C.G.2.7.2.2.3 Opgørelse af værdien ved udgangen af indkomståret

Dette afsnit handler om opgørelse af værdien ved udgangen af indkomståret.

Afsnittet indeholder:

Regel

Udgangen af indkomståret vil typisk være den 31. december. Se PAL § 11 og afsnit C.G.3.1, Indkomståret. I indkomstår, hvor ordningen ophæves, jf. PAL § 23 eller hvor skattepligten ophører på grund af udrejse fra Danmark, jf. PAL § 23 a, er udgangen af indkomståret ophævelsestidspunktet eller tidspunktet for ophør af PAL-skattepligt.

Det fremgår af PAL § 10, stk. 1, 3. pkt., hvordan værdien af kontoens indestående ved udgangen af indkomståret gøres op.

Værdiopgørelse af kontantkonti

For kontantkonti gøres værdien af kontoens saldo op den 31. december i indkomståret. Det gælder også for kontantkonti, der forrentes på grundlag af afkastet af en værdipapirpulje, der tilhører pengeinstituttet.

Værdiopgørelse af obligationer og pantebreve

Værdien af obligationer og pantebreve gøres op pr. 31. december i indkomståret til handelsværdien.

Værdiopgørelse af indeksobligationer medvidere

Værdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringscertifikater gøres op pr. 31. december i indkomståret til børskursen.