Skatteforlaget

     

C.A.5.2.3.4 Undtagelse for arbejdsmobiltelefoner

Dette afsnit beskriver undtagelsen om arbejdsmobiltelefoner til hovedreglen for, hvornår en medarbejder har arbejdsgiverens telefon til rådighed for privat brug.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Arbejdsmobiltelefon og betingelserne for skattefrihed
• Nødvendig for at udføre arbejdet
• Enkeltstående private opkald
• Arbejdsgiverens kontrol af brugen
• Gælder også en PDA, smartphones og lignende
• Tjenesterejse
• Lønomlægning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
• C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.3.1 Regel
• C.A.5.2.3.2 Hvad er en telefon?
• C.A.5.2.3.3 Rådighedsbeskatning
• C.A.5.2.4 Computer
• C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre
• C.A.3.1.6 Godtgørelse af telefonudgifter

Resumé

For at en arbejdsmobiltelefon kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at en telefon, der medtages på bopælen udløser beskatning af fri telefon med x2.700 kr. i 2017x, (2.700 kr. 2016).

Arbejdsmobiltelefon og betingelserne for skattefrihed

Hvis en medarbejder tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdspladsen, har medarbejderen som udgangspunkt privat rådighed over mobiltelefonen og skal beskattes af fri telefon. Medarbejderen skal dog ikke beskattes, hvis medarbejderen og arbejdsgiveren opfylder alle de følgende særlige betingelser:

• Medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Medarbejderen har afgivet en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om kun at bruge telefonen erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen kun anvender telefonen erhvervsmæssigt.
• Telefonen må dog gerne anvendes til enkeltstående private opkald til og fra telefonen.

Nødvendig for at udføre arbejdet

Brug af telefonen uden for arbejdspladsen kan være nødvendigt for, at en medarbejder kan udføre arbejdet, fx fordi medarbejderen er på tilkaldevagt eller arbejdstilrettelæggelsen i øvrigt kræver det. Det samme kan være tilfældet, hvis telefonen er nødvendig, fordi kunder eller arbejdsgiveren skal kunne få fat i medarbejderen, eller medarbejderen skal kunne kontakte dem i og/eller uden for almindelig arbejdstid.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer om arbejdsopgaverne og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at medarbejderen tager mobilen med hjem.

Eksempel

Medarbejderen har en mobiltelefon på arbejdspladsen, som medarbejderen også tager med hjem for at arbejde hjemmefra, og som kun bruges erhvervsmæssigt. Hvis telefonen er nødvendig for medarbejderens arbejde, og medarbejderen ikke bruger mobilen privat, skal medarbejderen afgive en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om, at den bortset fra enkeltstående private opkald kun må anvendes erhvervsmæssigt. Medarbejderen skal herefter ikke beskattes af fri telefon. Det er arbejdsgiveren, der vurderer om arbejdsopgaverne og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at medarbejderen tager mobilen med hjem. Det er et krav, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at mobilen kun bruges erhvervsmæssigt. Se om kravene til arbejdsgiverens kontrol i afsnit C.A.5.2.7.

Skatterådet har i flere sager bekræftet denne undtagelse efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvor kravene til arbejdsgiverens kontrol af brugen af en arbejdsmobiltelefon var strengere, ligesom telefonen heller ikke måtte bruges til enkeltstående private opkald. Sagerne illustrerer imidlertid også arbejdsmobilundtagelsen efter de fra 2012 gældende regler om beskatning af fri telefon:

Eksempelvis fandt Skatterådet i en sag, at medarbejderne kunne undgå multimediebeskatning af en mobil vagttelefon, da det var nødvendigt for arbejdet, at den kunne tages med hjem. Medarbejderne skulle underskrive en tro og love-erklæring om, at den kunne benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren skulle føre kontrol med brugen. Se SKM2010.117.SR.

I et andet eksempel har Skatterådet i en sag om bl.a. arbejdsmobiltelefoner, som blev taget med hjem, og som var nødvendige for arbejdet, fundet, at formodningen for privat rådighed kunne afkræftes ved en tro og love-erklæring om, at den ikke måtte benyttes privat, og hvis arbejdsgiveren førte kontrol med dette. Se SKM2009.683.SR.

