Dette afsnit beskriver beskatningen af personalelån, forskud på løn, gratialer, provisioner og tantiemer.
Afsnittet indeholder:
Et egentligt personalelån, der bygger på en aftale med vilkår om afdrag, forrentning og eventuel sikkerhedsstillelse, indgår ikke i den personlige indkomst.
Hvis sådan et lån derimod bliver eftergivet, er det personlig indkomst på tidspunktet for eftergivelsen. Se C.A.5.8.2 om personalelån og C.A.6.1.5 om gældseftergivelse.
Forskud på løn mv. anses som udgangspunkt for et lån. Der skal indeholdes A-skat i forskuddet. Se afsnit A.B.4.1.1.1 om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Forskuddet beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til vederlaget, altså normalt når arbejdet er præsteret. Se SL § 4. Se fx LSRM 1971, 17, der dog vedrører honorar.
Hvis der ikke er tilbagebetalingspligt i tilfælde af, at modtageren ikke opfylder sin del af arbejdsaftalen, skal beskatning dog ske på udbetalingstidspunktet.
Her er et eksempel på en afgørelse, hvor forskud på løn blev anset for at være et lån:
En direktør havde i et par år været ansat i et firma til en periodisk udbetalt løn. Herudover foretog han visse hævninger på firmaet konto. Firmaet drog ikke anden konsekvens af hævninger, end at han måtte afgive en erklæring, hvor han erkendte, at hævningerne var uberettigede, og hvor han indvilligede i at afvikle gælden, ligesom han erklærede, at yderligere hævninger ville være grund til afskedigelse uden varsel. Ved revision blev det konstateret, at han alligevel foretog hævninger. Da skatteyderen erkendte, at der var tale om et gældsforhold, og da selskabet var af samme opfattelse, anså Landsskatteretten ikke det omhandlede beløb som indkomstskattepligtigt for skatteyderen. Se LSRM 1960, 17.
Beskatning af gratialer, provisioner og tantiemer mv. følger de almindelige regler for beskatning af A-indkomst. Beskatningen skal ske på udbetalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter endelig retserhvervelse.
Se C.A.3.5 om fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
LSRM 1971, 17 | En skatteyder indgik den 30. juni 1967 en skriftlig aftale med et forlag om udarbejdelse af en rejsebog. Delvis levering af manuskript skulle indledes pr. 1. juli 1968, og det komplette manuskript skulle være forlaget i hænde pr. 1. januar 1969. Forlaget udbetalte sjældent forskud, men da det omtalte arbejde var behæftet med væsentlige rejseudgifter i udlandet, havde skatteyderen ved aftalens underskrivelse modtaget 10.000 kr. som forudbetaling af det samlede honorar, der var opgjort til 23.400 kr. Landsskatteretten fandt efter det oplyste ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte, at skatteyderen for året 1967 udelukkende havde medregnet et beløb på 3.000 kr. i sin skattepligtige indkomst, fordi Landsskatteretten anså det for rimeligt, at det kun var de 3.000 kr., der vedrørte perioden. Delvis skattepligtigt honorar. | |
LSRM 1960, 17 | En direktør havde i et par år været ansat i et firma til en periodisk udbetalt løn. Herudover foretog han visse hævninger på firmaets konto. Firmaet drog ikke anden konsekvens af hævninger, end at han måtte afgive en erklæring, hvor han erkendte, at hævningerne var uberettigede, og hvor han indvilligede i at afvikle gælden, ligesom han erklærede, at yderligere hævninger ville være grund til afskedigelse uden varsel. Ved revision blev det konstateret, at han alligevel foretog hævninger. Da skatteyderen erkendte, at der var tale om et gældsforhold, og da selskabet var af samme opfattelse, anså Landsskatteretten ikke det omhandlede beløb som indkomstskattepligtigt for skatteyderen. Hævninger uden firmaets samtykke anset som lån. |