Dette afsnit beskriver særlige skattemæssige forhold ved skovbrug.
Afsnittet indeholder:
Træer på roden behandles skattemæssigt som en del af den faste ejendom, jf. VUL § 9. Se TfS 1998, 202 ØLD.
Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af en skov ikke er fradragsret for den del af købesummen, der betales for træer på roden. Se UfR 1964, 140 H.
Ved et salg af skoven, skal den del af salgssummen, der svarer til træer på roden, indgå i en eventuel avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Træer på roden indgår ikke i varelageret, jf. afsnit C.C.2.3.1.4 om aktiver, der aldrig er varelager. Svingninger i værdien af træer på roden påvirker derfor ikke indkomstopgørelsen.
Når træer ikke længere er på roden, overgår de skattemæssigt fra at være en del af den faste ejendom til at være en del af varelageret, eksempelvis fordi de er blevet fældet. Se også C.C.2.3.1.2 om varelagerets bestanddele.
Ejeren indkomstbeskattes af indtægter ved salg af hugsten.
De driftsomkostninger, der er forbundet med opskovningen, kan fratrækkes.
Desuden skal forskydninger i opskovet beholdning fra primo til ultimo i indkomståret medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. reglerne i varelagerloven. Se eventuelt afsnit C.C.2.3.1.1 om varelagerets indvirkning på indkomstopgørelsen.
I et særligt tilfælde blev en skatteyder ikke beskattet ved salg af skovet træ. Se TfS 1998, 92 LSR, hvor skatteyderen havde arvet halvdelen af et grundareal på 20 tdr. land i Norge. Arealet var hovedsageligt beplantet med skov, men der havde aldrig været drevet erhvervsmæssig skovdrift på grunden. Skatteyderen solgte grunden efter at have opnået udstykningstilladelse. Skatteyderen fældede træerne, fordi grunden skulle leveres til køberen i ryddet stand. Indtægten ved salget af det skovede træ var skattefri efter SL § 5, litra a.
Den opskovede beholdning værdiansættes efter varelagerlovens regler. Se afsnit C.C.2.3.1 om varelager.
Fremstillingsprisen kan fastsættes til de direkte fremstillingspriser. Det vil sige udgifter til:
Dette fremgår af TfS 1986, 208 SKD.
Alternativt kan fremstillingsprisen for opskovede beholdninger fastsættes til 85 pct. af træets salgsværdi.
Dette fremgår af Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i Meddelelser fra Ligningsrådet og Ligningsdirektoratet for januar 1957.
Udgiften til skovkort, dvs., dyrknings- og fældningsplaner, kunne i en konkret sag afskrives over en periode på 10 år. Se LSRM 1984, 2 LSR.
Når et areal er fredskovpligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål, jf. skovloven, lovbekendtgørelse nr. 1577 af 8. december 2015, kapitel 2.
De fredskovpligtige arealer kaldes fredskove.
En fredskov skal dyrkes erhvervsmæssigt efter skovlovens regler. Fredskovpligtige arealer skal efter skovloven drives efter reglerne om bæredygtig skovdrift. Det vil sige, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet, jf. skovlovens § 1.
Fredskovpligten medfører, at der skal foretages genplantning efter hugst, og genplantningen skal bestå af træarter, der kan danne sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens § 8. Højstammede træer er eksempelvis løvtræer som birk, bøg, eg, el, ask, løn m.fl. og nåletræer som gran, fyr og lærk m.fl.
På fredskovpligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, eller anbringes affald, jf. skovlovens § 11.
Skovloven hører under Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Efter LL § 8 K, stk. 1, kan udgifter til nyplantning af fredskov fratrækkes med indtil 20 pct. årligt.
I tilplantningsåret kan indtil 20 pct. fratrækkes, uanset på hvilket tidspunkt af året udgifterne afholdes.
Dette indebærer, at hvis der i det enkelte år foretages fradrag med mindre end 20 pct., strækker fradragsperioden sig ud over 5 år.
Hvis udgiften ikke er højere end 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet fratrækkes straks.
LL § 8 K, stk. 1, 1.- 4. pkt., omfatter kun fradragsretten for nyplantninger. Genplantning af fredskov kan fratrækkes straks jf. LL § 8 K, stk. 1, 5. pkt.
Se mere om fradrag nedenfor under "Typer af udgifter, der kan fratrækkes".
For at få ret til fradrag for de udgifter, der afholdes i forbindelse med etableringen af ny skov, skal følgende betingelser opfyldes:
Af udgifter til nyplantning af skov, som kan fratrækkes efter LL § 8 K, stk. 1, kan som eksempler nævnes:
Foretages nyplantningen af egne ansatte, skal den del af lønudgiften, som medgår til nyplantningen, udskilles og fratrækkes efter LL § 8 K, stk. 1.
