giver adgang til en helt overordnet telefonisk vejledning med generelle råd om kost, rygning osv. Medarbejderen kan endvidere få oplysning om forsikringens indhold.

Telefonlinjen kræver ikke forudgående lægehenvisning.

Endeligt får medarbejderne adgang til en hjemmeside, der ligesom telefonlinjen, giver en helt overordnet vejledning med generelle råd om kost, rygning osv. Det er også på hjemmesiden, at medarbejderen kan se sine resultater af sundhedstjekket og få oplysning om forsikringens indhold.

Forsikringen anslås at koste ca. 973 kr. pr. medarbejder.

Indholdet af forsikringen kan opstilles således:

Spørgeskema

Fysisk undersøgelse

Telefonlinje

Hjemmeside

Risikogrupper

Gruppe 1
Kræver lægehenvisning

Gruppe 2
Kræver lægeerklæring

Gruppe 3
Kræver lægehenvisning og lægeerklæring

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Den skattemæssige behandling af sundhedsforsikringer og -ordninger

Arbejdsgiverens afholdelse af medarbejdernes udgifter til lægefagligt begrundet sygdoms- og sygdomsforebyggende behandling, herunder misbrugsbehandling, er skattefri for medarbejderen på de i ligningslovens § 30 anførte betingelser, dvs. navnlig at der foreligger en forudgående lægehenvisning og/eller lægeerklæring (misbrugsbehandling). Skattefriheden gælder også, når ordningen tilbydes gennem arbejdsgiverens tegning af en forsikring på medarbejderne.

Tilsvarende kan arbejdsgiveren skattefrit for medarbejderne afholde udgifter til forebyggelse eller behandling af medarbejderens arbejdsrelaterede skader, uden at dette kræver forudgående lægehenvisning.

Herudover følger det af administrativ praksis, at arbejdsgiveren uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen kan afholde udgifter til en overordnet generel sundhedsundersøgelse, der ikke har karakter af en behandling.

Ligningsrådet har således i to bindende forhåndsbeskeder fra henholdsvis 2004 og 2005 (SKM2004.371.LR og SKM2005.203.LR ) bedømt de skattemæssige konsekvenser af to forskellige sundhedsundersøgelser/ helbredsundersøgelser, der har visse lighedstræk med den undersøgelse, som omfattes af forsikringen.

Begge undersøgelser omfattede en spørgeskemaundersøgelse om livsstil, jobprofil m.v. samt indhentelse af medicinske data i form af blodtryk, kolesterol, blodsukker m.v. Den ene af dem omfattede imidlertid også måling af lungefunktion, elektrokardiografi samt røntgen af lunger og hjerte.

Fælles for begge undersøgelser var, at hvis der gennem undersøgelsen viste tegn på sygdom eller behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, ville medarbejderen blive henvist til egen læge.

For den undersøgelse, der ikke omfattede måling af lungefunktion, elektrokardiografi samt røntgen af lunger og hjerte, nåede Ligningsrådet til, at ordningen blot havde karakter af en "overordnet generel sundhedsundersøgelse", og at der ikke var tale om en egentlig helbredsundersøgelse. Undersøgelsen havde efter Ligningsrådets opfattelse alene karakter af en visitation og ikke en egentlig behandling. Ordningen ansås på den baggrund for at være skattefri for de omfattede medarbejdere.

For den anden undersøgelse, som også omfattede måling af lungefunktion, elektrokardiografi m.v., fandt Ligningsrådet derimod, at undersøgelsen efter sit indhold var langt mere omfattende end den første, og at sundhedsundersøgelsen dermed havde karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rakte ud over arbejdsrelaterede forhold. Ordningen ville på den baggrund være skattepligtig for de omfattede medarbejdere.

I overensstemmelse hermed har SKAT i en vejledning fra 2005 (Vejledning E nr. 138 om Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler) som retter sig med virksomheder, om "sundhedsundersøgelser" anført, at der i praksis er skattefrihed for udgifter til disse, når undersøgelserne foretages med henblik på at få udskilt de arbejdsrelaterede helbredsrisici, hvis der kun foretages få og billige målinger af f.eks. blodtryk, kolesterol og blodsukker. Der må - efter udsagnet i vejledningen - ikke ske en diagnosticering eller behandling af medarbejderen.

Sundhedsforsikringen

På den anførte baggrund er det spørgers opfattelse, at arbejdsgiverens tegning af en sundheds-forsikring for sine medarbejdere vil være skattefri for medarbejderne.

Som det fremgår af indholdet af forsikringen, er forsikringen ikke knyttet til arbejdsrelaterede forhold, når sundhedstjekket alene har karakter af en "overordnet generel sundhedsundersøgelse, som ikke har karakter af en behandling", jf. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i SKM2004.371.LR .

