Dokumentets metadata

Kursgevinst - variabel rente - struktureret fordring

Skatterådet bekræfter, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab.Skatterådet bekræfter endvidere, at lånet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer.Skatterådet bekræfter endelig, at et resultatafhængigt afkast på lånet er fradragsberettiget for debitor i takt med, at afkastet tilskrives lånet.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at et resultatafhængigt afkast på et lån hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at lånet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 om finansielle kontrakter?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at et resultatafhængigt afkast på lånet er fradragsberettiget for debitor i takt med, at afkastet tilskrives lånet?

Svar

Ad. 1. Ja.
Ad. 2. Ja.
Ad. 3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det spørgende selskabs formål er at skabe et overskud på valutahandel ved løbende at indgå valutaterminsforretninger på internationale valutabørser, f.eks. ved køb af engelske pund mod amerikanske dollars. Handlerne vil foregå online, således at der er muligt at overvåge valutamarkederne hele døgnet. Selskabet bliver ikke ejer af den købte valuta, men der foretages alene en differenceafregning, når terminskontrakten lukkes. Overskuddet skabes alene ved spekulere i udsving i valutaerne.

Andre interesserede investorer, som både kan være personlige investorer og selskaber, kan deltage i valutahandelen ved at foretage et kontant indskud i spørger i form af et lån. Investorerne bliver således ikke medejere af spørger, da de ikke tegner anparter i selskabet, og de indgår heller ingen terminsforretninger, da al handel foretages af spørger.

Den daglige drift varetages af selskabets ejerkreds.

Indskuddene kan maksimalt geares med 10, d.v.s. at hvis udefra kommende investorer indskyder f.eks. 1 mio. kr. som lån i spørger, kan selskabet maksimalt indgå valutaterminsforretninger for modværdien af 10 mio. kr.

Valutahandelen vil være baseret på strategier, som er testet og analyseret minimum 10 år bagud med henblik på at opnå positive resultater, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur eller kriser i dele af verdensøkonomien. Strategien vil være afhængig af, hvilke valutaer der handles i.

Valutaterminsforretningerne vil blive indgået via en engelsk bank, hvor der oprettes en konto til brug for differenceafregningen. De enkelte forretninger vil typisk blive afsluttet inden for 1 - 3 dage, og nettoresultatet vil blive tilskrevet eller hævet på kontoen.

For at minimere risikoen vil de enkelte forretninger i alle tilfælde blive lukket, når der er tabt 3 pct.

Investorernes lån (indskud) til spørger forrentes således:

Spørgers indtjening på terminsforretningerne opgøres kvartalsvis. 65 % heraf anvendes til forrentning af lånene, og 35 % tilfalder spørger til dækning af selskabets omkostninger. Den enkelte investors afkast beregnes på grundlag af vedkommendes indskud under hensyntagen til antal rentedage og tilskrives kvartalsvis. Et negativt afkast overvæltes fuldt ud på investorerne, men spørger får så ikke sit honorar på 35 pct. Hvis der i et kvartal har været negativt afkast, bliver dette modregnet i næste kvartals positive afkast, før der beregnes honorar til spørger.

Eksempel:

Investor kan frit hæve afkastet eller lade det tilskrive lånet. Hæves afkast ikke, vil det betragtes som indskudt og dermed berettige til andel af næste kvartalsmæssige resultat af debitors valutaterminsforretninger.

Investor kan foretage yderligere udlån til spørger, såfremt investor ønsker dette.

Lånet kan opsiges helt eller delvist med virkning ved udgangen af et kvartal. Det normale opsigelsesvarsel er en uge til udgangen af et kvartal. Hvis en kunde gerne vil ud tidligere, er dette dog muligt mod betaling af et gebyr.

Investorernes lån/indskud tjener til sikkerhed for tab på handlerne og kan, uanset ovennævnte stop-loss grænse på 3 %, gå tabt.

Spørger er berettiget til at konvertere de modtagne lån til en anden valuta.

Spørgers overskudslikviditet anvendes også som grundlag for handel med valutaterminsforretninger og kan ligeledes geares. Afkastet heraf tilfalder spørger.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Til spørgsmål 1

Ifølge ligningsvejledningen alm. del afsnit A.D.1 er definitionen på renter, at det er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til disposition.

Det anføres endvidere, at hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst.

I SKM 2003.409 var der tale om en obligation med dels en garanteret rente og en variabel rente. Den variable rente skulle beregnes på baggrund af selskabets eventuelle gevinst på optioner på et bagvedliggende aktieindeks. Ligningsrådet fandt, at den del af afkastet, der ikke blev anset som rente blev kvalificeret som kursgevinst.

