Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår ægtefællen kan anses som medarbejdende ægtefælle i forhold til fordelingen af virksomhedens overskud.
Afsnittet indeholder:
Ægtefæller kan anmode om at få en del af virksomhedens overskud overført som indkomst til den ægtefælle, der ikke driver virksomheden i overvejende grad. Der er følgende betingelser for at få overført en del af overskuddet:
Se KSL § 25A, stk. 3.
Grundbeløbet bliver reguleret efter PSL § 20.
Afsnit C.C.5.2.4.3 om fælles ejet og fælles drevet virksomhed.
Reglen om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle stiller betydelige krav til dennes arbejdsindsats, fordi der skal være tale om væsentlig deltagelse i driften af erhvervsvirksomheden. Om væsentlighedskriteriet er opfyldt, beror på en konkret bedømmelse af den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats. Se TfS1986.301.LSR, hvor Landsskatteretten på grundlag af beregninger over hustruens arbejdsindsats i en lægepraksis, fandt at arbejdsindsatsen berettigede til overførsel af overskud efter reglerne om medarbejdende ægtefælle.
Der lægges i praksis vægt på følgende kriterier:
I de tilfælde, hvor den medarbejdende ægtefælle arbejder i virksomheden hver dag, anses væsentlighedskriteriet for opfyldt ved en daglig arbejdsindsats på 3-4 timer. Det er dog ikke nødvendigt, at ægtefællen har medvirket dagligt i hele indkomståret. Hvis ægtefællen ikke har arbejdet dagligt i virksomheden eller i hele indkomståret, skal ægtefællen til gengæld normalt have lagt en væsentlig større arbejdsindsats end 3-4 timer om dagen i virksomheden.
Reglen om overførsel til medarbejdende ægtefælle gælder derfor ikke i de tilfælde, hvor der er tale om lejlighedsvis assistance, fx ved sæsontravlhed, pasning af forretningstelefon eller ved den daglige bogføring, medmindre arbejdsopgaverne har et sådant omfang, at de stiller betydelige krav til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats. Arbejdet med regnskabsføring i virksomheden kan kræve så væsentlig en arbejdsindsats, at ægtefællen er omfattet af reglen om overførsel af virksomhedens overskud. Dette er tilfældet, hvis virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen stiller betydelige krav til ægtefællens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed, hvor regnskabsføringen væsentligt består i nogle få daglige poster, kræver regnskabsføringen ikke så væsentlig en arbejdsindsats, at ægtefællen er omfattet af reglen om overførsel af virksomhedens overskud.
Er erhvervsvirksomheden påbegyndt, ophørt, eller drives den kun en del af året, anses væsentlighedskriteriet for opfyldt, hvis der har været tale om en væsentlig medvirken i den del af året, hvor virksomheden har eksisteret, forudsat der ikke er et åbenbart misforhold mellem den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats og det overførte beløb.
Det samme er tilfældet, hvis ægteskab er indgået i løbet af året. Se TfS 1988.468.LSR, hvor overførsel til medarbejdende ægtefælle blev godkendt på grundlag af den arbejdsindsats, der var ydet i den periode, hvor ægteskabet havde bestået.
Deltager den medarbejdende ægtefælle i den anden ægtefælles bivirksomhed, anses den førstnævnte ægtefælles arbejdsindsats som væsentlig, når den kan karakteriseres som væsentlig i forhold til den anden ægtefælles arbejdsindsats.
Skattemyndighederne skal dog kun tilsidesætte overførsler tæt på lovens maksimum, når der foreligger en arbejdsindsats, som kan karakteriseres som uvæsentlig.
Reglen om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle gælder ikke i indkomstår, hvor der er indgået en lønaftale mellem ægtefællerne gældende for hele eller en del af indkomståret. Indgår ægtefællerne lønaftale i løbet af et indkomstår, må der heller ikke overføres overskud for den del af indkomståret, der er forløbet forud for aftalens indgåelse. Tilsvarende gælder reglen om overførsel af overskud ikke for den resterende del af et indkomstår, hvor ægtefællerne har ophævet en lønaftale.
