Dokumentets metadata

Fast driftssted - filial - hjemmekontor

Skatterådet afviser, at det udenlandske selskab, X's danske filial ikke statuerer fast driftssted i Danmark i henhold til det primære kriterium i art. 5, stk. 1 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet finder, at filialen udgør et fast driftssted.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at det udenlandske selskab, X's danske filial ikke statuerer fast driftssted i Danmark i henhold til det primære kriterium i art. 5, stk. 1 (fast forretningssted) i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at det udenlandske selskab, X's danske filial ikke staturer fast driftssted i Danmark i henhold til det sekundære kriterium i art. 5, stk. 6 (agentreglen) i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst?

Svar

1. Nej
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Filialens aktiviteter udføres af A, der er bosat i Danmark. A's aktiviteter er ikke tilstrækkelige til, at der er valgt etableret et egentlig kontor, og aktiviteterne finder derfor sted med udgangspunkt i A's private bolig. Aktiviteterne finder i overvejende grad sted andre steder end på A's private adresse, og der findes ingen synlige tegn på, at det udenlandske selskab driver virksomhed fra A's private adresse. A anvender et hjemmekontor på sin private adresse, som ligeledes bruges til private formål, og A mødes ikke med kunder på sin private adresse.

Aktiviteterne i forhold til de danske kunder beskrives nedenfor:

• De danske kunder kontakter A via mail/telefon, når de har brug for at købe X's produkter - desuden kontakter A de danske kunder kvartalsvis og efter aftale
• A arrangerer besøg hos de danske kunder og gennemfører disse møder
• A videregiver priser til forespørgende danske kunder på basis af instrukser fra det udenlandske selskab
• A kontrollerer leveringsmuligheden af bestilte varer hos det udenlandske selskab
• A formidler kontakten mellem de danske kunder og det udenlandske selskab, idet han videresender de danske kunders ordrer til det udenlandske selskab, hvorefter det udenlandske selskab sender en ordrebekræftelse til de danske kunder, når de har godkendte ordren
• Varerne leveres direkte fra det udenlandske selskab til de danske kunder, ligesom det udenlandske selskab udsteder fakturaer, og de danske kunder betaler direkte til det udenlandske selskab
• Der aftales en konkret pris fra ordre til ordre mellem den danske kunde og A, og denne konkrete pris skal altid godkendes af det udenlandske selskab, før den er bindende over for kunderne
• A kan forhandle aftalevilkår med og give rabatter til de danske kunder - det skal dog altid godkendes af det udenlandske selskab, før de er bindende over for kunderne
• De danske kunder bliver via det udenlandske selskabs generelle salgs- og leveringsbetingelser gjort opmærksom på, at parterne i aftalen er det udenlandske selskab og den danske kunde, at det udenlandske selskab ikke er forpligtet til at levere, før en ordrebekræftelse er modtaget af den danske kunde, og at salget skal godkendes af det udenlandske selskab
• A udfærdiger løbende rapporter til det udenlandske selskab om markedsforholdende i Danmark
• A udfører salgsopfølgende arbejde
• Det udenlandske selskab forestår generelle markedsføringskampagner
• Det udenlandske selskab fastlægger priser, leveringsbetingelser, produktsortiment osv.
• Alle omkostninger forbundet med A's aktiviteter (løn, kontorhold, telefon osv.) betales af det udenlandske selskab

Rådgiver har den 30. marts 2011 besvaret yderligere spørgsmål:

