Skatteforlaget |
|
D.A.5.4.2 Betingelser for momsfritagelse
Dette afsnit handler om betingelserne for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Levering mod kontingent
- Levering i nær tilknytning til foreningens formål
- Formål omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4
- Ingen gevinst for øje
- Ingen konkurrencefordrejning
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4, omfatter foreningers og organisationers levering af ydelser, samt varer i nær tilknytning hertil, til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.
Sådanne leveringer kan ske momsfrit, når følgende betingelser er opfyldt:
- Leveringen er finansieret af kontingentet
- Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
- Foreningen har et formål, som er nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4
- Foreningen ikke arbejder med gevinst for øje og
- Afgiftsfritagelsen ikke medfører konkurrencefordrejning.
Se også
Se også afsnit D.A.3.1.4.4 om, hvornår en forening regnes for at drive selvstændig økonomisk virksomhed efter ML § 3.
Levering
Der skal være tale om levering mod kontingent, hvilket betyder, at leveringen skal være finansieret af kontingentet og ikke ved særskilte betalinger.
Skatterådet svarede i en sag, at en velgørende forening, der opfylder betingelserne for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, skulle betale moms af salg af varer til medlemmerne, som sker mod særskilt vederlag. Se SKM2010.66.SR.
Levering i nær tilknytning til foreningens formål
Det er en forudsætning for momsfritagelse, at leveringen har en nær tilknytning til foreningens formål, som samtidig skal ligge inden for fritagelsen. Se ML § 13, stk. 1, nr. 4.
Formål omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4
De formål, som foreninger m.v. skal have for at være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder. ML § 13, stk. 1, nr. 4 nævner udtømmende de formål, som kan fritage foreninger m.v. fra moms.
Se også
Se også afsnit D.A.5.4.3 om retspraksis vedrørende foreningens og organisationens formål.
Ingen gevinst for øje
Det er en forudsætning for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje.
EU-domstolen udtalte i en sag, at et organ kan antages ikke at arbejde "med gevinst for øje", selv om det systematisk tilstræber at skabe et overskud, som det derefter bruger til at udføre sine tjenesteydelser. EU-domstolen udtalte videre, at der ved afgørelsen af, om et organ "ikke arbejder med gevinst for øje", skal tages hensyn til samtlige de aktiviteter, som organet udfører. Se C-174/00, Kennemer Golf & Country Club.
Ingen konkurrencefordrejning
Det er en forudsætning for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, at fritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning.
EU-domstolens fortolkning af begrebet "konkurrencefordrejning"
EU-domstolen har ikke direkte fortolket konkurrencefordrejningsbegrebet i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l, men domstolen har fortolket det tilsvarende begreb i fritagelsesbestemmelsen for tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper af personer (sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. I, litra f). Se C-8/01, Taksatorringen.
EU-domstolens bemærkninger til spørgsmålet om konkurrencefordrejning fremgår af dommens præmis 58-64, hvor domstolen udtaler:
"58. Indledningsvis bemærkes, at det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud. For at momsfritagelse skal kunne nægtes, er det således den omstændighed, at tjenesteydelser, der leveres af en sammenslutning, er fritaget for moms, og ikke den omstændighed, at sammenslutningen opfylder de øvrige betingelser i den pågældende bestemmelse, der skal kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
59. Som generaladvokaten har fremhævet i punkt 131 i forslaget til afgørelse, kan det - hvis sammenslutningerne, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder - ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.
60. Endvidere bemærkes, at sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, har til formål at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke alle former for virksomhed af almen interesse fra pålæggelse af moms, men alene dem, der er opregnet og beskrevet på detaljeret måde i bestemmelsen (jf. bl.a. dom af 12.11.1998, sag C-149/97, Institute of the Motor Industry, Smi. I, s. 7053, præmis 18, og dommen af 20.6.2002 i sagen Kommissionen mod Tyskland, præmis 45).
61. Det er ganske vist korrekt, som det følger af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 36, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes strengt.
62. Det er dog også korrekt, at denne retspraksis ikke tager sigte på at pålægge en fortolkning, som gør de omhandlede momsfritagelser så godt som uanvendelige i praksis.
63. Selv om en sammenholdelse af de forskellige sprogversioner af sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), viser, at udtrykket »under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning« ikke udelukkende tager sigte på konkurrencefordrejning, som momsfritagelsen aktuelt vil kunne fremkalde, men også konkurrencefordrejning, som den vil kunne fremkalde i fremtiden, må det dog kræves, at den risiko, som momsfritagelsen i sig selv fremkalder for konkurrencefordrejning, er reel.
64. Heraf følger, at indrømmelse af momsfritagelse skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning."
Af dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, kan det således konkluderes, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må kunne medføre konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud.
Der skal i alle tilfælde ske en konkret vurdering af, om der er en reel risiko for konkurrencefordrejning. Dette skyldes, at EU-domstolen i sagen vedrørende Taksatorringen anfører, at indrømmelse af momsfritagelse skal nægtes, "hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning."
Overført til ML § 13, stk. 1, nr. 4, betyder dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, at hvis en momsfritagelse af en forenings eller organisations ydelser til sine medlemmer ikke i sig selv er egnet til at påvirke konkurrencen på et marked for de pågældende ydelser, vil momsfritagelsen ikke "kunne fremkalde konkurrencefordrejning" i den betydning, som udtrykket er brugt i ML § 13, stk. 1, nr. 4.
