Dokumentets metadata

Placering af pensionsmidler i unoterede aktier, lystbåd, rådighedsbeskatning af fri båd

Skatterådet afgiver bindende svar vedrørende placeringen af pensionsmidler i unoterede aktier i et selskab der køber et antal både med henblik på udlejning. Aktionærerne spm . 1-8 angår primært, hvorvidt rate- og kapitalpensionsmidler kan anvendes til investering i aktier i Y A/S, uden dette betragtes som ophævelse i utide eller i øvrigt får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Finanstilsynet har til sagen udtalt, at det ikke vil være i strid med puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13, at investere pensionsmidler i unoterede aktier i det pågældende selskab, såfremt selskabet undlader at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Skatterådet besvarer de enkelte spørgsmål i overensstemmelse med Finanstilsynets udtalelse, men anfører yderligere, at såfremt Y A/S bådudlejningsvirksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed må underskuddet anses for, at være maskeret udlodning til aktionærerne. I spm. 9 bekræfter Skatterådet at der ikke vil ske beskatning efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd), af aktionær der ejer under 25 % af aktierne og er bestyrelsesmedlem, men ikke ansat i Y A/S.

Spørgsmål

1. Kan aktionær X anvende rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter, jfr. bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006, § 12, stk. 2 til investering i aktier i et selskab med Y A/S's formål, uden at dette betragtes som ophævelse i utide eller i øvrigt får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser?
2. Vil det have betydning for ovennævnte svar, om der i Y A/S også er investorer, der investerer "frie midler" (andet end pensionsopsparingsmidler) i Y A/S?
3. Kan F.Y. Invest A/S lave en klub med de angivne fordele, hvor blandt andet aktionær X kan melde sig ind i klubben, uden at købet af aktier med pensionsmidler eller medlemskab af klubben får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X?
4. Vil det få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionær X såfremt medlemskabet til klubben knyttes til aktiebesiddelsen i Y A/S, og X dermed ved køb af aktier automatisk bliver medlem af Klubben?
5. Kan Y A/S tilbyde aktionær X at leje både til markedslejen uden at købet af aktier med pensionsmidler får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X?
6. Kan der til aktierne i Y A/S knyttes en ret til at leje bådene i op til 6 uger, såfremt leje i øvrigt skal ske på markedsvilkår, uden at købet af aktier med pensionsmidler får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X?
7. Vil købet af aktier med pensionsmidler få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X, såfremt X via medlemskabet i klubben opnår rabat ved leje af bådene, som beskrevet nedenfor?
8. Vil købet af aktier med pensionsmidler få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X såfremt X får ret til at byde på bådene ved udløbet af brugsperioden, når X skal afgive bud der matcher eller overstiger tilbagekøbsgarantien?
9. Vil der ske beskatning af X efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd), hvis X ejer op til (men under) 25 % af aktierne og er bestyrelsesmedlem, men ikke ansat i Y A/S?

Svar

1. Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse.
2. Nej
3. Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse.
4. Nej - se dog sagsfremstilling og begrundelse
5. Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse
6. Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse
7. Ja
8. Nej - se dog sagsfremstilling og begrundelse
9. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ønsker, at oprette et eller flere charter- (udlejnings-) selskaber, der køber et antal både med henblik på udlejning af disse til sejlere.

Charter/udlejningsselskaberne:

Charter/udlejningsselskaber benævnes Y A/S i det efterfølgende. Selskabet Y A/S oprettes som et aktieselskab. Aktierne i Y A/S er unoterede. Selskabets formål bliver "at drive chartervirksomhed med eksklusive danske sejlbåde".

Primært vil der investeres i eksklusive sejlbåde i top kvalitet med gode sikre sejlegenskaber og masser af plads til hele familien. Det forventes, at hvert selskab (Y A/S) skal eje minimum 5 både.

Levering Service og garanteret tilbagekøbsværdi:

Spørger leverer bådene til charterselskabet Y A/S og vil forestå al normal service og vedligeholdelse af bådene, herunder vinteropbevaring og forårsklargøring/søsætning, i hele den periode charterselskabet ejer disse. Dette er inkluderet i købsprisen. Eventuelle reparationer betales særskilt.

