Dette afsnit beskriver reglerne i KGL § 4, stk. 3-5, hvor der undtagelsesvis er fradragsret for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.
Afsnittet indeholder:
Koncernforbundne selskaber har undtagelsesvis fradragsret for tab på
KGL § 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Reglen har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. Se KGL § 41, stk. 1, 1. pkt.
Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlag for leverede varer mv. Der lægges vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder. Se KGL § 4, stk. 3.
Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af begrebet vederlag for leverede varer mv.
Fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag for leverede varer mv., kan skifte karakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige for varekreditter mv. mellem uafhængige parter, inden for det pågældende forretningsområde.
Det er en betingelse for fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at fordringen er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt.
Det er også en betingelse for tabsfradraget, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Denne begrænsning af fradragsret for tab på fordringer har virkning for tab, der realiseres den 30. maj 2008 eller senere. Se lov nr. 906 af 12. september 2008 § 4.
Et selskab havde modtaget en fordring på et amerikansk datterselskab som vederlag for vareleverancer. Landsskatteretten lagde vægt på, at fordringen ikke allerede på leveringstidspunkterne havde ændret karakter til udlån. Fordringen havde heller ikke senere ændret karakter til udlån. Datterselskabet havde foretaget løbende betalinger til selskabet. Selskabets varetilgodehavender var ikke akkumuleret over flere år. Landsskatteretten godkendte fradrag for tab på fordringen. Se SKM2006.110.LSR.
I et andet tilfælde fik et selskab ikke godkendt fradrag for tab på fordringen. Selskabets varetilgodehavende havde skiftet karakter til at være udlån. Se SKM2006.338.LSR.
Fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden er også omfattet af reglen, hvis fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997. Se KGL § 41, stk. 3.
Baggrunden for reglen er, at obligationer og andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked er rettet mod en bredere investorkreds, og at man derfor er uden for egentlige koncerninterne fordringer. Se KGL § 4, stk. 3, sidste pkt.
En fordring optaget til handel på et reguleret marked kan fx være virksomhedscertifikater (commercial papers).
Se også afsnit C.B.2.1.1.21 om regulerede markeder.
Det er en betingelse for retten til fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at rentefordringen er stiftet efter, at sambeskatningen er ophørt.
Fradragsretten er også betinget af, at tabet vedrører renter, som kreditorselskabet har medregnet ved selskabets indkomstopgørelse. Se KGL § 4, stk. 4.
Renterne skal være indtægtsført af kreditorselskabet med den virkning, at de er indgået i selskabets skatteberegningsgrundlag. Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor tabet realiseres. For renter, der vedrører det løbende indkomstår, er det tilstrækkeligt, at renterne medregnes ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår.
Hvis renterne har været medregnet ved indkomstopgørelsen, men senere er udgået igen, fx som følge af en efterfølgende regulering af skatteansættelsen ved eftergivelse af renterne, har kreditorselskabet ikke ret til tabsfradrag.
Retten til tabsfradrag på rentefordringer har virkning for tab, der realiseres efter den 16. juni 1995. Se KGL § 41, stk. 4.
Formålet med reglen i KGL § 4, stk. 5, er at give adgang til fradrag for tab i situationer, hvor tab på fordringer er driftstab for kreditor. I visse tilfælde overtager pengenæringsdrivende selskaber - som et sædvanligt led i deres næringsvirksomhed - aktier i andre selskaber for at sikre indfrielse af udestående fordringer. Hvis en sådan aktieovertagelse indebærer, at kreditorselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, så anses selskaberne for koncernforbundne. Uden undtagelsesbestemmelsen ville aktieovertagelsen afskære kreditor fra at fradrage eventuelle efterfølgende tab på sine fordringer mod det overtagne selskab.
Det er en betingelse for fradragsretten, at kreditor er pengenæringsdrivende.
Det er også en betingelse, at koncernforbindelsen mellem kreditor- og debitorselskabet først etableres ved kreditors overtagelse af debitorselskabet. Hvis de to selskaber i forvejen indgår i samme koncern, er denne betingelse ikke opfyldt. Et pengenæringsdrivende selskabs overtagelse af andre selskaber inden for samme koncern er derfor ikke omfattet af reglen.
Desuden skal kreditors hensigt med selskabsovertagelsen enten være afvikling af allerede ydede udlån eller medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.
Endelig må koncernforbindelsen kun være etableret for, at kreditor midlertidigt overtager driften af debitors virksomhed.
Kravet om midlertidighed knytter sig til kreditors hensigt på selve etableringstidspunktet, men det er også en betingelse, at hensigten om midlertidighed ikke efterfølgende forlades.
Kravet om midlertidighed er ikke opfyldt, hvis aktieovertagelsen er sket i anlægsøjemed.
Reglen gælder også, når kreditorselskabets moder- eller datterselskab overtager driften af debitorselskabet.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Landsretten anså ikke et selskabs dekort til to søsterselskaber som fradragsberettiget tab på en fordring efter KGL § 3, jf. § 4, stk. 3. Det var ikke bevist, at dekorten var ydet, fordi beløbet var tabt. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Landsskatteretten fandt, at et selskab havde erhvervet en fordring på et amerikansk datterselskab som vederlag for vareleverancer. Fordringen havde ikke ændret karakter til udlån, hverken på leveringstidspunktet eller senere. Landsskatteretten lagde vægt på, at datterselskabet løbende havde foretaget betydelige betalinger til selskabet. Selskabets varetilgodehavender var ikke akkumuleret over flere år. Der var fradragsret for tab på fordringen efter KGL §§ 3 og 4, stk. 1 og 3. | ||
Selskab fik ikke godkendt fradrag for tab på fordringen. Selskabets varetilgodehavende havde skiftet karakter til at være udlån. KGL §§ 3, og 4, stk. 1 og 3. | ||
SKAT | ||
SKM2016.470.SR | Skatterådet bekræftede, at det ikke ville medføre beskatning hos selskabet, hvis långiver, der var et koncernforbundet selskab i et andet land, eftergav sit tilgodehavende hos selskabet. Der blev ved afgørelsen bl.a. henvist til eksempel 3 i Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.B.1.3.3.3.1. |