Dokumentets metadata

Skattepligtige indtægter, godtgørelse fra arbejdsgiver

Skatterådet kan ikke bekræfte, at udbetaling fra tidligere arbejdsgiver kan anses for tortgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse. Skatterådet finder derimod, at det udbetalte beløb må anses for manglende overarbejdsbetaling, som dermed skal beskattes som almindelig lønindkomst.

Spørgsmål:

1. Er godtgørelse for tort i forbindelse med brud på arbejdsmiljølovens § 50 skattefri på samme måde som Landsskatteretten, jf. UfR 1999.137H henholdsvis SKM2001.281.LSR fandt, at brud på forvaltningsretlige garantiforskrifter var det?
2. Kan opdelingen af den opnåede godtgørelse på 50.000 kr. i henholdsvis 25.000 kr. for manglende overarbejdsbetaling og kr. 25.000 for tort for brud på arbejdsmiljøloven godkendes?

Svar:

1. Nej.
2. Bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatterådets bindende svar offentliggøres i en redigeret og forkortet version.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i forbindelse med ophør af ansættelse i en stilling hos X Kommune indgået et forlig, som betyder, at spørger modtager 50.000 kr.

Forliget sker efter, at spørgers fagforening havde rejst krav om manglede overarbejdsbetaling samt godtgørelse for tort i forbindelse med brud på arbejdsmiljøloven. Fagforeningen havde ved denne henvendelse tillige fremlagt en beregning af spørgers manglede overarbejde til i alt fald 104 vagter over 10 timers længde uden at dette har medført overarbejdsbetaling. Der mangler således overarbejdsbetaling for ca. 1.225 timer. Fagforeningen anmodede derfor arbejdsgiver om, at denne - på baggrund af Fagforeningens beregninger af antal overarbejdsbetaling - skulle beregne den manglende overarbejdsbetaling inklusiv særydelser for fx aftenarbejde o. lign. samt beregne morarenter heraf.

Spørger rejste, sammen med fagforeningen, konkret krav om et ligestillet beløb for manglede overarbejdsbetaling, som spørger er bekendt med er skattepligtigt, og det samme for tort for brud på arbejdsmiljøloven.

Ved møde med arbejdsgiver indgik fagforeningen og kommunen et forlig, som udgør et samlet beløb på 50.000 kr., hvor der ikke er taget stilling til den interne fordeling af beløbet i forhold til de enkelte punkter om henholdsvis manglende overarbejdsbetaling og arbejdsmiljøbrud.

Det kan tilføjes, at et krav om et løntrin, som andre kollegaer fik, ikke indgår i forliget, da dette løntrin var bundet op på en anden medarbejdergruppe.

Det kan endvidere tilføjes, at det oprindelige krav var væsentlig større, men at man endte med et forlig på 50.000 kr. for begge forhold. Årsagen til forliget skyldes dels, at arbejdsgiveren ikke mente, at der var tale om overarbejde, men rådighedsvagter og dels at man herved kunne dispensere fra reglerne i arbejdsmiljøloven. Spørgers fagforening bestred dette, da der ikke forelå aftalegrundlag mellem fagforeningen og Kommunen om dette, hvorved lovgivning og overenskomst skulle følges, og man endte så med 50.000 kr. som forlig, hvormed Kommunen anerkendte både manglede overarbejdsbetaling samt brud på arbejdsmiljøloven.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da forliget er givet sideordnet for to forhold i form af manglende overarbejdsbetaling og brud på arbejdsmiljøloven, og da kravene herfor er rejst med parallelitet i beløb, så er det fagforeningens opfattelse, at der skal sluttes således, at forliget, der ikke er udmøntet på de enkelte krav, skal sidestilles således, at de 25.000 kr. kan påregnes som værende tort for brud på arbejdsmiljølovens § 50.

Arbejdsmiljølovens § 50 siger:

..."Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for en periode på 24 timer..."

Der er således ikke tale om en løn eller pengebestemmelse, som kan regnes for en påregnelig indtægt i forbindelse med arbejde, ligesom paragraffen heller ikke på anden vis kan kapitaliseres ligesom eksempelvis usaglig afskedigelse, jf. de henviste domme UfR1999.137H henholdsvis SKM2001.281.LSR .

Herved finder tort-begrebet anvendelse, og det er parallelt til netop dommene efter fagforeningens opfattelse, hvor brud på garantiforskrifter i forvaltningsretten, hvor dette jf. dommene er skattefri jf. statsskattelovens § 4 og § 5.