• Er A ansat af selskabet på nuværende tidspunkt?
  • ja
• I givet fald, hvor længe har A været ansat i selskabet, henholdsvis andre steder i koncernen?
  • 15 år i filial B
• Har A i gennem hele ansættelsen besiddet den samme type opgaver?
  • Ja
• Arbejder A for andre selskaber? Inden for koncernen såvel som udenfor koncernen.
  • Nej
• Hvilke kvalifikationer har A?
  • Area Sales Manager
• Hvilke beføjelser har A? Skriftlige aftaler herom må gerne vedlægges svaret.
  • Salgsansvarlig med beføjelser til at varetage kundekontakt, deltage i kundemøder uden deltagelse fra det udenlandske selskab, videresende ordrer fra danske kunder til det udenlandske selskab, forhandle priser og aftalevilkår - sidstnævnte kan dog kun ske med godkendelse fra det udenlandske selskab, dvs. A har ikke selvstændig beføjelse til dette. A formidler dermed kontakten mellem den danske kunde og det udenlandske selskab
• Hvor mange handler indgår/ har A indgået?
  • A har foranlediget (dvs. han har ikke bemyndigelse til at indgå handler på vegne af det udenlandske selskab) indgåelse af ca. 20 handler om året mellem danske kunder og det udenlandske selskab
• Hvor mange af de indgåede handler afvises/er afvist af selskabet?
  • Ca. 20%
• Faste tilbagevendende kunder eller nye engangskunder?
  • Faste tilbagevendende kunder
• Køber evt. faste tilbagevendende kunder tilsvarende produkter, som ved tidligere ordrer?
  • Ja
• Hvordan skabes kontakten mellem A og kunderne?
  • Via mail/ telefon/besøg
• De priser og aftalevilkår, som A aftaler, hvordan godkendes de af selskabet og på hvilket tidspunkt i handlen?
  • Priser og aftalevilkår godkendes af det udenlandske selskab før handlen træder i kraft
• Gøres kunderne udelukkende opmærksomme på, at partnerne i aftalen er det udenlandske selskab og den danske kunde, og at de aftalte priser og vilkår skal godkendes af selskabet førend aftalen er bindende via de generelle salgs- og leveringsbetingelserne?
  • Ja

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Fast driftssted i Danmark

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a er udenlandske selskaber begrænset skattepligtige til Danmark, for så vidt de udøver erhverv med fast driftssted i Danmark. Begrebet "fast driftssted" fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i OECD's modeloverenskomst.

Af art. 5, stk. 1 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst (det primære kriterium) (svarer til art. 5, stk. 1 i OECD's modeloverenskomst) fremgår følgende:

"Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves."

Der er følgende tre betingelser:

• Eksistensen af et forretningssted, dvs. indretninger såsom lokaler
• Forretningsstedet skal være fast, dvs. det skal være etableret på et givet geografisk sted med en vis grad af varighed
• Det udenlandske selskabs virksomhed skal udføres gennem forretningsstedet, dvs. af personer, som på den ene eller anden måde er afhængig af foretagendet (personale), udfører det udenlandske selskabs virksomhed

Er alle tre betingelser opfyldt, medfører det, at det udenlandske selskabs aktiviteter i Danmark konstituerer fast driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis aktiviteten kan karakteriseres som værende af forberedende og hjælpende karakter i henhold til art. 5, stk. 5 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst (svarer til art. 5, stk. 4 i OECD's modeloverenskomst).

Selvom der ikke foreligger et fast forretningssted, kan der alligevel foreligge fast driftssted i henhold til det sekundære kriterium i art. 5, stk. 6 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst (svarer til art. 5, stk. 5 i OECD's modeloverenskomst). Dette er tilfældet, hvor der er tale om afhængige agenter, der har og sædvanligvis udøver bemyndigelse til at indgå bindende aftaler på vegne af det udenlandske selskab. Dette gælder dog ikke, hvis den aktivitet, som udføres af den afhængige agent, kan karakteriseres som værende af forberedende og hjælpende karakter i henhold til art. 5, stk. 6 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ej fast driftssted i Danmark i henhold til det primære kriterium om fast forretningssted i art. 5, stk. 1 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst - spørgsmål 1

Hvorvidt det udenlandske selskabs aktiviteter i Danmark statuerer fast driftssted afhænger i første omgang af, hvorvidt det udenlandske selskab har et såkaldt fast forretningssted i Danmark, jf. de tre betingelser nævnt ovenfor. Disse tre betingelser er som udgangspunkt alle opfyldt i den konkrete situation.

