Dokumentets metadata

Skattepligt til Danmark - ægtefælles bopæl - bindende svar (SKM2011.300.SR)

A var bosiddende i Grønland, men hans ægtefælle ville flytte til deres sommerhus i Danmark. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, hvori der blev taget stilling til, om A blev fuldt skattepligtig til Danmark i fire forskellige situationer, herunder i forbindelse med arbejde her i landet og besvarelse af telefoner og mails m.v.

Klagen vedrører et bindende svar, idet der er stillet følgende spørgsmål:

1) Kan SKAT bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis SH opholder sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode eller uafbrudt 3 måneder? Der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold under spørgsmål 1.

2) Hvis spørgsmål l forudsætningsvist besvares med et ja; kan SKAT bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis SH opholder sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode og under uafbrudt 3 måneder, samtidig med at han udfører arbejde i Danmark af det beskrevne omfang? Der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold under spørgsmål 2.

3) Hvis spørgsmål 2 forudsætningsvist besvares med et ja; kan SKAT bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis SH opholder sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode og under uafbrudt 3 måneder, samtidig med at han udfører arbejde i Danmark af det beskrevne omfang? Der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold under spørgsmål 3.

4) Hvis spørgsmål 3 forudsætningsvist besvares med et ja; kan SKAT bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis SH opholder sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode og under uafbrudt 3 måneder, samtidig med at han udfører arbejde i Danmark? Der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold under spørgsmål 4.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet har besvaret spørgsmål 1 med "Ja", spørgsmål 2 med "Nej, se dog indstilling og begrundelse" og spørgsmål 3 og 4 med "Nej".

Klagen til Landsskatteretten vedrører alene besvarelsen af spørgsmål 2, 3 og 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landskatteretten stadfæster Skatterådets svar på spørgsmål 2, 3 og 4.

Sagens oplysninger

I anmodningen om bindende svar er oplyst følgende:

Klageren bor i øjeblikket i Grønland sammen med sin ægtefælle. De har (med en enkelt pause) boet i Grønland siden 1990, uafbrudt siden 1999. Klageren og hans ægtefælle har 4 børn, som alle bor i Danmark. Børnene er henholdsvis 26, 28, 39 og 41 år. Alle med fast bopæl og tilhørshold i Danmark.

Klageren og hans ægtefælle ejer to ejendomme i Danmark. Et almindeligt parcelhus, som er udlejet, og et sommerhus. Sommerhuset benyttes i forbindelse med kortere ferieophold.

Både klageren og hans ægtefælle er registrerede som begrænset skattepligtige til Danmark.

Klagerens ægtefælle vil nu flytte til Danmark, mens klageren bliver boende i Grønland. Ægtefællen flytter ind i sommerhuset. Grunden til, at ægtefællen flytter til Danmark, er, at hun så småt vil til at forberede den tredje alder samt komme tættere på børnebørnene.

Klageren ejer to selskaber i Grønland, og han er aktiv i driften af disse selskaber. Han er ejer og direktør i selskabet G1 A/S og selskabet G2 A/S. Varetagelsen af driften i de to selskaber tager stort set al klagerens vågne tid (han har ikke en 37 timers arbejdsuge). Driften er udelukkende rettet mod Grønland, og klagerens tilstedeværelse i Grønland er afgørende for driften. Selskaberne har ingen aktiviteter i Danmark.

Klageren har gennem en årrække arbejdet for en række foreninger, udvalg og bestyrelser i Grønland. Han er formand for foreningen H1 og sidder i den forbindelse i bestyrelsen i selskabet H2.

Den påtænkte disposition:

Klagerens ægtefælle flytter til Danmark. Klageren bliver boende i Grønland, hvorfra han fortsat vil arbejde og varetage sine erhvervsmæssige interesser.

Ægtefællen vil fra tid til anden besøge klageren i Grønland, og klageren vil omvendt besøge ægtefællen i Danmark. Når klageren er i Danmark, bor han i sommerhuset sammen med ægtefællen, og når ægtefællen i er Grønland, bor hun sammen med klageren på hans bopæl adressen Y1.

Når klageren er i Danmark for at besøge ægtefællen, vil han holde ferie og fri. Mens klageren holder ferie og lignende i Danmark, vil han i muligt omfang passe sine forpligtelser i Grønland. Omfanget af denne varetagelse af rent grønlandske forpligtelser vil blive afpasset, således at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 7, stk. 1, herunder den praksis der har dannet sig.

Det skal understreges, at indretning af adfærd og opholdsmønster, således at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, skal anses for et fuldstændigt legitimt hensyn at varetage.

Vedrørende spørgsmål 1

Klageren vil kun holde ferie og lignende i Danmark, og han vil til enhver tid opholde sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode og under en periode på uafbrudt 3 måneder. Klageren vil ikke udføre arbejde i Danmark.

Vedrørende spørgsmål 2

Klageren vil holde ferie i Danmark, og han vil til enhver tid opholde sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode og under en periode på uafbrudt 3 måneder.

Det væsentligste formål med opholdet i Danmark vil være ferie eller lignende.

Klageren er travlt beskæftiget i Grønland med sit arbejde. Det betyder, at det ikke kan afvises, at han under sine ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på telefoner, svare på mails m.v. Der vil dog i sin helhed være tale om lettere arbejde af sporadisk og ikke planlagt omfang. Det er endvidere centralt at fastslå, at det ikke er nødvendigt for klageren at være i Danmark for at udføre arbejdet, dvs. at arbejdet lige så vel kunne have været udført på Grønland eller i et andet land. Dette er et centralt forhold set i relation til den praksis, der findes på området.

Det arbejde, som klageren vil udføre, mens han er i Danmark, kan sammenlignes med det arbejde, som enhver travl "forretningsmand/-kvinde" kunne blive udsat for at skulle forholde sig til under en charterferie på Mallorca eller en skiferie i alperne.

Vedrørende spørgsmål 3

Præcis samme forudsætninger som under spørgsmål 2. Dog vil klageren udføre lidt mere arbejde end det, der er beskrevet under spørgsmål 2.

Det ekstra arbejde, som klageren vil udføre i Danmark, vil bestå i, at han en gang imellem kan tage op til en hel arbejdsdag i Danmark. Dette vil kun ske, når pludseligt opståede presserende opgaver gør, at han må afsætte mere tid til sådanne pressende opgaver, brandslukning og lignende. Dette skal ses som et alternativ til at tage hjem til Grønland og dermed afslutte ferien i Danmark før tid.

