Dokumentets metadata

Genoptagelse nægtet - skatteansættelse - fradrag for børnebidrag

Sagen vedrører, om appellanten havde ret til genoptagelse af skatteansættelserne for 2001 samt 2002 og yderligere fradrag i den skattepligtige indkomst for børnebidrag i indkomståret 2003, jf. ligningslovens § 11.For Højesteret påberåbte appellanten sig bl.a. en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 12. december 2008 vedrørende appellantens skattepligtige indkomst for årene 2004 til 2006, hvoraf fremgik, at alle børnebidrag til og med 2006 var betalt.Højesteret fastslog, at der heller ikke for Højesteret var fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at der ved skattemyndighedernes modregning eller tvangsinddrivelse i 2001, 2002 eller 2003 var sket betaling af børnebidrag, der var forfaldet til betaling i større omfang, end det var lagt til grund af skattemyndighederne ved skatteansættelserne for de pågældende indkomstår.Herefter og i øvrigt af de grunde landsretten havde anført, blev dommen stadfæstet.

Parter

A
(advokat Olav Willadsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Lars Hjortnæs.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 27. februar 2008.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret er der yderligere fremlagt bl.a. en opgørelse udarbejdet i 2008 af SKAT over bidrag, som er udlagt forskudsvis for A, og en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 12. december 2008 vedrørende As skattepligtige indkomst i 2004,2005 og 2006.

Højesterets begrundelse og resultat

A har heller ikke for Højesteret fremlagt oplysninger, der kan sandsynliggøre, at der ved skattemyndighedernes modregning eller tvangsinddrivelse ¡ 2001, 2002 eller 2003 er sket betaling af børnebidrag, der var forfaldet til betaling, i større omfang end det er lagt til grund af skattemyndighederne ved skatteansættelserne for de pågældende indkomstår.

Herefter og i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.