Dokumentets metadata

Inddragelse af registrering - opkrævningslovens § 11, stk. 1 - ugyldighed

En virksomhedsindehaver have ikke rettidigt indbetalt 4 rater af restskat for 2008. Med henvisning hertil var virksomheden blevet pålagt krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat momsregistrering. Landsskatteretten fandt, at betaling af restskatterater ikke kunne anses for betalinger for en afregningsperiode som omhandlet i opkrævningslovens § 11, stk. 1. Henvisningen til disse rater kunne derfor ikke begrunde kravet om sikkerhedsstillelse og den efterfølgende inddragelse af momsregistrering.

Klagen vedrører inddragelse af momsregistrering.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har stillet krav om, at den af klageren drevne virksomhed skal stille sikkerhed for et beløb på 298.989 kr. som betingelse for fortsat momsregistrering. Da sikkerheden ikke blev stillet inden for den fastsatte frist, er virksomhedens momsregistrering efterfølgende inddraget.

Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse af 3. januar 2011, idet afgørelsen anses for ugyldig. Som konsekvens heraf ophæves afgørelsen af 27. januar 2011.

Sagens oplysninger
Klageren har drevet selvstændig virksomhed med rengøring og vinduespolering i enkeltmandsvirksomheden G1.

Virksomheden er registreret i CVR-registeret med startdato den 1. september 2007.

Virksomheden har været momsregistreret.

SKAT har oplyst, at virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., herunder indehaverens personskatter og bidrag vedrørende virksomhedens drift, idet restskatterater for 2008 med følgende respektive sidste indbetalingsdag ikke er betalt rettidigt:

Den 20. august 2010, Den 20. september 2010, Den 20. oktober 2010, Den 22. november 2010

Ved varselsbrev af 9. december 2010 meddelte SKAT virksomheden, at virksomhedens restance til SKAT samt den del af indehaverens personlige restance, der vedrører virksomhedens drift, til SKAT, skulle betales inden 10 hverdage fra modtagelsen af brevet. I modsat fald ville der blive stillet krav om sikkerhedsstillelse. Restancen var opgjort og specificeret med moms, personskat og arbejdsmarkedsbidrag til henholdsvis 87.045 kr., 157.206 kr. og 35.034 kr. I alt opgjort til 279.285 kr.

SKAT modtog ikke betaling af restancen.

SKAT har endvidere oplyst, at en indgået betalingsordning af 29. september 2011 er misligholdt af klageren, idet afdragene til betaling pr. 1. november 2010 og 1. december 2010 på i alt 47.776 kr. ikke er betalt.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i nogle år har haft lønmodtagerarbejde og i andre år har været enten fuldtidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget i egen virksomhed. Beskæftigelsesmønsteret inden for rengøringsbranchen vanskeliggør tilrettelæggelsen af en løbende indtjening og skattebetaling. Klageren har haft en omfattende forældremyndighedssag, der foreløbigt endte i 2007 med en byretsdom, hvor han fik tillagt forældremyndigheden over sit barn. Efterfølgende opstod der imidlertid vanskeligheder i relation til samvær med barnet. På grund heraf er han kommet væsentligt bagud og har mistet overblikket over sin regnskabsaflæggelse og selvangivelserne for 2007 og efterfølgende år. Dette har tillige medført, at der er opstået en restance med skatter og moms.

I slutningen af 2010 henvendte klageren sig til repræsentanten (skatterådgivningsfirma) med henblik på at få bragt regnskaber og selvangivelser til og med 2009 i orden over for SKAT. Repræsentanten skrev den 17. december 2010 til SKAT, at skatterådgivningsfirmaet var indtrådt i sagen og bad om aktindsigt. Endvidere bad han om at få en nærmere specifikation af de beløb, som var sendt til opkrævning.