Spørger har tillige medsendt kopi af aftalen om forlig mellem spørger og tidligere arbejdsgiver.

Det fremgår heraf at:

..."Fagforeningen har ved henvendelse af 16. juni 2011, på vegne af deres medlem, gjort opmærksom på, at der tilsyneladende var forskellige problemstillinger i forbindelse med spørgers ansættelsesforløb som var ophørt i marts 2011.

Fra fagforeningens side blev det anført, at der muligvis forelå overenskomstbrud på arbejdsmiljølovgivningen, samt at der derudover tilsyneladende har været enkelte situationer med manglede særydelser samt overarbejdsbetaling.

På et møde 17. august 2011 blev fagforeningens henvendelse gennemgået og drøftet. Fra Kommunens side blev det anfægtet, at der fra arbejdspladsens side bevidst skulle være foretaget planlægning eller honorering, som kunne opleves at være i strid med såvel overenskomster som arbejdsmiljølovgivningen. Fra arbejdspladsens side blev fagforeningens påstande dog imødekommet, idet man ved gennemgang af de enkelte vagter kunne konstatere, at der ved nogle enkelte situationer burde være honoreret med overarbejdsbetaling, ligesom arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid - i et par enkelte situationer - ikke var blevet efterlevet.

Der blev herefter opnået enighed om, at der snarest muligt udbetales et beløb på 50.000 (nutidskroner) - som kompensation for manglede overarbejdsbetaling mv., og at denne aftale tjener til helt og endelig afslutning på ethvert spørgsmål parterne imellem..."

Spørger har i indsendt høringssvar følgende bemærkninger til Skatteministeriets indstilling og begrundelse:

Der er tale om to processer her: Et skriftligt krav fra min fagforening til Kommunen og en forligstekst på baggrund af et møde mellem fagforeningen og Kommunen.

Det skriftlige krav fra fagforeningen: Det første kritikpunkt der fremhæves, er manglende overarbejdsbetaling (og ja, det skal der naturligvis betales skat af).

Det næste store kritikpunkt er brud på arbejdsmiljølovens § 50 vedrørende overholdelse af hviletid. Omkring overtrædelse af hviletid kræver fagforeningen en fordobling af beløbet vedrørende det skyldige beløb på manglende overarbejdsbetaling. Og fagforeningen fremlægger tydeligt, at det passer proportionelt til den ulovlige praksis der generelt er foregået (og det mener jeg ikke, at jeg skal betale skat af).

Forligsteksten fra Kommunen: De skriver ordret i forligsteksten: Fra arbejdspladsens side blev fagforeningens påstande dog imødekommet, idet man ved gennemgang af de enkelte vagter kunne konstatere, at der ved nogle enkelte situationer burde være sket en honorering af overarbejdsbetaling, ligesom arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid - I et par enkelte situationer - ikke var blevet efterlevet. ..."50.000 som kompensation for manglende overarbejdsbetaling "m.v."..."

Spørger anfører bl.a. i øvrigt:

..."Der ses tydeligt en rød tråd fra kravet til forligsteksten. Kommunen erkender begge alvorlige kritikpunkter, og de afviser på ingen måde den ligestillede/proportionelle fordeling. Det er ærgerligt at SKAT hæfter sig primært ved det lille ord "m.v.", når det tydeligt fremgår i forligsteksten, at begge punkter tages til efterretning. Når ordet "m.v." til sidst er brugt, så er det netop fordi det har en betydning. Og det fremgår tydeligt tidligere i forligsteksten, hvad det dækker over, hvis nogen skulle være i tvivl.

Kommunen nedtoner ordlyden og alvoren - det kan tydeligt læses mellem linjerne, men beløbets størrelse taler sit eget sprog. Det er ikke en lille forseelse der er blevet landet som et forlig (på baggrund af blot et møde). Det synes ikke rimeligt, at der skal betales skat af det fulde beløb, når der er sket brud på arbejdsmiljøloven og det er tort relateret. Og det er sågar erkendt på skrift af Kommunen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at godtgørelse efter arbejdsmiljølovens § 50 er en tortgodtgørelse og dermed skattefri for modtageren.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Efter statsskattelovens § 5, litra a betragtes:

..."Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

I Skatteministeriets ligningsvejledning, 2011-2, afsnit A.B.4.4.1.1. fremgår bl.a. følgende om erstatninger:

..."Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb, er skattefri. En engangssum kan erlægges afdragsvis uden derved at blive skattepligtig..."

..."Hvad angår forsikringsydelser i henhold til en personlig ulykkesforsikring, dagpenge, invaliditetserstatning og dødserstatning med begunstigelsesklausul, jf. lov om forsikringsaftaler §§ 102-105, jf. § 122..."

Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32. stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5 i arbejdsskadesikringsloven er skattefri, jf. LL § 7, nr. 20"...

I samme vejlednings afsnit A.B.4.4.1.4. fremgår videre:

..."Godtgørelse, der ydes efter lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010, § 6, for arbejdsgiverens manglende underretning om vilkårene for ansættelsesforholdet er skattefri for lønmodtageren. Tilsvarende gælder hvis godtgørelsen er fastsat ved forlig eller efter en overenskomst og alene tilsigter at dække en godtgørelse jf. lovens § 6. Når godtgørelsen ikke er fastsat af en offentlig myndighed, har skattemyndighederne mulighed for selvstændigt at foretage en vurdering af, om godtgørelsen også dækker andre forhold, jf. TfS 1996, 632"...

Endelig fremgår det af vejledningens afsnit A.B.4.4.2.:

..."Ifølge lov om erhvervsuddannelser, se lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010, § 65, kan tvistighedsnævnet træffe afgørelse om erstatning til en elev, hvis en praktikvirksomhed misligholder en aftale.

Erstatninger i henhold til erhvervsuddannelsesloven fastsættes ud fra dansk rets almindelige regler om erstatning. Erstatningen, der anses at vedrøre tabt arbejdsfortjeneste, er skattepligtig. Tilsvarende gælder erstatning efter erstatningsansvarsloven for tab ved forlængelse af en uddannelse, jf. TfS 1997, 657 LSR...."

Af ligningslovens § 7 U fremgår det at:

..."Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Stk 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere..."

Praksis

I TfS1996,632, har Told- og Skattestyrelsen på forespørgsel udtalt, at godtgørelser, der ydes efter lovbekendtgørelse nr. 385 af 11/5 1994, § 6, for arbejdsgiverens manglende underretning om vilkårene for ansættelsesforholdet, er skattefri for modtageren.

I TfS1997.632.LSR udtalte Landsskatteretten, at en erstatning ydet i henhold til erstatningsansvarslovens § 1 som erstatning for "andet tab" til kompensation for tab ved forlængelse af uddannelse som følge af et færdselsuheld, måtte anses for skattepligtig, da den måtte anses at dække skatteyders konkrete tab af indtægt som følge af ulykken.

I SKM2001.281.LSR fandt Landsskatteretten, at en af Højesteret tilkendt kompensation til en funktionær i forbindelse med fratræden kunne for den del, der lå ud over godtgørelse efter funktionærlovens regner, anses skattefri som kompensation for tort. Der var ved udmålingen af beløbet af Højesteret henset til, at der forelå mangler ved sagsbehandlingen i kommunen i forbindelse med afskedigelsessagen.

SKM2007.443.LSR . En lønmodtager, der havde skiftet fagforening, blev af arbejdsgiveren overflyttet til andet arbejde. I henhold til en landsretsdom fik lønmodtageren godtgørelse efter § 4 i lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og funktionærlovens § 2 b, idet arbejdsgiverens overflytning af lønmodtageren til andet arbejde var at sidestille med en opsigelse af lønmodtageren, der ikke var begrundet i saglige hensyn. Godtgørelsen blev anset for en fratrædelsesgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 7 U og skulle således medregnes til den skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Der stilles spørgsmål om, hvorvidt godtgørelse efter arbejdsmiljølovens § 50 er en tortgodtgørelse og dermed skattefri.

En modtagen erstatning skal som udgangspunkt behandles som det tab, erstatningen ydes for. Periodisk løbende erstatningsydelser er normalt indkomstskattepligtige, hvorimod erstatninger, der udbetales som engangsbeløb normalt er skattefri.

Som tidligere nævnt, skal alle indtægter, ifølge statsskattelovens § 4, medregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre der i øvrig lovgivning er gjort positive undtagelser herfor.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 50, kapitel 9, at:

..."§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde..."

Det fremgår videre af arbejdsmiljølovens § 56, kapitel 9, at:

..."§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger..."

Endelig fremgår det af arbejdsmiljølovens § 82, at:

..."§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9, (Skatteministeriets fremhævning)..."

Der er ikke umiddelbart fastsat særlige regler i skattelovgivningen om beskatning af eventuel godtgørelse for brud på arbejdsmiljøloven som anført i nærværende sag. Godtgørelsen skal derfor som udgangspunkt behandles efter hovedreglerne i statsskattelovens § 4 og § 5.

