Dokumentets metadata

Hovedaktionær - ejendom til rådighed

Sagen vedrører, om sagsøgeren i indkomstårene 2001-2003 havde fået en ejendom stillet til rådighed af sit selskab.Sagsøgeren solgte ejendommen, som han hidtil havde beboet, til selskabet i 1999, hvorpå han blev tilmeldt en anden adresse i folkeregisteret, og i 2004 købte sagsøgeren ejendommen tilbage fra selskabet og fik igen folkeregisteradresse på ejendommen.Retten fandt, at ejendommen i de 3 år reelt havde været til sagsøgerens private rådighed. Det blev lagt til grund, at ejendommen havde været beboet af forskellige personer i 2002-2003, men at selskabet ikke havde modtaget lejeindtægter, og at der var tale om sagsøgerens venner. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at ejendommen havde været anvendt erhvervsmæssigt. Ministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(Advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Birgitte Hersbøll

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 27. august 2008, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, som hovedaktionær, i indkomstårene 2001-2003 skal beskattes i medfør af den dagældende ligningslovens § 16 A, stk. 10, for at have modtaget udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed.

Sagsøger, A, har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

1. Indkomståret 2001

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med kr. 821.302.

2. Indkomståret 2002

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 782.599.

3. Indkomståret 2003

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med kr. 782.599.

Subsidiært:

1. Indkomståret 2001

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med et efter rettens skøn fastsat beløb mindre end kr. 821.302.

2. Indkomståret 2002

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med et efter rettens skøn fastsat beløb mindre end kr. 782.599.

3. Indkomståret 2003

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med et efter rettens skøn fastsat beløb mindre end kr. 782.599.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært, at opgørelsen af værdien af fri helårsbolig for sagsøgeren i indkomstårene 2001-2003 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 12. september 2010 anført følgende:

"...

2. ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte principale påstande 1., 2. og 3. gøres følgende overordnede anbringender gældende:

at	sagsøger ikke har beboet ejendommen beliggende ...1 i indkomstårene 2001, 2002 og 2003,
at	sagsøger ikke har haft rådighed over ejendommen i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, da det har været H1 A/S, der i denne periode har ejet ejendommen og rådet over ejendommen,
at	ejendommen i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 har været helt eller delvist udlejet i længere perioder, herunder både til behandling af kræftpatienter, andre personers private bopæl på ejendommen, virksomheders kontorlokaler, og til filmoptagelser m.v., og dette vil yderligere blive dokumenteret ved vidneførsel under selve hovedforhandlingen,
at	sagsøger dokumenteret har haft ejendommen beliggende ...1 udlejet til en række personer og virksomheder m.v. i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, der boede til leje mod betaling af ejendommens forbrugsudgifter m.v., jf. også sagsøgtes egen oplistning af, hvilke personer, der har haft adresse på ejendommen i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, og jf. bl.a. bilag G og bilag 2. Disse personer og virksomheder m.v. har således formelt og reelt haft råderetten over ejendommen, og det er altså ikke sagsøger, der har haft: råderetten over ejendommen, men derimod de mange lejere m.v., og der er således ikke hjemmel til at beskatte sagsøger i det omfang, at der har boet lejere m.v. i ejendommen,
at	sagsøger også har haft lejet dele af ejendommen ud som kontorlokale til H1 A/S og H2 A/S, ligesom dele af ejendommen, herunder kælderlokaler har været lejet ud som lagerlokaler,
at	ejendommen i en periode i 2001 har været lejet ud til G2 til brug for optagelser m.v.,
at	det er klart, at sagsøger ikke selv har kunnet haft rådighed over ejendommen i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, når så mange personer og virksomheder m.v. har haft lejet ejendommen, jf. bl.a. bilag G og bilag 2,
at	sagsøger i en længere periode i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 har måtte udlevere nøglerne til ejendommen til ejendomsmægleren efter krav herom fra F1 Bank, jf. bilag 4, herunder skrivelse af 13. juni 2002, hvorfor sagsøger jo heller ikke har kunnet råde over ejendommen i denne periode,
at	det også fremgår af bilag 4, herunder skrivelse af 4. juni 2002, at sagsøger måtte give en uigenkaldelig salgsfuldmagt til ejendommen til F1 Bank, hvorfor det giver sig selv, at salgsbestræbelserne har været seriøse og nødvendige, og det er således F1 Bank, der reelt og formelt har haft råderetten over ejendommen fra og med den 4. juni 2002 og fremefter, og altså ikke sagsøger. Sagsøger kan således ikke beskattes af en rådighed over ejendommen, når sagsøger dokumenteret netop har overladt rådigheden af ejendommen til F1 Bank (og en masse lejere), og sagsøger har vel at mærke på dette grundlag været hindret i at råde over ejendommen, hvilket umuliggør beskatning af sagsøgeren,
at	sagsøger dokumenteret har været kæreste med OI, og har boet sammen med OI i ejendommen ...2, jf. bilag 10 og dette vil yderligere blive dokumenteret under hovedforhandlingen, og det er således det "rene "vrøvl" , når SKAT har hævdet, at OI i indkomstårene 2001 - 2003 har fået barn med en anden end sagsøger, da OI blev steriliseret helt tilbage i 1996, jf. bilag 3,
at	når sagsøger har sandsynliggjort, at sagsøger ikke har haft rådighed over ejendommen i indkomstårene 2001 - 2003, hvilket dokumenteret er tilfældet i nærværende sag, så falder bevisbyrden tilbage på SKAT, og så må SKAT løfte bevisbyrden for, at sagsøger har haft rådigheden over ejendommen i indkomstårene 2001 - 2003, hvilken bevisbyrde SKAT ikke har løftet, og der er således ikke grundlag for beskatning af sagsøgeren i nærværende sag. De faktiske forhold i nærværende sag er således ikke identisk med de faktiske forhold i afgørelserne i DfR 2000, side 288 H [UFR2000.288H.red.SKAT] og SKM2008.534.HR , hvorfor disse afgørelser ikke kan anvendes som argumentation for, at der skal ske beskatning i nærværende sag,
at	beskatningen af fri bolig som minimum skal reduceres i det omfang, at ejendommen ...1 har været udlejet til trediemænd, dvs. med ca. 15% i årene 2001 og 2002, da ca. 15% af ejendommen har været udlejet til op til 4 personer ad gangen m.v., jf. bl.a. bilag G, og bilag 2.
at	beskatningen af fri bolig i øvrigt som minimum skal reduceres i det omfang, at ejendommen har været anvendt af H1 A/S og H2 A/S erhvervsmæssigt, d.v.s. med 25% for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, jf. også sagsøgtes accept af, at 25% af ejendommen kan godkendes anvendt til erhverv. Det bemærkes i den forbindelse, at ejendommen tidligere har været godkendt til erhvervsmæssigt benyttelse og har haft foretaget ejendomsfordeling i vurderingsmæssig henseende, hvilket også er baggrunden for parkeringsforholdene på ejendommen, hvor der er gjort plads til adskillige biler, da ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt af bl.a. den tidligere ejer under dennes ejerperiode,
at	det er dokumenteret, at der boede 4 (!) personer på ejendommen i hele perioden 1. januar 2001 til 1. september 2001, og at der boede 3 personer på ejendommen i perioden 7. september 2001 til 1. november 2001, og at der boede 2 personer på ejendommen i perioden 1. november 2001 til 17. februar 2002, og at der boede 3 personer på ejendommen i perioden 18. februar 2002 til 1. juni 2002, og at der boede 2 personer på ejendommen i perioden 1. juni 2002 til 26. september 2002, og at der boede 1 person på ejendommen i perioden 21. september 2002 til 1. januar 2003, jf. bilag G. hvilket vil blive yderligere belyst under hovedforhandlingen ved vidneførsel af så vidt det er muligt OX, PI, LK, OJ og NL,
at	det er dokumenteret, at bl.a. G1, jf. bilag 2, har rådet over ejendommen i lange perioder, herunder også i 2003, herunder i juli 2003, hvilket yderligere vil blive belyst under hovedforhandlingen ved vidneførsel af personer hidrørende fra organisationen for G1,
at	det er dokumenteret, at sagsøger levede sammen med OI på ...2 i alle indkomstårene 2001, 2002 og 2003, og dette vil blive yderligere belyst under hovedforhandlingen ved vidneafhøring af OI,
at	der ifølge sagsøger er indgået lejekontrakter vedrørende de forskellige lejeres leje af ...1, og at sagsøger vil fremlægge de for ejendommen gældende lejekontrakter for perioden 1. januar 2001 - 31. december 2003, men at sagsøger har oplyst, at det er så mange år siden, at sagsøger skal tilbage i sagsøgers gamle arkiver for at fremfinde lejekontrakterne med lejerne,
at	sagsøger har forsøgt at få udleveret fra både Borgerservice og folkeregisteroplysningen, de nøjagtige evt. yderligere oplysninger om, hvilke personer, der har været tilmeldt folkeregistreret for ejendommen ...1, men at Borgerservice henviste til folkeregisteroplysningen på ...3, og at folkeregisteroplysningen vil have, at det er byretten, der direkte kontakter folkeregisteroplysningen, da ikke engang ejeren af ejendommen kan få udleveret oplysninger om, hvem der boede på ejendommen i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2003, da ejeren alene kan få oplysninger om, hvem der bor på ejendommen dags dato,

