Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - konsulenthonorar - hovedanpartshaver - personlig indkomst eller selskabsindkomst

En skatteyder fandtes ikke at have godtgjort, at et konsulentvederlag var indkomst i hans helejede selskab. Konsulentvederlaget var udbetalt fra et selskab, hvori han ejede 50% og samtidig var direktør.Landsretten lagde blandt andet vægt på, at der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem selskaberne om en konsulentbistand, og fandt det således ikke bevist, at skatteyderens selskab var berettiget og forpligtet ifølge en konsulentaftale. Skatteyderen blev herefter anset som rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne.Skatteministeriet frifundet.

Parter

A
(advokat Martin Lavesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe).

Afsagt af landsdommerne

Søren Axelsen, Plessing og Anders Sejer Pedersen (kat .)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt et konsulenthonorar rettelig skal beskattes hos et selskab eller hos selskabets eneanpartshaver.

Under sagen, der er anlagt den 7. juni 2002, har sagsøger, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomståret 1997 skal nedsættes med 125.625 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde den 11. marts 2002 sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører indkomstansættelse på følgende punkt:

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens revisor, der endvidere har haft lejlighed til at udtale sig for retten under et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren indtil 1. juli 1997 drev møbelforretning i ... i personligt regi. Den personlige virksomhed blev overdraget til det af klageren ejede H1 ApS den 1. juli 1997. I forbindelse hermed blev den personlige virksomhed afmeldt fra momsregistret. Ved aftale af 2. september 1997 afstod H1 ApS sine aktiviteter inklusive den til forretningen hørende goodwill til G1 A/S, som var et nystiftet selskab ejet af klageren og G2 A/S med hver 50 %. Selskabets goodwill blev overdraget med virkning fra 2. september 1997, mens selskabets øvrige aktiver først skulle overdrages senest 1. januar 1998, idet man først ville gennemføre et flytteudsalg. Klageren blev ansat i G1 A/S med virkning fra 1. januar 1998.

H1 ApS's indkomstår 1997 var perioden 1. juli 1997 til 30. juni 1998. Selskabet blev imidlertid tvangsopløst den 14. december 1998 af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henvisning til, at der ikke var indleveret regnskab for den pågældende periode.

G1 A/S åbnede pr. 1. oktober 1997 en butik, hvis drift klageren varetog samtidig med flytteudsalget. For hver af månederne oktober, november og december i 1997 udbetalte G1 A/S derfor konsulenthonorar på 41.875 kr. inklusive moms til klagerens konto i Lokalbanken på baggrund af fakturaer udstedt af H2, klagerens personligt drevne virksomhed.

Det stedlige skatteankenævn har anset klagerens personlige virksomhed, H2, for rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne, hvorfor klagerens indkomst er blevet forhøjet med beløbet. Som begrundelse for afgørelsen har ankenævnet bl.a. anført, at honorarerne er blevet udbetalt efter indgåelse af overdragelsesaftalen mellem H1 ApS og G1 A/S, at klageren ikke har selvangivet nogen indkomst i perioden 1. juli 1997 til 31. december 1997, at H1 ApS ikke har selvangivet nogen indkomst i perioden efter 1. juli 1997, at fakturaerne er udstedt af klagerens personlige virksomhed, samt at klageren er blevet lønansat i G1 A/S fra 1. januar 1998, samt at den herved optjente løn er næsten identisk med de oppebårne konsulenthonorarer.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at H1 ApS var rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne, hvorfor honorarerne var klagerens indkomst uvedkommende. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at H1 ApS ved overdragelsesaftalen var kontraktligt bundet til at bistå køber på konsulentbasis i overgangsperioden. Dette underbygges ifølge repræsentanten af, at de udbetalte honorarer indeholdt moms, hvorfor beløbene ikke kunne være udbetalt til klageren personligt eller H2, som blev afmeldt fra momsregistret 1. juli 1997. Repræsentanten har videre anført, at det er korrekt, at den bankkonto, hvor beløbene blev indsat, var registreret i klagerens navn, men at den tillige blev brugt som konto for H1 ApS.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten bemærker, at konsulenthonorarerne for månederne oktober, november og december 1997 er udbetalt på baggrund af fakturaer udstedt af klagerens private virksomhed, H2. Retten bemærker endvidere, at betalingen af konsulenthonorarerne på baggrund af klagerens anfordring er sket til en bankkonto i dennes navn, og at H1 ApS ikke har udfærdiget regnskab for perioden, hvorved honorarerne ikke er selvangivet. Under hensyn hertil, samt at klageren ikke har kunnet fremlægge dokumentation for sit ansættelsesforhold hos H1 ApS, finder Landsskatteretten, at klageren må anses for rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne, hvorfor den påklagede ansættelse stadfæstes.

