Dette afsnit handler om renter, der beskattes i takt med de forfalder til betaling.
Afsnittet indeholder:
Renteindtægter skal som hovedregel medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling (forfaldsprincippet). Dette gælder, uanset om renteindtægterne følger af en negativ eller positiv rente.
Påløbne renter af et erstatningsbeløb blev anset for forfaldne på tidspunktet for den endelige retserhvervelse af såvel erstatningen som rentekravet. Rentebeløbet skulle beskattes på forfaldstidspunktet efter SL § 4 og princippet i LL § 5, stk. 1. Da der havde været tvist om eksistensen af erstatningskravet, var der ikke hjemme til at periodisere renteindtægten (nu LL § 5, stk. 6). Se TfS 1997, 11 LSR.
Se også
Renter af bank- og sparekassekonti skal medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor de tilskrives og dermed er forfaldne til betaling. Det afgørende er, hvornår der er tilskrivningstermin, medens selve rentetilskrivningen (bogføring af de optjente renter) er uden betydning. Beskatningen sker uanset om renterne hæves.
Se også afsnit C.A.11.2.1 under "Godtgørelse for at hæve bankindestående før tid."
Renter af obligationer medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor de forfalder.
Der er en række lovhjemlede undtagelser til princippet om, at renter beskattes i takt med de forfalder til betaling.
Undtagelserne omfatter:
Se om disse undtagelser i afsnit C.A.11.1.3.2 om renter, der ikke beskattes i takt med de forfalder.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | |
Landsretsdomme | |||
Selv om en fond var omfattet af regler om fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter, kunne beskatning af nogle renteindtægter ikke henføres til beskatning forud for det tidspunkt, hvor fonden havde erhvervet retten til dem i henhold til myndighedsafgørelser herom. Uanset at skatteyder skulle periodisere renter, kunne en renteindtægt ikke beskattes før der var erhvervet endelig ret.. | |||
Landsskatteretskendelser | |||
TfS 1997, 11 LSR | En erstatning for fejlbehandling i forbindelse med en fødsel i 1987 på et hospital kunne først endeligt gøres op i 1992. Påløbne renter ansås herefter for forfaldne på dette tidspunkt, som var tidspunktet for den endelige retserhvervelse for både erstatningen og rentekravet, og hele rentebeløbet blev efter forfaldsprincippet beskattet i 1992. Da der havde været tvist om eksistensen af erstatningskravet, var der ikke hjemme til at periodisere renteindtægten (nu LL § 5, stk. 6). Renter skulle medregnes i det indkomstår, hvor de forfaldt til betaling. | Forfaldsprincippet | |
SKAT | |||
TfS 1985, 128 SKD | Bagudforfaldne renter af indlånscertifikater i pengeinstitutter skulle periodiseres, når bagudbetalingen vedrørte en periode på over 12 månede. |