Dokumentets metadata

Skønsmæssige forhøjelser - regnskabsgrundlag - negativt privatforbrug

I en sag om en skønsmæssig forhøjelse, hvor regnskabsgrundlaget i sagsøgerens blomsterforretning var tilsidesat, udtalte landsretten, at der under de foreliggende omstændigheder påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for rigtigheden af de af skattemyndighederne bestridte opsparinger, gaver og gevinster m.v. Efter bevisførelsen fandt landsretten, at der manglede objektive beviser for de pågældende beløb, og at sagsøgeren ikke fyldestgørende havde godtgjort, at det med de omtvistede beløb forholdt sig som påberåbt af hende.Herefter, og idet der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, tog landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Parter

A
(advokat Brian Hebel Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Martin Jensen)

Afsagt af landsdommerne

B. 0. Jespersen, Benedikte Tegldal og Thomas Lohse (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 10. april 2003, har sagsøgeren, A, nedlagt principal påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke sker skønsmæssig forhøjelse af resultatet af virksomheden H1 Eftf. v/ A, som fastsat af Landskatteretten ved kendelse af 17. januar 2003 for indkomstårene 1998 og 1999 på henholdsvis kr. 141.000,00 og kr. 241.000,00, subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende en mindre skønsmæssig forhøjelse af resultatet af virksomheden H1 Eftf., v/ A, end som fastsat af Landsskatteretten.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til de lokale skattemyndigheder med henblik på fornyet ansættelse af sagsøgerens indkomst i indkomståret 1998 og/eller 1999.

Den 17. januar 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter

Sagen har været forhandlet med klageren og dennes repræsentant under overværelse af en repræsentant fra skatteankenævnet.

Det er oplyst, at klageren i en længere årrække har drevet blomsterforretningen H1 Eftf., og at klageren for indkomstårene 1998 og 1999 har selvangivet en omsætning på henholdsvis 620.720 kr. og 642.721 kr. og en negativ bruttoavance på henholdsvis -39.824 kr. og -138.887 kr. Resultatet af virksomheden er selvangivet til henholdsvis -215.183 kr. og -333.280 kr. efter renter. Klageren har i øvrigt selvangivet underskud af virksomheden hvert år siden 1984.

Om virksomhedens regnskabsføring er det oplyst, at der for indkomstårene 1998 og 1999 er udarbejdet håndskrevne opgørelser af omsætning, vareforbrug og omkostninger bl.a. udfra sammentælling af de aktuelle posteringer i kasseregnskabet. Der er ikke anvendt edb ved bogføringen. Der er anvendt kasseapparat og ført et kasseregnskab. Afstemning af kasseregnskabet foretages alene ved, at der dagligt føres en sammentælling af kassebeholdningen i tekst kolonnen på kassekladden. Der bliver ikke foretaget afstemning af girokonto. Skattemyndighederne har konstateret, at der i 1998 er 16 bilag og i 1999 25 bilag, som i kasseregnskabet ikke er bogført i overensstemmelse med deres udstedelsesdatoer. Der er mange nulopslag på revisionsstrimlerne, hvilket vil sige, at kasseapparatet har været åbnet, uden at der er slået beløb ind. Der er ikke taget hensyn til varedebitorer, varelager og varekreditorer primo og ultimo indkomstårene. Virksomheden er medlem af Interflora, hvorfra der er modtaget månedsvise kontoudtog udvisende afgivne og modtagne ordrer, kontingent, rente samt acontoindbetalinger. Afgivne og modtagne Interflora ordrer er ikke ført som henholdsvis varekøb og varesalg i kasseregnskabet, men opført på de håndskrevne opgørelser af omsætning, vareforbrug og omkostninger som henholdsvis vareforbrug (Interflora) og omsætning (Interflora).

