Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - indkomst og moms - kørelærer - fejlagtigt grundlag

Appellanten drev i indkomstårene 2003-2004 erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer. SKAT tilsidesatte appellantens regnskabsgrundlag og foretog skønsmæssige forhøjelser af hans indkomst for disse indkomstår med korresponderende forhøjelser af appellantens momstilsvar. Grundlaget for SKATs skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køretekniske anlæg om, hvilke elever H1 havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køreteknisk anlæg i perioden. SKAT lagde til grund, at appellanten for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690,-. Landsretten tiltrådte, at appellantens regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af appellantens skattepligtige indkomst og momstilsvar. Appellanten havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre køreskoler uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at appellanten i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever, således at appellanten efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for til de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller en anden pakke, og således at eleverne ikke for disse timer også skulle betale til appellanten. Landsretten tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at appellanten for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690,- vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, og hjemviste følgelig sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Parter

H1 v/A
(advokat Erbil Kaya (prøve))

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landdommerne

Olaf Tingleif, Charlotte Bliss Elmquist (kst.) og B. 0. Jespersen

Byrettens dom af 2. juli 2010 (BS 38A-1461/2009) er anket af H1 v/A med principal påstand om, at As personlige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 nedsættes med henholdsvis 500,000 kr. og 275.000 kr., samt at As momstilsvar for 2003 og 2004 nedsættes med henholdsvis 125.000 kr. og 68.750 kr. Appellanten har subsidiært nedlagt påstand om, at As personlige indkomst og momstilsvar for de pågældende år hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelsen af As personlige indkomst og/eller momstilsvar for indkomstårene/afgiftsperioderne 2003-2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Parterne er enige om, at fastsættelsen af momstilsvaret i sagen følger fastsættelsen af den personlige indkomst.

Supplerende sagsfremstilling

I SKATs afgørelse af 20. april 2006 om As skatteansættelser for 2003 og 2004 er anført, at der ikke er modtaget kasserapporter for juli - december 2003, samt at der mangler kassekladder for januar - juni 2004.

Der er under ankesagen fremlagt kassekladder for H1X for juli - december 2004, der er indgået i skattemyndighedernes behandling af sagen. Endvidere er fremlagt lektionsplaner fra 2003 og 2004 for 21 elever, hvoraf 11 er udstedt af G3, 6 af G1 og 4 af H1X. På hver af planerne er anført den pågældende elevs navn samt navnene på de 2-4 kørerlærere, inkl. A, der har deltaget i undervisningen af eleven. Kørelærerne har i afsnit om teori, praktik, lektioner der først skal gennemføres efter teoriprøven og repetitionslektioner angivet de lærere, der har forestået undervisningen og oplyst længden af de enkelte lektioner. Både eleven og læreren har ud for oplysningen om hver enkelt lektion skrevet under på, at lektionen er afholdt.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende partsforklaring af A og vidneforklaringer af CA, BA, ØI, NT, IK, JN, LK, KP, KJ, VO, LS og OP

A har suplerende forklaret blandt andet, at han ændrede køreskolens navn fra H1X til H1 i august 2004. Han har ingen ansatte i virksomheden. Det havde han heller ikke i 2003 og 2004.

WI døde i 2003, men han fortsatte samarbejdet med G1 indtil omkring oktober 2004, hvor han flyttede sin virksomhed til ... For ham var det afgørende, at G1 skaffede elever til ham via annoncering m.v. Eleverne betalte til G1 for en lovpakke, der omfattede 16 kørelektioner, heraf 4 på manøvrebane, 6 på køreteknisk anlæg og 6 på almindelig vej samt teoriundervisning. Han fik ikke nogen del i lovpakkebeløbet, og han kan således siges at have kørt de indledende 6 timer på vej uden at have fået betaling herfor. Af lovpakkebeløbet betalte G1 ca. 500 kr. for brug af manøvrebanen og et beløb, hvis størrelse han ikke husker, til køreteknisk anlæg. På manøvrebanen betalte eleverne vist endvidere direkte til den lærer, der forestod undervisningen. Der var flere kørerlærere, der havde den samme ordning med G1. Han underviste også eleverne i teori. Han modtog ikke betaling for at foretage teoriundervisning af G1s elever, men fik til gengæld lov til vederlagsfrit at anvende køreskolens lokaler til undervisning af sine egne elever i teori.