Herefter bestemmes

..."

Om sagens nærmere omstændigheder er der for landsretten blandt andet oplyst følgende:

Af en overenskomst af 21. juli 1997 fremgår det blandt andet, at A pr. 1. juli 1997 overdrog sin virksomhed, H2 til et anpartselskab, som senere fik navnet H1 ApS, og hvori A ejede samtlige anparter. Købesummen skulle ifølge overenskomsten berigtiges ved, at selskabet overtog virksomhedens gæld til leverandører og bank m.v., hvorefter A skulle godskrives restkøbesummen på en mellemregningskonto.

Det fremgår endvidere, at "køber overtager sælgers personale og aflønner dette fra overtagelsesdagen at regne."

Den 21. august 1997 orienterede A udlejeren af erhvervslokalerne om, at lejekontrakten var overdraget til selskabet.

Den 1. september 1997 blev der mellem G1 A/S og A indgået en direktørkontrakt, hvorved A som direktør.... Af kontrakten, der er undertegnet af RO og A på selskabets vegne og af A tillige på egne vegne, fremgår blandt andet:

"...

§ 1

Indledning

A registreres med virkning fra 1. september 1997 stillingen som direktør i selskabet.

Direktøren er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Reglerne i henhold til Funktionær- og Ferieloven skal til enhver tid være gældende i det omfang, reglerne ikke udtrykkeligt er fraveget i nærværende kontrakt.

...

§ 2

Ansættelses- og arbejdsområder

Direktøren varetager den daglige ledelse af selskabet i overensstemmelse med de af bestyrelsen udstukne retningslinier.

Direktøren er forpligtet til at anvende sin fulde arbejdskraft og alle sine kundskaber i selskabets tjeneste og til at varetage selskabets tarv på bedste måde.

Direktøren er under sin ansættelse i selskabet uberettiget til at have nogen som helst anden stilling, beskæftigelse eller erhverv - lønnet såvel som ulønnet - uden bestyrelsens skriftlige samtykke. Direktøren er dog berettiget til at foretage normal formueanbringelse i aktiver, der normalt er genstand for sådan pengeanbringelse, herunder drift af H1 ApS. Direktøren er berettiget til at afvikle sin forretning - butikken H2 i ... indtil den 31. december 1997.

Direktøren må ikke stå i gældsforhold til selskabet, og må ikke uden bestyrelsens skriftlige samtykke i hvert enkelt tilfælde påtage sig kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemand.

...

§5

Løn

Det årlige vederlag for direktøren er fastsat til kr. 402.000,00, der udredes månedsvis bagud til 1/12 svarende til kr. 33.500,00 pr. måned.

Direktøren får løn, når flytteudsalg i H2 er afsluttet, og han tiltræder ansættelsen i selskabet.

..."

Som nævnt i landsskatterettens kendelse indgik G1 A/S og H1 ApS den 2. september 1997 en aftale om overdragelse af H1 ApS' aktiver, herunder goodwill. Af aftalen, der er undertegnet af RO og A på vegne G1 A/S og af As hustru på vegne H1 ApS, fremgår blandt andet følgende:

"Undertegnede G1 A/S køber pr. 2. september 1997 den H1 ApS tilhørende goodwill i møbelforretningen H2, for en købesum stor kr. 250.000,00. Det er en betingelse for overtagelsen af goodwill, at sælger selv forestår flytteudsalg, idet køber agter at overføre de købte aktiver til møbelforretningen G1, beliggende ... 12 med virkning senest fra 1. januar 1998. Sælger er forpligtet til at afvikle sin forretning inden 1. januar 1998.

...

Restvarelager overtages af køber efter flytteudsalgets afslutning til priser fastsat af købers og sælgers revisorer.