I SKM 2003.410: Et selskab påtænkte at udbyde en obligation hvis løbende afkast bestod af en garanteret mindsterente med et tillæg beregnet på baggrund af udviklingen i et aktieindeks. Ligningsrådet fandt, at tillægget som afhang af et underliggende aktieindeks, skulle behandles som en kursgevinst.

I nærværende tilfælde er der ikke fastsat nogen pålydende rente på lånet til spørger, idet kreditors afkast udelukkende er afhængig af resultatet af valutahandlerne, som først kan opgøres efter udløbet af et kvartal.

Med henvisning til det i ligningsvejledningen anførte samt ovennævnte afgørelser er det vor opfattelse, at afkastet af udlån til spørger beskattes hos kreditor som en kursgevinst eller - såfremt der er negativt afkast - fratrækkes som et kurstab.

Til spørgsmål 2

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Ifølge ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.D.2.1 gælder reglerne for som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge.

På baggrund heraf må udlån til spørger anses for omfattet af kursgevinstloven.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og ligningsvejledningen afsnit A.D.2.18, at gevinst og tab på fordringer omfattes af bestemmelserne for finansielle kontrakter, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.

I nærværende tilfælde er der ikke direkte tale om en regulering af fordringens (lånets) værdi, men afkastet afhænger fuldt ud af resultatet af spørgers valutaterminsforretninger. Det anføres i ligningsvejledningen, at det ikke nødvendigvis er hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemte aktiver m.v. Da afkastet, jf. spørgsmål nr. 1 ikke kan anses for en rente, er det vor opfattelse, at fordringen er omfattet af § 29, stk. 3, således at kreditor, uanset om denne er en person eller et selskab, løbende skal beskattes af en værdistigning (svarende til positivt afkast), og har fradrag for værdifald (svarende til negativt afkast).

Der kan henvises til følgende afgørelser:

SKM 2006.20: En obligation med variabel tillægsrente var omfattet af § 29, stk. 3, da obligationen blev reguleret med den økonomiske performance af de ejendomme, der var investeret i.

SKM 2007.881: Et lån blev forrentet med en variabel rente og der ville udover det udlånte beløb blive tilbagebetalt 25 % af det akkumulerede regnskabsmæssige overskud efter nærmere fastsatte regler. Skatterådet fandt, at fordringen var omfattet af § 29, stk. 3.

SKM 2008.449: Indlån på en indlånskonto, hvor afkastet af indskuddet afhang af udviklingen i en række aktieindeks og enkeltaktiver, var omfattet af § 29, stk. 3.

SKM 2010.272: En obligation i danske kroner, hvor et positivt afkast var afhængigt af en investering i en option, der følger udviklingen på 3 fremmede valutaer i forhold til euro, skulle beskattes efter KGL § 16. Skatterådet tilføjer imidlertid, at efter vedtagelsen af lovforslag L 112 vil obligationen være omfattet af § 29, stk. 3.

Til spørgsmål 3

Det er vor opfattelse, at det afkast, som spørger betaler til långiverne, ikke er en renteudgift, idet en renteudgift alene er et beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til disposition, jf. ligningsvejledningen alm. del afsnit A.E.1.1.

Afkastet, der betales til långiverne må i stedet anses for et kurstab, jf. også det tidligere nævnte vedr. spørgsmål 1.

Efter KGL § 6 er selskaber generelt skattepligtige af gevinst og tab på gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta, med de undtagelser, der er nævnt i KGL §§ 8 og 24.

De to sidstnævnte paragraffer omhandler gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber samt gevinst på gæld ved akkordordninger og er således ikke relevante i nærværende situation.

Der kan henvises til SKM 2007.881 som nævnt under spørgsmål 2, samt SKM 2009.53, hvor Skatterådet bekræftede, at et variabelt rentetillæg, der var afhængig af størrelsen af eventuelle udbytteudlodninger, var et fradragsberettiget kurstab for debitor.

Kurstabet må efter vor opfattelse anses for realiseret på det tidspunkt, hvor det tilskrives lånet, idet långiver frit kan kræve sit lån eller en andel heraf indfriet ved udgangen af et kvartal.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at der ikke tages stilling til, hvorvidt den påtænkte disposition er forenelig med lov om finansiel virksomhed, herunder dennes § 7 om tilladelse til at udøve pengeinstitutvirksomhed.

Til spørgsmål 1

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab.

Det fremgår af de faktiske omstændigheder, at spørger fra eksterne investorer modtager kontante indskud i form af lån, der af spørger honoreres ved, at 65 pct. af spørgers afkast på valutaterminsforretninger tilskrives investorerne. Afkastet opgøres og tilskrives kvartalsvist. Investors afkast kan blive negativt, og indskuddet kan i sidste ende gå tabt. Et negativt afkast overvæltes fuldt ud på investorerne, men spørger får så ikke sit honorar på 35 pct. Hvis der i et kvartal har været negativt afkast, bliver dette modregnet i næste kvartals positive afkast, før der beregnes honorar til spørger. Investor kan frit hæve afkastet eller lade det tilskrive lånet. Hæves afkast ikke, vil det betragtes som indskudt og dermed berettige til andel af næste kvartalsmæssige resultat af debitors valutaterminsforretninger.