Han havde en anderledes aftale med ØI, der er WIs lillebror. Deres aftale var, at han kørte 5 kørelektioner gratis. Derefter modtog han betaling fra ØI for de resterende 11 kørelektioner, der var omfattet af lovpakken, med ca. 230 kr. i timen. Disse elever underviste han også i teori mod betaling. Betalingen fra ØI skete på baggrund af fakturaer. Disse fakturaer lå i hans regnskabsmateriale. Aftalerne med WI og ØI var skriftlige, men han er ikke længere i besiddelse af dem.

Han havde også sine egne elever, der enten købte lovpakken (stor pakke) eller en af de andre pakker, der fremgik af hans internetside. De fleste købte en lovpakke til f.eks. 6.690 kr. Han havde også elever, der ønskede at generhverve deres førerret. Han nedsatte af konkurrencemæssige hensyn i perioder i 2003 og 2004 prisen for lovpakken med op til 1.000 kr. Sådanne nedsættelser fremgik af hans internetside. Ingen elever købte lovpakken to gange. På listen for 2003, der er udarbejdet af SKAT, har han i samarbejde med NT med et hak markeret, hvilke elever, der var hans egne, og som således har betalt lovpakkebeløbet til ham. I 2003 var hovedparten af hans elever fra G1. I 2004 havde han flere egne elever. Han udarbejdede lister over egne elever, men ikke over elever, som han overtog fra andre. De nødvendige oplysninger om disse elever fremgik af lektionsplanerne.

Af elevernes lektionsplaner fremgår det øverst hvilken køreskole, der har udstedt planen og som normalt har fået betaling for lovpakken. Såfremt eleverne undervejs har skiftet køreskole, er alle køreskolerne anført forrest. Det er, f.eks. på grund af utilfredshed med undervisningen, meget almindeligt, at eleverne skifter køreskole. Efter foretagelsen af hver enkelt lektion underskriver den lærer, der har foretaget undervisningen. Ved skifter medtager eleverne deres lektionsplan. Han er således ikke længere i besiddelse af sådanne planer fra hans tidligere elever.

Eleverne bliver først indstillet til teori- og køreprøver, når de har gennemført lovpakketimerne, og når de i øvrigt er klar til det. Det er ret formløst og ofte temmelig tilfældigt, hvilken kørelærer, der indstiller eleverne til prøverne. Han har flere gange kørt med elever, der er indstillet til prøver af en anden kørelærer og omvendt. Han har ikke haft andre elever, end de elever, der er anført på de oversigter over elever, der er udarbejdet af SKAT.

Han gennemførte i 2003 og 2004 typisk 3-5 lektioner om dagen eller op til 25-30 lektioner om ugen. Derudover underviste han i teori. Han havde ikke køretimer om søndagen, men undertiden underviste han i teori om søndagen. Hans omsætning var i 2003 og 2004 lavere end i 2001 og 2002, hvilket skyldtes lavt elevantal.

NT hjalp ham med virksomhedens bogføring. Det var hende, der udarbejdede kasserapporterne. Han deltog også selv i det arbejde, og modtog derudover hjælp fra en kollega ved navn TN, indtil han fik råd til at få arbejdet udført af revisor IK. De i rapporterne nævnte beløb vedrørende "Husleje privat" på 5.905 kr. og "energi privat" vedrører familiens bolig. Revisoren bogførte hver tredje måned.

Han anførte ved en forglemmelse ikke elevernes navne på en række indtægtsbilag, Han anførte deres navne på kvitteringerne, som han udleverede til dem. Eleverne betalte typisk kontant, undertiden ved checks. Betaling fra andre køreskoler foregik ligeledes kontant, ikke via bankoverførsel. Han havde en bankkonto, men normalt anvendte han straks de kontante beløb, som han modtog, til betaling af gæld, og ellers opbevarede han pengene på sig, også selv om der var tale om større beløb. Om aftenen, når han kom hjem fra arbejde, talte han beløbene sammen og anførte beløbene i kassekladderne. Det gjorde han i både 2003 og 2004. Han husker ikke, hvordan han den 31. august 2004 kunne nå frem til en beholdning på - 82,09 kr. Han ved ikke, hvordan ørebeløbene kunne blive skæve. Han husker ikke, om der undertiden manglede nogle penge i beholdningen.