I en sag om chauffører, der kørte eksport eller nationalt fandt Skatterådet efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at chaufførerne opfyldte kravet om, at det var nødvendigt for arbejdets udførelse, at mobiltelefonerne blev taget med hjem. Det var oplyst, at når eksportchaufførerne skulle køre eksport, skulle de ringe til kontoret dagen før for at få instrukser samt høre hvilke chauffører, de skulle køre sammen med til eksportstalden. Efterfølgende skulle de aftale nærmere med de andre chauffører. Dette skete udenfor sædvanlig arbejdstid, da chaufførerne kun kørte hver anden dag. For chaufførerne der kørte nationalt, var det oplyst, at de skulle ringe til de landmænd, hvorfra de skulle hente grise for at aftale læssetidspunkter mv. Landmændene kunne ikke altid træffes indenfor sædvanlig arbejdstid, hvorfor chaufføreren blev nødt til at kontakte dem hjemmefra. Endvidere kunne der forekomme ændringer mv., som chaufføren skulle aftale eller informeres om, hvilket også forekom når chaufføren havde fri. Chaufførerne skulle således ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at den kunne benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren førte kontrol med brugen. Se SKM2010.597.SR.

Enkeltstående private opkald

Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil ikke udløse beskatning. Det afgørende er, at den ansatte ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes.

Skatterådet har i en sag bekræftet, at medarbejdere ikke skal beskattes af fri telefon, når arbejdstelefoner i form af smartphones medtages på bopælen og anvendes til lagring af private billerder og download af private APP´s. Skatterådet fandt, at en eventuel beskatning af de omhandlede smartphones og den dertil knyttede datakommunikationsforbindelse skal afgøres efter regler og praksis for beskatning af fri telefon, og at de i sagen omhandlede smartphones opfyldte betingelserne for at blive anset for arbejdstelefoner. Skatterådet fandt imidlertid, at det ved afgørelsen af, om der foreligger en skattefri arbejdstelefon i form af en smartphone, kun er relevnat at foretage en vurdering af, om der er tale om enkeltstående privat opkald via telefoni. Det betyder, at anvendelsen af datakommunikationsforbindelsen via en smartphone f.eks. til download og brug af APP´s til private formål, ikke skal tages i betragning, når det skal afgøres, om en smartphone skal beskattes som en fri telefon. Se SKM2012.277.SR.

Kravene til hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en skattefri arbejdsmobiltelefon, er således opblødt i forhold til de tidligere gældende regler om multimediebeskatning, i og med der godt kan foretages enkeltstående privat opkald fra telefonen uden, at det udløser beskatning.

Arbejdsgiverens kontrol af brugen

Dette indebærer også, at kontrolkravene til arbejdsgiveren er lempet i forhold til de vejledninger, der gælder i relation arbejdsgiverkontrol af arbejdsmobiler, som efter de tidligere gældende regler om multimediebeskatning udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Se afsnit C.A.5.2.7 om hvad arbejdsgiveren skal gøre. Se SKM2012.546.SR.

Gælder også en PDA, smartphones og lignende

En telefon omfatter små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er, smartphones og lignende. Det gælder uanset, om der også er internetadgang fra telefonen. Undtagelsen om arbejdsmobiltelefoner gælder således også for PDA'er mv., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Se fra praksis en sag for Skatterådet efter de dagældende regler om multiemdiebeskatning. Ansatte gartnere skulle ikke beskattes af rådigheden over en telefon i form af en PDA, der blev taget med på bopælen, da det var oplyst, at den var nødvendig for arbejdet, privat brug ikke var tilladt, der var indgået en tro og love-erklæring herom og arbejdsgiveren førte kontrol med, at den rent faktisk ikke blev anvendt privat. Se SKM2009.681.SR.

Se også en sag hvor ansatte i kommunens hjemmepleje ikke skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning af PDA'ere, når det var nødvendigt for arbejdet, at de tog en PDA med hjem, de havde underskrevet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat og overholdelse heraf blev kontrolleret af forvaltningen i kommunen. Se SKM2010.171.SR.