Overførsel til medarbejdende ægtefælle kan betragtes som en regel om skatteberegning. Dette følger af, at reglerne dels udelukkende vedrører fordelingen af beskatningen af erhvervsvirksomhedens overskud, dels af at overførslen sker efter anmodning fra ægtefællerne. I skattemæssig henseende anses den medarbejdende ægtefælle for at være selvstændig erhvervsdrivende, men vedkommende må ikke anvende reglerne i virksomhedsskatteloven. Indkomsten medregnes til den personlige indkomst efter PSL §§ 2 og 3. Den medarbejdende ægtefælle har fradrag for eventuelle indbetalinger på pensionsordninger efter PBL § 18.
Ægtefællerne har mulighed for at ændre deres beslutning om
Ægtefællerne skal blot give SKAT besked om deres ændrede beslutning inden den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se KSL § 25 A, stk. 9.
Efter denne frist har ægtefællerne ikke længere mulighed for at ændre deres beslutning. Det gælder, uanset om skatteansættelsen bliver ændret for den ene eller begge ægtefæller efter dette tidspunkt.
Ved overførsel til medarbejdende ægtefælle anses den medarbejdende ægtefælles indkomst som indkomst ved selvstændig virksomhed. Den medarbejdende ægtefælle må dog ikke anvende virksomhedsordningen.
Beregningsgrundlaget for det overførte overskud, der maksimalt kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, skal foretages efter reglerne i KSL § 25 A, stk. 4. Det vil sige, at beregningsgrundlaget udgør virksomhedens skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter.
Følgende udgifter skal trækkes fra, inden man beregner den del af overskuddet, der må overføres til en medarbejdende ægtefælle:
a) Skattemæssige afskrivninger
b) Henlæggelser til investeringsfonds mv.
c) Underskud fra tidligere år i det omfang det stammer fra virksomheden
Se afsnit C.C.2.2.2.10 om fradrag for kontingent til brancheforening.
Eventuelt forbrug af egne varer fra virksomheden indgår i virksomhedens overskud.
Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de almindelige regler, skal der ske tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud. Se KSL § 25 A, stk. 4.
Vedrørende syge- og barselsdagpenge samt andre overførselsindkomster henvises til SKM2005.231.TSS samt afsnit C.C.8.3.
Det er kun underskud fra tidligere år, der stammer fra virksomheden, der må trækkes fra, inden man beregner den del af overskuddet, der må overføres til en medarbejdende ægtefælle. Rente- og udbytteindtægter, kursgevinster på fordringer og gæld samt renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld holdes derimod uden for det underskud, der fradrages.
Værdi af bolig i egen ejendom, hvoraf en del anvendes i virksomheden, indgår ikke i virksomhedens overskud, fordi værdi af bolig i egen ejendom ikke kan anses for at være indkomst, der vedrører erhvervsvirksomheden. Det gælder dog ikke, hvis virksomhedsordningen benyttes, og værdi af egen bolig indgår i virksomhedens skattepligtige overskud, fordi der fx er tale om ejendomme med tre eller flere lejligheder.
Hvis ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab skal de bruge den samme fordelingsregel for alle virksomheder i indkomståret. Reglen om overførsel til medarbejdende ægtefælle gælder i det omfang, det er den samme ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomhederne, hvis den deltagende ægtefælles samlede arbejdsindsats kan karakteriseres som væsentlig.
Hvis begge ægtefæller i forhold til hver sin virksomhed anses for i overvejende grad at drive den respektive virksomhed, har det umiddelbart formodningen imod sig, at den enkelte ægtefælles arbejdsindsats i den anden ægtefælles virksomhed kan karakteriseres som væsentlig.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
TfS1988.468.LSR | Overførsel til indkomst som medarbejdende ægtefælle godkendt. Uanset ægteskabet var indgået i årets løb, blev ægtefællens arbejdsindsats i virksomheden fra ægteskabets indgåelse anset som væsentligt. | |
TfS1986.301.LSR | Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle godkendt. Retten fandt, at der ikke var et åbenbart misforhold mellem størrelsen af overførslen og ægtefælles arbejdsindsats i en lægepraksis. |