Han har været gift i 40 år. Hans hustru taler ikke dansk og har ikke været ude på arbejdsmarkedet. De har et lavt forbrug. De går ikke i biografen eller i teateret eller på restauration. De rejser ca. hvert andet år på ferie til Tyrkiet. Normalt indkøber de tøj og andre forbrugsvarer på udsalg. De har 6 børn. I 2003 og 2004 var tre af børnene hjemmeboende, fra oktober 2004 dog kun to af børnene, da hans ene datter blev gift og flyttede hjemmefra. Børnene arbejdede og bidrog alle til betaling af udgifterne i hjemmet med i alt ca. 15-16.000 kr. pr. måned, og ikke 12.000 kr. som forklaret af ham i byretten, hvor han havde glemt, at der var tre hjemmeboende børn, og ikke kun to. Børnene betalte enten til ham eller hans hustru.

Han afleverede personligt samtlige kassekladder til SKAT sammen med alle de andre regnskabsbilag. SKAT har ikke returneret samtlige bilag, hvilket han klagede over, straks han blev bekendt dermed.

CA har supplerende forklaret blandt andet, at hun er 33 år og arbejder som projektleder i en farmaceutvirksomhed. I 2003 arbejdede hun i en skoforretning og fik ca. 11-12.000 kr. udbetalt pr. måned. I 2004 arbejdede hun i G4 og fik 14-15.000 kr. udbetalt pr. måned. Hun bidrog i de år til husholdningen ved en gang om måneden at betale ca. 5.000 kr. kontant til sine forældre. Hun har for nogle måneder siden forsøgt at fremskaffe kontoudtog for perioden fra sin bank, men uden held. Hendes bror og lillesøster betalte også for at bo hjemme. Hun ved ikke, hvor meget broderen betalte, men hendes søster betalte det samme beløb, som hun gjorde. Hun er ikke bekendt med, hvor pengene blev opbevaret.

Hendes forældre har ikke et stort forbrug. Hun har ikke været i biografen eller i teateret med sine forældre, og hun husker ikke, at hendes forældre har spist på en restaurant. Hendes mor er analfabet og syer sit eget tøj.

BA har supplerende forklaret blandt andet, at han er 27 år og arbejder som sikkerhedsrådgiver i det tidligere G5. I 2003 og 2004 var han i lære og tjente 8-10.000 kr. pr. måned. Han betalte 5.000 kr. pr. måned til familiens fælles udgifter. Han hævede typisk pengene i banken og betalte dem til forældrene. Derudover betalte han ikke større beløb til forældrene. I juli måned, hvor de normalt rejste til Tyrkiet på ferie, betalte han ikke til forældrene, eller også betalte han et mindre beløb. Nogle måneder hævede han kun et mindre beløb med henblik på at give dette til forældrene. Dette kunne skyldes, at han på daværende tidspunkt var i besiddelse af et lidt større kontant beløb, som han også kunne give forældrene eller at han i stedet betalte en regning for forældrene. Han har svært ved at huske de enkelte hævninger, som fremgår af hans kontoudtog for den pågældende periode.

Han ved ikke, hvor forældrene opbevarede pengene. Hans søstre betalte tilsvarende beløb for at bo hjemme.
Forældrene havde ikke noget særligt stort privatforbrug. Han har ikke været i biografen eller i teateret med sine forældre, og de har heller ikke spist sammen på en restaurant. De har ikke, ud over ferierne i Tyrkiet, været ude at rejse sammen.

ØI har supplerende forklaret blandt andet, at han har været kørelærer siden 1968. Han har indgået en række stort set ens aftaler med forskellige kørerlærere, herunder A, som han har kendt i 10-15 år. Ifølge deres aftale overtog A nogle af hans elever, der havde købt enten en lovpakke med 16 timers kørsel på vej og på bane samt teoriundervisning, eller en startpakke, der kunne være udfærdiget mere individuelt. Han er ikke længere i besiddelse af parternes skriftlige aftale. Han husker ikke, hvad prisen var på en lovpakke i de år, men prisen kan have været ca. 6-7.000 kr., som eleverne betalte til ham. Han afholdt ofte udgifter til kørsel på manøvrebane og køreteknisk anlæg samt til instruktør, der var inkluderet i lovpakkeprisen. Det kunne dog også være, at han videregav en del af beløbet til A, der så betalte herfor. A underviste også i teori, men havde ikke køretimer på manøvrebane eller køreteknisk anlæg.