Spørger yder en tilbagekøbsgaranti overfor Y A/S, og er således forpligtet til at tilbagekøbe bådene efter udløb af perioden, hvor de har været chartret af Y A/S, såfremt salg til anden side ikke er muligt. Tilbagekøbsgarantien træder i kraft, når bådene har været udlejet i 6 år. Den garanterede tilbagekøbsværdi vil være den nedskrevne værdi. Der nedskrives til 70 % svarende til den forventede markedsværdi på tilbagekøbstidspunktet.

Aktionærerne i Y A/S (benævnes X) træffer beslutning om salg af bådene ved udløb af lejeperioden. Aktionærerne kan derfor træffe beslutning om at aktionærerne kan afgive bud på bådene, til en pris der svarer til eller overstiger tilbagekøbsprisen.

Udlejning af bådene:

Udlejning af bådene foregår via Spørger (eller evt. et datterselskab ejet af Spørger), der forestår al administration for Y A/S. Retten til at disponere over bådene og indgå aftale om udlejning heraf er således via en administrationsaftale overgivet til Spørger, der skal håndtere annoncering og udlejning.

Bådene udlejes på ugebasis, og kan i de uger, hvor bådene ikke er udlejet, lejes på dagsbasis. Lejen fastsættes af Spørger, og Y A/S er ikke berettiget til at ændre denne eller give rabatter på lejen. Spørger modtager som betaling for varetagelse af administrationen 20 % af lejeindtægterne fra Y A/S.

Aktionærernes evt. brug af sejlbådene:

Det er hensigten, at aktionærerne i charterselskabet skal have adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder. Aktionærerne skal således rette henvendelse til Spørger såfremt de ønsker at chartre en båd. Det kan oplyses at markedsvilkår pt. er således, at kunder ved leje af båd i længere perioder f.eks. 3 uger tilbydes rabat således at der ved leje i 3 uger alene betales for 2. Generelt tilbydes minimum 25% rabat ved leje i 3 eller flere uger. Disse rabatter tilfalder alle kunder.

Det overvejes, at der til aktien knyttes 6 ugers lejeret til sejlbådene. Der er tale om en ret, der sikrer aktionærerne mulighed for at leje bådene 6 uger pr. sæson. Samtidig skal leje dog betales på markedsvilkår, og der er således ikke til retten knyttet økonomiske fordele.

Der vil blive dannet en forening/klub for indehavere af sådanne sejlbåde. Kontingentet til denne klub udgør ca. kr. 500,00 årligt. Klubben tilbyder medlemsarrangementer, f.eks. vinsmagning, foredrag med kendte sejlere og sejlture med samme, rabat på sejlertøj og på bådleje. Der vil herudover i klubregi blive arrangeret events såsom kapsejladser for medlemmerne af klubben. Aktionærerne i Y A/S kan blive medlem af denne klub, mod betaling af sædvanligt kontingent.

Det overvejes, at medlemmer af klubben skal tilbydes en ekstra rabat ved leje af både på 10%.

Det overvejes samtidig, at medlemskabet til klubben knyttes til aktiebesiddelse i Y A/S således, at X ved køb af aktier automatisk bliver medlem af klubben. Disse forhold afhænger af besvarelsen af de stillede spørgsmål.

Aktionærerne vil ikke blive ansat i Y A/S, men flere (evt. alle aktionærer, afhængig af antal) må forventes at blive medlem af Y A/S's bestyrelse.

Investering i aktierne:

Aktierne i charterselskabet vil blandt andet blive tilbudt investorer (X), der ønsker at købe aktierne for rate- eller kapitalpensionsmidler i særskilte depoter, jfr. reglerne i puljebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006.

Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at betingelserne i puljebekendtgørelsen § 12, stk. 2 vil være opfyldt ved investorernes erhvervelse af aktier.

X vil således investere mindst 100.000,00 kr. i Y A/S, ligesom værdien af de unoterede aktier på investeringstidspunktet maksimalt vil andrage de i § 12 stk. 2 fastsatte grænser. X vil ikke komme til at eje 25 % eller mere af kapitalen i Y A/S.

Y A/S vil få en aktiekapital på kr. 500.000,00. Y A/S vil blive ledet af en bestyrelse og en direktion.

Der vil blive indsat et pantsætningsforbud i vedtægterne.

Aktierne vil blive udbudt til interesserede investorer og det er derfor ikke på forhånd fastlagt hvorvidt der alene vil blive investeret i selskabet med pensionsmidler. Dette afhænger ligeledes af besvarelsen af de ovenfor stillede spørgsmål.