Da der ikke er tale om planlagt arbejde, er det svært at forudsige, hvor mange dage der årligt bliver tale om. Med baggrund i retspraksis sættes antallet til maksimalt 14 dage.

Dette arbejde udføres fra ægtefællens bopæl i Danmark, eller fra en café eller lignende. Der er ikke behov for særlige indretninger for at udføre arbejdet, blot en PC og en telefon samt adgang til internettet.

Det er også i denne relation centralt at fastslå, at det ikke er nødvendigt for klageren at være i Danmark for at udføre arbejdet, dvs. at arbejdet lige så vel kunne have været udført i Grønland eller et andet land.

Vedrørende spørgsmål 4

Præcis samme forudsætninger som under spørgsmål 3. Dog vil klageren udføre arbejde i Danmark i 25 dage i stedet for 14 dage.

Klagerens argumentation i anmodningen om bindende svar

På det tidspunkt, hvor klagerens ægtefælle flytter til Danmark, får klageren en dansk bolig til sin rådighed ("bopæl"), jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det følger dog af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at der først indtræder fuld dansk skattepligt, hvis klageren "tager ophold her i landet". Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Spørgsmål 1

Et uafbrudt ophold i Danmark, der varer mere end tre måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, er ifølge praksis ikke et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Ved beregning af opholdets varighed medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

Disse opholdsgrænser betragtes som maksimum for ophold, uden at der indtræder fuld skattepligt på baggrund af den danske bolig, der står til rådighed. Disse maksimumsophold accepteres som udgangspunkt, når opholdet i Danmark har et (overvejende) feriemæssigt præg og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Hvis klageren begrænser sine ophold i Danmark til det beskrevne, og hvis opholdene i Danmark kun har karakter af ferie og lignende, indtræder der ifølge fast praksis ikke fuld skattepligt til Danmark, jf. herved TfS 1992, 388 LSR. I denne sag afgjorde Landsskatteretten, at der ikke ville indtræde fuld dansk skattepligt under disse forhold: Personen havde boet i udlandet siden 1978. Personen havde købt en dansk helårsbolig. Personens ægtefælle ville tage permanent ophold i den danske bolig. Personen ville opholde sig i Danmark i mindre end 180 dage inden for en 12-måneders periode og mindre end tre måneder i sammenhæng. Personen ville fortsætte med at arbejde i udlandet. Landsskatteretten lagde vægt på, at personen havde bopæl og en relativ fast tilknytning til det andet land, og at personen arbejdede i det andet land og ikke udførte arbejde under opholdene i Danmark.

Spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2

Hvis klageren ud over at holde ferie mv. også besvarer telefoner og mails, mens han er i Danmark, skal det vurderes, om opholdet har det fornødne feriemæssige præg.

Hvis klageren opholder sig i Danmark, fordi han også skal varetage et indtægtsgivende erhverv, kan den fulde skattepligt indtræde fra den første dag, da opholdet dermed ikke kun har karakter af "ferie eller lignende", og da han har en dansk bolig til rådighed.

Der er ikke fastsat objektive grænser for, i hvor mange dage der kan "varetages erhvervsmæssige interesser" i Danmark, før der indtræder fuld skattepligt. Der kan dog udledes nogle retningslinjer af praksis.

I SKM2002.252.LR afgjorde Ligningsrådet, at der ikke ville indtræde fuld dansk skattepligt under disse forhold: Personen havde en dansk bolig til rådighed, men havde endnu ikke taget ophold i Danmark. Personens ophold i Danmark var primært i feriemæssig sammenhæng. Personen ville opholde sig i Danmark i mindre end 180 dage inden for en 12-måneders periode og mindre end tre måneder i sammenhæng. Personen ville arbejde i Danmark i 14 dage om året for en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med forberedelse af undervisningsmateriale. Det skal understreges, at det ikke var nødvendigt for personen at være i Danmark for at udføre arbejdet, dvs. at arbejdet lige så vel kunne have været udført i et andet land. Der blev lagt vægt på, at det arbejde, der skulle udføres i Danmark, udgjorde en lille del af hovedbeskæftigelsen, at personen havde bopæl og anden tilknytning til et andet land end Danmark, og at personen som regel opholdt sig i det andet land.

Den samme begrundelse kan benyttes i klagerens tilfælde, således at spørgsmål 2 skal besvares med et "ja".

For god ordens skyld bemærkes, at Ligningsrådet i SKM2002.252.LR afgjorde, at der ville indtræde fuld dansk skattepligt under disse forhold: Samme forudsætninger som ovenfor, bortset fra at personen ville arbejde ca. én måned om året (om sommeren) for en dansk arbejdsgiver som sygeplejerske på et dansk sygehus. Der blev lagt vægt på, at arbejdet forudsatte, at personen mødte op på arbejdspladsen/sygehuset i ca. én måned om året. Dermed var opholdet i Danmark nødvendiggjort af et regelmæssigt indtægtsgivende erhverv, selv om arbejdet kun skulle udføres om sommeren. Der blev også lagt vægt på omfanget af arbejdet.

Karakteren af dette arbejde adskiller sig fundamentalt fra det arbejde, som klageren skal udføre i Danmark, og denne del af SKM2002.252.LR kan derfor ikke bruges som baggrund for at afgøre denne sag. Klagerens arbejde har på ingen måde en geografisk eller kommerciel tilknytning til Danmark. At klageren eventuelt skal arbejde i Danmark skyldes udelukkende et forsøg på at indrette sig hensigtsmæssigt på at varetage pludseligt opståede opgaver fra Grønland.

Spørgsmål 3

Antallet af arbejdsdage i Danmark vil ikke overstige 14 årligt. Med baggrund i SKM2002.252.LR skal spørgsmål 3 derfor også besvares bekræftende.

For at illustrere det bagatelagtige omfang af det arbejde, der eventuelt skal udføres i Danmark, kan det oplyses, at klageren årligt har ca. 300 arbejdsdage, og at han ikke har en 7½-timers arbejdsdag, men ofte en 12-timers arbejdsdag. Det arbejde, der eventuelt skal udføres i Danmark, kan således opgøres til 4,7 % af klagerens samlede årlige arbejdsdage (14 dage/300 dage) og kun ca. 3 % af hans samlede årlige arbejdstimer (DK 14 dage x 7 timer = 98 timer / Grl. 300 dage x 10 timer = 3.000 timer).