Når A havde kørt med eleverne, sendte han en faktura til vidnet på et i forvejen aftalt beløb, eventuelt 3.200 kr., svarende til ca. 11 timers undervisning. Fakturaerne anvendte vidnet ved sin regnskabsførelse, idet han havde underkonti vedrørende betaling af de forskellige kørelærere. Han betalte oftest ved checks. Enkelte gange kan han have betalt kontant. Han husker ikke præcist, hvor mange elever, han overgav til A i 2003 og 2004. Han udarbejdede ikke lister over eleverne.

Såfremt eleverne skulle have flere køretimer, end de timer, der var omfattet af lovpakken, hvilket næsten altid var tilfældet, betalte de til A. Eleverne havde i gennemsnit 24-25 køretimer.

NT har supplerende forklaret blandt andet, at hun arbejdede på G1 indtil midten af januar 2004. G1 solgte blandt andet en lovpakke, der indeholdt ret til ubegrænset teoriundervisning, 6 kørelektioner på vej, 4 lektioner på manøvrebane og 6 lektioner på køreteknisk anlæg. Lovpakken kostede 6-7.000 kr., inkl, betaling til instruktører på disse baner. Prisen kunne i perioder være lavere som følge af særlige tilbud.

Det var en del af hendes arbejdsopgaver at fordele eleverne mellem de kørelærerne, som køreskolen havde aftaler med. G1 havde samme aftale med alle kørelærerne, A skilte sig lidt ud ved at have sin egen bil, mens en del af de andre kørelærere leasede en bil af køreskolen, A kørte ikke på køreteknisk anlæg eller på manøvrebane.

Eleverne betalte lovpakkebeløbet til køreskolen, der ikke videregav nogen del heraf til de kørelærere, der skulle forestå de 6 køretimer på vej, og som kan siges at have forestået disse lektioner uden vederlag. Køreskolen havde en bog med lister over skolens elever. I bogen registreredes, hvornår kørelærerne havde kørt de første 6 lektioner med eleverne, og dermed overtog eleverne. A modtog derimod, som de andre kørelærere, betaling fra eleverne for de køretimer, som eleverne tog ud over de lektioner, der var betalt for ved aftalen om lovpakken. Køreskolen betalte ikke A for at varetage teoriundervisningen af nogle af WIs hold.

Det var typisk den kørelærer, der sidst kørte med eleven, der tilmeldte eleven til teoriprøve eller praktisk køreprøve. Denne tilmelding var ikke udtryk for, at det også var den pågældende kørelærer, der havde modtaget betaling for lovpakken. Dette var langt fra altid tilfældet. Ved sygdom og lignende var det almindeligt, at en kollega foretog tilmeldingen. Selv forestod hun også en del tilmeldinger.

I 2003 var køreskolens omsætning lavere end normalt, dels som følge af WIs dødsfald dette år, dels fordi tilgangen af elever var faldende og flere kørelærere ophørte med at samarbejde med køreskolen. Det gjorde A også.

Hun udarbejdede i en periode kasserapporter for A på baggrund af indtægts- og udgiftsbilag. Hun modtog bilagene hertil fra A. Hun lavede ikke rapporterne dagligt, men formentlig én gang om måneden. Hun kontrollerede ikke kassebeholdningen. Hun udarbejdede ikke kasserapporter for A, efter at han havde forladt G1. Hun hjalp A med at foretage markeringer på skattemyndighedernes oversigt over hans elever i 2003. Hun har ikke før under retssagen set kassekladderne for juli - december 2004.

IK har supplerende forklaret blandt andet, at han har været revisor siden 1989. Han driver i dag en virksomhed med 10 ansatte. Han var dengang, og er stadig, revisor for 20-30 køreskoler, der alle sender kassekladder og bilag til ham, hvorefter han forestår bogføringen. De køreskoler, der står for det administrative, anvender oftest såkaldte underentreprenører, kørelærere, der betaler for at overtage eleverne.

