Dokumentets metadata

Sundhedsordning - massage på arbejdspladsen

Skatterådet bekræfter, at den nuværende massageordning hos Skole- og Kulturforvaltningen i A Kommune (spørger) er skattefri for medarbejderne og dermed fritaget for indberetningspligt. Skatterådet finder, at massagen har til hensigt at forebygge eller helbrede de arbejdsskader, som spørgers medarbejdere ud fra en konkret vurdering har risiko for at pådrage sig som følge af medarbejdernes arbejdsopgaver/-forhold. Spørger tilskud til ordningen er herefter skattefri for medarbejderne efter statsskattelovens principper.

Spørgsmål

1. Er den nuværende massageordning hos Skole- og Kulturforvaltningen, A Kommune skattefri for medarbejderne og dermed fritaget for indberetningspligt?

Svar

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skole- og Kulturforvaltningen, A Kommune (spørger), oprettede for nogle år siden et tilbud om massage til medarbejdere ansat i forvaltningen.

Massagen foretages af en massør, og massagen sigter på forebyggelse og/eller smertelindring i forhold til smerter og arbejdsskader, der opstår i forbindelse med stillesiddende arbejde, arbejdsstillinger, computerarbejde mv. Samtlige medarbejdere er hovedsageligt beskæftiget med arbejdsopgaver, der indebærer disse arbejdsforhold.

Spørger vurderer, at massagen skal medvirke til at forebygge eller lindre / helbrede nakke- og rygspændinger /-skader samt musearm og lignende arbejdsskader.

Ordningen / tilbuddet omfatter kun medarbejdere med arbejdssted i forvaltningens administration.

Medarbejderne booker en tid til massagebehandling via spørgers intranet. Herved fremgår det hvilke medarbejdere, der benytter massageordningen. Massagebehandlingen sker i arbejdstiden, men medarbejderne skal dog selv "finansiere tidsforbruget" (via flekstidsordning).

I forbindelse med massagebehandlingen betaler medarbejderne 50 % af prisen herfor til massøren. Der er således ikke tale om en kontantlønsnedgang. Spørger yder herefter tilskud på de resterende 50 % af prisen. Rent praktisk sker dette ved, at massøren fremsender en elektronisk faktura med en opgørelse over betalingen til spørger, der herefter betaler i henhold til fakturaen.

Massageordningen er etableret for flere år siden, og spørger ønsker - i forbindelse med den seneste skattereform - et bindende svar på, hvorvidt denne ordning kan fortsætte som et skattefrit personalegode.

Såfremt ordningen ikke kan fortsætte som skatte- og indberetningsfri for både medarbejdere og spørger, vil den blive afskaffet.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har forstået, at der kan være to hjemler for etablering af skattefrie sundhedsordninger for medarbejdere:

A) Ligningslovens § 30, hvilket kræver en lægehenvisning samt, at sundhedsordningen er et led i den generelle personalepolitik - dvs. et tilbud til alle medarbejdere på arbejdspladsen.

B) Statsskattelovens praksis, hvilket forudsætter, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Her er der ikke krav om lægehenvisning, og heller ikke krav om, at sundhedsordningen er et led i den generelle personalepolitik - dvs. et tilbud til alle forvaltningens medarbejdere.

Det er spørgers opfattelse, at den massageordning, som tilbydes medarbejderne hos spørger, kan betragtes som omfattet af Statsskattelovens praksis og dermed er skatte- og indberetningsfrit for medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet. Spørger finder, at SKM2007.674.SR kan anvendes analogt på denne situation i relation til et skattefrit personalegode.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Spørger ønsker at få oplyst, om den nuværende massageordning hos spørger er skattefri for medarbejderne, og spørger derfor ikke er pålagt indberetningspligt vedrørende ordningen.

Henvisning til lovregler mv.

Statsskatteloven

Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Henvisning til praksis mv.

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed, når en arbejdsgiver afholder udgifter, der vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader for en virksomheds ansatte. Der skal endvidere være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiver kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter uden skattepligt for medarbejderen.

Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

SKM2007.674.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers arbejdsgiver kan etablere en massageordning, således, at behandlingen er skattefri for spørger, og at ordningen finansieres ved kontantlønsnedgang. Behandlingerne havde en varighed af 30 min. og ville foregå i arbejdsgivers lokaler inden for normal arbejdstid. Arbejdsgiver ville således give medarbejderne fri til behandling med fuld løn. Af SKATs begrundelse fremgår det bl.a., at efter statsskattelovens praksis er behandling hos såkaldte alternative behandlere, f.eks. akupunktører og zoneterapeuter, også omfattet af skattefriheden. Massage og zoneterapi kan således modtages skattefrit af medarbejderen, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade, f.eks. massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader.

