Dette afsnit handler om begreberne formidling og forhandling i forbindelse med finansielle transaktioner.
Afsnittet indeholder
Begreberne formidling og forhandling benyttes i henholdsvis momsfritagelsesbestemmelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 11 samt i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a-g. Begreberne har i denne forbindelse den samme betydning.
EF-domstolen har udtalt, at begreberne ikke skal definere hovedindholdet af momsfritagelserne, men at de i stedet har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte formidlings- og forhandlingsvirksomhed. Se sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd.
Formidlings- og forhandlingsvirksomhed defineres i retspraksis som foranstaltninger, der har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Se EF-domstolens dom i sag C-453/05, Volker Ludwig.
I retspraksis har domstolene ved flere lejligheder udtalt sig om omfanget af begreberne. I forbindelse hermed har domstolene bl.a. lagt vægt på følgende:
Det anses ikke som en hindring for fritagelse som formidling/forhandling, at opdragsgiveren efterfølgende skal godkende forhandlingsresultatet, før kontrakten kan anses for indgået.
Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part og at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, som kontrakten angår. Se præmis 40 i sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd. og præmis 31 i sag C-453/05, Volker Ludwig.
Skatterådet har i en konkret sag udtalt, at rådgivning, herunder finansiel rådgivning, som udgangspunkt er momspligtig. Se SKM2008.362.SR. Finansiel rådgivning er imidlertid momsfritaget, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfritaget ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. At rådgivningsydelsen er en biydelse vil sige, at den for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens finansielle hovedydelse på de bedst mulige betingelser.
Betingelsen om, at rådgivningsydelsen alene udgør en biydelse, vil som udgangspunkt være opfyldt, hvis vederlagt for rådgivningsydelserne udgør en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for virksomhedens finansielle ydelser til aftagerne af rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne. Se SKM2006.169.SR og SKM2007.295.SR.
Dog vil rådgivningsydelserne alene udgøre en biydelse, også selvom vederlaget for rådgivningsydelserne udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem rådgivningsydelser og formidlingsydelser, at det vil være kunstigt at anse både rådgivningsydelser og formidlingsydelser for selvstændige hovedydelser. Se præmisserne 15-20 i sag C-453/05, Volker Ludwig.
En konkret vurdering kan dog i stedet føre til, at ydelserne anses for at være så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Men at ingen af ydelserne anses for at være en hovedydelse eller en biydelse, sådan at der i stedet er tale om to sidestillede ydelser, der momsmæssigt udgør en enkelt ydelse og momsmæssigt skal bedømmes i sin helhed. Se dommen i sag C-44/11, Deutsche Bank AG.
Landsskatteretten har i en konkret sag vurderet, at en ejendomsmæglerkædes formidling af realkreditlån for et realkreditselskab måtte anses for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Se SKM2009.334.LSR.
Se også:
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
C-44/11, Deutsche Bank AG | Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder). Ydelserne bestod i:
I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring. Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne. Domstolen fandt, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse. Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f). | Individuel porteføljeforvaltning er således momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013. Se SKM2012.751.SKAT. |
Begrebet »formidling« tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Formidlingsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed. En sådan virksomhed har herved til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold | ||
Udtrykket »herunder forhandlinger« skal ikke definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
En ejendomsmæglerkædes formidling af realkreditlån for et realkreditselskab måtte anses for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. | ||
SKAT | ||
Skatterådet bekræfter, at kurtage, som opkræves ved salg af en kundes eksisterende aktiebeholdning i forbindelse med aftale om/indtræden i en konkret beskrevet pensionsordning, under de givne omstændigheder er momsfri. Skatterådet bekræfter endvidere, at det årlige gebyr, som opkræves i forbindelse med den konkret beskrevne pensionsordning er momsfri under de givne omstændigheder. Endeligt bekræfter Skatterådet, at det årlige gebyr, som opkræves i forbindelse med en på flere punkter identisk pensionsordning er momsfri under de givne omstændigheder. | ||