Desuden afhænger det af, at det faste forretningssted fremtræder som selskabets forretningssted. Dette følger af afgørelsen refereret i TfS 1992, 294. I afgørelsen fastslår Ligningsrådet, at et tysk selskab, der agtede at lade en i Danmark boende repræsentant sælge elektroniske artikler fra sit private hjem, ikke har fast driftssted i Danmark som følge af eksistensen af et fast forretningssted.

Af afgørelsen fremgår bl.a., at Ligningsrådet udtalte følgende:

"Da repræsentantens aktiviteter skal udgå fra privatadressen og i øvrigt hovedsagligt vil foregå andre steder end på privatadressen, samt da det er oplyst, at der ikke på repræsentantens adresse vil være tegn på, at det tyske selskab driver virksomhed derfra, er det Ligningsrådets opfattelse, at der ikke bliver tale om et fast forretningssted for det tyske selskab."

X' konkrete situation kan i høj grad sammenholdes med situationen i afgørelsen refereret i TfS 1992, 294. Eftersom det faste forretningssted i den konkrete situation

ikke fremtræder som selskabets forretningssted, idet der ikke findes synlige tegn på, at det udenlandske selskab driver virksomhed fra A's private adresse, mener rådgiver, at det udenlandske selskab ikke har fast driftssted i Danmark i henhold til det primære kriterium i art. 5, stk. 1 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette understøttes af, at arbejdet primært udføres uden for A's private adresse.

Rådgiver mener således, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Ej fast driftssted i Danmark i henhold til det sekundære kriterium om afhængige agenter i art. 5, stk. 6 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst - spørgsmål 2

Hvorvidt det udenlandske selskabs aktiviteter i Danmark statuerer fast driftssted afhænger ligeledes af, hvorvidt det udenlandske selskab har en afhængig agent i Danmark, der har og sædvanligvis udøver fuldmagt til at indgå bindende aftaler på vegne af det udenlandske selskab.

Som beskrevet i afsnit 1 ovenfor kan A ikke indgå bindende aftaler med de danske kunder på vegne af det udenlandske selskab. Alle ordrer skal godkendes af det udenlandske selskab, og der kan kun ændres i aftalevilkårene, såfremt dette godkendes af det udenlandske selskab. Ligeledes fastlægger det udenlandske selskab priser, leveringsbetingelser, produktsortiment osv.

Det er desuden gjort klart over for de danske kunder, at parterne i aftalen er det udenlandske selskab og den danske kunde, at det udenlandske selskab ikke er forpligtet til at levere, før en ordrebekræftelse er modtaget af den danske kunde, og at salget skal godkendes af det udenlandske selskab. Dette fremgår af punkt 2 i X's generelle salgs- og leveringsbetingelser.

Ligeledes er der tale om specialpriser pr. produceret ordre, der aftales mellem den danske kunde og A og godkendes af det udenlandske selskab. Der er således ikke tale om salg til standardiserede listepriser. Endelig leveres varen af det udenlandske selskab direkte til den danske kunde, ligesom den danske kunde betaler direkte til det udenlandske selskab.

Ovennævnte forhold er ligeledes nævnt af Ligningsrådet i afgørelsen refereret i TfS1992,294, som også er nævnt ovenfor. I denne afgørelse kom Ligningsrådet frem til følgende forhold til agentreglen:

"I den forbindelse skal Ligningsrådet bemærke, at uanset at det er oplyst, at repræsentantens ordreoptagelser skal godkendes af det tyske selskab, vil et salg alt andet lige reelt være afsluttet ved ordreafgivelsen i de tilfælde, hvor kunden uden videre accepterer de standardiserede listepriser. Den efterfølgende ordrebekræftelse fra det tyske selskab vil derfor i disse tilfælde være uden selvstændig betydning, idet det tyske selskab med det samme vil være forpligtet over for kunden, medmindre repræsentanten over for kunden udtrykkeligt præciserer, at det tyske selskab ikke er forpligtet til at leverer, før en ordrebekræftelse er modtaget af kunden. Under forudsætning af at ordreoptagelser foregår på disse vilkår, det vil sige, at det må fremhæves, at salget er betinget af det tyske selskabs godkendelse, kan Ligningsrådet være enig i, at der ikke bliver tale om fast driftssted."