Besvarelse af de stillede spørgsmål er nødvendig for, at Spørger kan iværksætte projektet. Dispositionen er endnu ikke gennemført, idet pensionsopsparernes (X) forhold indledningsvist må afklares. Charterselskabet (Y A/S) er endnu ikke stiftet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det følger af bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 (puljebekendtgørelsen) § 12, stk. 2 at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, såfremt de i stk. 2 nr. 1-5 anførte betingelser er opfyldte.

Skatteministeriet kan i denne sag lægge til grund, at disse betingelser vil være opfyldt ved pensionsopsparer X's investering i aktier i Y A/S.

X kan herved blive ejer af indtil 25 % af aktiekapitalen. Der stilles ikke i bekendtgørelsen eller i lovgivningen i øvrigt krav til sammensætningen af den øvrige aktiekapital.

Det er derfor spørgerens opfattelse, at den øvrige aktiekapital frit kan sammensættes af pensionsmidler jfr. puljebekendtgørelsen eller frie midler. Såfremt grænserne for investering af pensionsmidler overholdes er der efter spørgerens opfattelse ikke noget til hinder for at selskabet Y A/S's aktionærkreds udelukkende består af personer, der investerer med rate- og kapitalpensionsmidler jfr. puljebekendtgørelsen.

Det følger yderligere af puljebekendtgørelsens §12, stk. 13 at opsparingen ikke må anbringes i aktier, der har til formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

I nærværende sag er selskabets formål at drive chartervirksomhed med udlejning af eksklusive danske sejlbåde. Selskabet har ikke til formål at yde aktionærerne særlige brugsrettigheder. Formålet er at drive virksomhed med udlejning af både.

Uanset om der til en aktie i selskabet knyttes en ret til at leje båd i 6 uger pr. sæson vil forholdet ikke blive omfattet af forbuddet. Leje af båd skal i øvrigt ske på sædvanlige markedsvilkår, og der er derfor alene tale om en forudbestillingsret, og ikke en særlig brugsret, der nedsætter afkastet af pensionsordningen.

På tilsvarende vis vil medlemskabet af klubben ikke give aktionærerne flere fordele end øvrige medlemmer af klubben, og der er derfor ikke tale om en særlig rettighed, rabat eller lignende, som er knyttet til investeringen. Rabat ved leje af båden gives til alle kunder, idet dette er vilkårene på markedet.

Hertil kommer, at værdien af de fordele der er knyttet til klub medlemskabet er af særdeles begrænset størrelse og derfor, henset til investeringens størrelse, vil denne ikke have nogen indflydelse på investeringens afkast.

Dette gælder efter spørgerens opfattelse uanset om der tilbydes medlemmerne af klubben en ekstra rabat på 10% ved leje af både.

Henset til størrelsen af kontingentet for medlemskab i klubben kan dette efter spørgerens opfattelse knyttes til aktiebesiddelsen, uden at dette bør få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Det er ligeledes spørgers opfattelse at retten til at afgive bud på bådene efter udløbet af anvendelsesperioden ikke indebærer en rettighed/fordel, der har betydning for investeringens afkast. Selskabet Y A/S er fra bådleverandørens side garanteret en tilbagekøbsværdi, der svarer til den nedskrevne værdi. Idet det må antages at nedskreven værdi svarer til realisationsværdien på dette tidspunkt, kan der ikke forventes højere salgsværdi, og salg af båden til en aktionær X, vil derfor ikke have betydning for investeringen i Y A/S.

X kan eje op til 25 % af kapitalen i Y A/S og deltage i bestyrelsen. X kunne herved have bestemmende indflydelse i selskabet, men da X ikke ansættes i selskabet, og særligt da X ikke har fri rådighed over en båd, men alene en forudbestillingsret, skal der efter spørgerens opfattelse ikke ske beskatning af rådigheden efter Ligningslovens § 16, stk. 6.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1-8

Spørgsmålene angår primært, hvorvidt rate- og kapitalpensionsmidler kan anvendes til investering i aktier i Y A/S, uden dette betragtes som ophævelse i utide eller i øvrigt får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Imidlertid finder Skatteministeriet, at nogle af spørgsmålene 1-8 er formuleret så bredt, at det også må påses om der kan være andre forhold der får uønskede skattemæssige konsekvenser. Dette behandles nedenfor under afsnittet "Øvrige skattemæssige konsekvenser".