Opfyldelse af sagsøgtes opfordringer

Opfyldelse af opfordring (1) og (2):

Sagsøger har også haft bopæl og beboet ejendommen beliggende ...2 i perioden 7. november 2000 til 10. december 2000. Det var således ikke sagsøger og dennes daværende samlever, OI, der frameldte sig folkeregisteret i perioden 7. november 2000 til 10. december 2000, men derimod en tidligere lejer af ejendommen beliggende ...2, der har tabt en retssag mod sagsøger om retten til kr. 400.000 hidrørende fra den tidligere lejers overdragelse af lejemålet ...2. Den tidligere lejer chikanerede derfor sagsøger, herunder foretog den tidligere lejer afmelding af sagsøger hos folkeregistret af sagsøger og dennes daværende samlever, OI på adressen ...2. Så snart, at sagsøger og OI opdagede dette, genoprettede sagsøger og OI oplysningerne hos folkeregistret, men det er derfor, der er en kort registreringsperiode, hvor der intet står anført om sagsøgers og OIs bopæl, da den tidligere lejer "blot" afmeldte sagsøger og OI på adressen ...2. OI vil blive ført som vidne under retssagen og yderligere belyse bl.a. dette.

Opfyldelse af opfordring (3):

På vegne af sagsøger kan det oplyses, at sagsøger har oplyst, at der er indgået lejeaftaler med lejerne, der gik ud på, at lejerne havde bopæl på ejendommen mod at betale en husleje svarende til ejendommens forbrugsudgifter. Denne oplysning fra sagsøger bekræftes bl.a. af bilag G, hvor en række lejere dokumenteret har haft bopæl på ejendommen, og dermed dokumenteret har haft rådighed over ejendommen, hvilket således bl.a. gælder for følgende perioder:

1.	NL,	18.02.2002 - 26.09.2002
2.	OJ,	01.07.2001 - 07.09.2001
3.	LK,	01.07.2000 - 01.11.2001
4.	PI,	01.05.2000 - 01.01.2003
5.	OX,	11.03.2000 - 01.06.2002

Dvs. at i hvert fald i perioden 18. februar 2002 til 01.01.2003 har ejendommen beliggende ...1 dokumenteret været udlejet til tredjemand. NL, OJ, LK, PI og OX (herefter benævnt "lejerne") vil blive ført som vidner under retssagen så vidt det er muligt at finde og få kontakt med lejerne.

Opfyldelse af opfordring (4) og (5):

Indtægten/indkomstkilden for H1 A/S for 2001 på kr. 32.063 er indkomst hidrørende fra udleje af ejendommen ...1, hvorfor dette yderligere dokumenterer, at sagsøger ikke har haft rådighed over ejendommen. Den nøjagtige indkomstkilde vil blive forsøgt dokumenteret via fremlæggelse af, hvem der har foretaget betalingsoverførslen, men det er formentligt G2, der lejede ejendommen til optagelser henover en periode på ca. 1/2 år i 2001. Endvidere vil der blive fremlagt yderligere dokumentation for, at både H1 A/S og H2 A/S har anvendt dele af ejendommen til at drive virksomhed fra i årene 2001, 2002 og 2003.

at	det fremgår af Østre Landsrets afgørelse refereret i SKM2009.93.ØLR , at

"...

Efter ordlyden af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk 10, jf. § 16, stk. 9, er det en betingelse for beskatning af en hovedaktionær, at helårsboligen har været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Forarbejderne til bestemmelserne, herunder det, som er anført med hensyn til beskatning af sommerbolig eller lystbåd (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 6469.ff.), giver ikke grundlag for at fortolke bestemmelserne således, at det er en betingelse for beskatning, at hovedaktionæren rent faktisk har benyttet helårsboligen privat.