En lang række af ovenstående forhold - bl.a. at bindende salgsaftaler skal indgås af det udenlandske selskab, at priser skal fastsættes af det udenlandske selskab, at ordrer skal bekræftes af det udenlandske selskab, og at fakturaer skal udstedes af det udenlandske selskab - lægger Landsskatteretten vægt på i afgørelsen refereret i TfS 1991, 309. Afgørelsen fastslår, at et tysk selskab, der påtænker at etablere kontor i Danmark, ikke statuerer fast driftssted i Danmark.

Som følge af ovenstående mener rådgiver, at A ikke kan anses for at have fuldmagt til at indgå bindende aftaler på vegne af det udenlandske selskab, og rådgiver mener derfor, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja".

Rådgiver har den 28. april 2011 fremsendt høringssvar, som lyder;

"Som anført i anmodningen om bindende svar mener vi, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja". Dette skyldes, at det ikke synligt fremgår, at det udenlandske selskab driver virksomhed fra A's private adresse. Det vil sige, at A's private adresse ikke fremtræder som selskabets forretningssted.

I afgørelsen refereret i TfS 1992, 294, som i meget høj grad er sammenlignelig med den konkrete situation, kommer Ligningsrådet til det resultat, at der ikke statueres fast driftssted, idet forretningsstedet ikke fremtræder som det udenlandske selskabs forretningssted. Der forefindes således ingen synlige tegn på, at det udenlandske selskab driver virksomhed fra medarbejderens private adresse.

Om afgørelsen refereret i TfS 1992, 294 anføres følgende i sagsfremstillingen:

"Rådgiver henviser til TfS 1992, 294, hvorefter rådgiver mener, at der ligeledes kræves, at det faste forretningssted skal fremtræde som selskabets forretningssted.

Skatteministeriet mener ikke, at det ud af modeloverenskomsten eller kommentarerne hertil kan opstilles en betingelse om, at det faste forretningssted skal fremtræde som selskabets forretningssted."

Som ved alle andre afgørelser bør Skatteministeriet ved deres vurdering af den konkrete sag tage hensyn til alle for sagen relevante retskilder - herunder administrativ praksis på området. Skatteministeriet tager efter vores vurdering ikke hensyn til indholdet og udfaldet af den sammenlignelige situation refereret i afgørelsen i TfS 1992, 294. De afviser blot afgørelsen med den begrundelse, at der ikke ud af OECD's modeloverenskomst eller kommentarerne hertil kan opstilles en yderligere betingelse om fremtrædelse som selskabets forretningssted.

Ud fra et lighedsprincip mener vi, at skattemyndighederne bør tilstræbe ensartethed i sine afgørelser og dermed udvise ensartet sagsbehandling i ensartede sager. Udfaldet af en konkret sag bør derfor svare til udfaldet af tidligere lignede sager. Dette forudsætter naturligvis, at den administrative praksis er udtryk for gældende ret, og at praksis på området ikke er ændret.

Den praksis, der tilkendegives i tidligere sager, bør skatteydere således kunne støtte ret på. Det er efter vores vurdering en trussel mod borgernes retssikkerhed, hvis udfaldet i to sammenlignelige sager ikke er ens, og vi mener derfor, at Skatteministeriet ved vurderingen af den konkrete sag i høj grad er bundet af administrativ praksis og således også af afgørelsen refereret i TfS 1992, 294.

TfS 1992, 294 er desuden et bindende svar afgivet af Ligningsrådet. Eftersom Skatterådet er Ligningsrådets efterfølger, bør samme praksis følges af Skatterådet. Endvidere må afgørelser fra Ligningsrådet tillægges en ikke-uvæsentlig retskildemæssig betydning på skatteområdet.

