Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-01-2011
Offentliggjort:28-01-2011
SKM-nr:SKM2011.58.SR
Journalnr.:10-169440
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Sundhedsordninger - pakker sammensat af diverse undersøgelser

Skatterådet bekræftede, at A A/S kan tilbyde skattefri sundhedsordninger, såfremt disse indeholder: spørgerskema vedr. kost, rygning, alkohol, motion og stress; livsstilssamtale; måling af kolesterol, blodsukker (herunder hæmatologi/priktest) og blodtryk; body composition analyse, risikofaktorskema, resultatskema og urinprøve.Skatterådet fandt derimod, at sundhedsordninger ikke vil blive skattefri for modtageren, såfremt ordningerne indeholder yderligere: måling af blodprocent; lungefunktionsundersøgelse; objektiv undersøgelse, generel undersøgelse af kroppen herunder øje- og øreundersøgelse; konditest; urinprøve for at undersøge tilstedeværelse af sukker og kernestoffer; EKG i hvile; urinprøve; blodprøve - prostata antigen; arbejds EKG; synstest; høreprøve m.m.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke A ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

Pakke A omfatter:

2. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke A med tillæg af blodprøve (hæmatologi/priktest) ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

3. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke A med tillæg af urinprøve ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

4. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke A med tillæg af blodprøve og urinprøve ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

5. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke Aa ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

Pakke Aa omfatter de samme ydelser som pakke A, tillagt:

6. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke B ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

Pakke B omfatter de samme ydelser, som pakke A, tillagt:

7. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke C ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

Pakke C omfatter de samme ydelser, som pakke B, tillagt:

8. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke D ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

Pakke D omfatter de samme ydelser, som pakke C, tillagt:

9. Kan Skatterådet bekræfte, at en sundhedsordning, svarende til pakke E ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedsordningen?

Pakke E omfatter de samme ydelser, som pakke D, tillagt:

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. Nej.
  6. Nej.
  7. Nej.
  8. Nej.
  9. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger - A A/S, ønsker Skatterådets stillingstagen til, hvorvidt sundhedsundersøgelser, afholdt af virksomheder til deres ansatte, vurderes som et relevant gode i forbindelse med almindelig medarbejderpleje, og derved er skattefrie for modtageren af sundhedsundersøgelsen.

A A/S har siden 1998 tilbudt en lang række sundhedsydelser til virksomheder, kommuner og organisationer.

Selskabet servicerer mere end 1.300 virksomheder i Danmark og personalet som varetager disse undersøgelser er enten læger eller sygeplejersker.

Spørgers kunder kan opdeles i kunder, der ønsker at tilbyde deres ansatte en sundhedsundersøgelse for at forbedre arbejdsmiljøet, samt kunder, der er underlagt specifik lovgivning i forbindelse med natarbejde, skiftevagter, specialarbejde mv.

Spørgers kunder er offentlige eller private arbejdsgivere, som ønsker at forbedre arbejdsmiljøet ved at forebygge arbejdsrelaterede skader og i særdeleshed sygdomme for dermed at nedbringe sygefraværet til gavn og glæde for såvel arbejdsgiver som det generelle arbejdsmiljø.

Denne anmodning tager udgangspunkt i undersøgelser leveret til kunder, der ønsker at tilbyde deres ansatte en sundhedsundersøgelse for at forbedre arbejdsmiljøet.

Selskabet får løbende henvendelser fra potentielle og nuværende kunder vedrørende de skattemæssige konsekvenser for modtageren af sundhedsundersøgelserne.

Da domspraksis er forholdsvis lille på dette område, har spørger ikke kunnet udtale sig endeligt om den skattemæssige behandling af spørgers specifikke sundhedsundersøgelser, hvorfor denne anmodning fremsendes til Skatterådet.

Spørgers kunder gennemfører sundhedsundersøgelser med det formål at forebygge arbejdsrelaterede skader, forbedre arbejdsmiljøet og derved at nedbringe sygefraværet blandt deres medarbejdere.

Undersøgelserne tilbydes enten alle ansatte i virksomhederne eller ansatte med en vis anciennitet. I nogle tilfælde tilbydes ansatte med anciennitet > x år en type pakke, medens samme virksomheds ansatte med anciennitet < x år tilbydes en anden pakke. Dog gælder det for alle, at der er tale om en generel sundhedsordning.

Spørger har opdelt sine ydelser i følgende pakker.

