Dokumentets metadata

Hæftelse - indeholdelse - A-skat m.v. - forsømmelighed - chaufførarbejde

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellanten hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende betaling for chaufførarbejde, som appellanten havde ladet udføre.Appellanten bestred dels, at han bar bevisbyrden for ikke at have udvist forsømmelighed, dels at han havde handlet forsømmeligt efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.Byretten havde fundet, at appellanten hæftede, fordi han ubestridt havde været vidende om de faktiske omstændigheder, der begrundende, at han var indeholdelsespligtig af de pågældende udbetalinger, ligesom appellanten ikke havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed ved sin manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.Landsretten fandt af de grunde, der var anført af byretten og efter bevisførelse for landsretten, at appellanten ikke havde haft føje til at gå ud fra, at han kunne undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalingerne, hvorefter landsretten tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Parter

A
(advokat Mai-Brit Hauge Garval)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bo Schmidt Pedersen ved advokatfuldmægtig Heidi Jakobsen)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Lars Christensen og V. Kahr Rasmussen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 21. juli 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 5-595/2010).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A ikke hæfter for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med 223.558 kr. for indkomståret 2007 og 170.260 kr. for indkomståret 2008 vedrørende SN, som fastslået ved Landsskatterettens afgørelse af 19. februar 2010.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt kopi af to anonymiserede ansættelseskontrakter vedrørende ansættelser som chauffør hos A. Af ansættelseskontrakterne fremgår bl.a., at der er tale om ansættelse med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og at den ansatte honoreres med en fast timeløn.

Der er endvidere fremlagt oversigter over de dage, hvor SN har udført arbejde for A i 2006 og 2007. Det fremgår af oversigterne, at SN har udført arbejde for A på i alt 42 dage i sidste kvartal af 2006 og på i alt 185 dage i 2007.

Af en erklæring af 6. marts 2012 fra LT fremgår, at SN i perioden fra juni 2008 til december 2008 har udført arbejde i form af taxakørsel, og at SNs samlede vederlag i perioden udgjorde 37.365,82 kr.

Af en erklæring af 19. marts 2012 fra UL fremgår, at SN i 2008 har udført taxakørsel for denne med en samlet løn på i alt 148.734,64 kr. Ifølge en kopi af en lønseddel er der afregnet A-skat og AM-bidrag af lønnen til SN.

Af en erklæring fra VN fremgår, at VN i 2007-2008 var formand for G1 Taxa, og at SN kørte for forskellige taxavirksomheder.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af SN, LK og SK.

A har supplerende forklaret, at en af hans medarbejdere fortalte ham om SN og om, at SN havde startet et vikarbureau og søgte vikararbejde. Han købte på et tidspunkt en bil af IJ. Det var en bil, som SN tidligere havde kørt i. SN kørte både nationale og internationale transporter for ham. SN fortalte ham, at han bl.a. kørte for nogle landmænd og kørte noget taxakørsel. Det var hans indtryk, at SN i perioder udførte meget arbejde for andre. Når der var brug for SN, ringede han til ham. Det skete indimellem, at SN måtte afvise at køre, idet SN havde lovet sig væk til andre vikaropgaver. Han brugte SN, når hans egne fastansatte chauffører ikke kunne dække kørselsbehovet. Han brugte også eksterne vognmand, der selv stillede materiel til rådighed til forskel fra SN, der udførte arbejde som vikar og fik stillet vogn og øvrigt materiel til rådighed. En ekstern vognmand beregner sig omkring 600 kr. pr. time, og heri indgår materiel, chauffør, diesel osv. Instruksen til SN var i princippet den samme, som han gav til en ekstern vognmand, der blev hyret til en konkret opgave. Når SN var blevet bedt om at forestå en bestemt transport, foretog han ikke nogen særlig kontrol af, at arbejdet blev udført korrekt. Han betragter det ikke således, at SN udførte arbejdet for hans regning og risiko. SN kom på et tidspunkt til at ødelægge en GPS, og den måtte SN erstatte. Det ville ikke have været tilfældet, hvis en af de ansatte chauffører var kommet til at ødelægge en GPS. SN fik mere i timeløn end de ansatte chauffører. SN fik betaling for anvendt tid og ikke for andet. Undervejs i samarbejdet satte SN selv sin timepris op, og han betragtede det som SNs egen afgørelse, idet SN jo var selvstændig og ikke en ansat medarbejder. Han havde også en vikaraftale med JJ, der også sendte fakturaer for det udførte arbejde efter medgået tid, og det gav ikke anledning til problemer. Efter denne sag valgte han dog at lade JJ overgå til en egentlig chaufføransættelse. SN udstedte fakturaer månedligt, men det var ikke noget, de havde aftalt nærmere.