Som følge af ovenstående mener vi, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja", og vi anmoder Skatteministeriet om at tage ovenstående i betragtning ved en fornyet vurdering af anmodningen om bindende svar."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det udenlandske selskab, X's danske filial ikke statuerer fast driftssted i Danmark i henhold til det primære kriterium i art. 5, stk. 1 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a er et udenlandsk selskab begrænset skattepligtig til Danmark, hvis selskabet udøver et erhverv med fast driftssted i Danmark

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECDs modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, jf. Den juridiske vejledning C.D.1.2.2 .

Bestemmelsen i modeloverenskomstens art. 5 indeholder i stk. 1 en generel definition af udtrykket "fast driftssted". I henhold til definitionen udgør et "fast driftssted" et fast forretningssted, igennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis. Definitionen indeholder derfor følgende betingelser:

• eksistensen af et "forretningssted", det vil sige indretninger såsom lokaler eller i visse tilfælde maskineri eller udstyr;
• dette forretningssted skal være "fast", dvs. det skal være etableret på et givet sted med en vis grad af varighed;
• virksomhedsudøvelse for foretagendet gennem dette faste driftssted. Det vil sædvanligvis sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængig af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende.

I henhold til kommentarerne til modeloverenskomsten, dækker udtrykket "forretningssted" alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet.

Det er oplyst, at A udfører aktiviteter for filialen, B. A udfører disse aktiviteter med udgangspunkt fra et hjemmekontor i hans private bolig. Derudover besøger A de danske kunder.

I den konkrete sag er betingelserne for at statuere "fast driftssted" til stede, da der er et forretningssted i form af A's hjemmekontor. Forretningsstedet har en vis varighed og er dermed fast. Virksomhedsudøvelsen finder ligeledes sted fra dette forretningssted, da A udfører en væsentlig del af sine arbejdsopgaver fra hjemmekontoret.

A modtager mails og telefonopkald fra danske kunder, som ønsker at købe virksomhedens produkter. Han forestår kontakten med det udenlandske selskab i forbindelse med videreformidlingen af de enkelte ordre, samt udarbejder løbende rapporter om det danske marked.

Endelig er det oplyst, at omkostningerne forbundet med bl.a. hjemmekontoret, betales af det udenlandske selskab.

Det forhold, at forretningsstedet udgøres af et hjemmekontor, kan efter Skatteministeriets opfattelse ikke være væsentligt for vurderingen af hvorvidt der forefindes et forretningssted i relation til definitionen heraf. Som det fremgår ovenfor er betingelserne i henhold til modeloverenskomsten opfyldte i den konkrete sag.

Rådgiver henviser til TfS 1992, 294, hvorefter rådgiver mener, at der ligeledes kræves, at det faste forretningssted skal fremtræde som selskabets forretningssted.

Rådgiver har i sit høringssvar anført, at Skatteministeriet ikke forholder sig til TfS 1992, 294. Skatteministeriet har forholdt sig til sagen, og mener ikke at det ene forhold, at det faste forretningssted ikke fremtræder som selskabets forretningssted kan tillægges afgørende betydning. Skatteministeriet mener, at der skal foretages en samlet konkret vurdering af alle forholdene omkring den konkrete filial og dennes aktiviteter ved afgørelsen af hvorvidt der foreligger fast driftssted i Danmark. Afgørelsen i TfS 1992, 294 var ligeledes en samlet vurdering af flere forhold.

Da rådgiver har fremhævet forholdet omkring forretningsstedets fremtræden, har Skatteministeriet specifikt forholdt sig til forholdet.

Skatteministeriet mener ikke, at det ud af modeloverenskomsten eller kommentarerne hertil kan opstilles en betingelse om, at det faste forretningssted skal fremtræde som selskabets forretningssted.