Han har i mange år været revisor for A, formentlig siden 2003. Han erindrer ikke konkret at have set kasserapporterne for januar - juni 2003. Fra A modtog han hver tredje måned kassekladder og bilag. På baggrund heraf foretog han bogføring til brug for beregning af moms, resultat og balance. Det fremgik af kassekladderne, at kassebeholdningen var afstemt dagligt. Beholdningen blev dog næppe optalt, men beregnet, og der har derved kunnet fremkomme skæve ørebeløb. I den pågældende type virksomhed forekommer der typisk ingen kassedifferencer. Der burde ikke, som det er anført i kassekladden for den 31. august 2004, kunne forekomme en negativ kassebeholdning. Kassebeholdningen pr. 31. december 2004 burde fremgå af årsregnskabet. Vidnet foretog ikke en optælling af kassebeholdningen i forbindelse med, at han udarbejdede årsregnskabet.

Han husker ikke, om han modtog kassekladder for alle månederne i 2003 og 2004, men han har ikke kunnet foretage bogføringen uden kassekladder. Det er muligt, at han har set det sidste ½ års kassekiadder, og at hans medarbejdere har fået de tidligere. Han husker ikke at have manglet nogen oplysninger. Han sendte vel hele materialet til skattemyndighederne, men husker ikke konkret, at det var ham, der sendte kassekladderne. Hvis han havde manglet noget, havde han skrevet, hvad der manglede eller anført, at materialet ville blive eftersendt til skattemyndighederne, der i givet fald også ville have rykket dem herfor. Han tog ikke kopier af det materiale, som han sendte til skattemyndighederne. Han var involveret i skattesagen, indtil den i forbindelse med behandlingen i Landsskatteretten blev overtaget af en advokat.
Den gennemsnitlige årlige omsætning for en kørelærer udgør mellem 250.000 og 350.000 kr. As omsætning i 2003 og 2004 afveg næppe meget fra det normale. Den efterfølgende omsætning har været højere. Også andre af hans kunder har været udtaget til ligningsmæssig kontrol, men i disse sager har skattemyndighederne til brug for den skønsmæssige ansættelse foretaget konkrete beregninger af antallet af lektioner på baggrund af lektionsplaner og timepriser, og ikke - som i nærværende sag - foretaget helt generelle beregninger ud fra priser på lovpakker. Såfremt SKAT's opgørelse af omsætningen for 2003 lægges til grund, skulle A efter hans beregninger have fået betaling for at have kørt 12 timer om dagen uden pauser i 22 dage om måneden. Det kan ikke lade sig gøre, idet der blandt andet også skal afsættes tid til pauser, aflyste timer, ud- og indstigning samt transport. Hertil kommer den tid, der anvendes til teoriundervisning. Tallene for 2004 kan heller ikke passe. Landsskatterettens opgørelser er ligeledes ikke realistiske.

Det er normalt i skattesager, at der udarbejdes privatforbrugsberegninger. Han har ikke tidligere set beregningen for 2003, men han mener, at den er forkert. Der er blandt andet ikke ved opgørelsen af familiens privatforbrug medtaget virksomhedens egenkapital, der kan påvirke privatforbrugets størrelse i positiv retning, såfremt egenkapitalen forbruges. Det kan være ham selv eller en af hans ansatte, der har givet oplysninger til skattemyndighederne om størrelsen af de faste udgifter til brug for opgørelsen af privatforbruget i 2004.

JN har supplerende forklaret blandt andet, at det var A, der gennemførte alle kørelektionerne på vej, mens denne ikke var med, da hun var på glatbanen. Hun betalte vist A 400-500 kr. for to lektioner.

Hun gav ikke penge til kørelærerne på de to køretekniske anlæg. Hun mener, at hun i alt betalte ca. 10.000 kr. for sit kørekort. Hun kan ikke vide, om køreskolen refunderede de 3.000 kr., eller et andet beløb, til A.

LK har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke husker navnet på den køreskole, som hun indgik aftale med, men navnet G1 lyder rigtigt. Hun betalte for lovpakken til en sekretær på køreskolen, Hun husker ikke, hvad hun betalte for lovpakken. A udfyldte løbende hendes lektionsplan. A var ikke med på de køretekniske anlæg. Hun betalte ikke særskilte beløb for denne undervisning.

KP har supplerende forklaret blandt andet, at han er i tvivl om, hvad han betalte til en ansat på køreskolelokalet på ..., og hvad han betalte direkte til A. Han mener, at han fik 6-8 køretimer, ud over de timer der var omfattet af startpakken.