Eksempler på arbejde i Danmark i kombination med ferie:

Ofte uplanlagte møder med leverandør (selskabet H3 og selskabet H4), når han alligevel er i Danmark.

Planlagte møder, hvor eneste arbejdsmæssige formål med rejsen er møde med selskabet H3 (leverandør til selskabet G1 A/S), møde med selskabet H4 (leverandør til selskabet G1 A/S), møder med danske organisationer og møder med selskabet H5.

Det bemærkes, at det beskrevne arbejde ikke tager et interesseudgangspunkt i aktiviteter i Danmark, men alene for aktiviteter i Grønland.

Spørgsmål 4

Antallet af arbejdsdage i Danmark vil ikke overstige 25 årligt. SKM2002.252.LR kan derfor også benyttes som grundlag for at besvare spørgsmål 4 bekræftende.

I SKM2002.252.LR var antallet af arbejdsdage i Danmark for den udenlandske arbejdsgiver angivet til 14. Det er ikke oplyst, om udfaldet kunne have været det samme med et højere antal arbejdsdage. Det afgørende i SKM2002.252.LR er dog, at det ikke var nødvendigt for personen at være i Danmark for at udføre arbejdet. Arbejdet kunne lige så vel have været udført i et andet land. I klagerens tilfælde er der endvidere tale om, at det arbejde, der udføres i Danmark, har tilfældighedernes karakter, og at der, sammenlignet med hvor hovedbeskæftigelsen udføres, er tale om et beskedent antal dage. Udregnet i procent udgør den danske del således kun 3-5 % af et helt årsværk. For klageren er arbejdet ikke planlagt i modsætning til SKM2002.252.LR , hvor personen planlagde at arbejde i Danmark i 14 dage. Denne fuldstændige mangel på relevant sammenhæng mellem Danmark som land og det arbejde, der udføres i Danmark, skal tillægges betydning, når det vurderes, om der er tale om regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Det beskrevne arbejde, der udføres af klageren i Danmark, kan i sagens natur ikke karakteriseres som "regelmæssigt".

Samtidig skal det fastslås, at adskillelsen mellem klageren og hans ægtefælle er et udslag af et positivt valg af livsform. Uanset at ægtefællen bor i Danmark, så er det på trods heraf alligevel Grønland, som skal betragtes som klagerens primære land. Der ligger derfor ikke nogen underliggende hensigt om, at klageren inden for en overskuelig fremtid skal flytte til Danmark. Til underbygning heraf kan det oplyses, at klageren har boet i Grønland i godt 18 år, gennem de seneste 20 år således: periode 1 fra april 1990 til april 1997 og periode 2 fra december 1998 til dato, og at hans venner og netværk i alt overvejende omfang befinder sig i Grønland. Klagerens livsværk (hans virksomheder) og hans forretningsforbindelser befinder sig endvidere i Grønland. Dette underbygger vægtningen mellem de to lande - Grønland vs. Danmark Det er naturligt, at der forholdsvis hurtigt opstår et "tab" af netværk og bekendtskaber og på sigt også sker en udvanding af venskaberne fra Danmark, når man totalt flytter fokus, og det sker i så mange år. Modsætningsvis er der opbygget et meget stort og meget tæt netværk i Grønland, bekendtskaber og venskabskreds.

Som direktør og ejer af selskabet G1 A/S og gennem rollen som formand for foreningen H1 er der opbygget et stort og tæt netværk til stort set alle virksomheder i Grønland.

Klagerens berøringsflade er derudover:

• Udvalget X1 (formand)
• Skatterådet (rådsmedlem)
• Skolen X2 bestyrelse (bestyrelsesmedlem)
• Selskabet H2 A/S bestyrelse (bestyrelsesmedlem)
• Institutionen X3 (formand)
• Foreningen X4
• Foreningen X5

Spørgsmål 4 skal derfor også besvares med et "ja".

Klagerens bemærkninger til Skatteministeriets indstilling til Skatterådet

Spørgsmål 1

Ingen bemærkninger

Spørgsmål 2

Grundlaget for spørgsmålet var, om der ville indtræde fuld dansk skattepligt, hvis klageren under sine ferieophold i Danmark ville udføre arbejde af sporadisk og ikke planlagt omfang.

På baggrund af det beskrevne omfang af arbejdet, har SKAT konkluderet, at det arbejde, der udføres i Danmark, kan karakteriseres som løbende, regelmæssig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, og at de erhvervsmæssige aktiviteter ikke kan betegnes som begrænsede.

Regelmæssig varetagelse af indtægtsgivende erhverv

Skatteministeriet indfortolker et arbejdsomfang og en regelmæssighed, som de præsenterede fakta under spørgsmål 2 slet ikke giver grundlag for. Skatteministeriet forudsætter, at klageren under sine ophold i Danmark vil fortsætte med at arbejde med samme intensitet, som når han opholder sig i Grønland. Det er ikke tilfældet.

Grundlaget for besvarelsen af spørgsmål 2 er, at "det ikke kan afvises, at han under sine ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på telefoner, svare på mails m.v. Der vil dog i sin helhed være tale om lettere arbejde af sporadisk og ikke planlagt omfang."

Samtidig med, at der er tale om ophold, hvor formålet er ferie eller lignende, så lægger det præsenterede potentielle arbejdsomfang netop op til, at der slet ikke eksisterer nogen form for regelmæssighed. Der er således ikke tale om "løbende, regelmæssig varetagelse af indtægtsgivende erhverv".

Klageren er rent faktisk i stand til at dosere omfanget af det arbejde, der udføres i Danmark. Det kan han f.eks. ved at planlægge inden afrejsen fra Grønland og ved at undlade at besvare sin telefon og sin mail (mails modtages også på telefonen).

Det arbejde, der kan forestilles at blive varetaget i Danmark, kan i princippet være absolut bagatelagtigt (f.eks. én telefonsamtale pr. år, pr. måned m.v.).

Det forekommer også rimeligt, at den form for "regelmæssighed", som er en forudsætning for den fulde skattepligts indtræden, har en vis form for forudsigelighed, og at der er udtryk for en regelmæssighed, der indtræffer som et udslag af den pågældendes egne valg og handlinger. Alternativt tømmes begrebet "regelmæssighed" i en vis grad for indhold.

