I dette afsnit defineres begrebet afståelse af en fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
Fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom medregnes til indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Se EBL § 1.
Ejendomsavancebeskatningsloven gælder for aftaler om afståelse af fast ejendom, som indebærer, at den fulde ejendomsret til en fast ejendom overføres fra én skattepligtig (ejeren/sælgeren) til en anden skattepligtig (køberen).
Begrebet afståelse omfatter ikke kun almindeligt salg af fast ejendom men også overdragelse ved gave, arv og lignende. Begrebet omfatter også modtagelse af erstatningssummer for skade på ejendommen, samt mageskifte, jordfordelinger og ekspropriationer.
Herudover omfatter begrebet afståelse eller opgivelse af retten til kontrakter.
Loven gælder også for fortjenester, der stammer fra afståelse af varige, middelbare (begrænsede) ejendomsrettigheder over fast ejendom, fx servitutter. Det er fastslået ved en række domme fra Højesteret og landsretterne.
I en dom fra Østre Landsret fra 1966 skulle fortjenesten ved en erstatning for en status quo fredning, hvorved ejeren fik indskrænket sin rådighed over ejendommen, beskattes efter lov om særlig indkomstskat, uanset om fredningen var frivillig eller tvangsmæssig. Se UfR 1967, 224 ØLR.
Højesteret fastslog i en dom fra 1995, at vederlag for en rådighedsindskrænkning, der skulle sikre friest mulig udsigt til en kirke, skulle beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Se TfS 1995, 575 HR.
Loven omfatter både afståelse af hele den faste ejendom og afståelse af en del af den faste ejendom.
Se afsnit (C.H.2.1.5.2) om hvad der forstås ved afståelse af en del af en ejendom i ejendomsavancebeskatningsloven.
Afståelse af varige, middelbare (begrænsede) rettigheder behandles efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven som delafståelse af fast ejendom.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
TfS 1995, 575 HR | Rådighedsbegrænsning ved oversigtsservitut var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Skattepligt. | |
TfS 1992, 78 HR | Aftale om køb af ejerlejlighedsandel blev ikke anset for køb i skattemæssig forstand. Højesteret lagde vægt på, at købesummen uden sikkerhedsstillelse først forfaldt til betaling 5 år efter oprettelsen af slutsedlen. Hertil kom, at køber når som helst kunne frigøre sig for de økonomiske forpligtelser og opnå, at købesummen ikke skulle betales. Aftale havde ingen skattemæssige virkninger. | |
Byretsdomme | ||
Spørgsmålet var, om der var opnået en skattepligtig fortjeneste ved modtagelse af 200.000 kr. i henhold til en konverteringsaftale, som indebar, at en nyerhvervet ejerlejlighed skulle skifte status fra erhverv til beboelse. Vederlaget blev betalt af et selskab, der opkøbte konverteringsrettigheder. Det blev gjort gældende, at der ikke var nogen fortjeneste for køberen, da der var lagt 200.000 kr. oven i den pris, der skulle betales til sælgeren for lejligheden. Byretten fandt, at der ikke var nogen fortjeneste, men at beløbet principielt var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Et engangsbeløb, som blev modtaget som erstatning for placering af vindmøller på en landbrugsejendom, var skattepligtigt som lejeindtægt efter SL § 4, litra b, og skulle fordeles over den aftalte lejeperiode. | ||
TfS 1994, 339 LSR | Afståelse af dispositionsret over fast ejendom, var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Dispositionsretten fandtes at være en servitut på den solgte grund, hvorfor fortjenesten ved salg af retten var omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Skattepligt. | |
LSRM 1983, 29 LSR | Erstatning ved aflysning af servitut på naboejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Servitutten skulle tages i betragtning ved vurderingen af såvel naboejendommen som den ejendom, der kunne udøve den begrænsede rådighed over naboejendommen. Formuegoder, der medtages ved ejendommens ansættelse af ejendomsværdi, må betragtes som fast ejendom i relation til reglerne om fortjeneste ved afståelse. Skattepligt. | |
LSRM 1975, 34 LSR | En gårdejer havde afhændet sin landbrugsejendom til kommunen, som samme dag tilbagesolgte ejendommens bygninger med et mindre jordtilliggende til gårdejeren. Gårdejeren havde efter forudgående undersøgelse af de skattemæssige konsekvenser for at undgå beskatning af særlig indkomst, hvilket havde betydning for prisfastsættelsen, truffet aftale med kommunen - der ønskede at købe ejendommens jordtilliggender - om at ordne salget således, at hele ejendommen blev solgt, men at han samtidig tilbagekøbte bygningerne og et mindre jordtilliggende. Landsskatteretten fandt, at gårdejeren kun kunne anses for at have afhændet ejendommens jordtilliggende. Tilbagekøb. | |
SKAT | ||
SKM2012.356.SR | Skatterådet bekræftede, at en ejer i forbindelse med frivillig offentlig auktion ikke ville blive beskattet, som om hun havde solgt den del af de bortauktionerede ejendomme, som hun ejede i forvejen, hvis hun på auktionen købte de samlede ejendomme. Ikke beskatning. |