Skatteforlaget |
|
C.C.6.8.1 Løbende ydelser omfattet af LL § 12 B
Sagen drejede sig om en situation, hvor en virksomhed først ville sætte en vare i produktion, når virksomheden havde opnået 200 bestillinger samt betaling for varen, og hvor de første 200 kunder til varen ville opnå retten til at dele 10 pct. af virksomhedens omsætning af pågældende vare i en nærmere defineret årrække.
Der var således ikke tale om overdragelse af et aktiv, for hvilket der blev vederlagt med en ydelse, som defineret i LL § 12 B.
Derimod fandt Skatterådet, at den årlige ydelse skulle beskattes hos modtageren, jf. SL § 4.
Parterne havde aftalt, at overdragelsessummen for goodwill og knowhow skulle betales via to ydelser baseret på omsætningen i 2011-2015 og omsætningen i 2016-2017. Der var endvidere aftalt en øvre grænse for overdragelsessummen på baggrund af budgetterede tal. Den øvre grænse var aftalt til 30,3 mio. EUR, mens den kapitaliserede værdi på overdragelsestidspunktet udgjorde 29,5 mio. EUR.
Den endelige overdragelsessum blev således opgjort på to tidspunkter, og ydelserne løb ud over aftaleåret i 2010.
Spørgsmålet var herefter, om betingelsen vedrørende usikkerhed om ydelsens størrelse eller varighed var opfyldt. Der var ikke usikkerhed om ydelsens varighed.
Skatterådet fandt, at betingelsen om usikkerhed var opfyldt, hvorefter ydelserne blev anset for omfattet af LL § 12 B.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en lejeaftale om ret til udvinding af grus på det lejede areal ikke vil blive omfattet af ligningsloven § 12 B. Skatterådet anså aftalen for at være en aftale om salg af grus, når lejen blev beregnet og reguleret ud fra den opgravede mængde grus. Skatterådet kunne bekræfte, at lejen vil være skattepligtig efter statsskatteloven § 4, hvis lejen fastsættes til et fast årligt beløb uafhængig af den opgravede mængde grus. Skatterådet kunne bekræfte, at det er uden betydning om det er ejeren af arealet, eller den, der graver gruset, der opnår tilladelse til at udvinde gruset.
Skatterådet bekræftede, at et aktieselskab ville være skattefrit efter aktieavancebeskatningsloven og ikke omfattet af LL § 12 B ved et påtænkt salg af aktierne i et datterselskab, hvis der blev indgået en aktieoverdragelsesaftale, hvori der var aftalt en enkelt efterfølgende regulering (exitbonus).
Skatterådet bekræftede bl.a., at en reguleringsforpligtelse i en aktieoverdragelsesaftale kunne betragtes som yderligere vederlag efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som en løbende ydelse efter LL § 12 B.
Skatterådet kunne bekræfte, at en aftale om overdragelse af obligationer fra mor til datter, var omfattet af LL § 12 B.
Obligationerne ville blive overdraget til kursværdien, og overdrageren ville i forbindelse med overdragelsen forbeholde sig livsvarig indtægtsnydelse af de overdragne obligationer. Datteren ville forpligte sig til løbende at genplacere udtræk mv. i tilsvarende obligationer samt til ikke at råde over de modtagne obligationer på en måde, der stred imod moderens indtægtsnydelse. Skatterådet fandt endvidere, at kapitaliseringen af den forbeholdte indtægtsnydelse skulle ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige rente af de overdragne obligationer ganget med den for moderen gældende kapitaliseringsfaktor efter bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005.
Så længe saldoen efter LL § 12 B var positiv eller 0, skulle moderen ikke løbende beskattes af den årligt modtagne rentenydelse. Datteren skulle under samme forhold beskattes af det årlige afkast af de overdragne obligationer.
Når saldoen efter LL § 12 B var anvendt (negativ) ville moderen løbende blive beskattet af den årligt modtagne rentenydelse som kapitalindkomst. Datteren skulle under samme forhold stadig beskattes af det årlige afkast af de overdragne obligationer, som kapitalindkomst og ville opnå skattemæssigt fradrag for samme beløb, også som kapitalindkomst. Ophør af indtægtsnydelsen grundet moderens død, ville være uden skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som datteren.
Hvis moderen helt eller delvist opgav/gav afkald på rentenydelsen i levende live, kunne det ikke bekræftes, at de skattemæssige konsekvenser heraf kun ville være, at datteren blev anset for at have modtaget en gave fra moderen, svarende til værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for bortfaldet. Dette ville afhænge af en nærmere vurdering af rettens handelsværdi på tidspunktet for opgivelsen.
En aktionær ønskede at udtræde af et selskab. Det fremgik af vilkår for overdragelsen, at der ved opgørelse af afståelsessummen skulle reguleres for resultatet i afståelsesåret i et underliggende datterselskab. Afståelsessummen ville således blive reguleret i året efter afståelsen. Da der kun skete én efterfølgende regulering, fandt Ligningsrådet, at reguleringsbeløbet skulle beskattes som yderligere vederlag for afståelse af aktierne.
Spørgeren skulle udtræde som aktionær i et selskab. Udtrædelsen skulle ske ved at han solgte sine aktier tilbage til selskabet. Der var indgået en overdragelsesaftale, hvoraf det fremgik, at overdragelsessummen skulle reguleres, hvis selskabet vandt en verserende retssag. Da der kun skete én efterfølgende regulering af overdragelsessummen, fandt Ligningsrådet, at reguleringsbeløbet skulle beskattes som yderligere vederlag for afståelse af aktierne.
I forbindelse med overdragelse af en beboelsesejendom fra far til datter ville faderen forbeholde sig en livsvarig bopælsret. Værdien af bopælsretten (aftægten) skulle indgå som en del af købesummen for ejendommen. Ligningsrådet tiltrådte, at aftægten i den forbindelse blev opgjort ved kapitalisering efter bekendtgørelsen om fastsættelse af værdien af brugs-, rente-, eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. Ligningsrådet fastslog også, at aftægtsydelsen var omfattet af LL § 12 B, således at beskatning af og fradrag for aftægtsydelsen var udskudt til det tidspunkt, hvor summen af de akkumulerede ydelser oversteg den kapitaliserede værdi på aftaletidspunktet. Selvom datteren ikke havde fradrag for ydelsen før på det tidspunkt, hvor saldoen blev negativ, skulle hun fra aftaletidspunktet årligt medregne en nettolejeindtægt efter SL § 4 b.
TfS 1999, 852 LR
Ligningsrådet besluttede med afgørelsen at ændre praksis med hensyn til beskatning af vederlag for afståelse af retten til at grave grus mv. Herefter sker beskatning efter reglerne i LL § 12 B om løbende ydelser. Praksisændringen har virkning for aftaler, der indgås fra og med 1/7 1999, hvor bestemmelsen trådte i kraft.