Klagerens ophold i Danmark er deciderede ferieophold, men - som det er tilfældet når travle personer er på ferie - så kan han mod sin vilje blive forstyrret af en telefon eller en mail. Det vil sige, at klageren ved ankomsten til Danmark ikke ved, om der eventuelt kommer en telefon, som nødvendigvis må håndteres. I klagerens tilfælde kan det forekomme, at han slet ikke rører sin telefon eller sin mail under opholdet i Danmark.

Der er ikke tale om regelmæssighed, hvis klageren den ene uge besvarer en telefon, mens han er i Bonbonland med børnebørnene, og den anden uge besvarer en mail under en pause i Zoologisk Have.

Har det betydning, om arbejdet er knyttet til Danmark?

Skatteministeriet har anført, at det "(...) efter praksis ikke er afgørende om arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver", og at det ikke er afgørende, at "spørger, under sine ophold i Danmark, arbejder for 2 selskaber, som ikke er hjemmehørende i Danmark".

Af SKATs begrundelse i SKM2006.41.SR fremgår følgende: "Bestemmelsen om, at kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, der ikke medfører, at fuld skattepligt indtræder i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, omfatter ikke kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her."

Det, der udløser indtræden af fuld dansk skattepligt, er således ophold for at udføre arbejde i Danmark.

I SKM2006.41.SR blev der dermed konstateret fuld dansk skattepligt på baggrund af tjenesterejser til Danmark. Der var tale om deciderede planlagte tjenesterejser til Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver, og tilstedeværelsen i Danmark var nødvendiggjort netop af den erhvervsmæssige aktivitet (tjenesterejserne). I den sammenhæng er der ikke forskel på, om der er tale om en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver.

Omvendt bør det tillægges betydning, om tilstedeværelsen/opholdet i Danmark er nødvendiggjort netop af arbejdet, eller om - som i klagerens tilfælde - den eneste sammenhæng mellem Danmark og det udførte arbejde er, at personen tilfældigvis er på ferie i Danmark, da arbejdet udføres/telefonen besvares.

Det er dermed vigtigt at sondre mellem, om det primære sigte med opholdet i Danmark er ferie, hvor der eventuelt besvares en telefon/en mail, eller arbejde, herunder tjenesterejse for en udenlandsk arbejdsgiver, hvor der eventuelt også varetages personlige/sociale interesser.

I klagerens tilfælde er der tale om ophold, der har karakter af ferie eller lignende, og hvor det i den kontekst kan komme på tale, at han skal besvare en telefon eller en mail.

En sproglig fortolkning af "kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her" resulterer ligeledes i, at sondringen bør tillægges betydning.

I SKM2002.252.LR konkluderede Ligningsrådet, at der ville indtræde fuld dansk skattepligt, hvis A under sin ferie i Danmark tog arbejde for en dansk arbejdsgiver. "Såfremt A en måned om året tager arbejde i Danmark, vil den erhvervsmæssige aktivitet efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse have et sådant omfang, at ophold i Danmark ikke kan siges udelukkende at være begrundet i ferie og lignende. Ved ansættelse i Danmark vil A have en forpligtelse til at møde på arbejdet i op til en måned, som ansættelsen kan vare. Opholdet i Danmark er således nødvendiggjort af et regelmæssigt indtægtsgivende erhverv. Det indstilles at svare ja til spørgsmål 3. A anses efter kildeskattelovens § 7 stk. 1, for at blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt A under sin ferie i Danmark tager arbejde en måned om sommeren for en dansk arbejdsgiver."

I klagerens tilfælde er der på ingen måde tale om, at "Opholdet i Danmark er således nødvendiggjort af et regelmæssigt indtægtsgivende erhverv." Klagerens ophold i Danmark er kun "nødvendiggjort" af ferie.

På grundlag af Ligningsvejledningen D.A.1.1.1. "Tilflytning" kan det også konkluderes, at der er grundlag for at tillægge det vægt, om opholdet i Danmark er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Klagerens ophold i Danmark er omvendt ikke nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv i Danmark. Han holder ferie hos sin ægtefælle og vil gerne have lov til, i lyset af dette primære/alt overvejende formål, at tage sin telefon, læse og eventuelt besvare en mail.

Perspektiver for visse persongrupper (herunder fremhævelse af en ikke offentliggjort sag)

Skatteministeriets tilgang til bedømmelsen af sagen virker en smule teoretisk. Den praktiske realitet af Skatteministeriets indstilling bliver, at der stort set uden undtagelse indtræder fuld skattepligt for alle erhvervsaktive, der har et ansvar, der rækker ud over en normal 37 timers arbejdsuge, når disse personer på tilsvarende vilkår som klageren opholder sig i Danmark, og hvor formålet med opholdet i Danmark er ferie eller lignende. Det forekommer utænkeligt for en sådan type person, at der kan afholdes ferie og gentagne forlængede weekender, uden at en sådan person kan blive nødt til at forholde sig til diverse telefonopkald og diverse mails, som vil medføre indtræden af fuld dansk skattepligt.

SKAT har i en tilsvarende, ikke offentliggjort sag afgjort, at der ikke indtræder fuld skattepligt på trods af, at der blev udført arbejde i Danmark i et vist begrænset omfang, og at der i et begrænset omfang var erhvervsmæssig aktivitet i Danmark. Klagerens sag har en række lighedspunkter med denne sag, om end klageren har færre personlige, familiære og personlige tilknytningsmomenter til Danmark. Klageren har ingen små børn, og han vil have langt færre opholdsdage i Danmark. Personen i den ikke offentliggjorte sag er nu direktør i selskabet H6 for Europa og Centralasien. Under sagens behandling hos SKAT kom det frem, at personen i den vurderede periode havde dage i Danmark, der havde haft erhvervsmæssigt præg. Det må anses for usandsynligt, at personen kan opretholde kombinationen af dels de mange danske opholdsdage og dels et ansvarsfuldt direktørjob, uden at han under sine ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på arbejdstelefoner og på arbejdsmails m.v. De sparsomme fakta fra den ikke offentliggjorte sag tegner trods alt et klart billede af en sag, der på afgørende områder er sammenlignelig med klagerens sag. På trods af dette afgjorde SKAT, at personen ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. En afgørelse der må forventes at være afstemt med gældende praksis.