KJ har supplerende forklaret blandt andet, at hun mener, at hendes forældre direkte til G1 betalte 12-15.000 kr. for en grund- eller startpakke. Forældrene har ikke længere kvittering for betalingen. Hun kan ikke udelukke, at de rettelig kun betalte 7.860 kr. for pakken.

VO har supplerende forklaret blandt andet, at han ifølge sin kvittering den 1. oktober 2003 betalte 6.885 kr. til A for en lovpakke. Rettelig betalte han ikke ekstra for undervisningen på glatbane, hvor A ikke deltog. Han husker ikke, om A var med på manøvrebanen.

LS har supplerende forklaret blandt andet, at han via en annonce i avisen blev bekendt med et billigt tilbud fra H1 om en lovpakke til kun ca. 4.000 kr. Han modtog kvitteringer for de ekstra køretimer, som han havde brug for. Han er ikke sikker på, om han i alt betalte 7.700 kr. for kørekortet.

OP har supplerende forklaret blandt andet, at han mener, at hans mor betalte for en pakke ved en bankoverførsel til G1. Han betalte selv direkte til A for de nødvendige ekstra timer. Han er ikke længere i besiddelse af kvitteringerne.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. A har dog for landsretten frafaldet sit anbringende om, skattemyndighedernes afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af SKATs afgørelse fra den 20. april 2006, at skattemyndighederne på daværende tidspunkt hverken havde modtaget kasserapporter for juli - december 2003, eller kassekladder for januar - juni 2004. Herefter, og af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at skattemyndighederne ikke på noget tidspunkt har været i besiddelse heraf.

På baggrund af det foreliggende regnskabsmateriale lægges det videre til grund, at A ikke har ført et løbende kasseregnskab i 2003 og 2004, ligesom han har undladt jævnligt at foretage effektive kasseafstemninger. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans skattepligtige indkomst og momstilsvar for de pågældende indkomstår, jf. skattekontrollovens § 3, jf. § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den skønsmæssige fastsættelse af omsætningen, der har dannet grundlag for skattemyndighedernes beregning af As skattepligtige indkomst og momstilsvar, er foretaget på baggrund af oplysninger fra politiet og køretekniske anlæg om, hvor mange elever A har tilmeldt til teoriprøve, praktisk køreprøve eller kørsel på køretekniske anlæg. Skattemyndighederne har ved beregningen som udgangspunkt lagt til grund, at A har modtaget prisen for en lovpakke, fra de elever, som han har tilmeldt til en eller flere af prøverne. Beløbet på 6.690 kr. skal blandt andet anvendes til betaling af udgifter vedrørende elevens kørsel på baner. I det omfang det følger af As regnskabsmateriale, at han har modtaget betalinger for konkrete køretimer, er dette beløb tillagt lovpakkebeløbet. Endvidere er det for 2003 lagt til grund, at A også har modtaget det fulde lovpakkebeløb på 6.690 kr. fra elever, som han ikke har tilmeldt til prøver, hvis det fremgår af hans indtægtsbilag, at han fra eleverne har modtaget betaling for køretimer.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de af NT og ØI afgivne forklaringer sammenholdt med indholdet af de fremlagte lektionsplaner, finder landsretten at kunne lægge til grund, at A ikke selv kunne skaffe sig nok elever og derfor i betydeligt omfang indgik forskellige aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever. A skulle efter aftalerne gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for til de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller en anden pakke, og således at eleverne ikke for disse timer også skulle betale til A. En køreskole beholdt det fulde lovpakkebeløb på ca. 6.690 kr., mens en anden videregav ca. 3.200 kr. af lovpakkebeløbet til A.

Efter bevisførelsen tilsidesætter landsretten herefter den af skattemyndighedernes valgte forudsætning om på det foreliggende grundlag at antage, at A for hver af de pågældende elever har haft en indtægt på 6.690 kr. vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne. Da skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse således hviler på et fejlagtigt grundlag, hjemvises sagen til fornyet behandling hos SKAT. As subsidiære påstand herom tages således til følge.

Efter sagens forløb og udfald skal Skatteministeriet betale delvise sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 30.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsskatterettens kendelser af 10. december 2008 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet skal betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til H1 v/A.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.