Dokumentets metadata

Skattefri virksomhedsomdannelse - overdragelse - landbrugsvirksomhed - aftaletidspunkt

Hovedanpartshaveren ønskede sin personligt ejede virksomhed, der bestod i at eje og drive en landbrugsejendom, omdannet skattefrit efter virksomhedsomdannelsesloven. Da hovedanpartshaveren imidlertid havde indgået aftale med tredjemand om afståelse af landbrugsejendommen forud for omdannelsestidspunktet og derfor ikke længere ejede ejendommen - og dermed virksomheden - på dette tidspunkt, fandt virksomhedsomdannelsesloven allerede af den grund ikke anvendelse. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

H1 ApS
(advokat Bodil Bach)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Clara Trolle)

Afsagt af landsdommerne

V. Kahr Rasmussen (kst.), Torben Geneser og Ida Skouvig

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 7. juli 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3-399/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 ApS, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Ved brev af 12. marts 2007 vedrørende salg af ...1 sendte advokat NL genpart af nyt skødeudkast til A. Advokaten anførte i brevet, at

"...

beholdninger, der forefindes på ejendommen den 26. marts kl. 12.00 tilfalder køberen.

..."

Advokat NL sendte ligeledes ved et brev af 12. marts 2007 det nye skødeudkast til IT. Det anføres i brevet, at købesummens fordeling er ændret i skødets § 5, således at jorderne sættes til 7,5 mio. kr., og udbygningerne sættes tilsvarende ned til 4 mio. kr.

Ifølge en udskrift fra Det Centrale Person Register fraflyttede A ejendommen den 17. marts 2007.

Det fremgår af § 1 i det endelige skøde, at

"...

Beholdning af hø, halm og andet, der måtte forefindes pr. 26. marts 2007 medfølger i handlen.

..."

Det fremgår af § 2 i skødet, at overtagelsesdagen er fastsat til den 1. april 2007, og at køber er berettiget til at foretage faktisk overtagelse af ejendommen pr. 26. marts 2007. Ifølge § 5 i skødet var købesummen blandt andet fordelt med 7,5 mio. kr. til jorder og 4 mio. kr. til udbygninger.

Forklaringer

A, NJ og IT har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende blandt andet forklaret, at han og IT kendte hinanden rigtig godt. De talte kun i telefon sammen om ITs køb af ejendommen, og IT kørte selv ud at kigge på ejendommen. Advokaten og revisoren skulle arbejde videre med det. Han og IT har talt om prisen, men ikke fordelingen af købesummen eller deponeringen af den. De har heller ikke talt om moms eller støtteordninger. Han havde ikke selv boet på ejendommen i 15 måneder efter overfaldet. Hvis der ikke var opnået enighed om vilkårene, var det ikke blevet til noget, og så måtte IT flytte ud og have pengene retur. Der var tilsået, da IT flyttede ind, og der var ikke noget, der skulle gøres. I processen med udarbejdelse af skøde skulle der "laves om på fordelingen af tingene". Han havde et møde omkring den 8.-10. april 2007 med revisor NJ om fordelingen af købesummen. Revisor sagde, at det var, som det skulle være, og at han ikke skulle gå så højt op i det, når det kom ind i et selskab. Det var hans indtryk, at IT havde været med til at udarbejde fordelingen. NJ havde fundet ud af, at advokat TS skulle foretage den videre ekspedition af sagen i stedet for advokat NL. Han har aldrig mødt revisor IJ, men de har talt i telefon sammen 1-2 gange. Han opfattede det således, at NJ var nødt til at støtte sig til IJ, som havde siddet i SKAT i 15 år. De var enige om det meste, da IT flyttede ind den 26. marts 2007, men der manglede nogle detaljer. Han husker det ikke sådan, at det var svært at blive enig med IT om vilkårene for handelen, men han syntes, at "de andre" gjorde det besværligt. Han havde en forventning om, at det ville blive til noget, da IT flyttede ind. Han må have set det skødeudkast, advokat NL sendte ham ved brevet af 12. marts 2007. Hvis dette udkast er blevet lavet om, må der ligge nogle papirer på det, og så må han havde set det. Handelen gik efter hans opfattelse først endeligt på plads, da de skrev under engang i juni måned. IT må have afholdt udgifterne vedrørende ejendommen efter den 1. april 2007. Han skrev nogle papirer under i forbindelse med overdragelsen af ejendommen fra ham til selskabet, men han husker ikke hvornår. Efter hans opfattelse faldt aftalen bort, hvis ikke et selskab kunne stå som sælger.