Pakke A omfatter:

Tre variationer af pakke A med følgende tillæg:

Pakke Aa omfatter de samme ydelser som pakke A, tillagt:

Pakke B omfatter de samme ydelser, som pakke A, tillagt:

Pakke C omfatter de samme ydelser, som pakke B, tillagt:

Pakke D omfatter de samme ydelser, som pakke C, tillagt:

Pakke E omfatter de samme ydelser, som pakke D, tillagt:

Angående variationer af pakke A, dvs. tillagt: enten blodprøve, eller urinprøve eller begge blodprøve og urinprøve, har spørger oplyst at såvel blod- som urinprøve foretages som strip-tests, hvor prøven påføres en forbehandlet strip og analyseres på stedet i et mindre apparat. De af undersøgelsen omfattende urinprøver har alene til formål at undersøge tilstedeværelse af sukker og kernestoffer, og ikke at undersøge, om der er urinvejslidelser.

Det er oplyst, at inden af disse kombinationer vil medføre, at pakkens værdi vil overstige 1.500 kr.

Angående lungefunktionsundersøgelsen, som indgår i pakke Aa har spørger oplyst, at der er tale om en såkaldt Peak-flow undersøgelse, dvs. en simpel puste undersøgelse som alene fastlægger lungefunktionen, og dermed om der er behov for en mere grundig lungefunktionsundersøgelse. Er det tilfældet vil der blive henvist til egen læge.

Der er spørgers forståelse af den lungefunktionsundersøgelse, der indgik i undersøgelserne omfattet af SKM2005.203.LR var den mere omfattende Spirometri undersøgelse, som fastlægger lungernes størrelse og funktion samt viser om klienten har rygerlunger eller astma.

Spørger har endvidere oplyst, at sammensætning af pakke Aa er fremkommet i en tæt dialog mellem spørger og en konkret kunde. Det helt specifikke formål har været, at sammensætte en undersøgelse som optimerer forventningerne til den forebyggende effekt i form af reduceret sygefravær i forhold til økonomiske byrde kunden påtager sig.

Pakken vil blive tilbudt alle ansætte og undersøgelserne vil blive udført i arbejdstiden. Prisen for undersøgelsen vil ikke overstige kr. 1.500.

Spørger har anmodet om, at der under besvarelsen af spørgsmålet vedrørende pakke Aa præciseres, såfremt det har betydning for svaret om:

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er af den opfattelse, at alle sundhedspakkerne har karakter af en overordnet generel sundhedsundersøgelse, som erhvervsvirksomheder indgår aftale om for at forebygge arbejdsrelaterede skader, forbedre arbejdsmiljøet og dermed nedbringe sygefraværet. Den enkelte medarbejder gennemgår en sundhedsvurdering inkl. nogle basale blodprøver og test, men der er ikke tale om en dybdegående diagnosticering eller lægelig behandling.

Spørger mener, at der er tale om driftsrelaterede omkostninger, der er fradragsberettiget for selskabets kunder, og skattefrie for modtageren af undersøgelserne.

Spørger finder, at nærværende anmodning er analog til Ligningsrådets og Skatterådets tidligere afgørelser: SKM2004.371.LR samt SKM2010.521.SR .

I forbindelse med høring har spørger citeret Skatteministeriets indstilling:

"Skatteministeriet vurderer..., at sundhedspakker ikke kan sidestilles med forebyggelse ... af arbejdsskader."

og efterfølgende stillet spørgsmålet om Skatteministeriet bestrider at formålet med at arbejdsgivere måtte vælge at tilbyde deres medarbejdere sundhedstjek og helbredsundersøgelser m.v., ud over, hvad der er krævet af lovgivningen, er eller i hvert fald kan være at forebygge skader og sygdom.

I den forbindelse har spørger henvist til SKM2001.253.LR , hvor det af svaret fremgår:

"Udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er ikke skattepligtige for den ansatte."

Af ovenstående citat fra Skatteministeriets indstilling synes spørger, at Skatteministeriet alene tager stilling til om de forespurgte sundhedspakker har et forebyggende formål i forhold til arbejdsrelaterede skader.

I det omfang man med skader mener pludseligt opstående skader eller skader på bevægeapparatet, er spørger som udgangspunkt enig i denne vurdering. Det skal dog bemærkes, at en integreret del af sundhedspakkerne er spørgeskemaer, hvor også forhold som kan være relevante for forebyggelse af skader på bevægeapparatet indgår.

Imidlertid er det spørgers opfattelse, at de forespurgte sundhedspakker kan forventes at have en væsentligt forebyggende effekt på andre arbejdsrelaterede sygdomme, ikke mindst stress og generelle livsstilssygdomme.

I den forbindelse skal spørger henlede opmærksomheden på det forhold, at for en stor og voksende gruppe arbejdstagere vil de forhold, som fører til bl.a. livsstilssygdomme ikke være anderledes i arbejdstiden end uden for arbejdstiden. Som eksempel kan nævnes hjemmehjælpere som jo i deres arbejdstid varetager mange af de samme opgaver og har den samme adfærd i forhold til transport, indkøb og lignende, som vil være tilfældet i fritiden.