Det er endelig oplyst, at de stedlige skattemyndigheder, på grundlag af klagerens og ægtefællens selvangivne indkomst- og formueforhold, har opgjort husstandens kontante privatforbrug for indkomstårene 1998 og 1999 til henholdsvis -83.240 kr. og -183.036 kr., hvori anerkendtes, at der er modtaget gavebeløb på 40.000 kr. i både 1998 og 1999.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 skønsmæssigt med henholdsvis 141.000 kr. og 241.000 kr. Til støtte herfor har skatteankenævnet anført, at klagerens regnskaber for indkomstårene 1998 og 1999 ikke er egnede som grundlag for skatteansættelsen, idet de ikke anses for fyldestgørende og udarbejdet i overensstemmelse med gældende regler i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet, der er ændret ved bekendtgørelse nr. 1149 af 13. december 1996. De selvangivne indkomster er derfor tilsidesat og ansat skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3. Der er herved navnlig lagt vægt på følgende forhold vedrørende regnskabet for blomsterforretningen:

Skatteankenævnet har endvidere anført, at der i privatforbrugsopgørelserne ikke er taget hensyn til beløbet på 275.000 kr. - som angiveligt skulle være opsparet i perioden 31. december 1964 til 31. december 1989, og som skulle været placeret i bankboks hos Sparekassen Vestsjælland - da opsparingen og eksistensen af beløbet ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort. Der kan endvidere ikke tages hensyn til, at der skulle være modtaget mere end 40.000 kr. pr. år i gave fra klagerens svigerforældre, at klageren i både 1998 og 1999 skulle have modtaget gave fra sin far på 16.000 kr., at klageren og ægtefællen i både 1998 og 1999 skulle have modtaget gave på 12.000 kr. fra deres søn, da beløbene ikke er dokumenterede eller sandsynliggjorte, og at det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret, at klagerens svigerforældres økonomi skal medregnes, blot fordi de boede i nærheden, og fordi klagerens ægtefælle bestyrede svigerforældres økonomi.

Skatteankenævnet har endelig anført, at der trods fremkomsten af to præmieudbetalingsbilag, ikke kan tages hensyn til, at klagerens ægtefælle skulle have fået udbetalt et større beløb på gevinstskrabelod henholdsvis den 1. oktober 1998 og den 18. februar 1999, da det af præmieudbetalingsbilagene fremgår, at det ikke er klagerens ægtefælle, men JA, som har indløst gevinsterne. Nævnet finder ikke, at det er dokumenterede eller sandsynliggjort, at det er klagerens ægtefælle, som alene eller i fællesskab med andre skulle have vundet præmierne, da præmierne er indløst af en anden person, og da der end ikke er fremlagt anden dokumentation, f.eks. i form af kvittering for indsætning i bank eller på giro af tilsvarende beløb, som kunne sandsynliggøre, at ægtefællen skulle have modtaget beløb i denne størrelsesorden. Der er i denne forbindelse henvist til afgørelsen refereret TfS 2000.747. Ankenævnet finder, at omsætningen i klagerens virksomhed skønsmæssigt kan ansættes således, at husstandens privatforbrug i begge indkomstår bliver på ca. 98.000 kr. Privatforbrugsniveauet er fastlagt med støtte i Forbrugerstyrelsens Familiebudget for 1998, samt klagerens egne oplysninger om øvrige udgifter. Bruttoavancen efter denne og øvrige ikke påklagede ændringer bliver herefter på 21,3 % og 12,0 %, der kan sammenholdes med den landsdækkende bruttoavanceprocent for blomsterforretninger for 1999 på 36 %, jf. statens statistiksystem.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de påklagede forhøjelser nedsættes til 0. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at salg af buketter og blomsterdekorationer med afklippede blomster har udgjort ca. 90 % af virksomhedens omsætning, hvorfor salg af sammenplantninger m.v. alene har udgjort en ubetydelig del af omsætningen. Virksomheden havde ikke salg af potteskjulere m.v. Salg af afskårne blomster medfører stor følsomhed på bruttoavancen i forbindelse fejldisponerede indkøb og efterfølgende kassering af varelager på grund af blomsternes korte holdbarhedsperiode. Årene 1998 og 1999 har derfor været rigtig dårlige år for så vidt angår bruttoavance i butikken, men skattemyndighedernes opgørelse af bruttoavancen er imidlertid forkert, da regnskabsposten på 52.000 kr. vedrørende dekorationsmaterialer i alle årene har været omposteret fra vareforbruget til kontoen for dekorationsmaterialer. Repræsentanten har derfor udarbejdet en reguleret bruttoavance på 11,57 % for 1998. Normalavance ligger omkring 18 % - 20 %, og afvigelsen skyldes kasserede og ufriske blomster, ligesom der også ligger en afvigelse i, at den egentlige Interfloraomsætning og køb ikke er registreret korrekt, men kun som en nettopost. Myndighedernes sammenligning af driftsøkonomien over årene i forretningens eksistensberettigelse som skatteobjekt må her tilsidesættes på det kraftigste, da en gennemgang af bruttoavancerne for de enkelte år givetvis ville have ført til et udvisende af en avance, der var positiv, som eksempelvis 1993 og 1994. De foretagne indkomstforhøjelser af 1998 og 1999 kan derfor absolut ikke anerkendes. Repræsentanten har fremhævet, at virksomheden har været beskæftigelsesterapi for klageren, der i længere tid har været syg. Ægtefællerne havde klaret sig ved hjælp af lån fra familien i alle årene.