Kan rate- og kapitalpensionsmidler anvendes til investering i aktier i Y A/S

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., at midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed.

Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (Puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af Puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2 at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, herunder anpartsselskaber, såfremt en række specifikke betingelser er opfyldt. Disse betingelser vil efter det oplyste være opfyldte.

Af puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13 fremgår endvidere at opsparing ikke kan anbringes i aktier, kapitalandele omfattet af stk. 1, nr. 10, og stk. 2, eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven (indberetning af renter og andet afkast).

Skatteministeriet finder, at det er afgørende for de stillede spørgsmål, om der til aktierne i Y A/S er knyttet brugsrettigheder jfr. puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13.

Finanstilsynet er rette myndighed for så vidt angår afgørelser i henhold til lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen.

Finanstilsynet har i notat af 3. maj 2011 vurderet om der er tale om brugsrettigheder i henhold til puljebekendtgørelsen.

Finanstilsynets har opsummeret deres vurdering således:

"På baggrund af de oplysninger, som advokaterne har givet på vegne af Spørger er det Finanstilsynets vurdering, at de fordele, der er forbundet med leje af de enkelte sejlbåde samt et eventuelt køb af sejlbådene efter en periode på 6 år, ikke er at opfatte som en brugsrettighed i henhold til puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13.

Dette begrundes med, at udlejningen og salget af sejlbådene foregår på markedsvilkår og at der ikke gives adgang til økonomiske fordele for aktionæren, som ikke tilbydes til andre.

Det er således Finanstilsynets opfattelse, at hverken adgangen til at leje en båd, en lejeret til bådene samt adgangen til at købe bådene vil medføre et nedsat afkast på pensionsordningen, så længe at dette foregår på markedsvilkår.

Et gratis medlemskab af klubben for aktionærer er efter Finanstilsynets opfattelse at betragte som en mindre ydelse, som ikke er omfattet af forbuddet i puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13. Det er dog samtidig også Finanstilsynets opfattelse, at der vil være tale om en brugsrettighed jf. pulje-bekendtgørelsens § 12, stk. 13, såfremt der tilbydes en ekstra rabat ved leje af både på 10 % ved medlemskab af klubben.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at klubben primært vil være tiltænkt aktionærerne i charterselskabet. Hvis der gives adgang til en ekstra rabat ved leje af både på 10 % ved medlemskab af klubben vil det således medføre, at investeringen i aktier i charterselskabet vil være omfattet af forbuddet i § 12, stk. 13.

Samlet set er det Finanstilsynets vurdering, at det ikke vil være i strid med puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13, at investere pensionsmidler i unoterede aktier i det pågældende selskab, såfremt selskabet undlader at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Det er derudover væsentligt for vurderingen, at alle former for udlejning og salg af charterselskabets både foregår på markedsvilkår."

Finanstilsynet har endvidere i et bilag til notatet taget stilling til spørgsmål 1-8.

Skatteministeriet indstiller derfor, at der afgives bindende svar i overensstemmelse med Finanstilsynets besvarelse af spørgsmål 1-8 idet, det som ønsket af Spørger, forudsættes, at de øvrige betingelser jf. Puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2 vil være opfyldte.

Øvrig skattemæssige konsekvenser

Skatteministeriet finder det også nødvendigt, at nævne at det ikke kan udelukkes at der kan opstå andre skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i forbindelse med placeringen af lystbåde i selskabet. Der kan således være tale om maskeret udbytte til aktionærerne, såfremt udgifterne til bådene kan anses for afholdt i aktionærernes interesser og ikke i selskabets erhvervsmæssige interesser. Konsekvensen heraf kan være at selskabet nægtes fradrag for udgifter/underskud medens aktionærerne anses for at have modtaget beløbene som maskeret udbytte.

I den juridiske vejledning 2011-2 afsnit C.B.3.5.2.1 beskrives maskeret udbytte i form af uvedkommende udgifter afholdt af selskabet.

Heraf fremgår blandt andet, at hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6 , stk. 1, litra a. Hjemmelen til at korrigere selskabets indkomst med maskeret udbytte er de almindelige regler om, hvad der er skattepligtig indkomst efter statsskatteloven §§ 4 og 5 sammenholdt med, hvad der efter statsskatteloven § 6 kan fradrages som driftsomkostninger.