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlede periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har været stillet til As private rådighed, og at A har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette gælder, selv om A i den omhandlede periode havde en helårsbolig til rådighed på ...2.

..."

Det fremgår således af Østre Landsrets afgørelse i SKM2009.93.ØLR , at det må afgøres ud fra "en konkret vurdering af sagens omstændigheder", om en helårsbolig (her: ...1) har været stillet til en hovedaktionærs (her: sagsøgers) private rådighed, ligesom det fremgår, at den omstændighed, at selskabet (her: H1 A/S) ejer helårsboligen

"...

ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen

..."

Det er altså en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, der skal afgøre, hvorvidt en bolig kan anses at have været til hovedaktionærens private rådighed.

Ligeledes fremgår det af SKM2009.93.ØLR , at det er SKAT, der skal bevise, at en ejendom har været til hovedaktionærens private ejendom, jf. østre Landsrets ord i sagen:

"...

Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlede periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har været stillet til As private rådighed, og at A har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang.

..."

I sagen i SKM2009.93.ØLR var selskabets bolig anvendt af selskabet til repræsentative formål, men alene til meget få møder i løbet af de ca. 2 1/2 år, som sagen omhandlede, ligesom el-forbruget for ejendommen var større end de få møder afholdt af selskabet i godtgjorde.

I nærværende sag, der i sine faktiske omstændigheder, adskiller sig markant og væsentligt fra SKM2009.93.ØLR , er boligen ...1 dokumenteret udlejet til adskillige tredjemænd (mellem 1 - 4 personer), der har haft fast bolig og bopæl på ejendommen i længere perioder fra 1. januar 2001 til 1. januar 2003, ligesom det kan dokumenteres, at ejendommen har været udlejet til bl.a. G1 m.v. i 2003, mens sagsøger har haft sin faste bopæl sammen med sin daværende samlever, OI, på ...2.

I dommen refereret i SKM2009.247.VLR , fandt Vestre Landsret også, at en hovedaktionær skulle beskattes af fri bolig til rådighed som følge af, at ejendommen i den pågældende sag var udlejet til hovedaktionærens børn.

Ligeledes fandt Landsskatteretten i SKM2004.125.LSR , at en hovedaktionærs udleje af selskabets lejlighed til hovedaktionærens søn medførte lejefiksering af selskabet, hvorved hovedaktionæren blev beskattet af tilsvarende beløb som udbytte efter dagældende regler.

De faktiske forhold i SKM2009.247.VLR og SKM2004.125.LSR er således heller ikke sammenlignelig og ikke identisk med de faktiske forhold i nærværende sag, da i nærværende sag er ejendommen ...1 udlejet til trediemænd, der er uafhængige personer i forhold til hovedaktionæren, herunder i skattemæssig henseende, og endvidere har ejeren af ejendommen, H1 A/S, samt H2 A/S anvendt ejendommen ...1 i væsentligt omfang til erhvervsmæssig virksomhed. Der er således ikke tale om i nærværende sag, at ejendommen er udlejet til nærstående til hovedaktionæren, men derimod til personer m.v., der er uafhængige i forhold til sagsøger, hvorfor lejeaftalerne mellem selskabet (H1 A/S) og lejerne må respekteres som værende indgået mellem uafhængige parter, og dette er en helt afgørende og væsentlig forskel i forhold til f.eks. SKM2009.247.VLR og SKM2004.125.LSR , hvorfor der altså ikke skal finde korrektion af lejen sted i nærværende sag, ligesom der ikke skal ske beskatning af hovedaktionæren.

Det fremgår endvidere af, den bindende forhåndsbesked refereret i SKM2003.355.LR , at en hovedaktionær (advokat) i et advokatanpartsselskab, der var interessent i et advokatfirma med kontorer flere steder i landet, ønskede at anskaffe en ejerlejlighed til selskabet. Hovedaktionæren ønskede svar på, om han ville blive beskattet af privat rådighed over ejerlejligheden, og det blev oplyst af ejerlejligheden udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, enten af hovedaktionæren selv eller partnerkolleger og ansatte advokater.

Told- og skattestyrelsen indstillede sagen med følgende bemærkninger/begrundelse:

"...