Lånet kan opsiges helt eller delvist med virkning ved udgangen af et kvartal. Det normale opsigelsesvarsel er en uge til udgangen af et kvartal. Hvis en kunde gerne vil ud tidligere, er dette dog muligt mod betaling af et gebyr.

Kvalificering af indskuddet

Gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer omfattes af kursgevinstloven (KGL), jf. KGL § 1, stk. 1, nr. 1.

Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Jf. herved bemærkningerne til § 1 i L 194 1996/97 (kursgevinstloven).

Det foretagne udlån fra investor til spørger må anses at udgøre en pengefordring omfattet af KGL.

Kvalificering af afkastet - renteindtægt eller kursgevinst

Afkast på en pengefordring vil enten have karakter af en renteindtægt eller en kursgevinst.

Det tilskrevne afkast kan ikke anses at have karakter af en renteindtægt (for investor) henholdsvis en renteudgift (for spørger).

I henhold til den af praksis skabte rentedefinition, er en renteudgift et beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed.

I nærværende sag beregnes afkastet ikke, som en procentdel af den til enhver tid værende gæld, og der er derfor ikke tale om et renteafkast.

Variable afkast på en fordring, som ikke opfylder rentedefinitionen, skal behandles efter kursgevinstlovens regler, dvs. som kursgevinst/kurstab. Der kan herved henvises til SKM2009.53.SR med yderligere henvisninger.

Besvarelse og indstilling

Det stillede spørgsmål skal derfor, efter Skatteministeriets opfattelse, besvares med ja.

Til spørgsmål 2

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at lånet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om finansielle instrumenter.

Fordringer, der er omfattet af KGL § 29, stk. 3 (strukturerede fordringer) vil af fordringens kreditor skulle behandles efter reglerne i KGL kapitel 6 og 7.

KGL § 29, stk. 3, har følgende indhold:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Det omhandlede indskud er kendetegnet ved, at afkastet afhænger af resultatet af spørgers valutaterminsforretninger.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at fordringen er omfattet af bestemmelsen i KGL § 29, stk. 3.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med ja, hvilket indstilles til Skatterådet.

Til spørgsmål 3

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at et resultatafhængigt afkast på lånet er fradragsberettiget for debitor i takt med, at afkastet tilskrives lånet.

Det følger af KGL § 6, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på gæld.

Gevinst og tab på gæld medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. KGL § 25, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder (L 194 1996/97), at

"Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v."

TfS 1998, 77 LR:

A påtænkte at yde parilån til selskaber. Afkastet på fordringerne ville blive opdelt i 2 dele: En basisrente og et overskudsafhængigt afkast.

Størrelsen af det overskudsafhængige afkast skulle beregnes på grundlag af debitors økonomiske resultat. Det kunne eksempelvis beregnes som virksomhedens regnskabsmæssige overskud gange egenkapitalforrentningen (y). For at lægge en begrænsning ind, kunne det endvidere være en mulighed at lægge et loft og en bund ind i afkastberegningen, således at den maksimalt kunne blive x pct. og mindst 0 pct. af det regnskabsmæssige overskud.

Det overskudsafhængige afkast skulle forfalde til betaling årligt, når virksomhedens årsregnskab forelå. Afkastprocenterne x og y ville på forhånd blive aftalt mellem långiver og den enkelte låntager, således at långiver havde et retskrav på et givet beløb i afkast. Afkastet kunne først gøres op efter regnskabsperiodens udløb, og forfaldt til betaling på dette tidspunkt.

Ligningsrådet fandt, at den del af afkastet, der udgjorde det overskudsafhængige afkast, blev anset for en kursopskrivning. Debitor ville have fradrag herfor på det tidspunkt, hvor det blev tilskrevet, idet det efter det oplyste forfaldt til betaling på dette tidspunkt.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at afkast opgøres og tilskrives kvartalsvis, og på samme tidspunkt kan kræves udbetalt. Afkast, der ikke er hævet, betragtes som indskudt.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at afkastet (tabet), der således forfalder kvartalsvist på tilskrivningstidspunktet, i relation til KGL § 25 ligeledes må anses realiseret på dette tidspunkt.

Der kan herved henvises til Ligningsrådets afgørelse i TfS 1998,77 LR.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med ja, hvilket indstilles til Skatterådet.

Det bemærkes, at der ved besvarelsen ikke er taget stilling til den tekniske opgørelse af fradrag for kurstabet. Tabet skal opgøres efter KGL § 26, stk. 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.