Køber overtager senest 1. januar 1998 den sælger tilhørende varebil "

Af udateret og uunderskrevet aktionæroverenskomst mellem G2 A/S, H1 ApS og A fremgår blandt andet:

"...

§ 1

Indledning

Nærværende aktionæroverenskomst er udarbejdet i forbindelse med indgåelse af samarbejde om at drive virksomhed i ... i selskabet G1 A/S.

§ 2

Selskabets aktiekapital

Selskabets aktiekapital udgør nom. Kr. 500.000, fordelt i to aktier á kr. 250.000,00.

Parternes aktiebesiddelse er således:

Aktionær	Aktiebesiddelse nom.	Ejerandel (i hele %)
G2 A/S	kr. 250.000,00	50%
H1 ApS	kr. 250.000,00	50%

...

RO er bestyrelsesformand og A ansættes som direktør og bestyrelsesmedlem.

...

§ 8

Køberet/salgspligt

Der tillægges H1 ApS en køberet til de øvrige aktier. Køberetten er gældende fra 1. oktober 2001 til den i § 10 ansatte købesum.

...

§ 18

Konkurs og misligholdelse

En part kan opsiges i forbindelse med hans væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet eller af pligterne i henhold til nærværende kontrakt eller på grund af aktionærens konkurs eller betalingsstandsning og han respektive de af disse indsatte skal da udtræde af bestyrelsen og den anden aktionær er berettiget til at købe den udtrædendes aktier til den af revisor i henhold til reglerne i § 10 ovenfor fastsatte kurs med fradrag af 50%.

..."

I efteråret 1997 udstedtes tre fakturaer til G1 A/S. Fakturaerne var udstedt på fortrykte blanketter forsynet med "H2", As personligt ejede virksomheds brevhoved. Faktura af 24. oktober 1997 har følgende tekst:

"...

KONSULENT HONORAR OKTOBER 1997	33.500
+ MOMS	8.375
	41.875
(INDSÆTTES PÅ KONTO: 6301 2004380)

..."

Faktura af 22. november 1997 har følgende tekst:

"...

KONSULENT HONORAR NOVEMBER 1997	33.500
+ MOMS	8.375
	41.875
LØN REFUSION PA
NOV. 1997	9.000
	50.875
(INDSÆTTES PÅ KONTO: ...)

..."

Faktura af 18. december 1997 har følgende tekst:

"...

KONSULENTHONORAR DECEMBER 1997	33.500
+ MOMS	8.375
	41.875
(INDSÆTTES PÅ KONTO ...)

..."

Den i fakturaerne nævnte konto var en konto i Lokalbanken tilhørende H2 v/A. Beløbene blev indsat på denne konto. Lokalbanken har på As foranledning i brev af 20. august 2001 vedrørende kontoen bekræftet:

"..., at den førte driftkredit hos os lydende H2 v/A ikke på noget tidspunkt har været ændret til H1 ApS, og vi kan bekræfte, at vi har modtaget en henvendelse fra Dem angående ændring af ejerforholdet, men da vi kort tid efter blev bekendt med salget af selskabet til G1, forblev driftkreditten i H2 v/A indtil indfrielse fandt sted ultimo 1998."

Af udskrifter fra bogholderiet i G1 ApS fremgår, at betalingerne ifølge de tre fakturaer er bogført med teksten: "A KONS. HON."

Der er mellem parterne enighed om, at betalingerne ifølge de tre fakturaer ikke har grundlag i nogen skriftlig aftale.

Der er mellem parterne endvidere enighed om, at A ikke fra 1. juli 1997 og resten af året havde nogen personlig indtægt.

H2 v/A er afmeldt fra momsregistrering pr. 5. september 1997.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af PL, RO, NF og VC.