Med udgangspunkt i en bogføring fra en ekstern bogholder, som allerede i juni 2009 havde udarbejdet bogføring og regnskab for virksomheden for indkomståret 2008, men som på grund af en misforståelse ikke var blevet indsendt til SKAT, har skatterådgivningsfirmaet udarbejdet regnskaber og selvangivelser for indkomstårene 2008 og 2009. Disse er nu (oplysning pr. 21. februar 2011) indsendt til SKAT. Baseret på disse regnskaber vil klagerens restancer være væsentligt lavere end de beløb, som SKAT har opkrævet. De opkrævede beløb har klageren indtil videre ikke været i stand til at betale, blandt andet også på grund af de økonomiske og menneskelige konsekvenser, som familieretssagen har haft.

Afslutningsvis har repræsentanten oplyst, at klageren pr. 21. februar 2011 havde rengøringsopgaver, hvor han arbejdede fra kl. 15 til næste morgen kl. 7 med henblik på at øge sin indtjening for at kunne afdrage ekstraordinært med 10.000 kr. pr. måned på sin skattegæld. På trods heraf blev momsregistreringen inddraget, fordi han ikke havde økonomisk mulighed for at stille sikkerheden på 298.989 kr. Klageren har bedt sin moder, som er pensioneret bogholder, om at varetage den daglige administration af virksomhedens indtægter og udgifter. Der er derfor udsigt til, at forholdene omkring bogføring og betalinger bliver bragt i orden.

Af et notat hos skattecentret fremgår, at skattecentret den 12. januar 2011 sendte en udskrift fra Kobra-systemet til klageren med oplysning om, at udskriften sendtes efter aftale med hans revisor, og at kontoudtog fra D/R-systemet (debitor-/restance-systemet) for virksomheden var bestilt og ville blive fremsendt, så snart det blev modtaget hos skattecenteret.

SKATs afgørelse om krav om sikkerhedsstillelse
Ved afgørelse af 3. januar 2011 har SKAT pålagt virksomheden at stille sikkerhed for et beløb på 298.989 kr. inden for en frist på 8 dage, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, stk. 3 og stk. 5. I modsat fald ville virksomhedens momsregistrering blive inddraget.

Virksomhedens restance overstiger 25.000 kr., og virksomheden har 4 gange inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke indbetalt skatter og afgifter m.v., herunder indehaverens personskatter og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende virksomhedens drift, rettidigt. Der er tale om restskatteraterne for 2008 med de sidste rettidige indbetalingsdage den 20. august 2010, den 20. september 2010, den 20. oktober 2010 og den 22. november 2010.

SKAT kan derfor pålægge virksomheden at stille sikkerhed i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 1.

Betalingsordningen af 29. september 2010 er misligholdt. Der forfalder et beløb i restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for 2009 på i alt 68.105 kr. til betaling i januar, februar og marts 2010. Restancen er stigende.

På grundlag heraf har SKAT vurderet, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restance med skatter og afgifter m.v., samt indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3 måneders periode, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 5.

Kravet er opgjort således:

Det forventede momstilsvar er beregnet på baggrund af virksomhedens tilsvar for indkomståret 2009 på i alt 10.725 kr.

Det forventede tilsvar af personskat og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, er beregnet ud fra forskudsopgørelsen for 2011.

SKATs afgørelse om inddragelse af momsregistreringen
Ved afgørelse af 27. januar 2011 har SKAT inddraget virksomhedens momsregistrering, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9, med henvisning til, at den krævede sikkerhedsstillelse ikke er blevet stillet inden for den fastsatte frist på 8 dage.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at kravet om sikkerhedsstillelse og inddragelsen af momsregistreringen ophæves. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at sikkerheden fastsættes til et væsentligt lavere beløb, at der gives klageren en passende tidsmæssig mulighed for at fremskaffe sikkerheden, og at momsregistreringen først kan inddrages med en passende frist til afvikling af igangværende aftaler.

Kravet om sikkerhedsstillelse er fastsat på et opkrævningsgrundlag, der ikke er endeligt afklaret, og som efter al sandsynlighed er væsentligt mindre end det af SKAT påståede.