Det fremgår af de faktiske forhold, at omhandlede godtgørelse er modtaget som led i et forlig mellem spørger og tidligere arbejdsgiver. Godtgørelsen er endvidere fastsat som et samlet beløb, der skal kompensere manglende overarbejdsbetaling mv. Den af spørger anførte afgørelse fra Landsskatteretten, gengivet som SKM2001.281.LSR , omhandler godtgørelser som følge af tilsidesættelse af forvaltningsretlige krav til høring, aktindsigt og begrundelse i forbindelse med en afskedigelsessag, og blev af Landsskatteretten anset som en skattefri tortgodtgørelse. Denne type godtgørelse, kan efter Skatteministeriets opfattelse, imidlertid ikke sammenlignes med det beløb, spørger i denne sag har fået ved omhandlet forlig.

Som tidligere nævnt, fremgår det af det indgåede forlig mellem spørger og tidligere arbejdsgiver, at..."beløbet anses som kompensation for manglende overarbejdsbetaling mv. ...."

Efter Skatteministeriets opfattelse, kan arbejdsgiver ikke, med hjemmel i arbejdsmiljøloven, udbetale godtgørelse til ansatte eller tidligere ansatte for manglende overholdelse af nævnte lov. I arbejdsmiljøloven, er der alene fastsat bestemmelser om bøde eller fængsel til de arbejdsgivere, der misligholder loven, jf. arbejdsmiljølovens § 82.

Det fremgår endvidere af de faktiske oplysninger, at spørgers fagforening har opgjort i alt fald 104 vagter over 10 timers længde, uden at dette har medført overarbejde, således at der mangler overarbejdsbetaling for ca. 1.225 timer. Der foreligger således umiddelbart en form for opgørelse af manglede overarbejdsbetaling, som skal beskattes som almindelig lønindkomst. Skatteministeriet opfatter fagforeningens opgørelse således, at de omhandlede timer er honoreret som almindeligt arbejde, og at der herudover alene mangler tillæg for overarbejde.

Ifølge spørger blev der konkret rejst krav om et ligestillet beløb for manglede overarbejdsbetaling, som spørger er bekendt med er skattepligtigt, og det samme for tort for brud på arbejdsmiljøloven. Det fremgår imidlertid af de faktiske forhold, at fagforeningens krav til spørgers tidligere arbejdsgiver var, at arbejdsgiver - på baggrund af fagforeningens beregninger af antal overarbejdsbetaling - skulle beregne den manglende overarbejdsbetaling inklusiv særydelser for fx aftenarbejde o. lign. samt beregne morarenter heraf.

Skatteministeriet er ikke umiddelbart bekendt med størrelsen af den manglende overarbejdssats, men det er Skatteministeriets opfattelse, at denne udgør et beløb på ikke under 50 kr. pr. time.

Når det samlede timetal, hvor der mangler overarbejdsbetaling således udgør ca. 1.225 timer á minimum 50 kr. sammenholdt med, at der ikke er lovhjemmel til udbetaling af godtgørelse efter arbejdsmiljøloven og at det endelige forlig mellem spørger og dennes tidligere arbejdsgiver alene anfører, at forliget dækket manglende overarbejdsbetaling mv., uden at mv. er præciseret nærmere, må hele den udbetalte godtgørelse anses for manglende overarbejdsbetaling. Den samlede udbetalte godtgørelse skal derfor beskattes som almindelig løn.

Spørger har i indsendt høringssvar bl.a. påpeget, at Kommunen har anerkendt deres fejl omkring de rejste krav samt at beløbet størrelse bekræfter dette. Endelig påpeger spørger, at Kommunen på ingen måde afviser den ligestillede/proportionelle fordeling.

Skatteministeriet må hertil bemærke, at det indgåede forlig ikke tager stilling til en eventuel fordeling af det samlede forligsbeløb, men at arbejdsgiver alene erkender, at der i enkelte tilfælde har været overtrædelse af arbejdsmiljøloven samt manglende overarbejdsbetaling. Skatteministeriet kan derfor henholde sig til det ovenfor anførte om, at hele beløbet på 50.000 kr. må anses for godtgørelse for manglende overarbejdsbetaling.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at godtgørelse for tidligere arbejdsgivers manglende overholdelse af arbejdsmiljøloven kan anses at svare til halvdelen af den samlede godtgørelse på 50.000 kr., dvs. 25.000 kr.

Begrundelse

Da den samlede godtgørelse, efter Skatteministeriets opfattelse, anses som almindelig skattepligtig indkomst, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, bortfalder besvarelsen af spørgsmål 2

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.