Spørger vil gerne præcisere, at det er veldokumenteret, at der i blodprøver findes markører, som er troværdige indikatorer for stress niveauet. Eksempelvis indgår sådanne målinger som en fast del af de halvårlige helbredsundersøgelser, som er krævet af piloter og i det omfang, at de nævnte markører indikerer et forhøjet stressniveau kan det føre til at de pågældende piloter får startforbud.

Spørger ønsker derfor, at Skatteministeriet skal forholde sig til følgende spørgsmål:

Under besvarelsen af ovenstående spørgsmål vil spørger desuden anmode om at det præciseres, såfremt det har betydning for svaret, om undersøgelserne i forbindelse med sundhedspakkerne foretages i arbejdstiden og på arbejdspladsen, frem for eksterne klinikker og uden for arbejdstiden.

I forbindelse med de ovenstående spørgsmål skal spørger opfordre til at begrundelserne for indførelse af lovpligtige sundhedstjek og helbredsundersøgelser medtages i overvejelserne inden besvarelsen.

Det er således spørgers opfattelse, at f.eks. lovpligtige helbredsundersøgelser i forbindelse med natarbejde netop har til formål at forebygge sygdomme, der ikke kan karakteriseres som arbejdsrelaterede skader, men snarer som livsstilssygdomme.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Der spørgers om A A/S kan tilbyde diverse sundhedsordninger, der ikke får skattemæssige konsekvenser for modtagerne af sundhedordninger.

Spørger har opbygget følgende sundhedspakker, der indeholder:

Pakke A (spørgsmål 1):

Tre variationer af pakke A:

Pakke Aa (spørgsmål 5): de samme ydelser som pakke A, tillagt:

Pakke B (spørgsmål 6):de samme ydelser, som pakke A, tillagt:

Pakke C (spørgsmål 7): de samme ydelser, som pakke B, tillagt:

Pakke D (spørgsmål 8): de samme ydelser, som pakke C, tillagt:

Pakke E (spørgsmål 9): de samme ydelser, som pakke D, tillagt:

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en sundhedsordning af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

For så vidt angår sundhedsordninger, kan disse blive skattefri for medarbejderne, såfremt de bliver anset for at være omfattet af en af nedenstående undtagelser:

Forebyggelse og behandling af arbejdsskader

Det fremgår dog af Ligningsvejledning 2010, afsnit A.B.1.9.24, at udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefri for den ansatte.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

Skatteministeriet vurderer imidlertid, at sundhedspakker ikke kan sidestilles med forebyggelse eller behandling af arbejdsskader.

Sundhedsbehandlinger omfattet af ligningslovens § 30

Ligningslovens § 30 indeholder adgang til skattefri, arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning. Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet vurderer imidlertid, at sundhedsordninger ikke er eller kan sidestilles med en lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, hvilket indebærer, at sundhedsundersøgelsen ikke anses for omfattet skattefritagelsen efter ligningslovens § 30.

Goder omfattet af bagatelgrænsen

Ligningslovens § 16, stk. 1 bestemmer, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår dog af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Skatteministeriet bemærker, at sundhedsordninger ikke er omfattet af bagatelgrænsen, idet sundhedsundersøgelsen ikke i overvejende grad ydes til medarbejdere af hensyn til de ansattes arbejde.

Skattefri personalepleje

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

For så vidt angår sundhedsordninger kan skattefriheden således komme på tale, såfremt undersøgelsen sker på arbejdsgiverens foranledning, i dens regi og har en overordnet og generel karakter.

Ligningsrådet i SKM2004.371.LR og i SKM2005.203.LR , samt Skatterådet i SKM2010.521.SR og SKM2010.618.SR har taget stilling til den skattemæssige behandling af diverse sundhedspakker.

I SKM2004.371.LR godkendte Ligningsrådet, at medarbejdere, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes. Ligningsrådet har bemærket, at der ikke var tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling, idet der alene måles kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvares spørgeskema med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

I SKM2005.203.LR fandt Ligningsrådet imidlertid, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte er langt mere omfattende end sundhedsundersøgelsen. I konsekvens heraf blev den påtænkte sundhedsordning betragtet som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Ligningsrådet har således konstateret, at der var tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter var skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

I SKM2010.521.SR fandt Skatterådet, at en sundhedsundersøgelse, der omfattede: vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, fastlæggelse af BMI, basale blodprøver (dvs. måling af blodprocent, kolesterol og sukker) og urinprøver, der alene har til formål at undersøge tilstedeværelse af sukker og ketonstoffer, og ikke hvorvidt der kan være tale om urinvejslidelser, skulle betragtes som generelle undersøgelser gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Undersøgelsen skulle ikke betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Henset til afgørelsen i SKM2004.371.LR var det derfor Skatterådets opfattelse, at sundhedsundersøgelsen kunne betragtes som et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

I SKM2010.618.SR fandt Skatterådet, at arbejdsgiverens betaling for sundhedsforsikring, der omfattede spørgeundersøgelse om kost, motion, sundheds og livsstil, fysiske undersøgelser, såsom måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, kropsvægt, taljeomkreds, BMI, fedtprocent og kondtion, samt adgang til telefonisk og Internet vejledning, ikke skulle have skattemæssige konsekvenser for de ansatte.