Repræsentanten har endvidere anført, at den første kassekladde er nærmest egnede grundlag for en regnskabsudarbejdelse, idet der fysiofaktisk skete en manuel kasseafstemning, og at klageren har ført en række bilag i kassebogen efter et udlægsbetragtningsprincip. Har klageren haft penge nok i lommen, har hun selv i første omgang betalt udgiften, og når så kassebeholdningen har været stor nok, og hun i øvrigt har haft brug for pengene, så har hun taget penge for det pågældende bilag. Nærmest som en udlægsafregning med sig selv. Har hun vidst, at der skulle brændstof på bilen, men i øvrigt ikke selv har været i besiddelse af kontanter til formålet, har hun taget penge af kassen dagen før eller et par dage før, det egentlige udgiftsbilag er opstået. Derved er der sket en acontoudbetaling i dagene op til bilagets fødsel, hvorefter bilaget er lagt i kassen og ført på datoen for beløbets udbetaling. Altså før bilagsdatoen, hvilket ikke er unormalt i det praktiske bogføringsvirke. Ifølge kassestrimlerne for eksempelvis den 10. januar 1998 har kasseapparatet udvist nogle højst besynderlige udslag, så som 3 nulopslag og et salg indenfor 4 minutter, samt 2 nulopslag og et salg, hvor der både er sket nulopslag og salg indenfor samme minut. For så vidt angår nulopslag har klageren oplyst følgende årsager til disses opståen:

"...

1. Veksle for andre forretninger i nærheden, sker ofte flere gange om dagen, og i andre tilfælde er det en selv der går til anden forr. i nærheden for at veksle.
   
   
2. Penge til benzin.
   
   
3. Betaling med Dankort, er ikke tilsluttet Dankortsystemet, så derfor hænder det ofte at når beløbet er slået i kassen oplyser kunden så at der kun betales med Dankort, derfor når kunden vender tilbage for at betale er det et NULOPSLAG.
   
   
4. Blomster bestilt pr. tlf. hvor kunden anmoder om regning, tages der byttepenge op, og ved evt. at der alligevel ikke bliver betalt lægges byttepengene tilbage. Faktisk 2 NULOPSLAG.
   