Det forhold, at der ikke er en synlig skiltning af den udenlandske filial virksomhedsnavn på A's bopæl, ændre ikke ved, at filialen har sit udgangspunkt fra bopælen i kraft af A's tilstedeværelse. Det er ifølge det oplyste også på A's bopæl, at den udenlandske filials kunder kan komme i kontakt med den udenlandske virksomhed, enten via mail eller telefon.

I henhold til kommentar 4.6 til art. 5 i modeloverenskomsten, som kom ind i kommentarerne ved revisionen i 2003, fremgår det, at ordene "gennem hvilket" skal forstås bredt og finder anvendelse i enhver situation, hvor forretningsvirksomhed udøves på en bestemt lokalitet, der er til foretagendets disposition med henblik på udøvelsen af aktiviteten.

Henset til, at TfS 1992, 294, som nævnt, var en samlet vurdering samt at kommentarerne er ændret siden afgørelsen og ikke mindst de øvrige konkrete omstændigheder i den konkrete sag, mener Skatteministeriet ikke at forholdet om manglende skiltning på det faste forretningssted i den konkrete situation kan være afgørende. I den forbindelse henses der til de samlede forhold omkring aktiviteten og forretningsstedet, som fremført ovenfor.

Skatteministeriet mener på den baggrund, at art. 5, stk. 1 i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er opfyldt i den konkrete sag, og filialen dermed udgør et fast driftssted.

Da alle betingelserne er opfyldte, skal det vurderes om det faste driftssted vil være omfattet af undtagelserne fra den generelle definition efter stk. 1. Fællestrækkene for undtagelserne i art. 5, stk. 4 er, at de opregnede forretningsaktiviteter har karakter af forberedende eller hjælpende karakter.

Ifølge kommentarerne til modeloverenskomsten, kan det være vanskeligt at sondre mellem virksomhed, som er af forberedende eller hjælpende karakter, og virksomhed, som ikke er det. Det afgørende kriterium er, om det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed. Hvert enkelt tilfælde skal undersøges på grundlag af dets egne forhold. I alle tilfælde udøver et fast forretningssted ikke forberedende eller hjælpende virksomhed, hvis dets almindelige formål er identisk med hele foretagendets almindelige formål.

Det udenlandske selskab har tidligere haft udført sine aktiviteter i Danmark gennem et datterselskab. Selskabet har nu valgt, at aktiviteterne skal udføres gennem en filial, hvor A varetager det udenlandske selskabs aktiviteter i Danmark. A har været ansat i 15 år, hvor han har udført den samme arbejdsopgave. Det er oplyst, at A

• arrangerer besøg hos de danske kunder
• aftaler konkrete priser fra ordre til ordre
• kan forhandle aftalevilkår med og give rabatter
• udfører salgsopfølgende arbejde
• udfærdiger løbende rapporter om markedsforholdene i Danmark

Det er endvidere oplyst, at selskabets kunder hovedsagligt består af tilbagevendende kunder, og at kunderne udelukkende via de generelle salgs- og leveringsbetingelser bliver gjort opmærksom på, at parterne i aftalen er det udenlandske selskab og den danske kunde, og at det udenlandske selskab skal godkende salget. Forholdet fremhæves ikke selvstændigt på anden vis.

Skatteministeriet mener på den baggrund ikke, at A udelukkende videreformidler produkterne for det udenlandske selskab. Henset til A's erfaring samt omfanget og karakteren af hans arbejdsopgaver for det udenlandske selskab, kan aktiviteterne ikke betegnes som værende af forberedende eller hjælpende karakter.

Skatteministeriet anser på den baggrund ikke aktiviteterne i det faste driftssted for at være omfattet af undtagelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 5, stk. 4.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det udenlandske selskab, X's danske filial ikke statuerer fast driftssted i Danmark i henhold til det sekundære kriterium i art. 5, stk. 6 (agentreglen) i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Henset til besvarelsen af spørgsmål 1 ovenfor, hvorefter Skatteministeriet anser filialen for at opfylde det primære kriterium i dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 5, stk. 1, findes det ikke relevant at besvare spørgsmål 2.

Spørgsmål 2 bortfalder dermed.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.