Skatteministeriet bemærker, at omfanget af undersøgelser, der indgår i pakke A, samt variationer af pakke A (dvs. med tillæg af blodprøve eller/og urinprøve) svarer til sundhedsundersøgelser i sagerne SKM2004.371.LR , SKM2010.521.SR og SKM2010.618.SR . Dette indebærer, at pakke A og pakke A med tillæg af blodprøve eller/og urinprøve ikke kan betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen, idet undersøgelsen vil foregå på arbejdsgiverens foranledning og i dens regi.

Skatteministeriet lægger ligeledes vægt på, at pakke A og pakke A med tillæg er sammensat af undersøgelser, der alle har en overordnet og generel karakter.

I konsekvens heraf er det Skatteministeriets vurdering, at pakke A og pakke A med tillæg kan tilbydes skattefrit til de ansatte.

For så vidt angår pakke Aa, bemærker Skatteministeriet, at denne pakke ud over undersøgelser, der indgår i pakke A indeholder: måling af blodprocent, lungefunktionsundersøgelse, objektiv undersøgelse, generelt undersøgelse af kroppen herunder øje- og øreundersøgelse, konditest, og urinprøve for at undersøge tilstedeværelse af sukker og kernestoffer.

Denne pakke indeholder lungeundersøgelse. Spørger har uddybet, at der er tale om en Peak-flow undersøgelse, dvs. en simpel puste undersøgelse, som alene fastlægger lungefunktionen, og dermed om der er behov for en mere grundig lungefunktionsundersøgelse. Er det tilfældet vil der blive henvist til egen læge.

Spørger har dernæst anført, at den lungefunktionsundersøgelse, der indgik i undersøgelserne omfattet af SKM2005.203.LR var den mere omfattende Spirometri undersøgelse, som fastlægger lungernes størrelse og funktion samt viser om klienten har rygerlunger eller astma.

Skatteministeriet lægger imidlertid vægt på, at undersøgelse af lungefunktion - uanset dens form - rækker ud over forhold, der relaterer sig til arbejdspladsen.

Skatteministeriet vurderer derfor, at pakke Aa ikke kan tilbydes skattefrit til de ansatte.

For så vidt angår pakke B, bemærker Skatteministeriet, at denne pakke ud over undersøgelser, der indgår i pakke A, indeholder: urinprøve og blodprøve (hæmatologi) - dvs. to undersøgelser, der indgik i skattefri undersøgelser i SKM2010.521.SR og SKM2010.618.SR , samt elektrokardiografi.

I den forbindelse bemærker Skatteministeriet, at Ligningsrådet i SKM2005.203.LR har konkluderet, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte er langt mere omfattende end sundhedsundersøgelsen.

Skatteministeriet vurderer derfor, at en udvidelse af pakke A med elektrokardiografi vil indebære, at undersøgelsen vil række ud over forhold, der relaterer sig til arbejdspladsen.

Tilsvarende gælder for lungefunktionsundersøgelse, som indgår i undersøgelse fra og med pakke C, arbejds elektrokardiografi og måling af PSA (prostata specifikt antigen), der fortages i forbindelse med diagnosticering og behandling af prostatakræft, der indgår i undersøgelse fra og med pakke D, samt en neurologisk undersøgelse, der indgår i undersøgelsen fra og med pakke E.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1, 2, 3 og 4 besvares bekræftende, mens spørgsmål fra 5, 6, 7, 8 og 9 besvares benægtende.

For så vidt angår spørgers kommentarer vedrørende stress, hvor der blandt andet fremhæves, at der i dag eksistere blodanalyser, der kan bekræfte tilstedeværelse af stress, bemærker Skatteministeriet, at disse analyser har til formål at fastslå, at den pågældende medarbejder lider af stress.

Der er således tale om et tilfælde, hvor sygdommen allerede diagnosticeres, og ikke forbygges. Denne indebærer, at der eventuelt kan være tale om et tilfælde omfattet af ligningslovens § 30, dvs. om en sundhedsbehandling, der sker i henhold til lægehenvisning.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.