Inddragelsen er sket på et tidspunkt, hvor klageren har bedt en revisor om bistand, hvilket har stået SKAT klart. Dette tidspunkt har også ligget inden for de ordinære genoptagelsesfrister, og hvor de skønnede ansættelser må kunne forventes at blive ændret og i øvrigt på et tidspunkt, hvor SKAT endnu ikke har set sig i stand til at specificere de beløb, der anses for skyldige.

Uagtet disse omstændigheder har SKAT stillet krav om sikkerhedsstillelse og dette med en så kort frist som 8 dage.

SKAT har anvendt opkrævningslovens § 11 til trods for, at denne bestemmelse er en "kan"- og ikke "skal"-bestemmelse.

Efter opkrævningslovens § 11, stk. 3, kan der kun kræves sikkerhedsstillelse, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.

En sådan risiko ses ikke at være til stede i nærværende tilfælde. Inddragelsen af momsregistreringen har snarere den effekt, at klageren afskæres fra at nedbringe sin skattegæld, idet han ikke kan fortsætte opfyldelsen af sine rengøringsaftaler. Han må derfor i første omgang ty til kontanthjælp. Dette må antages at medføre større udgifter for det offentlige og en større risiko for tab for staten.

SKAT har oplyst, at forløbet er i overensstemmelse med en intern instruks hos SKAT. Såfremt dette er tilfældet, er der tale om, at SKAT har sat skøn under regel, dvs. uden at foretage et konkret, individuelt skøn, hvilket er i strid med forvaltningsretten.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er foretaget et konkret, individuelt skøn efter opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Såfremt et skøn anses for foretaget, er skønnet sket på et utilstrækkeligt og ufuldstændigt grundlag og klart uden for de rammer, inden for hvilke det tilkommer SKAT at skønne.

Skønnet er, uanset om det er foretaget, således forvaltningsretligt ulovligt.

Klageren er kommet bagud med regnskaber, selvangivelser og betalinger på grund af forældremyndighedssagen og efterfølgende samværschikane, der blandt andet medførte, at klageren flyttede til forskellige adresser i forsøg på at opretholde samværet med barnet. Klageren har derimod ikke forsætligt eller groft uagtsomt forsøgt at unddrage sig betaling af skatter og afgifter.

Klageren har vist vilje og også evne til på rimelig sigt at kunne nedbringe restancerne og bringe orden i regnskaber m.v.

Inddragelse af en virksomheds momsregistrering er et særdeles kraftigt retsmiddel.

SKAT har i nærværende tilfælde anvendt dette retsmiddel uden nærmere undersøgelser og uden rimelige frister. SKAT har derved frataget klageren sit levebrød. Sigtet med afgørelsen forekommer at være af pønal karakter frem for tabsforebyggende karakter. Inddragelsen af momsregistreringen forekommer derfor at være i strid med formålet med bestemmelsen.

Inddragelsen af momsregistreringen er derfor ikke alene baseret på en mangelfuld og ulovlig forvaltningsafgørelse, men også uberettiget ud fra en almindelig rimelighedsbetragtning, sagens baggrund og udspring samt det efterfølgende forløb taget i betragtning.

Under alle omstændigheder må der i overensstemmelse med opkrævningslovens § 17, stk. 3, gives klageren mulighed for inden for et almindeligt opsigelsesvarsel at afregne og opfylde de aftaler, som virksomheden allerede har indgået.

SKATs udtalelse i anledning af klagen
Da restancen er stigende, har SKAT skønnet, at fortsat drift af virksomheden vil medføre økonomisk tab for staten.

Den omstændighed, at klageren er uenig i sine skatteansættelser, har ingen betydning ved vurderingen af, om afgørelsen om krav om sikkerhedsstillelse og afgørelsen om inddragelse af momsregistreringen er lovlige. Restancen - og den dermed forbundne kreditrisiko - eksisterer, indtil opkrævningerne, som skatteansættelserne har medført, er betalt, eller skatteansættelserne er underkendt hos klageinstansen eller domstolene.

