C.A.5.14.1.9 Udgifter i forbindelse med firmabil

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling, hvis arbejdsgiveren betaler for udgifter ved brug af fri firmabil.

Afsnittet indeholder:

Se også

Ordinære, driftsmæssige udgifter

Arbejdsgiveren må afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Sådanne udgifter falder inden for rammerne af den skematiske værdiansættelse efter LL § 16, stk. 4.

De udgiftstyper, der kan afholdes af arbejdsgiveren, uden at det har skattemæssige konsekvenser for den ansatte, er udgifter, der kan betegnes som ordinære, driftsmæssige udgifter. Der kan eksempelvis være tale om udgifter til

Eksempler på udgifter, der ikke er af driftsmæssig karakter:

Sådanne udgifter, der ikke er af driftsmæssig karakter, er ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af fri firmabil. I det omfang arbejdsgiveren betaler udgifter hertil, skal de skattemæssige konsekvenser for den ansatte bedømmes særskilt. Se også artiklen TfS 1996, 489 TSS, hvori der redegøres for den skattemæssige behandling af afholdelse af udgifter ved brug af fri firmabil.

Skatterådet har fundet, at elektricitet til opladning af en elbil er en sædvanlig driftsudgift, som indgår som en del af den skattepligtige værdi af fri bil, beregnet efter LL § 16, stk. 4.

Skatterådet finder, at når en ladestander stilles til rådighed for arbejdstageren sammen med en fri bil, skal værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil til rådighed efter LL § 16, stk. 4. SKM2015.376.SR.

Særligt om brobizz eller færgeabonnement ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted

Hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til fx færgebilletter eller broafgifter i forbindelse med den ansattes erhvervsmæssige kørsel, er udgiftsdækningen skattefri for den ansatte.

En arbejdsgiverbetalt brobizz eller færgeabonnement er fri befordring omfattet af LL § 9 C, stk. 7, hvis den bruges ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted. Den ansatte skal derfor ikke beskattes af arbejdsgiverbetalt brobizz/færgeabonnement, som den ansatte bruger i forbindelse med befordring i en fri bil mellem bopæl og arbejdsplads, hvis den ansatte ikke tager fradrag for befordring efter LL § 9 C.

Landsskatteretten statuerede i en konkret sag om arbejdsgiverbetalt brobizz, at arbejdsgivers udgift til brobizz (Storebælt) var en integreret del af betalingen for klagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads. Se SKM2004.417.LSR.

I en sag om arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende skulle bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, blev abonnementet anset for fri befordring. Se SKM2006.369.SR.

Se afsnit C.A.5.14.4 Fri befordring om privat brug af arbejdsgiverbetalt brobizz eller færgeabonnement udover kørsel mellem hjem og arbejde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2004.417.LSR

Arbejdsgivers udgift til brobizz (Storebælt) var en integreret del af betalingen for klagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads. Der var tale om fri bil. Da klageren ikke havde foretaget fradrag for befordring efter LL § 9 C, var der ikke grundlag for at beskatte broafgiften. Ikke beskatning.

SKAT

SKM2015.376.SR

Spørger vil etablere ladestandere hos de af deres medarbejdere, som får stillet elbil til rådighed for privat kørsel.

Skatterådet bekræfter, at elektricitet til opladning af en elbil er en sædvanlig driftsudgift, som indgår som en del af den skattepligtige værdi af fri bil, beregnet efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Skatterådet finder, at når en ladestander stilles til rådighed for arbejdstageren sammen med en fri bil, skal værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil til rådighed efter ligningslovens § 16, stk. 4.

SKM2006.369.SR

Skatterådet anså et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende skulle bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, for fri befordring. Abonnementet skulle ikke beskattes, uanset om medarbejderen kørte i egen bil eller firmabil. Bruttolønnen kunne med skattemæssig virkning reduceres med udgiften til abonnementet, hvis reduktionen udgjorde et på forhånd fastsat beløb, der ikke blev reguleret løbende i forhold til forbrug eller udgiftens størrelse. Det var en betingelse, at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko og var direkte forpligtet over for udbyderen af abonnementet. Ikke beskatning.