Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - begrebet husstand - mindreårige børn

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerens børn var omfattet af sagsøgerens husstand, uanset faderen og børnene ikke havde boet sammen i huset. Østre Landsret fandt, at dette ikke var tilfældet.

Parter

A
(advokat Poul Gunnar Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Plessing, Søren Axelsen og Talevski

Sagsøger, A, har under denne sag, der er anlagt den 3. september 2002, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans kapitalindkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 103.653 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om fortolkning af begrebet "husstand" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. A gør gældende, at han skal fritages for at betale skat af fortjenesten ved salg af hans hus, ...1, fordi hans 2 mindreårige børn har boet i huset, idet børnene udgjorde en del af hans husstand, uanset at han ikke selv boede der.

Sagens faktiske forhold

Landsskatteretten har i sin kendelse af 7. juni 2002 anført følgende

"...

Sagen har været drøftet med klagerens repræsentant, der ligeledes har haft mulighed for at udtale sig mundtligt for rettens medlemmer under et retsmøde.

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår, at klageren sammen med sin tidligere samlever har 2 børn. Disse er født i henholdsvis 1981 og 1978. Samlivet ophørte den 1. august 1982, da samleveren og børnene flyttede fra klageren.

Den 15. januar 1989 erhvervede klageren i lige sameje med sin tidligere samlever et enfamilieshus på 148 m2 i .... Den 1. november 1989 købte klageren den tidligere samlevers andel af ejendommen, og lejede herefter ejendommen ud til hende. I 1999 blev ejendommen sat til salg. Følgebrevet til formidlingsaftalen er dateret den 12. maj 1999. Den 6. juli 1999 blev ejendommen solgt med overtagelse den 15. august 1999. I købsaftalen er anført, at ejer aldrig har beboet ejendommen.

Ved retsmødet har klagerens repræsentant påstået, at samlivet ophørte i 1989 efter at de havde erhvervet ejendommen. De købte den i fællesskab og begyndte at sætte den i stand. De blev dog uvenner, hvorfor samlivet ophørte. På direkte forespørgsel ved retsmødet oplyste klageren, at han boede i deres oprindelige ejendom, og at han aldrig havde boet i den i 1989 erhvervede ejendom.

Skatteankenævnet har ikke anset ejendommen for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor avancen er anset for skattepligtig. Som begrundelse har skatteankenævnet bl.a. anført, at efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal boligen have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, hvilket ikke er tilfældet. Det er korrekt, at klagerens mindreårige børn har boet på ejendommen, men de har ikke hørt til klagerens husstand siden samlivet med børnene og samlivet ophørte den 1. august 1982. Børnene har på intet tidspunkt siden den 1. august 1982 haft fast ophold i samme bolig som klageren. De har derimod hørt til den tidligere samlevers husstand, de har altid haft bopæl hos hende, og hun har i hele perioden modtaget boligsikring efter lov om boligstøtte ud fra at begge børn tilhørte hendes husstand, hvilket hun kun er berettiget til, hvis børnene reelt har boet hos hende. Endvidere er børnefamilieydelsen udbetalt til hende, og den udbetales til den af forældrene, der har børnene hos sig, ligesom klageren har fratrukket børnebidrag i den skattepligtige indkomst, hvilket han kun er berettiget til, hvis børnene ikke har opholdt sig hos ham.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at avancen er skattefri, idet ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Som begrundelse har repræsentanten bl.a. anført, at ejendommen i klagerens ejertid har tjent til bolig for hans mindreårige børn, idet de har boet i ejendommen sammen med børnenes moder, som har forældremyndigheden over dem. Det afgørende i sagen er fortolkningen af begrebet "husstand". I henhold til Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.J.1.1 og navnlig E.J.1.6.1, fremgår, at "begrebet husstand fortolkes snævert til ægtefælle og/eller mindre børn (skd.30.251), således at studerende børn, der ikke bor sammen med forældrene, ikke tilhører husstanden, hvilket ejerens forældre, funktionærer m.v. heller ikke gør".

Af formuleringen "og/eller mindre børn" fremgår, at ejeren ikke nødvendigvis selv behøver at have beboet ejendommen, når blot der er tale om mindre børn, jf. herved modsætningsvis skd.54.205, hvor husstanden ikke omfattede en voksen søn/dennes ægtefælle, som boede i et parcelhus under faderens landbrugsejendom. Tilsvarende TfS 1988.012. Den refererede afgørelse i skd.30.25I er fra oktober 1974 og omhandler en situation, hvor ejeren aldrig selv havde boet i ejendommen, hvor hans hustru og børn havde beboet den i over 2 år forud for ægtefællernes skilsmisse. Der kan herved henvises til Helkett, "Opgørelsen af den skattepligtige indkomst", 16. udgave side 674ff.

I TfS 1988.612 konkluderer forfatteren vedrørende "ejerens husstand", at "..ejerens husstand må herefter nærmest forstås som den personkreds, for hvilken ejeren har en naturlig forsørgerpligt. Om dette kan tænkes at være tilfældet med ejerens forældre er nok tvivlsomt, hvorimod det ikke kan udelukkes, at eksempelvis ejerens voksne, handicappede børn kan omfattes af husstandsbegrebet."