Klageren bør have mindst de samme muligheder for, under sine ferieophold i Danmark, at kunne besvare sin telefon og sin mail i det omfang, der er forklaret under spørgsmål 2.

Der må være konsistens i den praksis, der danner sig på dette vigtige område.

Spørgsmål 3

Der er ikke tale om, at klageren rejser til Danmark med et planlagt møde som hovedformål. Hovedformålet med klagerens ophold i Danmark er ophold hos ægtefællen, og de beskrevne arbejdsrelaterede aktiviteter er aktiviteter, der følger i kølvandet på ferieopholdene.

Forudsætningen for spørgsmål 3 er således, at den arbejdsmæssige aktivitet udvides i forhold til spørgsmål 2, men at opholdene fortsat sker indenfor den kontekst, der hedder ferie eller lignende.

Som redegjort for under spørgsmål 2 bør det tillægges betydning, at det primære formål med opholdene i Danmark ikke er at arbejde, men at arbejdet er en biting.

I de sager, hvor der er konstateret fuld dansk skattepligt, er konklusionen bundet op på denne formulering fra ligningsvejledningen D.A.1.1.1: "Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet."

Uanset at klageren i sine ferier kan tage en hel arbejdsdag i Danmark, så er der fortsat tale om et ophold, hvis primære karakter er ferie eller lignende, og som passer ind i ligningsvejledningens definition.

Hvis der var tale om et ophold, hvis overvejende formål var at udføre arbejde, så var der tale om en situation, som er sammenlignelig med f.eks. SKM2009.813.LSR vedrørende 4 bestyrelsesmøder samt tilknyttede kurser og workshops m.v.

Klageren kan uden problemer håndtere de pågældende møder fra Grønland. Arbejdet er sekundært, og det bør tillægges betydning.

Spørgsmål 4

Se spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse

Ad spørgsmål 1

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold har et overvejende feriemæssigt præg og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende hverv.

Det er oplyst, at klagerens kone vil flytte til Danmark, og fra dette tidspunkt vil spørger råde over en bolig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1.

Det er oplyst, at klageren kun vil holde ferie og lignende i Danmark, og at han til enhver tid vil opholde sig i Danmark under 180 dage indenfor en 12-måneders periode og under en periode på uafbrudt 3 måneder. Han vil ikke udføre arbejde i Danmark.

Da klagerens ophold i Danmark udelukkende er begrundet i ferie eller lignende, og opholdet i Danmark uafbrudt er under 3 måneder eller 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, har klageren efter Skatterådets opfattelse ikke taget ophold i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Spørgsmål 1 er derfor besvaret med "ja".

Ad spørgsmål 2

Når en person råder over helårsbolig, indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. I praksis vil deltagelse i aktiviteter, der har en sådan karakter, at de udgør en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, medføre, at den pågældende har taget ophold.

Praksis er forholdsvis restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt må anses for uforeneligt med "ferie eller lignende". I praksis viser en række afgørelser, hvor lidt der skal til, før skattepligten indtræder. Som eksempler på afgørelser, der fører til skattepligt på grund af arbejde, kan nævnes SKM2002.252.LR , hvor skattepligten ville indtræde, hvis den pågældende i sin sommerferie tog arbejde hos en dansk arbejdsgiver af en måneds varighed, SKM2006.41.SR , hvor skattepligten indtræder ved første tjenesterejse og SKM2009.813.LSR , hvor skattepligten indtrådte som følge af deltagelse i 4 bestyrelsesmøder i et selskab.

Der er også afgørelser, der accepterer en vis form for erhvervsmæssig aktivitet, uden at det fører til indtræden af fuld skattepligt. I TfS1997,590 LSR ville en i udlandet bosat operasangerinde ikke blive fuldt skattepligtig som følge af et enkeltstående arrangement, uanset at den pågældende var ejer af en helårsbolig her i landet. I SKM2002.252.LR ville skattepligten ikke indtræde som følge af, at den pågældende under sit ferieophold Danmark i 14 dage ville udføre arbejdsmæssige opgaver i form af forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz.

Helt grundlæggende er for de 2 afgørelser, at det pågældende arbejde er meget minimalt og afgrænset i forhold til et konkret ophold. Det drejer sig i det ene tilfælde om afholdelse af en koncert i et år og i det andet om forberedelse af undervisning, medens den pågældende afholdt ferie i 14 dage i en andelsbolig i Danmark.

En sådan begrænset erhvervsmæssig aktivitet vil efter omstændighederne også foreligge i forbindelse med besvarelse af sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, der vedrører arbejde, og deltagelse i enkeltstående møder, uden at skattepligten indtræder af den grund, hvis formålet med opholdet her i landet er ferie eller lignende, herunder samvær med sin ægtefælle og sine børn. Besvarelse af sporadiske mails og telefonopkald i forbindelse med meget kortvarige ophold i Danmark vil således efter omstændighederne ikke indebære, at den pågældende tager ophold.

Det er oplyst, at klageren under sine ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på telefoner, mails m.v. Der vil dog i sin helhed være tale om lettere arbejde af sporadisk og ikke planlagt omfang.

Det er også oplyst, at klageren ejer to selskaber i Grønland, og at han er aktiv i driften af disse selskaber. Han er ejer og direktør i selskabet G1 A/S og selskabet G2 A/S. Varetagelsen af driften i de to selskaber tager stort set al klagerens vågne tid, og klageren har ikke en 37 timers arbejdsuge. Driften er udelukkende rettet mod Grønland, og klagerens tilstedeværelse i Grønland er afgørende for driften. Selskaberne har ingen aktiviteter i Danmark.

Klagerens repræsentant har understreget, at klagerens arbejde på ingen måde har en geografisk eller kommerciel tilknytning til Danmark. At klageren eventuelt skal arbejde i Danmark skyldes udelukkende et forsøg på at indrette sig hensigtsmæssigt på at varetage pludseligt opståede opgaver fra Grønland.

Skatterådet finder på baggrund af det oplyste, at de arbejdsrelaterede aktiviteter, som klageren vil foretage under sit ophold i Danmark, må betragtes som løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Det gælder også i det tilfælde, hvor klageren så vidt muligt vil forsøge at begrænse sit arbejde under sit ophold i Danmark.