A har forklaret blandt andet, at han startede virksomheden H2 i 1993. Indtil da havde han været ansat i G2 A/S. Omdannelsen af H2 til et anpartsselskab skete af skattemæssige årsager og efter råd fra hans revisor. Han orienterede samhandelspartnere og sin bank om omdannelsen. Kort tid efter blev han kontaktet af RO fra G2 A/S, som foreslog en sammenlægning af hans forretning med G1s forretning i ... i et nyt selskab. De holdt flere møder herom, hvori deltog hans revisor, PL, G1s revisor, NF, direktør RO og han selv. De talte om, at han skulle være direktør i det ny selskab, og at den fælles virksomhed fysisk skulle starte pr. 2. januar 1998 og drives fra G1s lokaler på ... Det gik hurtigt med forhandlingerne. Det skyldtes regnskabsmæssige forhold, at overdragelsen skete pr. 2. september 1997. Grunden til, at han ifølge direktørkontrakten skulle være direktør med virkning fra 1. september 1997 var, at en butikschef i butikken på ... stoppede omkring dette tidspunkt. Der skulle være en til at holde opsyn på .... Han skulle ellers indtil årsskiftet være mest i sin gamle butik i ... i ..., hvor han skulle realisere restvarelageret, men det var tanken, at medarbejderne på ... skulle kunne ringe til ham, hvis der opstod problemer. Han havde en stærk interesse i at sælge så meget som muligt af lageret i ..., da varelageret pr. årsskiftet ville blive overført til det ny selskab til kostpris. Konsulenthonoraret blev aftalt mundtligt og hang sammen med, at der var risiko for, at H1 ApS tabte penge, hvis restvarelageret ikke blev solgt inden 1. januar 1998, fordi han var optaget af gøremål på .... Teksten i brevhovedet på fakturaerne er udtryk for en forglemmelse. Der blev aldrig lavet en fakturablanket med H1 ApS anført i brevhovedet. Han betragter sin rolle i G1 A/S i den sidste del af 1997 som helt anderledes end den rolle, han fik efter januar 1998. Indtil da brugte han det meste af sin tid på flytteudsalget. Han kørte i H1 ApS' varebil. Han havde ikke faste arbejdstider på .... Han mener ikke, at han varetog driften af denne butik. Han førte tilsyn med butikken og bistod personalet, hvis der var problemer. Konsulenthonorarets størrelse er et resultat af en forhandling mellem de fire personer, der deltog i møderne om sammenlægning af møbelforretningerne. Han har ikke selvangivet nogen indtægt for den sidste del af 1997. Han levede af hævninger i H1 ApS på ca. 10.000 kr. om måneden og af hustruens indtægt. Efter årsskiftet gik det godt i G1. Det gjorde det derimod ikke i hans eget selskab på grund af dårlig likviditet. Resultatet blev, at H1 ApS blev tvangsopløst, og at han på grund af misligholdelse af aktionæroverenskomsten mistede sine aktier i G1 A/S. Baggrunden for, at han var anført som betalingsmodtager ifølge de tre fakturaer i G1s bogholderi, var måske, at bogholderiet kendte ham fra tidligere. Det var RO, der førte tilsyn med bogholderiet. Han har overhovedet ikke tænkt over tekst eller brevhoved på fakturaerne. Han bad Lokalbanken flytte kontoen over i selskabets navn. Han rykkede banken herfor, men der skete ikke noget. Han kan ikke svare på, om konsulenthonoraret blev beskattet i H1 ApS.

PL har forklaret blandt andet, at han er registreret revisor og har været revisor for A siden 1995-96. Omdannelsen af As personlige virksomhed til et anpartsselskab var begrundet, dels i et naturligt hensyn til kreditorbeskyttelse, dels i et ønske om at skabe kontinuitet i indtægtsforholdene. Under forhandlingerne om sammenlægning af de to møbelforretninger havde han og A et ønske om at sikre A en periode, hvor han kunne afvikle forretningen i .... RO ville derimod gerne i gang pr. 1. oktober 1997, blandt andet fordi den daglige leder af butikken var blevet sagt op, og man havde brug for støtte til personalet. Der skulle en kompensation til H1 ApS, fordi selskabets muligheder for at realisere en fortjeneste på restvarelageret blev reduceret, jo mere tid A brugte på .... As primære interesse i denne periode var at realisere varelageret. Beløbet på fakturaerne er et resultat af forhandling. Man valgte til sidst det samme beløb som det, man tidligere var blevet enig om vedrørende løn efter 1. januar 1998. Han mener ikke, at A reelt tiltrådte som direktør før efter årsskiftet.