Beskatning af fri helårsbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, forudsætter en faktisk benyttelse af privat karakter, idet der ikke i disse bestemmelser er hjemmel til at beskatte selve rådigheden. Dette følger af de almindelige bemærkninger til lov nr. 459 af 31. maj 2000.

Såfremt direktøren eller medarbejderen i forvejen råder over en helårsbolig, vil det efter Styrelsens opfattelse være i strid med de nævnte lovbestemmelser at beskatte direktøren eller medarbejderen af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over boligen.

Under de oplyste omstændigheder vil lejligheden ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, som følge af forespørgerens egen benyttelse af lejligheden, idet det forudsættes, at han ikke benytter den til private formål. For så vidt angår partnerkolleger og ansatte advokater, vil forespørgeren ikke blive beskattet af disse personers benyttelse af lejligheden. Det er dog en forudsætning, at der betales fuld markedsleje for disse personers anvendelse af lejligheden.

..."

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Af SKM2003.355.LR kan der udledes flere væsentlige forhold af betydning og relevans for nærværende sag, som Told- og Skattestyrelsen udtaler i forbindelse med sagen:

1. Beskatning af fri helårsbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, forudsætter en faktisk benyttelse af privat karakter, idet der ikke i disse bestemmelser er hjemmel til at beskatte selve rådigheden, og dette følger af de almindelige bemærkninger til lov nr. 459 af 31. maj 2000.

I nærværende sag er det et faktum, at sagsøger ikke har anvendt ejendommen ...1 privat.

2. Såfremt direktøren eller medarbejderen i forvejen råder over en helårsbolig, vil det efter Styrelsens opfattelse være i strid med de nævnte lovbestemmelser at beskatte direktøren eller medarbejderen af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over boligen.

I nærværende sag råder sagsøger over ejendommen ...2 i samtlige indkomstår 2001, 2002 og 2003, og der er således ikke nogen formodning om, at sagsøger råder over ejendommen ...1.

3. Lejligheden vil ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, som følge af forespørgerens egen benyttelse af lejligheden, idet det forudsættes, at han ikke benytter den til private formål.

I nærværende sag er det et faktum, at sagsøger slet ikke har benyttet ...1 privat, men at ejendommen derimod dokumenteret har været udlejet til tredjemænd, og anvendt erhvervsmæssigt.

Det er således vor klare vurdering, at SKAT overhovedet ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at sagsøger skulle have haft ejendommen ...1 til rådighed for privat benyttelse. Sagens dokumenter og materiale modsiger således dette i høj grad, og udelukker muligheden for, at sagsøger har kunnet anvende ejendommen privat i årene 2001, 2002 og 2003.

Det fremgår endvidere omkring lovforslaget til ligningslovens §§ 16, stk. 9 og forslaget til 16 A, stk. 10, af de almindelige bemærkninger til L 237 fremsat den 29. marts 2000, at

"...

Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed.

Vurderingsrådene foretager efter de gældende regler en ejerboligfordeling for blandet benyttede ejerboliger, når den erhvervsmæssige andel er mere end 25 pct. af den samlede ejendomsværdi. Dette sker af hensyn til ejendomsværdiskatten. For at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del af boligen, foreslås det; at også for blandede ejendomme ejet af et selskab, som stilles til rådighed for en direktør m. fl. eller en hovedaktionær, skal vurderingsrådene foretage en tilsvarende boligfordeling.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal herefter kun medregnes den værdi, der er henført til boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til at vurderingsrådene skal foretage en boligfordeling, foreslås det, at der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

..."

Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til L 237, at uanset om der er foretaget ejerboligfordeling eller ej, så skal der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for beskatning efter ligningslovens §§ 16, stk. 9 og 16 A, stk. 10 for den del, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dermed er sagsøger berettiget til et nedslag på 25% af beskatningen i henhold til ligningslovens §§ 16, stk. 9 og 16 A, stk. 10 svarende til den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen i indkomstårene 2001, 2002 og 2003. Den foretagne fulde beskatning af sagsøger er således også forkert, da SKAT ikke engang har taget hensyn til den andel af ejendommen, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Det er på den baggrund, og det grundlag vor vurdering, at SKAT ikke har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøger har haft ejendommen ...1 til sin rådighed i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes af fri bolig til rådighed,

at	sagsøger derfor ikke skal beskattes af en rådighed over ejendommen for indkomstårene 2001 - 2003, som sagsøger hverken formelt eller reelt har haft,
at	sagsøger derfor ikke skal beskattes af værdi af fri bolig af ejendommen beliggende ...1 for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, da betingelserne herfor i ligningslovens § 16, stk. 9 ikke er opfyldt.