SN har forklaret, at han udførte arbejde for landmand SK, inden han kom til at arbejde for A. Han udførte almindeligt landbrugs- og maskinstationsarbejde for SK, og han udstedte fakturaer for det udførte arbejde. Han havde et godt forhold til flere af As chauffører, og det var en af chaufførerne, der skabte kontakten til A. Han kan ikke sige, hvorfor det endte med, at han skulle udstede fakturaer for det arbejde, han udførte for A. De talte flere gange om, at han skulle have en almindelig ansættelseskontrakt, men den ene dag tog den anden, og det blev aldrig rigtig til noget. Han udførte arbejde for A på alle tidspunkter af døgnet. De havde ikke talt om, hvor meget arbejde, han skulle udføre. Der var nogle faste kunder på den bil, han kørte for A, og derfor kunne han nogenlunde regne ud, hvornår han skulle køre for A. Han har aldrig haft et vikarbureau, og han kan ikke sige, hvordan A skulle have fået opfattelsen af dette. Han havde tidligere været husbondafløser eller vikar hos G2 Vikarservice, hvor han var ansat som lønmodtager, og det var derfra han havde erfaring fra grisetransporter. Han ved ikke, hvordan G2 Vikarservice fakturerede sine kunder for det arbejde, som han udførte. Han husker ikke, hvad han aftalte med A med hensyn til timeløn. Da han fik bilen overdraget af A, havde de et kort møde. Den udleverede bil havde han kørt i under en tidligere ansættelse et andet sted. På et senere tidspunkt aftalte han med A, at han skulle fakturere månedligt. Så vidt han husker, skulle fakturaerne afleveres, så vidnet kunne få betalingen til den første. Det var A, der afholdt udgifter til bilen og driften heraf. Han mener, at han brugte sin egen mobiltelefon.

Når han skulle udføre arbejde for A, foregik det ved, at han blev ringet op og fik at vide, at han skulle hente dyr et bestemt sted. Han ringede så selv videre til kunden og aftalte nærmere. Han følte ikke, at der var forskel mellem ham og de fastansatte chauffører. Når der i hans faktura af 20. november 2006 er fratrukket 8.500 kr. vedrørende en GPS, så skyldes det, at han købte en GPS gennem A. I den periode, hvor han arbejdede for A, udførte han også noget maskinstationsarbejde. Det udførte han, når han havde fri. I slutningen af april 2008 begyndte han også at køre taxa som afløser i weekenden. Fra april 2008 kørte han bl.a. for LT. Arbejdet hos A udgjorde dog fortsat omkring 80 % af hans samlede arbejde. Da han stoppede med at arbejde for A, blev han ansat i et andet firma.

LK har forklaret, at hun siden 2006 har været ansat hos A som bogholder 2-3 dage om ugen. Hun står for bogholderiet, herunder momsregnskab, afstemninger m.v. De har et eksternt lønbureau til at forestå lønudbetalinger m.v., og hun har ikke noget at gøre med indberetninger til lønbureauet. Hun var ikke involveret i de indledende drøftelser med JJ og SN. Hun så fakturaerne fra de pågældende for udført kørsel. Hun havde ikke noget med planlægning af kørsler at gøre, så hun undrede sig ikke over fremgangsmåden, idet det heller ikke var usædvanligt, at der kom fakturaer fra fremmede vognmænd. Hun kiggede på fakturaen fra SN og slog cvr-nummeret op i SKATs system og konstaterede så, at cvr-nummeret var aktivt og registreret under rette navn. Hun husker ikke, om det fremgik af registret, hvilken branche SN var registreret under. Hun vil anslå, at A havde omkring 5 ansatte chauffører på daværende tidspunkt. Fakturaer fra vognmandsfirmaer indeholdt en beskrivelse af den udførte transport, mens fakturaerne fra SN og JJ indeholdt en opgørelse af anvendte timer. Hun håndterede fakturaerne fra vognmandsfirmaerne på samme måde som fakturaerne fra SN og JJ. Hun ved, at det indimellem skete, at SN sagde nej til at køre. Hun ved ikke, om der var nogen aftale med SN om, hvornår arbejdet skulle faktureres. De ansatte fik mobiltelefon stillet til rådighed, men det gjorde SN ikke.

SK har forklaret, at SN udførte arbejde for ham i perioden fra sommeren 2005 og cirka 14 måneder frem. Han driver landbrug og havde lejet SN til hjælp med landbruget. SN brugte hovedsageligt vidnets maskiner, men indimellem anvendte SN også egne maskiner. I perioden var SN hos ham hver dag, og SN kom på et fast tidspunkt om morgenen. SN udstedte fakturaer for det udførte arbejde. Vidnet kender A, og han nævnte på et tidspunkt for A, at SN havde arbejdet hos ham.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, og efter indholdet af bevisførelsen for landsretten, herunder vidnet SNs forklaring, findes A ikke at have haft føje til at gå ud fra, at han kunne undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalingerne til SN.

Landsretten tiltræder herefter, at A ikke har godtgjort, at han ikke har udvist forsømmelighed ved sin manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 35.000 kr. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.