Se også
Se også afsnit D.A.5.19 om momsfritagelsen for selvstændige grupper af personer i ML § 13, stk. 1, nr. 19, og den her omtalte afgørelse fra Skatterådet, SKM2007.16.SR, hvor en sammenslutning af fagforeninger var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 19.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
C-267/08, SPÖ Landesorganisation Kärnten | Virksomhed med "ekstern reklame" i form af PR, oplysningsvirksomhed, gennemførelse af partimøder, levering af reklamer til partiafdelinger og organisering og afholdelse af et årligt bal, udgjorde ikke økonomisk virksomhed. Domstolen lagde vægt på, at SPÖ's aktiviteter udelukkende finansieredes af støtte fra det offentlige samt af gaver og bidrag/kontingenter fra medlemmerne, og at aktiviteten med "ekstern reklame" kun udgjorde en kommunikationsaktivitet med henblik på at opfylde partiets politiske formål. | |
C-8/01, Taksatorringen | Dommen fastslår, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må kunne medføre konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud. | Se også afsnit D.A.5.19 om momsfritagelsen for selvstændige grupper af personer i ML § 13, stk. 1, nr. 20, |
C-174/00, Kennemer Golf & Country Club | EU-domstolen udtalte, at et organ kan antages ikke at arbejde "med gevinst for øje", selv om det systematisk tilstræber at skabe et overskud, som det derefter bruger til at udføre sine tjenesteydelser. Domstolen udtalte videre, at der ved afgørelsen af, om et organ "ikke arbejder med gevinst for øje", skal tages hensyn til samtlige de aktiviteter, som organet udfører. | Dommen er også omtalt i afsnit D.A.5.3.6 om kursusvirksomhed og i afsnit D.A.5.5 om sportsaktiviteter og arrangementer. |
| Landsskatteretskendelser | ||
| Juridiske tjenesteydelser, der består i rådgivning til og førelse af retssager for en fagforening vedrørende de ansættelsesforhold, som foreningens enkelte medlemmer har indgået med arbejdsgivere, var ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, når et selskab leverede sådanne ydelser til en fagforening. | ||
SKAT | ||
Skatterådet bekræfter, at spørger er en afgiftspligtig person, som driver økonomisk virksomhed i henhold til ML § 3 stk. 1. | ||
Skatterådet bekræftede, at et trossamfund ikke er momspligtig af deltagergebyret for obligatoriske kurser, X-Kurser, fyraftensmøder, pædagogiske 1-dages kurser og kurser for frivillige, idet kurserne anses for at være omfattet af momsfritagelsen vedrørende varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger. Skatterådet afviste derimod, at deltagergebyret for fællesudflugter også er fritaget for moms. Afvisningen begrundes med, at en momsfritagelse vil kunne medføre konkurrencefordrejning, idet de øvrige aktører på markedet skal sælge lignende udflugter med moms.x | ||
Skatterådet fandt, at en forening, som var stiftet af tre fagforeninger, var en afgiftspligtig person og at de ydelser, som foreningen leverede til medlemmerne skulle anses for levering mod vederlag. Skatterådet bekræftede endvidere, at foreningens ydelser var fritaget for afgift, idet betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4,var opfyldt, herunder at leverancen skete til medlemmer med et fagforeningsmæssigt formål. | ||
En forening blev efter en konkret vurdering anset for en afgiftspligtig person, som drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. ML § 3, stk. 1. Foreningen, som udførte opgaver for medlemmerne i henhold til en resultatkontrakt, herunder bistod medlemmerne med at finde vej i hele EU-projektudviklingsfasen, leverede momspligtige ydelser til medlemmerne mod betaling af kontingenter, jf. ML § 4, stk. 1. Foreningens formål var ikke omfattet af de formål, som kan momsfritages efter ML § 13, stk. 1, nr. 4. | ||
En forening, som blandt andet havde til formål at fremme interessen for og viden om et konkret spil, herunder at organisere og udbrede viden om turneringer både nationalt og internationalt, arrangere foredrag samt knytte forbindelser til tilsvarende udenlandske organisationer, kunne ikke anses for omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4. Skatterådet fandt ikke, at foreningen havde et formål, som var af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrørte borgerlige rettigheder. | ||
Skatterådet svarede, at en velgørende forening, der opfylder betingelserne for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, skal betale moms af salg af varer til medlemmerne, som sker mod særskilt vederlag. | ||
Skatterådet fandt ikke, at en forening, hvis formål var at fremme og befordre det sociale liv blandt foreningens medlemmer, var omfattet af momsfritagelsen. | ||
Skatterådet fandt, at en forening, hvis formål var at argumentere og viderebringe viden omkring psykosocialt arbejde, var momspligtig af sine kontingenter. Foreningens kontingentfinansierede aktiviteter måtte betragtes som økonomisk virksomhed, og kontingenterne måtte betragtes som vederlag for medlemmernes adgang til aktiviteterne. Foreningens formål faldt ikke ind under én af de kategorier, som var nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4. | ||
Skatterådet fandt, at en forening, hvis formål var at arbejde for medlemmernes interesser i spørgsmål om x-land, var momspligtig af sine kontingenter. Afholdelsen af de forskellige aktiviteter og arrangementer måtte betragtes som økonomisk virksomhed, og kontingenterne måtte betragtes som vederlag for medlemmernes adgang til aktiviteterne. Efter de givne oplysninger kunne foreningen ikke regnes for en forbrugerpolitisk organisation, og foreningens formål faldt i øvrigt ikke ind under én af de kategorier, som var nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4. | ||
Skatterådet fandt, at en forening, der holdt netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for forretningsudviklere (business developere), var momspligtig af sine kontingenter. Afholdelsen af arrangementerne måtte betragtes som økonomisk virksomhed, og kontingenterne måtte betragtes som vederlag for adgangen til at deltage i arrangementerne. Foreningens formål faldt ikke ind under én af de kategorier, som var nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4. | ||
Dansk Kennel Klub skulle i medfør af ML § 13, stk. 1, nr. 4, hverken opkræve eller betale moms af modtagne medlemskontingenter. | ||