RO har forklaret blandt andet, at han har været direktør i G2 A/S i 7-8 år. Selskabet havde en afdeling i ..., som kunne lægges sammen med As forretning og give denne mulighed for at overtage virksomheden på lidt længere sigt. G2 A/S stiftede G1 A/S med henblik på, at A kunne købe sig ind. Det skete ved, at A solgte sin good-will, der blev brugt til indskud. A og hans revisor oplyste under deres forhandlinger, at han var ved at omdanne sin virksomhed til et anpartsselskab. A blev ansat som direktør pr. 1. oktober 1997, dog således at han sideløbende hermed skulle afvikle sin forretning i .... De lavede den aftale, at A i den første periode fik et beløb svarende til lønnen som konsulenthonorar. Han opfattede As selskab som kreditor og hæftede sig ikke særligt ved, hvad der stod på fakturaerne. A tiltrådte på fuld tid den 1. januar 1998. Han var imidlertid direktør "af gavn" fra 1. oktober 1997. Han er i selskabsregisteret anmeldt som direktør i G1 A/S fra den 1. september 1997. A havde udover flytteudsalget i ... ansvaret for forretningen på ..., bortset fra bogholderi- og regnskabsfunktionen, som blev varetaget af G2 A/S. Han kan ikke huske begrundelsen for, at beløbene ikke blev udbetalt som løn, sådan som det skete efter årsskiftet.

NF har forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor og var revisor for G2 A/S i den omhandlede periode. G2 A/S drev på dette tidspunkt tre forretninger i henholdsvis ..., ... og .... Da man ikke var helt tilfreds med indtjeningen i de to sidstnævnte forretninger, ønskede man at skille dem ud. I den sammenhæng tog man kontakt til A, som var tidligere medarbejder i virksomheden. I august måned stiftede man et selskab til at drive forretningen i .... A blev aktionær i det nye selskab via et selskab, han var selv i færd med at stifte. Han blev i princippet sat ind som direktør med det samme, idet han dog forbeholdt sig at kunne afvikle sin forretning i .... Det fik han tre måneder til. Han husker ikke de nærmere omstændigheder omkring indgåelsen af aftalen om konsulenthonoraret. A havde i den periode 2 jobs. Han kan ikke forstå, at aftalen ikke foreligger skriftligt. Han var ikke med til at fastsætte beløbets størrelse. Han mener, at det var A, der ønskede, at beløbet skulle udbetales til hans selskab som konsulenthonorar.

VC har forklaret blandt andet, at han er filialbestyrer i Lokalbanken. Revisor PL skrev den 1. september 1997 til banken og anmodede om, at driftskontoen med kassekredit blev overført til H1 ApS. Kontoen blev dog ikke overført til selskabet, idet selskabet blev solgt til et andet selskab i ... i oktober 1997. Gælden i henhold til kassekreditten blev indfriet i 1998.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at de indgåede aftaler, herunder omdannelsen fra den af A personlig drevne virksomhed H2 til H1 ApS og det efterfølgende salg af H1 ApS's aktiviteter til det nystiftede selskab, G1 A/S må respekteres af tredjemand. A og H1 ApS har overfor omverdenen tilkendegivet, at der er tale om en virksomhedsomdannelse til selskabsform. H1 ApS har ageret som rette udsteder af de i sagen omhandlede fakturaer og er derfor også rette skattesubjekt. Den omstændighed, at H1 ApS afså personale - A og PA - til at assistere G1 A/S indenfor sædvanlig arbejdstid i efteråret 1997 bevirkede, at det er H1 ApS, der er rette modtager af det honorar, der betales for konsulentydelserne. Det arbejde, som A som ansat i H1 ApS udførte for G1 i efteråret 1997 havde karakter af konsulentarbejde, herunder strategiovervejelser m.v., og havde således hverken form af direktørarbejde eller almindeligt lønmodtagerarbejde. H1 ApS drev i efteråret 1997 fortsat virksomhed med salg af møbler med A som direktør og blandt andre medarbejderen PA. Det forhold, at fakturering er sket på brevpapir tilhørende den ophørte personlige virksomhed kan ikke tillægges betydning. De omtvistede konsulenthonorarer blev ikke indsat på As personlige konto, men derimod på H1 ApS' konto. Det forhold, at driftskontoen i Lokalbanken også efter virksomhedsomdannelsen fortsat har henstået i den personlig drevne virksomheds navn kan ikke tillægges betydning, idet det beror på en fejl fra banken. A har haft andre konti til sine private hævninger, der således ikke på nogen måde har haft sammenhæng med den omtalte konto. Det forhold, at G1 A/S har bogført de omtvistede fakturaer med angivelse af tekst: "A konsulenthonorar", kan ikke tillægges nogen betydning. Det forhold, at A ikke har selvangivet indtægter i perioden 1. juli 1997 - 31. december 1997 kan ikke tillægges nogen betydning, idet A i denne periode har fokuseret på at afvikle H1s ikke-overdragne aktiviteter bedst muligt og samtidig sikre enhver kreditor sit tilgodehavende. A er først tiltrådt sit ansættelsesforhold i G1 A/S den 1. januar 1998, og det forhold, at de udbetalte konsulenthonorarer beløbsmæssigt svarer til As løn pr. i. januar 1998, kan ikke tillægges nogen betydning. A har ikke opnået nogen vinding ved den anvendte fremgangsmåde, der er begrundet i aftalekomplekset i forbindelse med aftalen med G2.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det påhviler A at bevise, at han ikke er rette indkomstmodtager af de omhandlede konsulenthonorarer i 1997. Et sådant bevis har A ikke ført.

