Dokumentets metadata

Medarbejderaktier - tvangsindløsning

Skatteministeriet har truffet afgørelse om, at medarbejdernes accept af et købstilbud vedrørende båndlagte medarbejderaktier, hvor accepten er betinget af, at der faktisk efterfølgende sker tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer, ikke indebærer en råden, der er i strid med båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7 A, stk. 1.

Et advokatfirma rettede henvendelse til departementet om, hvorvidt der i forbindelse med en kommende overdragelse af aktierne i et børsnoteret selskab kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier udstedt af selskabet efter ligningslovens § 7 A, stk. 1. Efter denne bestemmelse er det bl.a. en betingelse for skattefriheden for medarbejderne af de tildelte aktier, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne i en nærmere fastsat årrække efter tildelingen (båndlæggelseskrav). Aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal være båndlagt i 5 år efter tildelingen. Aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal være båndlagt i 7 år efter tildelingen.

Baggrunden for advokatfirmaets henvendelse var, at selskabet og dets rådgivere var i gang med at skabe grundlaget for at modtage købstilbud fra interesserede købere af selskabet. I overensstemmelse med sædvanlig markedspraksis måtte det påregnes, at interesserede købere ville gøre deres købstilbud betinget af, at tilbuddet blev accepteret af mindst 90 pct. af aktiekapitalen og stemmerne. Efter et køb var det købers hensigt at foretage en tvangsindløsning med henblik på at sikre sig 100 pct. ejerskab til selskabet.

Advokatfirmaet anmodede departementet om at tage stilling til, om det ville være i strid med båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7 A, stk. 1, at medarbejdernes accept af et købstilbud blev gjort betinget af, at der faktisk efterfølgende skete tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer efter aktieselskabslovens § 20 b eller i henhold til en vedtægtsbestemmelse herom. Det var planen i det offentlige købstilbud at gøre medarbejderaktionærernes accept betinget af, at der faktisk gennemførtes tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer. Blev betingelserne ikke opfyldt, skulle aktierne fortsat være båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A.

Departementet kunne tiltræde, at en sådan tilrettelæggelse af tvangsindløsningen ikke indebar en råden, der var i strid med båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7 A.

Departementet lagde til grund, at medarbejderne i princippet ikke havde indflydelse på, om de øvrige aktionærer ubetinget ville afstå deres aktier, og dermed, om der i alt blev opnået accept af købstilbuddet fra mindst 90 pct. af stemmerne.

Efter departementets opfattelse var tvangsindløsningen tilrettelagt på en sådan måde, at medarbejderne skattemæssigt var stillet på samme måde som i det tilfælde, hvor tvangsindløsningen sker uden, at medarbejderne forudgående har accepteret et købstilbud betinget af, at der faktisk efterfølgende sker tvangsindløsning af mindretalsaktionærerne. Det indebærer, at først på det tidspunkt, hvor betingelsen for tvangsindløsning opfyldes, og tvangsindløsningen faktisk sker, tillægges dette skattemæssig virkning i relation til ophævelsen af båndlæggelsen. Det indebærer videre, at medarbejderaktierne anses for afstået på det tidspunkt, hvor tvangsindløsningen sker. Det vil være den faktiske afståelsessum på tidspunktet for tvangsindløsningen, som medarbejderen skal anvende ved opgørelsen af fortjeneste og tab for de tvangsindløste aktier.

Hvis betingelsen ikke opfyldes, har den manglende opfyldelse virkning tilbage til det tidspunkt, hvor medarbejderne afgav den betingede accept af købstilbuddet. I dette tilfælde videreføres båndlæggelsen af aktierne uændret på de oprindeligt fastsatte vilkår.