Da det indledende sundhedstjek i forsikringen hverken indebærer en diagnosticering eller behandling af medarbejderen, idet formålet med dette sundhedstjek alene er at udarbejde en sundhedsprofil på medarbejderen med henblik på indplacering af medarbejderen i den rette kategori, jf. policen, er denne del af forsikringen efter spørgers opfattelse omfattet af den administrative praksis om skattefrihed for en "overordnet generel sundhedsundersøgelse", der ikke har karakter af en behandling.

Tilsvarende gælder for telefonlinjen som alene giver den forsikrede mulighed for at få en helt overordnet telefonisk almen vejledning om kost, rygning m.v.

For så vidt angår de undersøgelser og behandlinger, som medarbejderen får mulighed for efter indplacering i risikokategorien på grundlag af den indledende sundhedsprofil, gælder - i overensstemmelse med betingelserne i ligningslovens § 30 - at disse kun kan finde sted på grundlag af en lægehenvisning, eller for så vidt angår misbrugsbehandling på grundlag af en lægeerklæring. Denne del af forsikringen opfylder dermed betingelserne for skattefrihed i henhold til ligningslovens § 30.

Da forsikringens elementer således er omfattet af dels den administrative praksis om en overordnet generel sundhedsundersøgelse, der ikke har karakter af en behandling, og for så vidt angår de egentlige behandlinger og undersøgelser opfylder betingelserne i ligningslovens § 30, vil arbejdsgiverens udgift til forsikringen i sin helhed være skattefri for medarbejderen.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Statsskattelovens praksis

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af en medarbejders sundhedsudgifter. Det er en forudsætning, at der skal være tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Der skal endvidere være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Bagatelgrænsen

- Ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., angiver at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Personaleplejefritagelsen

- Ligningslovens § 16 omfatter dog ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er således, om der er tale om;

Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til ydelserne på de enkelte medarbejdere.

Ligningslovens § 30

- Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning. Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derudover er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderens har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er i stk. 3 en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal efter stk. 4 foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sundhedsydelser er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Retspraksis.

SKM2004.217.LR

Ligningsrådet fandt, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

SKM2004.371.LR

Ligningsrådet godkendte at ansatte, der deltog i en sundhedsundersøgelse, som blev gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skulle beskattes i den anledning. Sundhedsundersøgelsen omfattede måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skulle de ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis der viste sig at være behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, blev den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der var tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den enkelte medarbejder gennemgik hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling.

SKM2005.203.LR

Ligningsrådet fandt, at medarbejderne skal beskattes, hvis de deltager i den sundhedsordning, som virksomheden påtænker at tilbyde. Der er tale om en årlig sundhedsundersøgelse, som skal gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Sundhedsundersøgelsen skal omfatte måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Derudover skal medarbejderne besvare en række spørgsmål med det formål af få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Undersøgelsen vil finde sted med lægelig assistance fra en sundhedsklinik. Bliver der i forløbet opdaget tegn på sygdomme, som kræver nærmere undersøgelse eller lægelig behandling, vil dette foregå via medarbejderens egen læge. Ligningsrådet gjorde gældende, at den påtænkte ordning har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Der er således tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter er skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

SKM2009.537.SR

Skatterådet bekræftede, at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi ikke skal beskattes. Sundhedsundersøgelsen er en generel undersøgelse af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt en kuliltemåling og en måling af kondital. Undersøgelsen foretages med det formål, at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Der er ikke tale om en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling.

Begrundelse.

Efter Statsskattelovens § 4 er indtægter skattepligtige, det være sig både kontanter og naturalier, og en lønmodtager vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår som led i et ansættelsesforhold.

Det er i denne sag spørgsmålet, hvorledes spørgers medarbejdere skal beskattes af de ydelser, de modtager i form af en sundhedsforsikring.

Forsikringspræmien bliver betalt af arbejdsgiveren og vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

En forsikringspræmie kan være skattefri efter ligningslovens § 30, stk. 1, 5. pkt., når den omfatter sundhedsydelser.

I denne sag dækker forsikringspræmien både ydelser, der er omfattet af ligningslovens § 30, stk. 1 samt ydelser, der ikke er. Det væsentlige for vurderingen af, om sundhedsforsikringen i sin helhed kan være skattefri, er efter SKATs opfattelse, hvorvidt ydelserne i sig selv ville være skattefrie for arbejdstageren.

Statsskattelovens praksis

Der er i denne sag ikke tale om, at medarbejderne får forebygget eller behandlet arbejdsrelaterede skader, hvorfor ydelserne i denne forsikring ikke kan være skattefrie efter statsskattelovens praksis.

Bagatelgrænsen

Ydelserne i denne sag er efter SKATs opfattelse af så privat karakter, at de ikke kan være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. De er ikke primært stillet til rådighed for arbejdets udførelse.

Personaleplejefritagelsen

I SKM2004.371.LR fandt Ligningsrådet, at den påtænkte sundhedsundersøgelse var skattefri for medarbejderne:

Den påtænkte ordning har efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse karakter af en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.

Der er ikke tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. Den ansatte får alene målt kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skal den ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. I forhold til medarbejderen har undersøgelsen karakter af en visitation. Viser det sig, at der er behov for yderligere undersøgelser eller egentligt behandling henvises til egen læge.