Til støtte for de nedlagte subsidiære påstande 1., 2. og 3. gøres følgende overordnede anbringender gældende:

at	de samme anbringender ovenfor anført til støtte for de principale påstande 1., 2. og 3., anføres til støtte for de subsidiære påstande 1., 2. og 3.,
at	særligt, at ejendommen i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 har været helt eller delvist udlejet i længere perioder, herunder både til behandling af kræftpatienter, andre personers private bopæl på ejendommen, virksomheders kontorlokaler, og til filmoptagelser m.v., medfører, at sagsøger i hvert fald ikke skal betale skat af fri bolig for ejendommen for den fulde ejendom og for hele indkomstårene 2001, 2002 og 2003, og at dette anbringende vil yderligere blive dokumenteret ved vidneførsel under selve hovedforhandlingen,
at	sagsøger derfor ikke skal beskattes af værdi af fri bolig for den fulde ejendom og for hele indkomstårene 2001, 2002 og 2003 vedrørende ejendommen beliggende ...1, da betingelserne herfor i ligningslovens § 16, stk. 9 ikke er opfyldt,
at	det er klart, og kan dokumenteres, at ejendommen i vidt omfang har været udlejet i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, samt at sagsøger ikke selv har kunnet råde over ejendommen i disse indkomstår, hvorfor sagsøger som enten slet ikke skal beskattes, eller maksimalt alene skal beskattes af en meget begrænset råderet over ejendommen i indkomstårene 2001 - 2003.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 13. september 2010 anført følgende:

"...

Anbringender

Denne sag omhandler, hvorvidt sagsøgeren i indkomstårene 2001-2003 skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 10 (nugældende § 16 A, stk. 9), om hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed. Spørgsmålet er, om sagsøgeren fik stillet ejendommen på adressen ...1 til rådighed i nævnte periode af H1 A/S, i hvilket selskab sagsøgeren er hovedaktionær.

Beskatning forudsætter efter bestemmelsens ordlyd alene, at ejendommen har været stillet til hovedaktionærens rådighed. Det er således ikke en betingelse for beskatning, at sagsøgeren faktisk har benyttet ejendommen, jf. bl.a. også SKM2009.558.HR og SKM2009.93.ØLR

Det gøres gældende, at ejendommen har været stillet vederlagsfrit til rådighed for sagsøgeren i indkomstårene 2001-2003 af sagsøgerens selskab H1 A/S, og at sagsøgeren således er blevet korrekt beskattet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 10.

I 1999 solgte sagsøgeren ejendommen ...1, som han beboede, til H1 A/S, og pr. 1. januar 2000 flyttede sagsøgeren sin folkeregisteradresse til adressen ...2.

I 2004 tilbagekøbte sagsøgeren ejendommen af H1 A/S og fik på ny folkeregisteradresse på ejendommen ...1.

Sagsøgeren har således ejet og beboet den omhandlede ejendom både før og efter de af sagen omfattede år.

Det gøres gældende, at sagsøgeren har haft fri råderet over ejendommen i årene 2001 til 2003.

Der foreligger ingen oplysninger i sagen, der viser, at sagsøgeren har været afskåret fra at råde over ejendommen i disse år.

Der har ifølge Folkeregisteret (bilag G) været tilmeldt personer på ejendommen i angivne perioder. Ifølge sagsøgerens oplysninger har der været tale om venner, der ikke betalte leje, jf. bilag A, side 5 og 6. Sagsøgeren har, trods opfordring hertil, ikke fremlagt lejekontrakter eller oplyst, om der blev indgået lejekontrakter med de pågældende personer. Det gøres gældende, at det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke i kraft af disse personers folkeregistertilmeldinger var afskåret fra at råde over ejendommen.

Sagsøgeren har endvidere, trods opfordring hertil, ikke fremlagt lejekontrakter vedrørende den hævdede udlejning til erhverv, der i det hele er udokumenteret.

Det bemærkes herved også, at ejendommen er registret som beboelsesejendom, og at der ikke er foretaget ejerboligfordeling.

