Dokumentets metadata

Straffesag - valutabegrænsning - hvidvaskning - bødeniveau - international terrorbekæmpelse

T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 115.900 euro.T tilstod og nedlagde påstand om rettens mildeste dom. T kendte ikke reglen om pengesmugling i toldloven. Der var hverken banker eller postkontorer i den landsby i Tyrkiet hvor hans familie boede.Byretten fastsatte bøden til 395.000 kr., jf. toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.Landsretten fastsatte bøden til 25 % af det ikke-deklarerede beløb, som oversteg 10.000 euro, afrundet til 197.000 kr. Ved bødefastsættelsen inddrog landsretten blandt andet oplysninger om bødeniveauet i andre EU-lande og i sager om overtrædelse af hvidvaskningsloven.

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Thorkild Høyer, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Inge Neergaard Jessen og Rasmus Kieffer Kristensen (kst.) med domsmænd).

----------

Byrettens dom af 13. januar 2010, SS 2-16598/2009

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 13. juli 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af

toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4

ved i forbindelse med indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde at have medtaget likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, uden at angive samtlige medtagne likvide midler over for told- og skatteforvaltningen, idet han den 8. juni 2008 i forbindelse med udrejse fra lufthavnen undlod at angive over for told- og skatteforvaltningen, at han medtog 115.900 euro.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 789.500 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"Tiltalte forklarede, at han skulle hjem til Tyrkiet. Hans søster var syg. Nogle familiemedlemmer i Danmark havde bedt ham tage penge med til familiemedlemmer i Tyrkiet. Det er deres kultur at gøre det på den måde. Han vidste ikke, at man ikke måtte tage så mange penge med ud af landet. Med sig havde han en liste med navne på de personer, som skulle have pengene. På listen stod der også de beløb, som de pågældende personer skulle have. Hans eget navn figurerede også på listen, for at han kunne huske, hvad han selv havde af penge. Han var bange for at miste pengene. Han kunne jo blive bestjålet, hvorfor han med sytråd havde syet pengene ind i sine underbukser. Det er ikke deres kultur at overføre penge via f.eks. banken. Han skulle aflevere pengene i en kurdisk landsby. Der er ingen bank i nærheden. Det er også dyrt at overføre penge. Han har efterfølgende forhørt sig hos Western Union og fået at vide, at det ville koste cirka 40.000 kr. Han har ikke selv adgang til netbank. Det var meningen, at når han kom til den kurdiske landsby, skulle de familiemedlemmer, som skulle have udleveret pengene, hjem til ham. De penge, han selv havde med, det vil sige 14.900 euro, var til hans søster, der skulle opereres. Pengene stammede fra en opsparing over et år. Pengene kom fra såvel hans eget arbejde som kørelærer som hans kones arbejde. I 2008 tjente han cirka 300.000 kr. brutto. Hans kone tjente cirka 250.000 kr. brutto. Han får udbetalt cirka 20-25.000 kr. om måneden. Han mener, at han rejste fra Terminal 2. Han så ikke skiltningen fra SKAT vedrørende udførsel af penge til udlandet. Han havde heller aldrig hørt om reglen. Han nåede ikke sit fly. Han afleverede derfor pengene tilbage til de personer, som havde bedt ham tage pengene med til Tyrkiet. Han rejste til Tyrkiet to dage efter. I årene 2002 til 2006 har han rejst til Tyrkiet en gang om året. Han var ikke i Tyrkiet i 2007.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hans kone er kantinemedhjælper. Hun har altid været i arbejde.

Forsvareren dokumenterede brev af 15. november 2009 fra ML. Tiltalte bekræftede indholdet vedrørende den tradition, der er vedrørende penge til familiemedlemmer. Da han tilbageleverede de penge, han forsøgte at tage med ud af landet, fik han kvitteringer herfor fra de enkelte familiemedlemmer. Da han rejste til Tyrkiet to dage efter, medbragte han kun 10.000 euro. De resterende penge på 4.900 euro brugte han i Danmark."

Personlige oplysninger

Tiltalte er efter det oplyste ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 395.000 kr., jf. toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Retten har følgende bemærkninger vedrørende bødefastsættelsen

Reglen i toldlovens § 23, stk. 4, har følgende ordlyd

"Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, skal uopfordret standse op for kontrol og har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne likvide midler."

Deklarationspligten blev indført i toldloven i 2002 (L 2002 307) som et led i terrorpakken (på dette tidspunkt var deklarationspligten de penge, som oversteg modværdien af 15.000 EUR). I bemærkningerne til lovforslaget (nr. 30 af 13. december 2001) fremgår bl.a. følgende:

"...

Den internationale terrorisme har medført et behov for en forstærket indsats over for kontrollen med de penge m.v., som personer medtager ved indrejse i og udrejse fra Danmark. Det kan befrygtes, at pengene m.v. enten kan stamme fra overtrædelser af straffeloven eller blive brugt til overtrædelser af straffeloven, herunder til finansiering af terrorisme.

..."

Efter toldlovens § 79, nr. 3, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglen i toldlovens § 23, stk. 4. Bødeniveauet er ikke berørt i lovforslaget.