   
5. Indkøb af vin m.m. til sammenplantninger.
   
   
6. Grossisterne betales.
   
   
7. Hævet på GIRO lægges i kassen."

Repræsentanten har videre anført, at det negative privatforbrug må stå for skattemyndighedernes egen regning, idet et kontoudtog for klagerens ægtefælle udviser indbetaling af 2 gange 40.000 kr. fra dennes moder og fader i 1998. Samme udtog udviser 2 indbetalinger på 40.000 kr. og en på 50.000 kr. fra sønnerne. Disse skulle have været anvendt til at købe det i 1998 erhvervede sommerhus, men ved en fejl kom de ikke til at optræde i skødet, hvorfor pengene er returneret i 2002. Et kontoudtog for 1999 udviser et udtræk fra klagerens svigerfaders bankkonto på 150.000 kr., som er givet i gave til klageren og dennes ægtefælle. Beløbet er tilgået beholdningen i bankboksen, hvorfor der ikke foreligger nogen indsætning på klagerens bankkonto. Her burde rettelig være sket en afgiftsberigtigelse af de 32.000 kr., som er ydet udover det almindelige gavebeløb. Det turde hermed være dokumenteret, at der har været rigelig pengetilstrømning til at finansiere klagerens forretning og privatforbrug. Repræsentanten har fremhævet, at der intet sted i loven er nævnt at beløb, der udlignes familien i mellem, skal regnskabsføres. Repræsentanten har endvidere henvist til en erklæring fra JA vedrørende en skrabelodsgevinst på 200.000 kr. i 1998, og en lottopræmie på 183.538 kr. i 1999. For så vidt angår de 275.000 kr., der har været opbevaret i bankboksen, skal der henses til den årrække, hvori opsparingen er sket. De enkelte års deponeringer i bankboksen er således ikke urealistiske og må betegnes som beskedne og har sagtens kunne rummes af ægtefællens indkomst- og gave- og gevinstforhold. Repræsentanten er af den opfattelse, at skattemyndighedernes formue og privatforbrugsopgørelser er forkerte, da der er medtaget benzinudgifter til personbil, uanset autodriften for den private kørsel er betalt af sønnen, jf. en erklæring. Der mangler endvidere kursregulering på prioritetsgæld på godt 5.000 kr. begge år, jf. årsopgørelserne fra Totalkredit for 1998 og 1999, samt gavebeløb.

Skatteankenævnet har i en udtalelse til Landsskatteretten fremhævet, at virksomheden har foretaget salg af planter og sammenplantninger i 1998 og 1999, jf. kopier af regninger, at der ikke skal ske kursregulering på prioritetsgæld, idet kursværdi og restgæld er samme beløb, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at udtrækket fra klagerens svigerfaders bankkonto på 150.000 kr. er tilgået klageren eller ægtefællen.

Landsskatteretten skal udtale

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen for 1998 og 1999, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringslo-ven, lov nr. 60 af 19. februar 1986, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at det ikke kan godtgøres, at der er foretaget effektive kasseafstemninger af kasserapporterne, idet regninger er indført i kasseregnskabet under forkerte datoer, og da der forekommer helt urealistisk mange nulopslag på kasseapparaters revisionsstrimler, må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Landsskatteretten lægger ved afgørelsen de af skattemyndighederne opgjorte privatforbrug til grund, idet myndighedernes bemærkninger vedrørende låneforhold og gevinstudbetalinger kan tiltrædes. Retten finder herefter ikke grundlag for at ændre de af myndighederne med rette udøvede skøn over virksomhedsindkomsten. Der er herved henset til, at de af myndighederne ansatte yderligere omsætninger i virksomheden alene medfører, at husstandens privatforbrug i begge indkomstår bliver på godt 98.000 kr., hvilket ikke kan anses for højt, at der er selvangivet negativ bruttoavancer for begge år, at de ansatte bruttoavancer efter forhøjelserne ligger væsentlig under den landsdækkende bruttoavanceprocent for blomsterforretninger, at resultatet af virksomheden efter renter og diverse ikke påklagede reguleringer kun er ansat til 38.481 kr. i 1998 og -33.982 kr. i 1999, og at det forekommer helt urealistisk, at virksomheden skulle have været drevet med underskud hvert år siden 1984. De påklagede ansættelser stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

..."

Skatteministeriet har fremlagt 2 skrivelser af henholdsvis 21. november 2000 og 6. marts 2001 fra As ægtefælle, B, til skattekontoret. I skrivelserne redegøres der for gaver indenfor familien og indtægter og udgifter.

Af skrivelse af 21. november 2000 fremgår det blandt andet

"Vedrørende udgifter til Opel Kadet 1,2 samt salg i dec. 1998, disse udgifter er alle blevet betalt af min afdøde far, død 4.4.2000.