SKATs efterfølgende afgivne oplysninger over for Landsskatteretten
Landsskatteretten har under sagens behandling anmodet skattecentret om yderligere oplysninger og materiale. Skattecentret har til besvarelse heraf blandt andet oplyst, at skattecentret ikke er vidende om, at klagerens repræsentant den 17. december 2011 har bedt om aktindsigt. Der kan derfor ikke gives svar på spørgsmålet om, hvornår aktindsigten og den nærmere redegørelse og specifikation af restancerne er givet til repræsentanten.

Det kan ikke entydigt dokumenteres, at restancen er stigende. Der er sket ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 på grundlag af, at SKAT har modtaget selvangivelser og regnskaber.

Vedrørende dokumentation for restancen fremlægges udskrift af 22. juli 2011 fra SKATs kmd-system og udskrift af fogedbog vedrørende udlægsforretning den 30. august 2010.

Af kmd-restanceopgørelsen fremgår, at virksomhedens momsrestance er på 87.045 kr., og at klagerens restance med restskat for indkomståret 2007 er på 55.704. kr. samt for indkomståret 2008 med 55.015 kr. Beløbene er uden renter. Der er pålignet beløb til betaling af restskat for 2009 på 0 kr. og for 2010 på 46.911 kr. Dette beløb var pr. 22. juli 2011 endnu ikke forfaldent til betaling.

Af fogedbogen fremgår, at udlægsforretningen vedrører følgende restancer:

SKAT har endvidere oplyst, at momsrestancen på 87.045 kr. vedrører følgende afregningsperioder:

For indkomståret 2010 har klageren ikke været forskudsregistreret som selvstændig erhvervsdrivende. Der har derfor ikke været B-skatterater til opkrævning.

Klagerens repræsentants bemærkninger til SKATs oplysninger
Inddragelsen af momsregistreringen bør annulleres, indtil der kan tilvejebringes et endeligt og sikkert grundlag for opkrævningen.

Det fastholdes endvidere, at inddragelsen af momsregistreringen hverken har støtte i lovgivningen eller praksis.

Det er ikke muligt ud fra det materiale, som SKAT har indsendt, at verificere de skyldige beløb.

Klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 er påklaget til skatteankenævnet. Såfremt der gives klageren medhold i skatteankenævnssagen, vil klagerens skat for disse indkomstår nedsættes med ca. 63.000 kr. med efterfølgende renteregulering. Klageren har anmodet om henstand med betaling af de skattebeløb, som klagesagen vedrører.

I mail af 17. december 2010 bad repræsentanten SKAT om aktindsigt og en nærmere redegørelse og specifikation af restancerne. SKAT er en enhedsorganisation. Selvom anmodningen er sendt til skattecentret beliggende på adressen Y1, burde skattecentrets, beliggende på adressen Y2 sagsbehandler i sagen om inddragelsen af momsregistreringen derfor have været klar over, at der var fremsat en sådan anmodning.

Repræsentanten modtog først i løbet af januar 2011 en edb-udskrift med oplysninger om klagerens restancer. Da udskriften er i kodesprog, og da den blandt andet ikke indeholder oplysninger om betalinger, herunder foretagne modregninger, kan udskriften ikke bruges til at få overblik over, hvordan restancerne er opstået.

Med hensyn til SKATs oplysninger om, at der foreligger manglende rettidige momsbetalinger for 2009 og 2010, er det vanskeligt at fastslå, om dette er korrekt. Fra klagerens side mangler man at få dokumentation fra SKAT om modtagne henholdsvis manglende betalinger, herunder foretagne modregninger.

Afgørelsen af, om der foreligger en risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3, skal foretages på grundlag af et konkret skøn. SKAT ses ikke at have foretaget et sådant skøn, og der er ej heller grundlag for at skønne, at der foreligger en risiko for tab for staten. Virksomhedens/klagerens restancer er opstået, fordi klageren på grund af forældremyndighedssagen kom bagud med betalinger og indgivelse af selvangivelser. Som følge heraf foretog SKAT skønsmæssige ansættelser. Disse var givetvis for høje.