Skatterådet finder derfor, at klagerens fulde skattepligt vil genindtræde på det tidspunkt, hvor han første gang under et ophold i Danmark med det beskrevne opholds- og arbejdsmønster udfører arbejde, idet han på dette tidspunkt har taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Som sagen er forelagt, vil klageren have mulighed for mere eller mindre arbejde her i landet inden for det, der normalt anses for arbejdstid, og det vil være et markant skred i praksis, hvis der åbnes op herfor. Det vil være uforeneligt med ordlyden i kildeskattelovens § 7, stk. 1, om at det kortvarige ophold skal have karakter af "ferie eller lignende".

Skatterådet har lagt vægt på, at klageren som ejer af og direktør i de to grønlandske selskaber under sit ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på telefoner, mails mv. Disse aktiviteter er en nødvendig del af klagerens ledelsesfunktioner.

Skatterådet har endvidere lagt vægt på, at klageren som ejer af og direktør i de to grønlandske selskaber har en meget central rolle i den løbende drift og ledelse af selskaberne. Det er således oplyst, at selskaberne er hans livsværk, og at varetagelsen af driften i de to selskaber tager stort set al hans vågne tid.

Skatterådet har endvidere lagt vægt på, at det vil være en jævnligt tilbagevendende aktivitet, at klageren besvarer telefonopkald og mails under sine ophold i Danmark.

På baggrund af det oplyste, finder Skatterådet det ikke sandsynliggjort, at klageren vil undlade at svare på telefoner eller mails, hvis der opstår en situation i et af hans to selskaber, som kræver en hurtig stillingtagen fra hans side.

Skatterådet er klar over, at klageren ikke vil arbejde med samme intensitet i Danmark, som når han er i Grønland. Men Skatterådet finder alligevel, at det i betragtning af den beskrevne helt centrale position, klageren indtager i de to selskaber, og i betragtning af, at arbejdsopgaverne kan opstå pludseligt og er af et ikke planlagt omfang, ikke i praksis vil være realistisk at dosere eller planlægge omfanget af det arbejde, der udføres i Danmark, så det holder sig indenfor det acceptable omfang. Skatterådet finder, at der ved "sporadisk og ikke planlagt arbejde" forstås arbejde, som opstår med jævne mellemrum, og som man ikke på forhånd kender omfanget og karakteren af.

Klagerens aktivitetsmønster adskiller sig derfor fra den beskrevne accepterede begrænsede erhvervsmæssige aktivitet.

I øvrigt er der ved afgørelsen lagt vægt på klagerens stærke tilknytning til landet.

Skatterådet er ikke bekendt med fortilfælde, hvor en direktør får et generelt tilsagn om at måtte arbejde her i landet i sporadisk og ikke planlagt omfang, uden at der indtræder ophold efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, med deraf følgende skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Men besvarelse af sporadiske mails og telefonopkald i forbindelse med meget kortvarige ophold i Danmark vil efter omstændighederne ikke indebære, at den pågældende tager ophold. Men ved ophold ud over weekender mv., hvor opholdets længde nødvendiggør, at den pågældende arbejder i Danmark, herunder besvarer telefonopkald og mails mv., så kan opholdet ikke længere kaldes ferie eller lignende. På denne måde finder Skatterådet, at opholdets længde også skal tillægges betydning. Der er tale om en samlet bedømmelse, hvor såvel opholdets længde som arbejdets karakter indgår. Bedømmelsen er endvidere den samme for lønmodtagere, herunder for ansatte direktører, som for selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatterådet henser til, at praksis på området kun under helt konkrete omstændigheder og i begrænset omfang tillader erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med ophold her i landet. Situationen i den af klagerens repræsentant påberåbte afgørelse SKM2002.252.LR , som vedrørte en lønmodtagers forberedelse af undervisning under sin ferie i Danmark, er efter Skatterådets opfattelse ikke sammenlignelig med nærværende sag, hvor klageren er ejer af og direktør i to selskaber, og hvor klageren indtager en meget central rolle i den løbende drift og ledelse af selskaberne.

Skatterådet henser endvidere til, at det efter praksis ikke er afgørende, om arbejdet udføres for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. I SKM2007.353.SR , hvor spørgeren havde en belgisk arbejdsgiver, fandt Skatterådet, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig, såfremt han begyndte at arbejde under sine ophold i Danmark. På samme måde finder Skatterådet ikke, at det er afgørende, at klageren, under sine ophold i Danmark, arbejder for 2 selskaber, som er hjemmehørende i Grønland.

Hverken arbejdet eller opholdet er i øvrigt tilstrækkeligt konkretiseret. Et "ja" til spørgsmål 2, vil derfor ikke være i overensstemmelse med den hidtidige restriktive praksis.

Skatterådet har i øvrigt ikke lagt vægt på den af repræsentanten påberåbte ikke-offentliggjorte afgørelse fra SKAT. Afgørelsen i nærværende sag er dog i overensstemmelse med gældende praksis.

Spørgsmål 2 er derfor besvaret med "nej, se dog indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 3

Klageren agter en gang imellem at tage op til en hel arbejdsdag i Danmark i tilfælde af presserende opgaver. Der vil maksimalt være tale om 14 dages arbejde om året. Der er tale om ofte uplanlagte møder med leverandører, når han alligevel er i Danmark. Der er endvidere tale om planlagte møder med leverandører mv.

Skatterådet finder, at de arbejdsrelaterede aktiviteter, klageren vil foretage i Danmark, må betragtes som løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, selv om formålet med rejsen til Danmark er at besøge familie, og selv om arbejde, møde m.v. kun er en biting. Der henvises til begrundelsen vedrørende spørgsmål 2.

Bestemmelsen om, at kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, der ikke medfører, at fuld skattepligt indtræder i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, omfatter ikke kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her.

Skatterådet finder derfor, at klagerens fulde skattepligt vil genindtræde på det tidspunkt, hvor han første gang under et ophold i Danmark med det beskrevne opholds- og arbejdsmønster udfører arbejde, idet han på dette tidspunkt har taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Spørgsmål 3 er derfor besvaret med "nej".

Ad spørgsmål 4

Her gælder samme forudsætninger som under spørgsmål 3, dog vil klageren udføre arbejde i Danmark i maksimalt 25 dage årligt i stedet for maksimalt 14 dage årligt.