Aktionærer beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne. Se LL § 16 A. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Der er i henhold til praksis blandt andet statueret maskeret udbytte i forbindelse med ikke erhvervsmæssig virksomhed. Fra praksis kan nævnes Vestrelandsretsdom offentliggjort i TfS 1993, 362 VLD. Den omhandler et anpartsselskabs bådudlejning der ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor underskuddet blev anset for at være maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Se evt. Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende afsnit E.A.1.2 . om fradrag for ikke-erhvervsmæssig virksomhed og afsnit E.A.1.2.3.4 om bådudlejning m.v. Her anføres:

" I sager om udlejningsvirksomhed, især bådudlejning, vil den blotte forekomst af privat benyttelse af de aktiver, der indgår i virksomheden, som udgangspunkt udelukke, at virksomheden anses for erhvervsmæssigt anlagt. Se endvidere DJV Erhvervsbeskatning, afsnit C.C.3.1.6.3 om udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Rentabilitet:

I sager om bådudlejning lægges der især vægt på et rentabilitetssynspunkt, dvs. om der er udsigt til, at virksomheden giver et afkast, som står i et rimeligt forhold til den investerede kapital.

Dette fremgår af de 2 ledende højesteretsdomme på området, TfS 1991, 233 HRD og TfS 1984, 332 HRD. Det er i disse sager ikke tillagt afgørende betydning, at der ikke kan påvises en personlig interesse i erhvervelsen af udlejningsbådene og i begge tilfælde har bådudlejerne udfoldet normale udlejningsbestræbelser. Det var afgørende for sagernes udfald, at der ikke var udsigt til, at virksomheden kunne give et forsvarligt afkast af den investerede kapital.

"TfS 1991, 233 HRD vedrører et ægtepar, der som bibeskæftigelse drev en virksomhed med salg og udlejning af speedbåde, windsurfere og lystbåde samt udstyr hertil. I virksomheden indgik en lystbåd, der senere blev erstattet med en større lystbåd. Til trods for, at ægteparret havde udfoldet normale udlejningsbestræbelser, havde virksomheden kun haft relativt små lejeindtægter. Skatteyderen havde ingen særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og der var i forbindelse med etableringen alene opstillet et grovbudget for det første år, udvisende et mindre overskud før renter. Virksomheden havde i hele perioden givet underskud før afskrivninger og renter. Højesteret fandt ikke, at virksomheden havde haft udsigt til at opnå indtægter, der ville stå i et rimeligt forhold til den investerede kapital og anså ikke bådene for anskaffet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje."

"I TfS 1984, 332 HRD havde sagsøgeren, der var direktør i et autofirma, anskaffet en motorsejler for at leje den ud. Skatteyderen opnåede momsrefusion på købet, der var lånefinansieret. Der blev forsøgt udlejning af båden i det følgende år, men det lykkedes kun i begrænset omfang. Skatteyderen forsøgte udlejning gennem et udlejningsbureau og forsøgte også selv at udleje båden. Udlejningsindtægterne var imidlertid meget begrænsede i de 2 omhandlede indkomstår, og der var underskud før afskrivninger. Båden overgik derfor til privat brug. Direktøren var sejlkyndig, men et under sagen udmeldt syn og skøn støttede hans forklaring om, at båden ikke hidtil havde været benyttet privat. Da der ikke var udsigt til at opnå indtægter, der ville stå i et rimeligt forhold til den investerede kapital og under hensyn til udlejningsvirksomhedens omfang og manglende naturlige sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt, ansås båden ikke for anskaffet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje."

Fra praksis kan endvidere nævnes:

SKM2009.92.BR . Retten fandt, at skatteyderen ikke kunne opnå fradrag for underskud ved bådudlejning i sine øvrige indtægter, idet skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var udsigt til, at udlejning af båden kunne ske erhvervsmæssigt forsvarligt.

SKM2002.395.HR Højesteret fandt, at bådudlejningsvirksomheden ikke havde en naturlig sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt, eller at bådudlejningsvirksomheden var etableret og drevet med udsigt til opnåelse af indtægter, der stod i rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital.