Skatterådet har desuden i en konkret sag bekræftet, at en mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion uden tvivl er telefoni og adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning og internetadgangen vil sædvanligvis være af begrænset opløsning. Da medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke bruges privat, og arbejdsgiverens førte kontrol hermed, skulle medarbejderne ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis det var nødvendigt for medarbejderne at tage telefonen med hjem. Se SKM2010.424.SR.

Skatterådet har udtalt, at et SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen. Som for en mobiltelefon var der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, hvis der forelå en tro og love-erklæring om, at SIM-kortet kun måtte benyttes erhvervsmæssigt, SIM-kortet rent faktisk kun blev benyttet erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren førte kontrol hermed. Se SKM2010.355.SR og SKM2014.9.SR.

Tjenesterejse

Der gælder de samme betingelser for arbejdsmobiltelefoner, der tages med hjem i forbindelse med en tjenesterejse.

Lønomlægning

Formodningen for privat rådighed over en telefon kan ikke afkræftes, hvis arbejdstageren går ned i løn for at få den stillet til rådighed. Det skyldes, at det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren går ned i løn for at få den stillet til rådighed.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2014.9.SR	SIM-kort, stillet til rådighed af arbejdsgiveren for privat benyttelse, skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen, dvs. beskatning af fri telefon. Som for en mobiltelefon er der dog mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, hvis der foreligger en tro og love-erklæring om, at SIM-kortet kun måtte benyttes erhvervsmæssigt. Afgørelsen bekræfter tidligere SKM2010.355.SR
SKM2012.546.SR	Skatterådet bekræftede, at en arbejdsgiverbetalt arbejdsmobiltelefon ikke skal beskattes, hvis de ansatte også har egen privat mobiltelefon, underskriver en tro- og loveerklæring om, at de ikke anvender arbejdstelefonen privat, og at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Arbejdsgiveren havde oplyst, at der var et arbejdsmæssigt behov for ca. 1000 minutters taletid pr. måned pr. medarbejder (flatrateaftale). Skatterådet forudsatte, at arbejdsmobitelefonen rent faktisk ikke blev anvendt privat udover enkeltstående opkald, ej heller inden for flatrateaftalens 1.000 minutter pr. måned. Rådighed afkræftet. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at arbejdsgiveren skattefrit kunne stille en arbejdsmobiltelefon til rådighed, hvor de ansatte selv betalte for private udgifter udover flatrateaftalen på 1.000 minutter pr. måned eller for et skønnet forbrug af private samtaleudgifter. Rådighed ikke afkræftet. Skatterådet fandt, at selvom arbejdsgiveren havde indgået en flatrateaftale på et bestemt antal minutter pr. måned, kunne kontrollen af privat brug alligevel anses for opfyldt, idet arbejdsgiveren havde godtgjort det arbejdsmæssige behov for de 1.000 minutters taletid, og teleleverandøren underrettede arbejdsgiver, såfremt den enkelte medarbejder overskred grænsen. Rådighed afkræftet.
SKM2012.277.SR	Skatterådet har i en sag bekræftet, at medarbejdere ikke skal beskattes af fri telefon, når arbejdstelefoner i form af smartphones medtages på bopælen og anvendes til lagring af private billerder og download af private APP´s. Skatterådet fandt, at en eventuel beskatning af de omhandlede smartphones og den dertil knyttede datakommunikationsforbindelse skal afgøres efter regler og praksis for beskatning af fri telefon, og at de i sagen omhandlede smartphones opfyldte betingelserne for at blive anset for arbejdstelefoner. Skatterådet fandt imidlertid, at det ved afgørelsen af, om der foreligger en skattefri arbejdstelefon i form af en smartphone, kun er relevnat at foretage en vurdering af, om der er tale om enkeltstående privat opkald via telefoni. Det betyder, at anvendelsen af datakommunikationsforbindelsen via en smartphone f.eks. til download og brug af APP´s til private formål, ikke skal tages i betragning, når det skal afgøres, om en smartphone skal beskattes som en fri telefon. Rådighed afkræftet.