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers aktiviteter samlet set var fritaget for moms efter reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at alle spørgers aktiviteter i form af formueforvaltning var fritaget fgor moms. Derimod bekræftede Skatterådet, at spørgers aktiviteter med låneformidling og rådgivning herom var fritaget for moms, ligesom det blev bekræftet, at det ikke havde betydning for besvarelsen af spørgsmålene om ydelserne leveres til juridiske eller fysiske personer. | ||
SKM2013.564.SR | Skatterådet bekræftede, at modsat individuel porteføljeforvaltning så er individuel porteføljerådgivning fortsat momsfri i sin helhed. Individuel porteføljerådgivning adskiller sig fra individuel porteføljeforvaltning ved, at den finansielle virksomhed ved individuel porteføljeforvaltning er bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Individuel porteføljerådgivning er derimod en sammensatsat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser. | |
SKM2013.563.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgers ydelser i forbindelse med formidling af handel med værdipapirer, sådan som de er beskrevet af spørger, må anses for en sammensatsat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser. Ydelserne er derfor momsfrie som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer. De handelsomkostninger, som spørger opkræver sine investorkunder i forbindelse med disses handler med værdipapirer, er derfor ligeledes momsfrie. | |
SKM2013.547.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at individuel porteføljeforvaltning er momsfri. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ydelserne opdeles sådan, at der indgås en kontrakt om indledende rådgivning om investeringsstrategi med et særskilt vederlag, og at der indgås en anden kontrakt - med et særskilt vederlag - om efterfølgende løbende overvågning af investeringerne, optimering af investeringerne gennem kvartalsvise beslutninger om at købe/sælger værdipapirer og gennemførelse af handlerne gennem instrukser til et pengeinstitut eller en anden værdipapirhandler i kundens navn og for dennes regning. Ydelserne kan ikke anses for momsfri forvaltning af investeringsforeninger allerede fordi, at ydelserne leveres til de enkelte investorer. | |
SKM2011.553.SR | Spørger har efter aftalen med långiver eneansvaret for at formidle lån. Men aftalen rummer mulighed for, at spørger kan gøre brug af underagenter, og spørger har i den forbindelse indgået aftale med en række detailbutikker i spørgers koncern. Det fremgår videre, at selve transaktionen foregår ved, at en potentiel låntager henvender sig i en af detailbutikkerne med ønske om at optage lån til finansiering af et køb i butikken. Dialogen om lånet vil typisk foregå direkte mellem detailbutikken og långiver. Spørger varetager derudover følgende aktiviteter i forbindelse med låneformidlingen:
Det var Skatterådets opfattelse, at såvel spørger som spørgers underleverandører (detailbutikkerne), leverer formidlingsydelser, der set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfri ydelse. Dette gælder uanset, at spørger ikke selv har direkte kontakt med låntagerne, jf. C-453/05, Volker Ludwig. Skatterådet finder således, at den provision, som spørger modtager fra långiver kan fritages for moms. | |
I en konkret sag bestod selskabet AA's ydelse i, at udvælge relevante og kvalificerede virksomheder til finansiering. AA indstiller virksomheder til BB, hvorefter BB's investeringskomite træffer endelig afgørelse om, hvilke virksomheder der skal investeres i. Det er AA, der forestår og afholder udgifter til forhandling og udarbejdelse af kontrakter i forbindelse med finansiering af porteføljevirksomheder. Skatterådet fandt på den baggrund, at AA skulle anses for at være formidler af lån og investeringer mellem BB og de vækstvirksomheder, der blev investeret i. Rådet lagde herved bl.a. vægt på, at AA ikke havde nogen selvstændig interesse i kontraktens indhold og ved forhandlinger og kontraktudarbejdelse handlede i BB's navn. | ||
Rådgivning, herunder finansiel rådgivning, er som udgangspunkt momspligtig. Finansiel rådgivning er dog momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående af formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. | ||
Forvaltning af værdipapirer. En række ydelser måtte anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer og var dermed momspligtige. Nogle ydelser var dog momsfri i det omfang, at der var tale om biydelser til hovedydelser bestående i køb af værdipapirer fra kunden, salg af værdipapirer til kunden eller køb/salg på vegne af kunden. Andre ydelser kunne anses for biydelser til såvel momsfrie finansielle ydelser som til momspligtige forvaltningsydelser. | ||
Det var en betingelse for momsfrihed af et formidlingshonorar, at låneformidlingen ikke blot skulle anses for en biydelse til selskabets momspligtige ydelser vedrørende købet af ejendommen på interessentskabets vegne. Låneformidlingen skulle således tjene et formål i sig selv, hvilket måtte anses for opfyldt, hvis den del af honoraret, som kunne henføres til låneformidlingen, ikke blot udgjorde en marginal del af honoraret for ydelserne vedrørende købet af ejendommen. |