I henhold til forordet til Ligningsvejledningen giver den udtryk for Told- og Skattestyrelsens opfattelse af gældende ret, og er bindende for de lignende myndigheder. På basis af det anførte i Ligningsvejledningen og da det der anførte ikke er i modstrid med de få offentliggjorte afgørelser herom, har klageren et retskrav på at få anerkendt, at ejendommen er omfattet af parcelhusreglen som følge af anvendelsen til de mindreårige børn over hvilke han har en forsørgerpligt.

Landsskatteretten skal udtale

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Dette gælder dog ikke ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller udstykning ifølge erklæring fra den centrale told- og skatteforvaltning vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Henset til de foreliggende oplysninger, herunder at klagerens tidligere samlever og deres fælles børn er fraflyttet klageren inden de flytter ind i den i 1989 erhvervede ejendom, samt at klageren har oplyst aldrig at have boet i den pågældende ejendom, finder retten ikke, at de fælles børn kan anses at have tilhørt klagerens husstand i det tidsrum, hvor klageren har ejet ejendommen, og hvor børnene har boet i denne.

Det bemærkes hertil, at den af repræsentanten fremhævede bemærkning i Ligningsvejledningen ikke findes at have et sådant indhold, at dette kan anses at omfatte ejerens ikke hjemmeværende mindreårige børn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

..."

Det fremgår af udtalelse af 30. januar 2003 fra Kommunen, Folkeregistret, at A indtil den 1. maj 1989 været tilmeldt adressen ...2, st. Herefter har han været tilmeldt på ...3, og senere ...4. A har endvidere været tilmeldt adressen ...1 i perioden 1. august 1999 til 15. august 1999.

Sagsøgers 2 børn og deres mor, B, har i perioden 1. august 1982 til 20. maj 1989 været tilmeldt adressen ...2, 1. sal, og herefter indtil 1. august 1999 adressen ...1

Af As selvangivelser for perioden 1982 til 1997 fremgår, at han fået fradrag for børnebidrag.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han boede sammen med B og deres 2 fællesbørn på adressen ...2 fra 1982 til 1989. Hun og børnene fremstod som lejere af førstesalen, men de brugte huset i fællesskab. De købte i 1989 i fællesskab huset ...1. Han købte dog senere i 1989 hendes andel. Han har aldrig fået husleje af hende. Han rykkede flere gange for huslejen. Denne korrespondance er gået tabt på grund af brand. Han havde ikke råd til at betale huset og var derfor nødt til at sælge det. Det blev solgt den 6. juli 1999. Han har aldrig boet i huset. Han har trukket børnebidrag fra på sine selvangivelser.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han opfylder fritagelsesbestemmelserne i avancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Hans mindreårige børn er en del af hans husstand, selvom de bor hos deres mor. Dette følger af ligningsvejledningen, pkt. E.J.1.6.1, hvoraf fremgår blandt andet "begrebet husstand fortolkes snævert til ægtefælle og/eller mindre børn (skd. 30.251), således at studerende børn, der ikke bor sammen med forældrene, ikke tilhører husstanden, hvilket ejerens forældre, funktionærer m.v. heller ikke gør". Der stilles ikke krav om, at børnene bor sammen med ham. Det er uden betydning, at han ikke selv har beboet ejendommen, når han har en naturlig forsørgelsespligt overfor børnene. Det er også uden betydning, at han har trukket børnebidrag fra på sine selvangivelser.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at børnene ikke har været en del af As husstand i den omhandlede periode. Han har ikke boet i huset sammen med dem. Børnene har derimod været en del af Bs husstand. Han har betalt børnebidrag og fået fradrag for dette på sin selvangivelse. Efter ligningslovens § 11 kan der kun gives fradrag, hvis børnene ikke opholder sig hos den bidragspligtige. En sproglig fortolkning af begrebet husstand må medføre, at det forudsættes, at man bor sammen. Dette forudsættes også i anden lovgivning. Af § 7 i lov om boligsikring fremgår "Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende". Af note 7 til § 509 i Kommenteret Retsplejelov fremgår blandt andet, "Begrebet husstand omfatter personer, der til stadighed bor hos skyldneren og har fælles husstand med ham. Der skal endvidere bestå en faktisk forsørgelsesrelation mellem disse personer og skyldneren, uden at det kan kræves, at der består en retlig forsørgerpligt...".

Ligningsvejledningen kan ikke læses, således at børnene i en situation som den foreligger udover at udgøre en husstand med B også skulle udgøre en anden husstand med A. Hverken en sproglig fortolkning eller en formålsfortolkning kan føre til, at børnene skulle kunne være en del af As husstand.

Landsrettens bemærkninger

Det kan lægges til grund, at samlivet mellem A og B ophørte, inden B og børnene flyttede ind i huset, og at A ikke har boet i huset, hverken alene eller sammen med børnene. A har endvidere i perioden fratrukket børnebidrag på sine selvangivelser.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er en undtagelsesbestemmelse, der i visse situationer åbner mulighed for, at fortjenesten ved salg af blandt andet enfamiliehuse, der har tjent til bolig for ejeren eller hans husstand, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst. Hverken en sproglig -eller en formålsfortolkning kan føre til, at børnene, der har boet sammen med deres mor, tillige skulle have udgjort As husstand. Det, der er anført i ligningsvejledningen, findes heller ikke at kunne føre til en anden fortolkning af begrebet "husstand" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Efter det anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage fra denne dom betaler sagsøger, A, 12.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.