SKM2010.597.SR	Chauffører, der kørte eksport eller nationalt. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at chaufførerne opfyldte kravet om, at det var nødvendigt for arbejdets udførelse, at mobiltelefonerne blev taget med hjem. Det var oplyst, at når eksportchaufførerne skulle køre eksport, skulle de ringe til kontoret dagen før for at få instrukser samt høre hvilke chauffører, de skulle køre sammen med til eksportstalden. Efterfølgende skulle de aftale nærmere med de andre chauffører. Dette skete udenfor sædvanlig arbejdstid, da chaufførerne kun kørte hver anden dag. For chaufførerne der kørte nationalt, var det oplyst, at de skulle ringe til de landmænd, hvorfra de skulle hente grise for at aftale læssetidspunkter mv. Landmændene kunne ikke altid træffes indenfor sædvanlig arbejdstid, hvorfor chaufføreren blev nødt til at kontakte dem hjemmefra. Endvidere kunne der forekomme ændringer mv., som chaufføren skulle aftale eller informeres om, hvilket også forekom når chaufføren havde fri. Chaufførerne skulle således ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at den kunne benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren førte kontrol med brugen. Rådighed afkræftet.
SKM2010.424.SR	Skatterådet bekræftede, at en mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion uden tvivl er telefoni og adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning og internetadgangen vil sædvanligvis være af begrænset opløsning. Da medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke bruges privat, og arbejdsgiverens førte kontrol hermed, skulle medarbejderne ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis det var nødvendigt for medarbejderne at tage telefonen med hjem. Se SKM2010.424.SR. Rådighed afkræftet.
SKM2010.355.SR.	SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren skal behandles på samme måde efter de dagældende regler om multimediebeskatning, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen. Som for en mobiltelefon var der mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, hvis der forelå en tro og love-erklæring om, at SIM-kortet kun måtte benyttes erhvervsmæssigt, SIM-kortet rent faktisk kun blev benyttet erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren førte kontrol hermed. Rådighed afkræftet.
SKM2010.171.SR	Ansatte i kommunens hjemmepleje skulle ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning af PDA'ere, når det var nødvendigt for arbejdet, at de tog en PDA med hjem, de havde underskrevet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat og overholdelse heraf blev kontrolleret af forvaltningen i kommunen. Rådighed afkræftet.	Se også SKM2009.681.SR om gartnere og PDA.
SKM2010.117.SR	Medarbejderne kunne undgå beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning af en mobil vagttelefon, da det var nødvendigt for arbejdet at tage den med hjem. Medarbejderne skulle underskrive en tro og love-erklæring om, at den kun benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren skulle føre kontrol med brugen. Ikke nødvendigt at arbejdsgiveren også underskrev en tro og love-erklæring om, at medarbejder skulle være til rådighed uden for normal arbejdstid. Rådighed afkræftet.
SKM2009.805.SR	Montører, serviceteknikere og indreguleringsteknikere skulle ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning af arbejdsmobiltelefoner, der blev taget med hjem, når de havde afgivet en tro og love-erklæring og de øvrige betingelser var opfyldt. Rådighed afkræftet.
SKM2009.692.SR	Skatterådet bekræftede bl.a., at arbejdsmobiltelefoner, som der er afgivet en tro og love-erklæring om ikke benyttes privat, heller ikke til almindelig privat brug fra arbejdspladsen ikke udløser beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis de øvrige betingelser også var opfyldt. Rådighed afkræftet.
SKM2009.683.SR	Om bl.a. arbejdsmobiltelefoner, som blev taget med hjem, og som var nødvendige for arbejdet, hvor formodningen for privat rådighed kunne afkræftes efter de dagældende regler om multimediebeskatning ved en tro og love-erklæring om, at den ikke måtte benyttes privat, hvis arbejdsgiveren førte kontrol hermed. Rådighed afkræftet.
SKM2009.681.SR	Ansatte gartnere skulle ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning af rådigheden over en telefon i form af en PDA, de tog med hjem, da det var oplyst, at den var nødvendig for arbejdet, at privat brug ikke var tilladt, at der var indgået en tro og love-erklæring herom og at arbejdsgiveren førte kontrol med, at den rent faktisk ikke blev anvendt privat. Rådighed afkræftet.	Se også SKM2010.171.SR om hjemmeplejen og PDA.