Da klageren skal arbejde mere under sine ophold i Danmark end forudsat under spørgsmål 3, som er besvaret med "nej", er spørgsmål 4 også besvaret med "nej".

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skatterådets svar på spørgsmål 2, 3 og 4 ændres til "ja".

Spørgsmål 2

Det fremgår af Skatterådets afgørelse, at besvarelsen af spørgsmål 2 skyldes, at hverken omfanget af arbejdet eller omfanget af opholdet efter Skatterådets opfattelse er tilstrækkeligt konkretiseret, og at der ikke er sat et præcist loft over dels arbejdet, dels perioden, hvori klageren opholder sig her i landet.

Antallet af dage i Danmark

Anmodningen om bindende svar er ikke uden angivelse af, hvor mange dage klageren vil opholde sig i Danmark.

I forbindelse med sagens behandling i Skatterådet blev det oplyst, at det forventede antal dage i Danmark vil være langt lavere end 180 dage inden for en 12-måneders periode, idet klageren er nødt til at passe sit arbejde i Grønland mv., og at antallet af opholdsdage i Danmark vil være langt lavere end i en tilsvarende sag fra SKAT, hvor personen ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Sagen fra SKAT er ikke offentliggjort, men via pressen er det oplyst, at personen over for SKAT oplyste, at han havde op til 150 dage i Danmark, bestående af 33 weekender. Klageren vil ikke komme i nærheden af dette omfang.

Hvis det arbejde, som klageren vil udføre, mens han er på ferie/forlængede weekender i Danmark, udelukkende består i håndtering af sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, og hvis klageren oven i købet vil have langt færre opholdsdage i Danmark end personen i ovennævnte sag, så er både omfanget af opholdet og omfanget af arbejdet så tilstrækkeligt konkretiseret, at spørgsmål 2 kan besvares uden betingelser.

Omfanget af det arbejde som udføres i Danmark

Forudsætningen i spørgsmål 2 er, at klageren tager til Danmark udelukkende for at holde ferie/weekend og ikke for at arbejde. Det giver derfor ikke mening, hvis klageren præcist skal redegøre for karakteren af det arbejde, som kan komme på tale, mens han er i Danmark. Et forsøg på en 100 % præcis angivelse heraf vil tage enhver realisme ud af spørgsmålet.

I anmodningen om bindende svar er der dog givet følgende karakteristik af det arbejde, som klageren under spørgsmål 2 potentielt vil udføre under ferier og weekender i Danmark:

Klageren er travlt beskæftiget i Grønland med sit arbejde. Det betyder, at det ikke kan afvises, at han under sine ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på telefoner, svare på mails mv. Der vil dog i sin helhed være tale om lettere arbejde af sporadisk og ikke planlagt omfang.

Det arbejde, der kunne forestilles udført i Danmark, er sammenligneligt med det arbejde, som enhver travl "forretningsmand/-kvinde" kunne blive udsat for at skulle forholde sig til under en charter-ferie på Mallorca eller en skiferie i alperne.

Heri ligger en "rund" beskrivelse af aktiviteten i Danmark, men der ligger samtidig en meget klar oplysning om, at det, som klageren vil foretage sig, mens han er i Danmark, er at holde ferie og lignende, og at det arbejdsmæssige islæt, som eventuelt kan opstå under ferien, vil have et bagatelagtigt omfang. Der er således tale om såvel en præcis afgrænsning af arbejdsomfanget som en tilstrækkelig præcis negativ afgrænsning over for det arbejdsomfang, som ikke er tilladt, dvs. arbejde der kan karakteriseres som "regelmæssig personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv".

Der vil f.eks. ikke blive tale om, at arbejdet vil tage et sådant omfang, at der pludselig bliver tale om deciderede normale arbejdsdage i Danmark, som der er tale om i spørgsmål 3 og 4. Hvis der er pludseligt opståede opgaver, som kræver mere indsats, end der kan ligge inden for begrebet sporadisk besvarelse af telefonopkald, e-mails og sms'er, vil klageren enten afbryde ferien i Danmark og tage tilbage til Grønland, overdrage til andre eller udskyde arbejdet. Heri ligger der en forskel over for spørgsmål 3 og 4, hvor der spørges om deciderede arbejdsdage i Danmark. Der er i øvrigt andre ansatte i klagerens virksomhed, som tager over, når klageren er på ferie/weekend.

Der er indbygget en naturlig rangfølge mellem de 4 spørgsmål, der er stillet i anmodningen om bindende svar. Det arbejde, som potentielt vil blive udført i henhold til spørgsmål 2's forudsætninger, vil derfor ikke overstige det arbejdsomfang, der er angivet under spørgsmål 3 og 4. Det er først under spørgsmål 3 og 4, at der kan blive tale om deciderede arbejdsdage i Danmark, hvor klagerens travle hverdag vil præge opholdene i Danmark, og hvor klageren søger at indrette sine ophold i Danmark efter, at han har travlt.

Det arbejde, der kan blive tale om under spørgsmål 2, er udelukkende at besvare sporadiske telefoner, e-mails og sms'er. Dette arbejde svarer til det arbejde, som andre erhvervsaktive har mulighed for at udføre, mens de er på ferie i Danmark, uden at der indtræder fuld skattepligt. Det vil sige, at der under en ferie er mulighed for at holde telefonen mv. åben og besvare sporadiske telefoner, e-mails og sms'er, der vedrører arbejde.

Klageren skal som ejer og direktør ikke bedømmes hårdere end f.eks. en ansat CEO, direktør, leder eller lignende, som ifølge Skatteministeriets egne anvisninger gerne må besvare sporadiske telefoner, e-mails og sms´er, der vedrører arbejde, og deltage i enkeltstående møder.

Der er således ikke forskel mellem det arbejdsomfang, som klageren vil have i henhold til spørgsmål 2, og det arbejdsomfang, som efter Skatteministeriets egen anvisning er tilladt, uden at der indtræder fuld skattepligt. Der er fra klagerens side heller ikke tiltænkt nogen forskel. Skatteministeriet og Skatterådet har i øvrigt overfortolket beskrivelsen af arbejdsomfanget i anmodningen om bindende svar.

Såvel omfanget af arbejdet som omfanget af opholdet er således beskrevet så præcist, at spørgsmål 2 kan besvares bekræftende.