NJ har supplerende blandt andet forklaret, at A allerede i 2006 var interesseret i at sælge ejendommen og i den forbindelse spurgte vidnet til råds. De talte om en skattefri virksomhedsomdannelse, således at det var selskabet, der solgte ejendommen. Prisen for ejendommen aftalte IT og A indbyrdes. Vidnet rådgav A om fordelingen af købesummen. Advokat NL lavede stort set kun skødet, så vidnet forestod al rådgivning. Advokat NL skulle stå for alt omkring handelen med IT, mens revisionsfirmaet skulle stå for selve virksomhedsomdannelsen. Der skulle ske overdragelse til de reelle værdier. Nogle ting er afskrivningsberettigede for køber, og der kan være skattemæssige forhold, som skal inddrages i overvejelserne. Vidnet mindes ikke drøftelser mellem ham og ITs revisor. Køber og sælger har modstående interesserer ved fordelingen af købesummen. A forventede, at selskabet solgte ejendommen, og at skatten skulle betales i selskabet. Det var svært at forklare de lidt indviklede ting, og han og A havde mange telefonsamtaler og nogle møder. Han tror ikke, at det var på plads, før skødet mellem selskabet og IT blev underskrevet. Han og A drøftede alle disse ting, og der var også noget med regnskabet for 2006. Det, han drøftede med A, var først og fremmest omkring stuehuset, som var den skattefrie del. Vidnet har ikke haft en forhandling med IT, men det har A. Man blev først enige om fordelingen af købesummen omkring det tidspunkt, hvor skødet blev underskrevet. Handelen kunne gå "til hvilken som helst side". Han husker ikke andre vilkår end købesummens fordeling, der var uenighed mellem parterne om. Det var ikke en normal handel, idet der blev indbetalt penge, men først blev skrevet under langt senere. Der var nogle uoverensstemmelser mellem A og advokat NL. Det blev advokat NL, som lavede skødet mellem selskabet og IT, hvorimod revisionsfirmaet lavede skødet fra A til selskabet. Der blev lavet en skattefri virksomhedsomdannelse, og der blev lavet en åbningsbalance. Kapitalen ved selskabet stiftelse blev tilvejebragt i kontanter, idet der blev købt et "skuffeselskab" ved et advokatfirma. Han forstår ikke, hvorfor advokat NL skrev, som han gjorde, i sit brev af 19. marts 2007. De var netop enige om, at der skulle laves et skøde. Han forstår slet ikke advokatens skrivelse. Det var ikke A, men selskabet, der skulle stå som sælger. Det er ikke korrekt, som anført i R1s brev af 18. april 2007 til SKAT, at A havde stiftet selskabet H1x ApS, idet der var tale om et købt selskab. Vidnet har i samarbejde med IJ lavet omdannelsen af den personlige virksomhed og udarbejdet skødet mellem A og selskabet. Det hele var med tilbagevirkende kraft. De kunne først lave tingene, efter at selskabet var købt, men havde været i gang med planlægningen før det tidspunkt. Han drøftede rækkefølgen af overdragelserne med advokat NL. Alle var bevidste om, at man ikke kunne sælge noget, man ikke var ejer af. Selskabet kunne først sælge til IT, når selskabet var ejer af ejendommen. Det var IJ, som havde erfaringen med den type sager, og vidnet havde tillid til ham.

IT har supplerende blandt andet forklaret, at han og A har kendt hinanden siden 1980'erne. De talte i telefon sammen og mødtes om købet af ejendommen. Så vidt han husker, holdt advokat NL, A og han et møde. Det kom ikke vidnet ved, at det var et selskab, som skulle sælge ejendommen, men han havde hørt om det. Vidnets revisor var inde i sagen. Han kan forestille sig, at parterne "bøvlede lidt" med fordelingen af købesummen. Der var ikke hastværk med at udarbejde papirerne. Som han husker det, hjalp han en del til med papirerne sammen med advokat NL. Vidnet var overhovedet ikke i forbindelse med As revisor i forbindelse med handelen, hverken vedrørende udarbejdelsen af skødet eller fordelingen af købesummen. Han kommunikerede med A og dennes advokat. Han deponerede 250.000 kr. relativt tidligt i forløbet, idet han så var sikker på, at det på et tidspunkt blev ham, der fik gården, når de blev enige. Det var "for at lægge billet ind". Det kunne godt være "gået op i ingenting", og så regnede han med, at han ville få sine penge tilbage. I yderste konsekvens kunne det være gået galt, indtil de fik lavet skødet færdigt. Han opfattede ikke aftalen som endeligt lukket, før skødet blev underskrevet, og han var glad, da det var færdigt. De "bøvlede" noget med det græs, der var på ejendommen, også efter vidnets overtagelse. Han og hans familie flyttede ikke fysisk ind, da han fik nøglen til ejendommen, men boede i et sommerhus, idet der skulle males og sættes i stand. Han foretog sig ikke noget praktisk med såning eller gødskning. Han vidste ikke dengang, hvad han ville bruge ejendommen til, bortset fra at bo der. Han syntes ikke, de var færdige med at handle, da han flyttede ind. Skødet var ikke i nærheden af at være færdigt, og før er man ikke sikker på, at en handel er færdig. Der var desuden nogle EU-papirer, som det var vigtigt, at A havde styr på, og dem havde vidnet ikke set på det tidspunkt. Havde det ikke været i orden, var vidnet måske sprunget fra, idet den faste indtægt på 100.000 kr. om året var vigtig. Det med EU skal være på plads i april måned, og han har nok bedt landboforeningen om tage sig af det. Han går ud fra, at han bare havde fået sine penge igen, hvis handelen ikke var gået i orden. Så vidt han husker, aftalte de, at de 250.000 kr. skulle falde, og så betalte han bare resten på et tidspunkt. Til sidst pressede han nok på for at få underskrevet skødet, så de kunne blive færdige. Han husker ikke, om de havde særlige drøftelser fra marts til juni måned. Han satte huset i stand, inden de skrev det endelige skøde under, men han lagde ikke flere hundrede tusinde kroner i huset. Han ved ikke, om parterne nogensinde har fået lavet en refusionsopgørelse. Forespurgt, om han indgik aftalen med A eller dennes selskab, har han forklaret, at hvis han skal være lidt grov, vil han sige, at han indgik aftalen med As advokat.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at det deponerede beløb på 250.000 kr. er forrentet fra den 20. marts 2007, og at IT faktisk overtog ejendommen den 26. marts 2007. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten dommen, idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 22.500 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 22.500 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.