SKM2002.199.VLR Et selskab fik ikke fradrag for udgifter i forbindelse med klargøring af en båd til udlejning. Selskabet drev virksomhed med udlejning af bemandede skibe til bl.a. Øresundskonsortiet. I 1998 forespurgte Øresundskonsortiet selskabet om at få yderligere en båd stillet til rådighed. Selskabet indkøbte derefter en båd, men da det viste sig, at båden ikke uden væsentlige ombygninger kunne opnå de fornødne godkendelser, meddelte selskabet konsortiet, at man ikke kunne påtage sig opgaven. Båden blev herefter sat til salg og solgt i maj 1999. Båden havde, ubestridt, aldrig været anvendt erhvervsmæssigt i selskabets drift. Landsretten fandt, at selskabet ikke havde fradragsret for de udgifter, der var afholdt vedrørende båden, hverken efter SL § 6, stk. 1, litra a eller e, og at betingelserne for at foretage skattemæssige afskrivninger ikke var opfyldt.

TfS 1999, 706 HRD. I Højesterets bemærkninger henviser flertallet til, at fradragsadgang er betinget af, at udlejningsvirksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt eller er etableret og drevet med udsigt til opnåelse af indtægter, der står i et rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital således, at virksomheden i sig selv er erhvervsmæssigt forsvarlig og ikke alene baseret på fradrag af de skattemæssige afskrivninger. Flertallet anså ikke anskaffelsen af båden for sket med erhvervsmæssigt forsvarlig drift for øje, ligesom flertallet bemærkede, at der ikke ses at have været begrundet forventning om en væsentligt bedre fremtidig udvikling end oprindeligt budgetteret.

I TfS 1996, 28 HRD fandt retten ligeledes, at skatteyderen ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, selvom retten lagde til grund, at den pågældende båd var velegnet til udlejning, at der blev foretaget normale udlejningsbestræbelser, og at skatteyderen ikke selv benyttede båden i udlejningsperioden. Bortset fra 2 år var der i udlejningsperioden på 7 år et årligt underskud på den primære drift. Ved vurderingen af, om anskaffelsen og driften af båden var erhvervsmæssig forsvarlig, tillagde Højesteret det betydning, at det på baggrund af et af skatteyderen udarbejdet driftsregnskab måtte have stået skatteyderen klart, at der fra begyndelsen af udlejningsperioden var budgetteret med et urealistisk lavt omkostningsniveau, ligesom lejen var for højt budgetteret. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at skatteyderen i forbindelse med nyudlejning fortsatte med at fastsætte udlejningsprisen på grundlag af en uændret budgettering af indtægter og omkostninger, selvom resultatet klart viste, at der ikke var grundlag herfor.

I TfS 1996, 570 HRD lagde Højesteret til grund, at det primære sigte med udvikling og produktion af en båd, var deltagelse i Admiral's Cup.

Se også TfS 1996, 498 HRD, TfS 1996, 552 ØLD, TfS 1996, 572 ØLD, TfS 1996, 916 ØLD, samt TfS 1998, 200 HRD, TfS 1998, 311 ØLD og TfS 1998, 369 ØLD.

I TfS 1995, 828 HRD fandt Højesteret, at den båd, som skatteyderen havde købt, ikke var anskaffet med henblik på erhvervsmæssig forsvarlig drift. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke før anskaffelsen af båden havde foretaget en budgetmæssig vurdering eller en analyse af virksomhedens rentabilitet. Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Se TfS 1994, 531 VLD og TfS 1999, 29 VLD, hvor Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at statuere, at der ved udlejningsvirksomhedens etablering havde været udsigt til at opnå et resultat, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital. Se også TfS 1999, 405 ØLD, TfS 1993, 362 VLD og TfS 1990, 162 VLD.

Konklusion vedr. øvrige skattemæssige konsekvenser

Såfremt Y A/S's bådudlejning ikke er erhvervsmæssig virksomhed men udgifterne i stedet må antages at være afholdt i aktionærerne interesse, skal underskuddet anses for, at være maskeret udbytte til aktionærerne.

Selskabet vil ikke have fradrag for underskuddet og et beløb svarende til underskuddet vil skulle anses for udloddet fra selskabet. Da selskabets aktier er placeret i et pensionsdepot følger det af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 12 stk. 1 nr. 2 og 3, at udbytte skal indgå i pensionsordningen.