SKM2009.516.SR

Virksomheden X beskæftigede ca. 20 medarbejdere fordelt på administration, ejendomsfunktionærer og rengøringspersonale.

Skatterådet bekræftede, at medarbejderne i virksomheden X ikke vil være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor der blev tilbudt massage, zoneterapi eller kiropraktik med henblik på at behandle eller forebygge arbejdsrelaterede skader på bevægeappartet. Skatterådet bekræftede endvidere, at ordningen kunne finansieres ved en aftale om kontantlønsnedgang.

Det fremgik bl.a. af Skatterådets begrundelse, at når arbejdsgiver tilbyder at betale for en sundhedsordning med massage, zoneterapi eller kiropraktik, der gives med henblik på at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader, skal medarbejderen ikke beskattes af denne sundhedsordning.

SKM2009.518.SR

Skatterådet bekræftede, at X Kommune kunne tilbyde deres ansatte fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser /skader uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Skatterådet bekræftede endvidere, at ordningen kunne etableres via en fleksibel lønpakke, således at medarbejderen frivilligt tilmelder sig ordningen og samtidig kompenserer X for udgiften ved at acceptere en fremadrettet, generel og reel reduktion af kontantlønnen, uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Det fremgik bl.a. af sagen, at X Kommune havde opstartet et koncept med fleksible lønpakker, hvor medarbejderne bl.a. kunne vælge at deltage i forskellige sundhedsordninger. Den igangværende sundhedsordning omfattede tilbud om behandling inden for områderne massage, zoneterapi, fysioterapi og kiropraktik. Nu ønskede kommunen også at tilbyde medarbejderne arbejdsgiverbetalt fodterapi og fodpleje.

Af SKATs begrundelse, der blev tiltrådt af Skatterådet, fremgik det bl.a., at der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter, jf. Ligningsvejledning 2009-2, afsnit A.B.1.9.24 . Det er således ikke muligt for nogen af de behandlingers vedkommende, der er skattefrie efter Statsskattelovens praksis, at lave en generel ordning for alle, da der altid skal laves en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation.

Begrundelse

Når spørger stiller en massageordning til rådighed for virksomhedens medarbejdere, skal der som udgangspunkt ske beskatning af værdien af dette gode efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, idet der for en umiddelbar vurdering er tale om en privat udgift for medarbejderne.

Efter statsskattelovens praksis kan der dog gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Det er her et krav, at afholdelse af de omhandlede udgifter forebygger eller behandler arbejdsrelaterede arbejdsskader, jf. Ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit A.B.1.9.24 .

Der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren skattefrit kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter efter statsskattelovens praksis. Der kan således ikke gives en generel skattefritagelse for alle medarbejdere uden, at der sker en vurdering af dels medarbejdernes arbejdsforhold, og dels hvilke arbejdsskader, sundhedsydelsen kan medvirke til at forebygge eller behandle.

Skatterådet har i de ovenfor nævnte afgørelser godkendt skattefrie massage-/zoneterapiordninger efter statsskattelovens praksis, hvor medarbejderne finansierer hele udgiften via en kontantlønsnedgang / lønomlægning.

I den foreliggende sag er det oplyst, at massagen har til formål at forebygge og/eller lindre smerter og arbejdsskader, der opstår i forbindelse med stillesiddende arbejde, herunder computerarbejde mv. Samtlige medarbejdere er hovedsageligt beskæftiget med arbejdsopgaver, der indebærer disse arbejdsforhold. Derudover er det oplyst, at massagen skal medvirke til at forebygge eller helbrede nakke- og rygspændinger /-skader samt musearm og lignende arbejdsskader.

Massageordningen finansieres således, at spørger yder tilskud på 50 % af udgiften til massageydelsen. Tilskuddet ydes via direkte betaling til massøren. Medarbejderne finansierer selv de resterende 50 % med beskattede midler.

Skatteministeriet finder, at den etablerede massageordning har til hensigt at forebygge eller helbrede de arbejdsskader, som spørgers medarbejdere ud fra en konkret vurdering har risiko for at pådrage sig som følge af medarbejdernes arbejdsopgaver/-forhold. Spørger tilskud til ordningen er herefter skattefri for medarbejderne efter statsskattelovens principper. Det er en forudsætning herfor, at tilskuddet ydes direkte til massøren og ikke ved kontant betaling til den enkelte medarbejder.

Massageordningen / tilskuddet til ordningen, er ikke indberetningspligtigt for spørger, da ordningen er skattefri for medarbejderne.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.