Betalingsaftalen af 29. september 2010 blev indgået, uden at klageren var klar over, at der ud over de aftalte betalinger også kom andre opkrævninger fra SKAT. Aftalen har derfor været urealistisk.

På længere sigt er der, såfremt klageren driver virksomhed, udsigt til, at klagerens gæld til SKAT vil falde. Han har fået styr på bogføringen, og med en fornuftig afdragsordning vil han kunne afdrage på gælden. Under alle omstændigheder vil staten lide større tab ved, at klageren ikke driver virksomhed, idet hans mulighed for at opnå indtjening til betaling af gælden derved er mindre.

Klageren er nu ophørt med at drive virksomhed og er lønmodtager. Lønnen herfra er af en sådan lav størrelse, at der kun er mulighed for at betale afdrag på restancerne til SKAT med lavere beløb om måneden, end hvis han drev virksomhed.

Repræsentantens mail af 17. december 2010
Repræsentantens mail af 17. december 2010 til en navngiven medarbejder i skattecentret har følgende indhold:

"Skattecentret

(...)

I fortsættelse af behagelig samtale gør vi opmærksom på, at ovennævnte skatteyder har bedt os om at bistå sig med at bringe skatteforholdene i orden for tidligere år frem til og med 2009.

Vi skal i den forbindelse bede om aktindsigt i skatteyderen sagsmapper for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, herunder indhentet bilagsmateriale og korrespondance.

Vi gør allerede nu opmærksom på, at der er udarbejdet et regnskab for 2008 af firmaet G2 dateret den 9/6 2009. Skatteyder havde den opfattelse at dette materiale i 2009 var indsendt af bogholderen til SKAT, hvilket tilsyneladende ikke er tilfældet.

Ved at sammenholde dette regnskab med SKATs brev af 12. marts 2010 synes der imidlertid at være nogle forskelle, som vi ønsker at afklare inden der indsendes en anmodning om genoptagelse på grundlag af regnskabet.

Der er endvidere indsendt en opkrævning fra SKAT af 9. december 2010, bl.a. med momsbeløb som vi ikke umiddelbart kan se hænger sammen med virksomhedens indberettede eller forventede moms. Vi udbeder os derfor en nærmere redegørelse og specifikation, evt. af det skøn der er foretages. Denne anmodning bedes videresendt til rette vedkommende."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Opkrævningslovens § 11 har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når

virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, og

virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteforvaltningen, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller

virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller

(...)

Stk. 3. Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

(...)

Stk. 5. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverende årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten.

Stk. 6. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet brev.

Stk. 7. Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, samt at ledelsen efter stk. 11 vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.

(...)

Stk. 9. Stilles sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.

(...)"

Opkrævningslovens § 17, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist."

Opkrævningslovens § 11, stk. 1, omfattede tidligere alene for sen betaling af tilsvar af moms og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven.

Ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 blev bestemmelsen udvidet for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, idet indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, tillige blev omfattet.

Af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 72 af 19. november 2008) fremgår blandt andet:

"Med den foreslåede ændrede formulering af bestemmelsen vil tillige de personskatter og bidrag m.v., som virksomhedsindehavere er i restance med, og som stammer fra overskuddet af virksomhedsdriften, indgå ved vurderingen af, om virksomheden er i restance, og dermed om der skal stilles krav om sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a. Det lægges herved - med den anvendte formulering - til grund, at der består en hæftelsesmæssig identitet mellem enkeltmandsvirksomheden og dens indehaver, således at virksomhedens restance og betalingsforpligtelse skal forstås som indehaverens restance og betalingsforpligtelse. Ordet afregningsperiode skal for B-skatter og bidrag forstås som den måned, for hvilken der efter kildeskattelovens § 58 skal betales en rate af indehaveren."