For så vidt angår de EU-eksterne grænser blev der indført EU-regler med virkning fra den 15. juni 2007, således at EU nu generelt er et område med deklarationspligt ved disse grænser. Følgende fremgår af artikel 3 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 1889/2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet:

"Artikel 3

Angivelsespligt

1. Alle fysiske personer, som rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler af en værdi på 10.000 EUR eller derover, skal angive dette beløb til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, gennem hvilken den pågældende person rejser ind i eller forlader Fællesskabet, i overensstemmelse med denne forordning. Angivelsespligten er ikke opfyldt, hvis oplysningerne er ukorrekte eller ufuldstændige.
2. ...
3. ...

Artikel 9

Sanktioner

1. Hver medlemsstat skal indføre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af, at den i artikel 3 fastsatte angivelsespligt ikke opfyldes. Sådanne sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne underretter senest den 15. juni 2007 Kommissionen om de sanktioner, der finder anvendelse, såfremt den i artikel 3 fastsatte anmeldelsespligt ikke overholdes."

Toldlovens § 23, stk. 4, fik sin nuværende ordlyd ved L 2006 1573 med ikrafttræden den 15. juni 2007. Danmark valgte at bibeholde deklarationspligten også for de interne grænser i EU.

Reglen i toldlovens § 23, stk. 4, skal sikre, at pengene afsætter transaktionsspor i form af en deklaration til SKAT. Reglen er alene en formel regel, som skal give myndighederne kontrolmulighed med henblik på at bekæmpe smugling af penge til finansiering af terrorisme og hvidvaskning. Det er derfor uden betydning for bødens fastsættelse, hvad tiltalte har forklaret om pengenes oprindelse og formål.

For at sikre en effektiv og afskrækkende virkning kræver en lovovertrædelse af den foreliggende art, hvor baggrunden for bestemmelsen er at bekæmpe hvidvaskning af penge og forhindre finansiering af terrorisme, at der idømmes meget følelige bøder afpasset efter størrelsen af det ikke-deklareret beløb, som overstiger 10.000 EUR, der lovligt kan udføres af landet.

Retten har i nærværende sag anset overtrædelsen for særlig grov, idet der er tale om et meget betydeligt kontantbeløb, og idet tiltalte havde syet pengene ind i sine underbukser, hvilket viser, at handlingen blev begået med et fattet forsæt. Bøden bør derfor fastsættes til 50 % af det beløb, som overstiger 10.000 EUR, hvilket efter afrunding af beløbet svarer til 395.000 kr.

Der er intet grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 4, i anvendelse.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 395.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 11.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Thorkild Høyer.

----------

Østre Landsrets dom af 25. august 2010, 9. Afdeling, S-287-10

Byrettens dom af 13. januar 2010 (SS 2-16598/2009) er anket af T med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse

Forklaringer

Tiltalte har i landsretten supplerende forklaret, at hans fly skulle lande i ..., hvor der bor 2-3 mio. mennesker. Han skulle videre til en landsby ca. 150 km fra ..., hvor hans familie bor. I denne landsby er der hverken banker eller postkontor. Han havde over for sin familie ansvar for de penge, som han medbragte, og som skulle videregives til familiemedlemmer i Tyrkiet. For at passe bedst muligt på pengene havde han syet dem ind i sine underbukser. Han kendte ikke reglen om pengesmugling i toldloven. Hvis han havde kendt den, havde han overført eller sendt pengene.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er i byrettens dom gjort rede for det regelgrundlag, som har betydning for strafudmålingen.

Men oversigtsrapport fra EU af 22. september 2008, som er fremlagt af anklagemyndigheden, fremgår, at strafniveauet for tilsvarende lovovertrædelser medio 2008 varierer noget inden for EU. Bødeniveauet er i flere lande fastsat med udgangspunkt i niveauet 20-25 % af det ikke deklarerede beløb.

Som anført i byrettens dom er formålet med bestemmelsen i toldlovens § 23, stk. 4, at give myndighederne kontrolmulighed med henblik på at bekæmpe smugling af penge til finansiering af terrorisme og hvidvaskning.

Landsretten finder, at der ved straffastsættelsen generelt må lægges vægt på, at den adfærd, som kriminaliseres, er undladelse af at deklarere også fuldt legale beløb. Samtidig tiltræder landsretten, at der ved strafudmålingen tillige skal lægges betydelig vægt på, at formålet med bestemmelsen som nævnt er at bekæmpe hvidvaskning af penge og forhindre finansiering af terrorisme. Under hensyn til bestemmelsens karakter og baggrunden for deklarationsreglen er også bødeniveauet i andre EU-lande vedrørende tilsvarende overtrædelser indgået i landsrettens overvejelser om straffastsættelsen for overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4. Endelig har landsretten også henset til bødeniveauet i sager om overtrædelse af hvidvaskloven.

Den måde, hvorpå tiltalte medbragte pengene i forbindelse med den planlagte udrejse, medfører ikke i sig selv, at overtrædelsen af toldlovens § 23. stk. 4, må karakteriseres som særlig grov.

Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 4, i anvendelse.

På den anførte baggrund findes bøden passende at kunne fastsættes til 25 % af det ikke deklarerede beløb, som overstiger 10.000 euro, hvilket efter afrunding svarer til en bøde på 197.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med en bøde på 197.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.