Udgifter til projektering, konsulentbistand, indhentelse af deklaration, tinglysning mv. er også omfattet af fradragsretten.
Genplantning af fredskov kan fratrækkes straks jf. LL § 8 K, stk. 1, 5. pkt.
Udgifter til kulturpleje og udrensning før første hugst kan ikke fratrækkes efter LL § 8 K, stk. 1, men skal fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Det er en betingelse for fradragsretten efter både LL § 8 K, stk. 1 og SL § 6, stk. 1, litra a, at plantningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Se SKM2006.92.LSR.
Om der er erhvervsmæssig virksomhed afgøres efter en konkret vurdering. Se afsnit C.C.1.1.1. Fredskovpligten giver dog en formodning for, at arealerne bliver drevet erhvervsmæssigt forsvarligt.
Hvis ejendommen afhændes, kan udgifter, der endnu ikke er fratrukket efter LL § 8 K, stk. 1, 1. pkt., fratrækkes i samme indkomstår, som ejendommen afhændes, jf. LL § 8 K, stk. 1, 3. pkt.
Hvis det tilplantede areal ryddes efter brand, kan restbeløbet tilsvarende fratrækkes.
Fredskovspligten kan kun undtagelsesvis blive ophævet. Hvis skovlovsmyndigheden tillader fredskovspligten ophævet, før udgiften er fratrukket fuldt ud, kan de beløb, som endnu ikke er fratrukket, ikke fratrækkes.
Fradragsretten er derfor betinget af, at skoven er og bliver ved med at være fredskovspligtig.
Generelt om LL § 8 K, herunder kontantomregning mv., se afsnit C.C.4.4.6 om nyplantning af fredskov, plantning af juletræer og frugttræer, læhegn, flerårige energiafgrøder mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
UfR 1964, 140 H | En køber af en landbrugsejendom var skattepligtig af indkomsten ved skovhugst. Dette gjaldt, selv om der ved overtagelsen af ejendommen var en særlig stor hugstmoden vedmængde, som køberen havde betalt for ved købesummens fastsættelse. | |
Landsretsdomme | ||
TfS 1998, 202 ØLD | Landsretten fandt blandt andet, at skatteyderen ikke kunne få fradrag i 1989 for udgiften til køb af træer på roden. | |
Landsskatteretskendelser | ||
Fradragsretten efter LL § 8 K var ikke kun betinget af, at der var tinglyst fredskov. Det blev yderligere anset for en betingelse, at der efter en konkret vurdering var tale om erhvervsmæssig virksomhed. Det fredskovpligtige areal var kun på 3,8 hektar, hvilket var væsentligt mindre end de 10 hektar, der som hovedregel var minimumsstørrelsen for pålæg af fredskovpligt. Endvidere var der tale om ikke ubetydelige underskud skovens størrelse taget i betragtning, og det kunne bl.a. derfor ikke anses for sandsynligt, at ejendommen - efter driftsøkonomiske afskrivninger - havde udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at skovbruget kunne anses for erhvervsmæssigt, og der kunne ikke foretages fradrag efter LL § 8 K eller SL § 6, stk. 1, litra a. | ||
TfS 1998, 92 LSR | Skatteyderen havde arvet halvdelen af et grundareal på 20 tdr. land i Norge. Arealet var hovedsageligt beplantet med skov, men der havde aldrig været drevet erhvervsmæssig skovdrift på grunden. Skatteyderen solgte grunden efter at have opnået udstykningstilladelse. Skatteyderen fældede træerne, fordi grunden skulle leveres til køberen i ryddet stand. Indtægten ved salget af det skovede træ var skattefri efter SL § 5, litra a. | |
LSRM 1984, 2 LSR | Et gods havde fratrukket udgiften til skovkort, dvs. dyrknings- og fældningsplaner, med 144.840 kr. Skatterådet havde alene godkendt udgiften afskrevet over 15 år. Rådet havde henvist til oplysninger om, at private skovejere ajourfører deres skovkort hvert tiende år, medens Statsskovvæsenet alene får bevilling til at ajourføre kortene hvert femtende år. Som begrundelse for, at udgiften måtte anses for fradragsberettiget straks, henviste godsets advokat til reglerne i LL § 8 B, stk. 1. Hverken i ordlyden af LL § 8 B eller i motiverne til bestemmelsen fandt Landsskatteretten grundlag for at anse udgiften til skovkort for at være fradragsberettiget efter den nævnte bestemmelse, der omhandler udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Derimod fandt retten, at udgiften til skovkort passende kunne afskrives over en periode af 10 år, dvs. med 10 pct. pro anno. | |
SKAT | ||
TfS 1986, 22 SKD | Skovejeres beholdninger af opskovet træ kan i overensstemmelse med varelagerloven opgøres til de direkte fremstillingsomkostninger, dvs. udgifter til løn, til skovning, opmåling og transport ud til bilfast vej. |