På grundlag af den af SKAT indsendte restanceopgørelse af 22. juli 2011 fra kmd-systemet og udskriften af fogedbogen af 30. august 2010 må det anses for godtgjort, at virksomhedens/klagerens restance med skatter og afgifter m.v. samt personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, på tidspunktet for afgørelsen af 3. januar 2011 (krav om sikkerhedsstillelse) oversteg 25.000 kr.

Betingelsen om restancens størrelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, litra a, er dermed opfyldt.

SKAT har imidlertid udsendt varselsbrevet af 9. december 2010 og truffet afgørelsen af 3. januar 2011 (krav om sikkerhedsstillelse) med henvisning til, at 4 rater af restskat for indkomståret 2008 ikke er betalt rettidigt.

Udtrykket i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, om, at bestemmelsen finder anvendelse såfremt:

"virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift",

må med henvisning til forarbejderne forstås således, at der skal være tale om betalinger af de løbende momstilsvar, afgiftstilsvar m.v. samt de løbende rater af B-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 58, som vedrører virksomhedens drift.

Betaling af rater af restskat kan ikke anses for at være betaling for en afregningsperiode.

Da de nævnte 4 rater af restskat ikke kan anses for betalinger for en afregningsperiode, er den for sene betaling af disse rater derfor ikke omfattet af opkrævningslovens § 11, stk. 1.

Den anførte begrundelse i afgørelsen af 3. januar 2011 giver derfor ikke grundlag for at fastsætte krav om sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1.

SKAT kunne derimod have begrundet afgørelsen med henvisning til de nævnte momstilsvar for 2009 og 2010, såfremt SKATs oplysning om, at disse momstilsvar ikke er betalt rettidigt, er korrekt.

Den forkerte begrundelse må anses for en sagsbehandlingsfejl.

Henset til, at klageren ikke har erklæret sig enig i, at der foreligger en situation som omhandlet i opkrævningslovens § 11, stk. 1, må fejlen anses for konkret væsentlig, idet klageren ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser i form af kontradiktion i relation til, om der er sket rettidig betaling eller ej.

Med hensyn til klagerens repræsentants mail af 17. december 2010 bemærkes, at mailen er sendt til skattecentret beliggende på adressen Y1. Anmodningen om aktindsigt er angivet at omfatte klagerens sagsmapper for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, herunder indhentet bilagsmateriale og korrespondance.

Anmodningen må derfor anses for en anmodning om aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for selve skatteansættelserne. Anmodningen om aktindsigt er derimod ikke sendt til skattecentret beliggende på adressen Y2 og er ej heller angivet at vedrøre aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen af 3. januar 2011 (kravet om sikkerhedsstillelse).

Derimod må det sidste afsnit i mailen anses for en henvisning til varselsbrevet af 9. december 2010 og en anmodning om en nærmere redegørelse og specifikation af de i dette brev nævnte restancer, samt det skøn der er foretaget. Repræsentanten har i afsnittet bedt om, at denne anmodning videresendes til rette vedkommende.

SKAT har ikke godtgjort, at denne anmodning blev besvaret før afgørelsen af 3. januar 2011 (krav om sikkerhedsstillelse) blev truffet.

Efter Landsskatterettens opfattelse må det anses for en sagsbehandlingsfejl, at henvendelsen med anmodning om nærmere redegørelse og specifikation af de i varselsbrevet af 9. december 2011 nævnte restancer ikke blev besvaret, før kravet om sikkerhedsstillelse blev fastsat i afgørelsen af 3. januar 2011.

Fejlen må endvidere anses for konkret væsentlig, idet klageren ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser i form af kontradiktion vedrørende størrelsen af restancerne.

Der foreligger derfor konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl ved afgørelsen af 3. januar 2011. Afgørelsen er som følge heraf ugyldig.

Afgørelsen af 3. januar 2011 (kravet om sikkerhedsstillelse) annulleres derfor.

Som konsekvens heraf ophæves afgørelsen af 27. januar 2011 (inddragelsen af momsregistreringen).

De påklagede afgørelser ændres i overensstemmelse hermed.