Det maskerede udbytte vil i sagens natur ikke være indgået på pensionsordningen og et tilsvarende beløb må derfor anses for udbetalt fra pensionsordningen til pensionsopspareren /aktionærerne. Denne udbetaling må alt efter de nærmere omstændigheder anses for, at være sket i utide og vil derfor udløse afgiftspligt (60%) efter pensionsbeskatningslovens § 30.

Spørgsmål 1

Kan aktionær X anvende rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter, jfr. bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006, § 12, stk. 2 til investering i aktier i et selskab med Y A/S's formål uden at dette betragtes som ophævelse i utide eller i øvrigt får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser?

Finanstilsynets svar:

Ja. Dette er dog under forudsætning af, at selskabet undlader at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen.

Skatteministeriet finder, under hensyntagen til Finanstilsynets svar; at X kan anvende rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter, jfr. bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006, § 12, stk. 2 til investering i aktier i et selskab med Y A/S's formål uden, at dette i sig selv kan betragtes, som ophævelse i utide. Imidlertid skal bemærkes at såfremt Y A/S's bådudlejningsvirksomheden ikke tilrettelægges med rentabel drift for øje og derfor ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed må udgifterne i stedet antages, at være afholdt i aktionærerne interesse, hvorefter underskuddet må anses for, at være maskeret udlodning til aktionærerne.

Da evt. maskeret udbytte ikke er indgået på pensionsordningen må beløbet anses for hævet i utide fra pensionsordningen og der skal svares afgift på 60 pct. af beløbet.

Skatteministeriet indstiller, under henvisning til ovennævnte forudsætninger, at spørgsmål 1 besvares "Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Vil det have betydning for ovennævnte svar, om der i Y A/S også er investorer, der investerer "frie midler" (andet end pensionsopsparingsmidler) i Y A/S?

Finanstilsynets svar:

Nej

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares "Nej".

Spørgsmål 3

Kan Spørger lave en klub med de angivne fordele, hvor blandt andet aktionær X kan melde sig ind i klubben, uden at købet af aktier med pensionsmidler eller medlemskab af klubben får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X?

Finanstilsynets svar:

Ja. Dette gælder såfremt der ikke gives adgang til særlig rabatter på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af medlemskabet.

Idet Skatteministeriet yderligere forudsætter, at bådudlejningsvirksomheden tilrettelægges med rentabel drift for øje jf. besvarelsen af spørgsmål 1, indstilles at spørgsmål 3 besvares "Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4

Vil det få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionær X såfremt medlemskabet til klubben knyttes til aktiebesiddelsen i Y A/S, og X dermed ved køb af aktier automatisk bliver medlem af klubben?

Finanstilsynets svar:

Nej. Dette gælder såfremt der ikke gives adgang til særlig rabatter på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af medlemskabet.

Skatteministeriet kan tilslutte sig Finanstilsynets besvares, idet det dog yderligere forudsættes, at Y A/S hverken direkte eller indirekte betaler klubben for aktionærens medlemskab men aktionærerne selv betaler kontingent på lige fod med øvrige medlemmer.

Skatteministeriet indstiller, under henvisning til ovennævnte forudsætninger samt under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden tilrettelægges med rentabel drift for øje, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, at spørgsmål 4 besvares "Nej - se dog sagsfremstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5

Kan Y A/S tilbyde aktionær X at leje både til markedslejen uden at købet af aktier med pensionsmidler får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X?

Finanstilsynets svar:

Ja. Der kan dog ikke tilbydes rabat til aktionærerne ud over den, der ydes på markedsmæssige vilkår. Der kan således ikke gives adgang til økonomiske fordele for aktionæren, som ikke tilbydes til andre lejere og/eller potentielle lejere.

Skatteministeriet indstiller, under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden tilrettelægges med rentabel drift for øje, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, at spørgsmål 5 besvares "Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse".

Spørgsmål 6

Kan der til aktierne i Y A/S knyttes en ret til at leje bådene i op til 6 uger, såfremt leje i øvrigt skal ske på markedsvilkår, uden at købet af aktier med pensionsmidler får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X?

Finanstilsynets svar:

Ja. Dette gælder dog udelukkende, hvis der er tale om, at udlejningen foregår på markedsvilkår og at der ikke gives adgang til økonomiske fordele for aktionæren, som ikke tilbydes til andre lejere og/eller potentielle lejere.