Supplerende informationer til besvarelse af spørgsmål 2

Spørgsmål 2 er formuleret således:

"Hvis spørgsmål 1 forudsætningsvist besvares med et ja; kan SKAT bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis SH opholder sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode og under uafbrudt 3 måneder samtidig med, at han udfører arbejde i Danmark af det beskrevne omfang?"

Som det blev oplyst over for Skatterådet, vil klagerens ophold i Danmark være langt under det omfang, som personen i SKATs ikke offentliggjorte sag havde i Danmark. Landsskatteretten bedes derfor besvare spørgsmålet ud fra følgende retningsliner (antallet af dage er inkl. brudte dage):

A) 40 ferie/fridage

B) 60 ferie/fridage

C) 80 ferie/fridage

D) 100 ferie/fridage

På grund af den lange rejse mellem Danmark og Grønland vil det typisk være mest relevant med mindst en uges ophold i Danmark ad gangen. Sommerferien kan vare helt op til 4 uger.

I alle scenarier er der tale om færre dage end i SKATs ikke offentliggjorte afgørelse. Alle dage er feriedage, og det arbejde, som kan komme på tale, begrænser sig til at være besvarelse af sporadiske telefonopkald, e-mails og sms'er.

Karakteren af det arbejde, som eventuelt udføres under ferien, er identisk i alle situationer (A til D). Landsskatteretten skal derfor tage udgangspunkt i, at der ikke udføres mere arbejde i Danmark, blot fordi klageren har flere feriedage i Danmark, ligesom der under spørgsmål 2 heller ikke bliver tale om deciderede arbejdsdage i Danmark. Hvis der under en ferie i Danmark skulle opstå et pludseligt behov for, at klageren skal foretage sig andet end besvarelse af sporadiske telefonopkald, e-mails og sms'er, der vedrører arbejde, så vil han tage tilbage til Grønland.

Skatteministeriet mener tilsyneladende, at ophold ud over weekender mv. automatisk betyder, at den pågældende person nødvendigvis må udføre arbejde. Dette er ikke korrekt. Det afgørende må være karakteren af opholdet i Danmark. Hvis der reelt er tale om ferie eller en forlænget weekend, hvor der holdes fri, så bør SKATs vurdering tage udgangspunkt i, at der er tale om ferie/at holde fri og ikke at indfortolke, at der udføres arbejde, blot fordi en fridag falder på en hverdag. Landsskatteretten bedes bedømme sagen på dette grundlag.

Det bemærkes, at disse supplerende retningslinjer ligger inden for rammerne af de oplysninger om arbejdsomfang, som allerede er givet til Skatterådet. Der er derfor ikke tale om en "udvidelse" af spørgsmålet.

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 3 og 4

I forventning om, at Landsskatteretten svarer bekræftende på spørgsmål 2, bedes Landsskatteretten også revurdere spørgsmål 3 og 4.

Ligesom under spørgsmål 2 skal Landsskatteretten lægge til grund, at klageren er på ferie i Danmark, at det under ferien kan komme på tale at besvare sporadiske telefoner, e-mails og sms'er, der vedrører arbejde, at klagerens centrale rolle i sin virksomhed ikke adskiller sig fra f.eks. en CEO eller en direktør og bør derfor ikke benyttes som grundlag for at overdrive det arbejde, som kan komme på tale, og at det arbejde, som klageren har spurgt til under spørgsmål 2, svarer til det arbejde, som andre erhvervsaktive har mulighed for at udføre, mens de er på ferie i Danmark, uden at der indtræder fuld skattepligt. Det vil sige, at der under en ferie er mulighed for at holde telefonen mv. åben og besvare sporadiske telefoner, e-mails og sms'er, der vedrører arbejde. Klageren skal ikke bedømmes hårdere end andre direktører og ledere.

Antallet af feriedage vil svare til det antal, der er angivet under spørgsmål 2. Herudover vil klageren have 14 arbejdsdage under spørgsmål 3 og 25 arbejdsdage under spørgsmål 4.

Der er i øvrigt henvist til argumenterne angivet i anmodningen om bindende svar.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til lovens § 1, nr. 1, først, når der tages ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det er oplyst, at klagerens ægtefælle påtænker at flytte til Danmark, og at hun i den forbindelse bliver fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Det er endvidere oplyst, at klageren bliver boende i Grønland, og at han påtænker at opholde sig i Danmark under 180 dage inden for en 12-måneders periode og under uafbrudt 3 måneder.

Det er vedrørende spørgsmål 2 oplyst, at klageren under ophold i Danmark vil udføre arbejde ved at besvare telefonopkald og svare på mails m.v. i det under spørgsmål 2 beskrevne omfang.

Således som spørgsmål 2 i anmodningen om bindende svar er stillet, finder Landsskatteretten, at det arbejde, som klageren i det beskrevne omfang og indenfor de beskrevne tidsmæssige rammer påtænker at udføre i Danmark, ikke kan anses for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, men må karakteriseres som regelmæssig, løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatterådets bindende svar på spørgsmål 2.

Det bemærkes herved, at Landsskatteretten alene afgør sager om bindende svar vedrørende påtænkte dispositioner på det grundlag, der forelå, da henholdsvis SKAT eller Skatterådet traf afgørelse, og at Landsskatteretten derfor ikke kan tage nye påstande og anbringender under påkendelse. Landsskatteretten har derfor ikke taget stilling de nye supplerende retningslinier om antallet af opholdsdage i Danmark, der er angivet under 4 forskellige scenarier.

Det er vedrørende spørgsmål 3 og spørgsmål 4 oplyst, at klageren under ophold i Danmark vil udføre arbejde ved at besvare telefonopkald og svare på mails m.v. af det under spørgsmål 2 beskrevne omfang, og at han herudover vil have henholdsvis 14 arbejdsdage og 25 arbejdsdage i Danmark årligt.

Det er Landsskatterettens vurdering, at de ophold her i landet, hvor klageren vil have i alt henholdsvis 14 arbejdsdage og 25 arbejdsdage i Danmark årligt, ikke kan anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, og at arbejdsdagene under de oplyste omstændigheder vil have en sådan karakter, at de udgør en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Herefter, og da klageren under spørgsmål 3 og spørgsmål 4 skal arbejde mere under sine ophold i Danmark end forudsat under spørgsmål 2, som er besvaret med "nej", stadfæster Landsskatteretten også Skatterådets svar på spørgsmål 3 og spørgsmål 4.