Når der i denne afgørelse skrives "en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale", henvises der til, at der er tale om personalepleje. En sundhedsundersøgelse kan således være skattefri for arbejdstageren, når der er tale om almindelig personalepleje.

Ydelserne spørgeskema, fysisk undersøgelse, telefonlinjen samt hjemmesiden kan være omfattet af personaleplejefritagelsen, såfremt der er tale om

Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til arrangementerne på de enkelte medarbejdere.

Spørger har oplyst, at forsikringen koster ca. 973 kr. pr. medarbejder pr. år, idet antallet af potentielle brugere (medarbejdere) fastsættes for en aftaleperiode ad gangen. Eftersom der betales et fast beløb uafhængig af antallet af medarbejdere, der rent faktisk tager imod tilbuddet, og dette fastsættes ved aftalens indgåelse, må prisen anses for at være udtryk for et skøn. Denne pris inkluderer alle ydelserne i forsikringen. Finanstilsynet har ved deres vurdering af forsikringen fundet, at størstedelen af præmieindtægterne vil blive anvendt på de mere indgående helsetjek og rådgivning/behandling af højrisikogruppen.

Værdien af spørgeskema og den fysiske undersøgelse (samlet betegnet sundhedstjekket), telefonlinjen samt hjemmesiden må derfor antages at være væsentligt under de 973 kr. pr. medarbejder, og SKAT finder derfor ikke, at det er goder af væsentlig værdi.

Spørger har oplyst, at sundhedstjekket som hovedregel foregår på arbejdspladsen. Der kan dog være medarbejdere, der er syge den dag, tjekket bliver foretaget, eller nye medarbejdere, der kommer til arbejdspladsen. Disse medarbejdere vil blive henvist til at få foretaget sundhedstjekket andet steds. SKAT finder dog, at da sundhedstjekket som hovedregel foregår på arbejdspladsen, taler dette ikke imod, at der er tale om personalepleje.

Telefonlinjen og hjemmesiden kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen. Imidlertid giver det ved denne typer ydelser ikke mening at stille et krav om, at de skal stilles til rådighed på arbejdspladsen. Der er for begge ydelsers vedkommende kun tale om overordnet, generel rådgivning, der kunne findes gratis på nettet. Der er endvidere tale om information om, hvad forsikringen dækker, og hvorledes man benytter sig af ydelserne. Denne del må således anses for accessorisk til de øvrige ydelser, og det taler derfor ikke imod, at de kan være omfattet af almindelig personalepleje, at de ikke udelukkende stilles til rådighed på arbejdspladsen.

Ydelserne spørgeskema, fysisk undersøgelse, telefonlinjen samt hjemmesiden stilles til rådighed for alle medarbejderne som et led i arbejdsgiverens generelle sundhedspolitik. Der betales for et bestemt antal medarbejdere, men beløbet vil ikke blive reguleret efter, hvor mange, der rent faktisk benytter sig af forsikringen. Udgiften til ydelserne er endvidere en del af et samlet produkt, forsikringen, og der kan ikke angives særskilt pris for disse ydelser. Udgiften til spørgeskema, fysisk undersøgelse, telefonlinjen samt hjemmesiden kan derfor ikke individualiseres på de enkelte medarbejdere.

SKAT finder således, at ydelserne spørgeskema, fysisk undersøgelse, telefonlinjen samt hjemmesiden er skattefrie, da de er omfattet af almindelig personalepleje.

Ligningslovens § 30

Ydelser, der kan siges at være lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke og kræver lægehenvisning henholdsvis lægeerklæring, som angivet i ligningslovens § 30, stk. 4 og tilbydes alle medarbejdere som et led i virksomhedens generelle personalepolitik, er omfattet af ligningslovens § 30.

I denne sag har spørger oplyst, at

- gruppe 1 kan få 8 konsultationer pr. kalenderår hos enten diætister, rygestopkonsulenter eller idrætsfysiologer, men det er betinget af en lægehenvisning

- gruppe 2 kan få 8 konsultationer pr. kalenderår hos enten misbrugsrådgivere eller psykologer, men det er betinget af en lægeerklæring

- gruppe 3 kan få 8 konsultationer pr. kalenderår hos enten diætister, rygestopkonsulenter eller idrætsfysiologer og/eller 8 konsultationer pr. kalenderår hos enten misbrugsrådgivere eller psykologer, men det er betinget af henholdsvis en lægehenvisning eller lægeerklæring

Produkterne er stillet til rådighed for alle spørgers medarbejdere gennem forsikringsordningen som del af en generel personalepolitik.

SKAT bemærker, at lægeerklæringen eller lægehenvisningen skal omfatte de konsultationer, som medarbejderne faktisk får, såfremt konsultationen skal være skattefri.

Da ydelserne omfattet af denne forsikring er skattefrie efter henholdsvis reglerne om almindelig personalepleje og ligningslovens § 30, er forsikringen i sin helhed skattefri for medarbejderne.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.