Ifølge selskabets regnskaber (bilag I, J og K) har aktiviteten i H1 A/S endvidere ikke omfattet udlejning af ejendommen. Selskabet har ikke udnyttet ejendommens indtægtspotentiale i ejerperioden.

Det gøres gældende, at det under disse omstændigheder må påhvile sagsøgeren at godtgøre, at ejendommen ikke har været stillet til rådighed for ham. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det må i den forbindelse også komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, at sagsøgeren ikke har opfyldt sagsøgtes opfordringer.

Det bemærkes, at det ikke er afgørende, om sagsøgeren havde en anden helårsbolig til rådighed i de omhandlede år. Det er i øvrigt ikke, ej heller ved oplysning om folkeregisteradresse dokumenteret, at sagsøgeren reelt boede på ...2.

Oplysningerne om bestræbelser på at sælge ejendommen har heller ikke betydning, idet bestræbelser herpå ikke kan antages at begrænse rådigheden over ejendommen.

Såfremt retten måtte finde, at sagsøgeren alene har haft rådighed over ejendommen i en del af den af sagen omfattede periode, gøres det gældende, at sagen må hjemvises i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand med henblik på en fornyet opgørelse af værdien af fri helårsbolig efter de af retten fastsatte retningslinjer herfor.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed, idet sagsøgeren dog under hovedforhandlingen frafaldt sin partsforklaring og samtlige vidner. Der har således ikke under sagen været afgivet parts- eller vidneforklaringer.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan lægges til grund, at sagsøgeren i 1999 solgte ejendommen ...1, som han på det tidspunkt beboede, til sit selskab, H1 A/S, og at han pr. 1. januar 2000 blev tilmeldt folkeregistret på adressen ...2. Selskabet ejes 100 % af sagsøger. I 2004 købte sagsøgeren ejendommen tilbage fra H1 A/S, og han fik igen folkeregisteradresse på ejendommen.

Det kan efter folkeregistrets oplysninger (bilag G) også lægges til grund, at der i perioden fra 11. marts 2000 - 1. januar 2003 har boet forskellige mennesker på ejendommen, men efter regnskaberne må det lægges til grund, at selskabet ikke har modtaget nogen lejeindtægter heraf. Det er i sagsøgers processkrifter oplyst, at de pågældende personer har været sagsøgers venner. Sagsøgeren har derimod ikke under sagen dokumenteret, at ejendommen har været helt eller delvist anvendt erhvervsmæssigt i den pågældende periode.

Der er tale om en ejendom, der er registreret som 100 % helårsbolig.

Det kan endvidere lægges til grund, at ejendommen i en del af perioden har været sat til salg.

Det fremgår af den dagældende ligningslov § 16 A, stk. 10, at en hovedaktionær, der af selskabet får stillet en helårsbolig til rådighed, skal beskattes heraf.

Det er efter forarbejderne ikke et krav, at hovedaktionæren selv benytter boligen, og det forhold, at sagsøgeren i perioden var tilmeldt folkeregistret på en anden adresse, bevirker ikke i sig selv, at sagsøgeren ikke skal beskattes af en eventuel privat rådighed over helårsboligen. Det afgørende er, om hovedaktionæren har haft denne rådighed over boligen.

I dette tilfælde har ejendommen i perioder været beboet af andre, men selskabet har tilsyneladende ikke haft nogen indtægt heraf. Det må derfor lægges til grund, at udlånet af boligen til sagsøgers venner ikke er sket i selskabets interesse, og det må antages, at udlånet har været besluttet af sagsøger, og at det er sket i hans egen private interesse.

Det forhold at ejendommen i den del af perioden har været sat til salg, kan ikke i sig selv bevirke, at sagsøger ikke skal beskattes. Salgsbestræbelser kan ikke i sig selv antages at have begrænset sagsøgeren mulighed for at råde over ejendommen i salgsperioden.

På denne baggrund finder retten at kunne lægge til grund, at ejendommen i de tre år reelt har været til sagsøgers private rådighed. Da det ikke er godtgjort, at nogen del af ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt, finder retten ikke grundlag for at nedsætte sagsøgers skattepligtige indtægt for de tre år. Sagsøgte frifindes derfor.

Sagsomkostningerne er fastsat således, at beløbet dækker sagsøgtes rimelige udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage, skal sagsøger til sagsøgte betale sagens omkostninger med 100.000 kr.