Vedrørende udgifter til sommerhus, disse udgifter er blevet betalt af mine forældre.

Vedrørende udgifter til Mazda 626, disse udgifter er blevet betalt af min ældste søn C da han har været bruger siden 1995.

Gaver indenfor familien er sket som nedenstående:

..."

Af skrivelse af 6. marts 2001 fremgår det blandt andet:

"...

Jeg kan nedenstående opgøre indtægter og udgifter i familien AB

Den private opsparing i h.t. fremviste dokument fastholdes fra min side af, da det er det forløb der er sket i årerne 1964-1989.

Til slut kan oplyses at jeg den 01.10.1998 har fået udbetalt et større beløb på gevinstskrabelod, og igen den 18.02.1999 et større lottogevinstbeløb.

..."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaringer af sagsøgeren A, registreret revisor OF, bankrådgiver LL, bankrådgiver HB, JA, C og B.

A har forklaret blandt andet, at hun har drevet forretningen siden 1980. Forretningen har været et familieprojekt, hvor hendes familie - på grund af hendes sygdom har hjulpet praktisk og økonomisk. Hun har både fået pengegaver af sin far og svigerfar. Opsparingen på 275.000 kr. blev foretaget i en whiskyflaske, som blev tømt en gang om året. Pengene blev lagt i en bankboks, der blev tømt i december 1998. Hun kan ikke huske, hvad de gjorde ved pengene, men på et tidspunkt købte de et sommerhus. De 12.000 kr. fra sønnen var betaling for mad og tøjvask.

Hendes mand har været med i 2 spilleklubber. I den ene var de 2, og i den anden var der 3,4 eller 5 medlemmer, hvilket ændrede sig fra gang til gang.

Registreret revisor OF har forklaret blandt andet, at han har været revisor for A fra 1993 til 1995 og igen fra 2000 - 2001. Han har påtalt, at forretningen gav underskud, men fik at vide, at forretningen var beskæftigelsesterapi for A. Det var B, der finansierede driften, og indskød større beløb, når det var nødvendigt. Vidnet hørte først om gaven på 140.000 kr. og opsparingen, da sagen kom for skatteankenævnet.

LL har forklaret blandt andet, at hun arbejder som kasserer i Nordea. Hun kan huske, at B havde en stor whiskyflaske som sparebøsse, som han kom med gennem en længere periode, som hun ikke nærmere kan tidsfæste. Hun husker ikke, hvad der skete med de opsparede penge.

HB har forklaret blandt andet, at hun arbejder i Nordea. Hun kan huske, at B kom og fik talt mønter. Han kom med mønterne i en stor flaske. Hun kan ikke huske, hvornår det var.

JA har forklaret blandt andet, at han har kendt A og B i 25 år. Han har købt skrabelodder sammen med B blandt andet en gang, hvor de vandt. 400.000 kr. Han hævede pengene og gav B 200.000 kr. i kontanter. En anden gang de spillede, vandt han og B sammen med 3 andre 917.691 kr. B var ikke med i banken for at hæve gevinsten, hvorfor han hævede Bs andel. De 3 andre var med i banken og fik overført deres del af gevinsten til deres bankkonti.

Han ønsker ikke at oplyse navnene på de 3 øvrige vindere, idet han mener, at han skal have deres tilladelse hertil. Når han er forpligtet til at oplyse identiteten på disse personer, kan han oplyse, at de pågældende hedder JG, HP og KA. Førstnævnte bor i ..., medens de 2 andre bor i ....

C har forklaret blandt andet, at han betalte 12.000 kr. for lån af en bil. Han betalte derudover de løbende udgifter til bilen. Det er dog rigtigt, at han fik vasket tøj hjemme, og at de 12.000 kr. dækkede tøjvask - 1.000 kr. pr. måned

B har forklaret blandt andet, at A overtog forretningen i 1980. Underskuddet blev i 80'erne finansieret ved lån i huset. Forretningens underskud i 1998 og 1999 blev finansieret ved 2 gange 40.000 kr. samt 140.000 kr., som han fik af sin far. De 275.000 kr. var en slags pensionsopsparing. Selve opsparingen foregik i en whiskyflaske. Den blev tømt en gang om året, og pengene blev lagt i en bankboks. I 1998 - 1999 blev pengene brugt til køb af et sommerhus. De brugte 250.000 kr. til køb af sommerhuset, som de senere belånte.