A har for det første ikke dokumenteret, at As selskab har indgået nogen konsulentaftale med G1 A/S. Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale herom, og en påstået mundtlig aftale bestrides som udokumenteret. Bevismæssigt understøtter sagens skriftlige materiale endvidere ikke, at der skulle være indgået en aftale med H1 ApS som påstået.

Det må herved navnlig tillægges vægt, at konsulentvederlaget er faktureret på As personlige brevpapir, at betalingerne er indgået på As konto, i hvilken forbindelse det bestrides, at denne konto på noget tidspunkt er overgået til at vedrøre H1 ApS, at betalingerne i øvrigt i G1 A/S' bogføring er posteret under angivelse af vederlag til A, at A ikke har selvangivet indtægter af nogen art i perioden 1. juli 1997 til 31. december 1997, at H1 ApS ikke har selvangivet vederlagene, og at de udbetalte konsulenthonorarer beløbsmæssigt svarer til As løn pr. i. januar 1998 fra G1 A/S. På dette grundlag gøres det gældende, at A ikke har dokumenteret, at hans selskab har indgået en konsulentaftale som påstået.

Selv hvis A imidlertid måtte føre bevis for, at selskabet var den berettigede og forpligtede i henhold til en konsulentaftale, påhviler det ham yderligere at føre bevis for, at vederlaget ikke er vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Er der tale om vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, vil indkomsten, uanset en formel aftale selskaberne imellem, kun kunne være personlig indkomst for A. Et selskab kan ikke være rette indkomstmodtager i forhold til indkomst af denne karakter. Det gøres gældende, at A ikke har ført bevis for, at vederlaget ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Der må navnlig herved henses til, at A allerede pr. 1. september 1997 blev registreret som direktør i G1 A/S, at den i direktørkontrakten aftalte løn svarer nøjagtig til konsulentvederlaget exclusive moms, at lønnen blev udbetalt månedligt, og at indholdet af arbejdet svarer til de opgaver, han som direktør i selskabet skulle varetage. På den baggrund gøres det gældende, at det af A udførte arbejde, som han har modtaget vederlag for, reelt har været arbejde i tjenesteforhold for det selskab, hvor han i øvrigt allerede var registreret som direktør. Det bestrides i den forbindelse, at det har nogen betydning, at vederlagene er faktureret med tillæg af moms, ligesom det bestrides, at den omstændighed, at der i november 1997 tillige blev udbetalt et beløb til refusion af løn til PA fratager As indkomst karakteren af at være sædvanlig lønindkomst.

Landsrettens bemærkninger

Landsretten har lagt til grund, at der er tale om beskatning af transaktioner mellem interesseforbundne parter, idet A var direktør for og ejede 50 % af aktierne i G1 A/S. Der foreligger endvidere ikke nogen skriftlig aftale mellem H1 ApS og G1 A/S om konsulentbistand. På den baggrund, og af de grunde, der i øvrigt er anført af Landsskatteretten, findes det ikke bevist, at H1 ApS var berettiget og forpligtet ifølge en konsulentaftale. A må herefter anses som rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, betaler inden 14 dage 14.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.