Skatteministeriet antager, at det også for 3-mand ville være muligt, at leje en af bådene i 6 uger og at udlejning til aktionærer ikke medføre, at 3-mand ikke har mulighed for, at leje bådene i det ønskede omfang. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ved fastsættelse af markedslejen skal tages hensyn til hvilke uger der er mest attraktive og at aktionærerne, uanset retten, skal betale den leje som selskabet ville kunne opnå ved udlejning til 3-mand den pågældende periode.

Skatteministeriet indstiller herefter, samt under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden tilrettelægges med rentabel drift for øje, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, at spørgsmål 6 besvares "Ja - se dog sagsfremstilling og begrundelse".

Spørgsmål 7

Vil købet af aktier med pensionsmidler få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X, såfremt X via medlemskabet i klubben opnår rabat ved leje af bådene, som beskrevet?

Finanstilsynets svar:

Ja. Det er Finanstilsynets opfattelse, at medlemskab af klubben primært vil være tiltænkt aktionærerne i charterselskabet. Hvis der gives adgang til en ekstra rabat ved leje af både på 10 % ved medlemskab af klubben vil det være at betragte som en brugsrettighed jf. puljebekendtgørelsen § 12, stk. 13. Rabatten vil således medføre, at investeringen i aktier i charterselskabet vil være omfattet af forbuddet i § 12, stk. 13.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 7 besvares "Ja"

Spørgsmål 8

Vil købet af aktier med pensionsmidler få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X såfremt X får ret til at byde på bådene ved udløbet af brugsperioden, når X skal afgive bud der matcher eller overstiger tilbagekøbsgarantien?

Finanstilsynets svar:

Nej. Dette gælder under forudsætning af, at salget foregår på markedsmæssige vilkår.

Skatteministeriet indstiller at spørgsmål 8 besvares "Nej - se dog sagsfremstilling og begrundelse".

Spørgsmål 9

Vil der ske beskatning af X efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd), hvis X ejer op til (men under) 25 % af aktierne og er bestyrelsesmedlem, men ikke ansat i Y A/S?

Skatteministeriet lægger til grund at X (og dennes familie) ejer under 25 % af aktiekapitalen og heller ikke i øvrigt kan anses som hovedaktionær i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4. X er således ikke omfattet af bestemmelsen i Ligningslovens § 16 A stk. 6 om beskatning af hovedaktionærs rådighed over lystbåd.

Det følger af Ligningslovens § 16 stk. 1, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder skal beskattes efter reglerne i stk. 3-13 når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Af ligningslovens § 16 stk. 6 fremgår, at den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende som udgangspunkt for, at have lystbåden til rådighed hele året.

Formodningsreglen om, at for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, som udgangspunkt anses for, at have lystbåden til rådighed hele året blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 (lovforslag L 237).

Ligningsvejledningen 2011-1 afsnit A.B.1.9.7 beskriver beskatningen af lystbåd stillet til rådighed. Her gennemgås blandt andet hvilke personer der skal anses for "en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform" og dermed skal omfattes af formodningsreglen om, at lystbåden skal anses for, at være til rådighed hele året.

"Personkredsen

De ændrede regler for beskatning af fri lystbåd finder kun anvendelse for en bestemt personkreds nemlig "en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform". Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af udtrykket "en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning" beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktørtitel er derfor ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat. Dette indebærer, at fx bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet, og spørgsmålet er i den situation kun om der er tale om et personalegode eller en udlodning. Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i ABL § 4 . Endvidere kan en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/sel-skabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er under afsnit A.B.1.9.5 og A.B.1.9.6 nævnt nogle afgørelser, der kan bidrage til afgrænsningen."

Skatteministeriet forudsætter, at X ikke er ansat i Y A/S men alene er medlem af bestyrelsen. X opfylder dermed ikke den i ligningsvejledningen anførte betingelse om, at være ansat. X kan således ikke anses for omfattet af formodningsreglen.

Hvis det i øvrigt kan lægges til grund at Y A/S driver en reel chartervirksomhed med udlejning af sejlbåde til tredjemand og X kun har adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder kan X ikke anses for at have lystbåd stillet til rådighed.

Skatteministeriet indstiller derfor, at der svares "Nej" til at der vil ske beskatning af X efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd).

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.