Sommerhuset kostede retteligt 240.000 kr. 4 familiemedlemmer var sammen om at købe det, og der blev derfor sat 4 gange 40.000 kr. ind på hans konto. Restbeløbet blev finansieret ved hjælp af et banklån. Opsparingen på 275.000 kr. blev retteligt brugt til husholdningen.

Skrabelodsgevinsten på 400.000 kr. hentede JA i banken, og han fik selv 200.000 kr. i kontanter af JA. Den store lottogevinst var de 5 om at dele. Han fik sin andel af JA, der havde hentet pengene i banken. Hans svigerfar gav dem nogle gange 16.000 kr. årligt i anledning af, at de hjalp ham med indkøb, vasketøj m.v. Deres søn har betalt 12.000 kr. med 1.000 kr. om måneden for lån af bil samt i øvrigt som betaling for tøjvask m.v.

Procedure

A har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at forretningen var et familieprojekt, hvor det løbende underskud blandt andet blev finansieret af familien. Der er derfor intet odiøst i, at forretningen gennem en lang årrække har givet underskud.

Selvom det ikke er sædvanligt at have kontantbeløb i bankboks samt at benytte kontanter i stedet for bankkonti, må retten efter bevisførelsen lægge A og hendes mands forklaringer om opsparingen til grund. Det må endvidere i overensstemmelse med forklaringerne lægges til grund, at B har vundet 2 store gevinster, samt at ægtefællerne har modtaget gaver m.v. som oplyst. Herefter må det af skattemyndighederne udøvede skøn ved ansættelse af indkomsten for 1998 og 1999 tilsidesættes, og det må lægges til grund, at de indleverede regnskaber giver et retvisende billede af As indkomst.

Skatteministeriet har til støtte for den principale påstand om frifindelse gjort gældende, at As bogføring og regnskaber i indkomstårene 1998 og 1999 ikke opfyldte skatte- og regnskabslovgivningens krav. Skattemyndighederne kunne derfor ansætte det skattepligtige resultat af driften af blomsterforretningen skønsmæssigt.

A har endvidere ikke godtgjort, at hun i 1998 havde 275.000 kr., der var opsparet gennem 25 år, til rådighed, at hun og hendes ægtefælle i 1998 og 1999 har modtaget gaver på henholdsvis 12.000 kr. og 16.000 kr. fra hendes far og søn, at hendes svigerfar i 1999 har ydet en gave på 140.000 kr., og at hendes ægtefælle ultimo 1998 og primo 1999 har vundet gevinster på henholdsvis 200.000 kr. og 183.500 kr. A har under de foreliggende omstændigheder en skærpet bevisbyrde, der ikke er løftet.

Hertil kommer, at modtagelse af de ovennævnte beløb i sig selv er usandsynlig. Der foreligger ingen sikker objektiv dokumentation for de betydelige pengeoverførsler, og oplysningerne om gaverne og gevinsterne er først gjort gældende overfor skattemyndighederne på et sent tidspunkt.

Såfremt retten ikke giver Skatteministeriet medhold i den principale påstand, skal sagen hjemvises, idet det tilkommer skattemyndighederne at udøve et fornyet skøn.

Landsrettens bemærkninger

Af de af Landsskatteretten anførte grunde tiltrædes det, at As indkomst for 1998 og 1999 er ansat skønsmæssigt.

Der påhviler under de foreliggende omstændigheder A en skærpet bevisbyrde for rigtigheden af de af skattemyndighederne bestridte opsparinger, gaver og gevinster m.v.

Efter bevisførelsen finder landsretten, at der mangler objektive beviser for de pågældende beløb, og at A ikke fyldestgørende har godtgjort, at det med de omtvistede beløb forholder sig som påberåbt af hende.

Herefter, og idet der ikke i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, 20.000 kr.