Dokumentets metadata

Vindmøller - køb eller leje af jord - afskrivning - tilbagekøbspligt

Skatteyderen indgik med G1 A/S en aftale om køb af en vindmølle. Sagens første stridspunkt var, om skatteyderen havde købt det jordareal, hvorpå møllen skulle stilles, eller om der var tale om et lejeforhold. Landsretten henviste til, at det af skatteyderens aftale om køb af vindmøllen fremgik, at aftalen kun effektueres, hvis det areal, som vindmøllen skal opstilles på, kunne overføres til en ejendom, som skatteyderen ejede og boede på, således at de dagældende regler om, at møllen skal opstilles på samme ejendom, som ejeren har bopæl på eller driver erhverv fra, er opfyldt. Landsretten henviste også til, at skatteyderen havde fået skøde på arealet og er tinglyst som ejer af dette. Derfor var vederlaget ikke et lejebeløb eller et beløb omfattet af den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2 eller 3.Landsretten afviste også en subsidiær påstand fra skatteyderen om, at der kunne afskrives efter den dagældende afskrivningslovs § 29 C. Landsretten henviste til, at der ikke i købsaftalen var bestemmelse om, hvilke beløb der skal betales, når arealet skal tilbageskødes.Landsretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes fordeling af det samlede vederlag.

Parter

A
(advokat Bent Ramskov ved advokatfuldmægtig Mads F. Petersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Stig Glent-Madsen, Lars E. Andersen og Annette Dellgren

Den 3. september 2002 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om sagsøgeren, As skattepligtige indkomst for indkomståret 1996:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant.

Det fremgår af sagens oplysninger, at lodsejerne, SV, MF, KJ og KG, har indgået aftaler med G1. Af aftalerne fremgår det, at G1 gives brugsret over et nærmere angivet areal til placering af i alt 10 vindmøller. G1s samlede udgifter for de 10 vindmølleparceller er opgjort til 1.897.982 kr.

Af aftale af 23. april 1996 mellem SV og G1 fremgår det, at vederlaget udgør 5.000 kr. for jorden og 145.000 kr. for indskrænkninger og ulemper ved brugsretten. Vederlaget omfatter desuden ret til færdsel på vej.

Den 20. juni 1996 er der indgået aftale mellem klageren og G1, hvoraf det fremgår, at klageren køber en vindmølle. Købesummen er aftalt til 2.675.000 kr. ekskl. moms. Købesummen omfatter en vindmølle, geoteknisk jordbundsundersøgelse, fundament, vejanlæg, nettilslutning, købs- og salgsmåler, overvågningsanlæg, lodsejererstatning og arealoverførsel.

Der er tinglyst en deklaration af 24, juni 1996, hvoraf det blandt andet fremgår:

"3. I forbindelse med arealoverførslen har ejeren af fornævnte landbrugsejendom og køberen af det overførte areal indgået aftale om, at arealet skal tilbageskødes til sammenlægning med landbrugsejendommen, matr.nr.

og at prisen for arealet, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, fastsættes af en voldgift, der nedsættes af parterne uden udgift for det offentlige."

Klageren har ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 angivet anskaffelsessummen for møllen til 2.642.710 kr. Han har henført hele beløbet til anskaffelsessum på driftsmidler og afskrevet herpå.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse ændret afskrivningsgrundlaget for driftsmidler, idet 175.000 kr. er henført til anskaffelsessum for grunden. Af dette beløb er 62.500 kr. anset for anskaffelsessum for en rettighed, hvorpå der kan afskrives efter den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, mens de resterende 112.500 kr. er anset som anskaffelsessum for jorden.

Der er ved afgørelsen henvist til, at skattemyndighederne er berettiget til at tilsidesætte den af parterne foretagne fordeling af vederlaget, idet kun den ene part, klageren, har skattemæssig interesse i fordelingen. Der er endvidere henvist til, at køber og sælger som udgangspunkt skal behandles ens hvad angår værdiansættelsen af aktiverne. I henhold til praksis på området behandles sælger i disse situationer som hovedregel således, at salget anses som en delafståelse af jord og vederlaget behandles efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. Derfor må køber som udgangspunkt også anses for at have anskaffet jord. I denne situation anses aftalen dog for at indeholde både en overdragelse af jord og en overdragelse af en rettighed. Fordelingen af købesummen er skønsmæssigt ansat til 112.500 kr. for jorden, svarende til 1/10 af den samlede grundpris, som G1 har overtaget jorden til og 62.500 kr. for en rettighed, der er afskrivningsberettiget efter den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at anskaffelsessummen for jorden ansættes til 5.000 kr., således at afskrivningsgrundlaget for rettigheden forhøjes til 170.000 kr., subsidiært et mindre beløb.

Repræsentanten har til støtte for den principale påstand blandt andet anført, at der ikke er hjemmel til korrektion af vilkår i forbindelse med overdragelse af den omhandlede grund. Der er ikke generel hjemmel til korrektion af vilkår i forbindelse med en aftale mellem ikkeinteresseforbundne parter, medmindre der er tale om en omgåelse af skattelovgivningen. De ikke-interesseforbundne parter har i forbindelse med overdragelsesaftalen fastsat en fordeling af købesummen. Denne fordeling er et vilkår for aftalen. Skattemyndighederne kan alene korrigere vilkår i en overdragelsesaftale, såfremt der i skattelovgivningen er hjemmel til vilkårskorrektion. I forbindelse med muligheden for korrektionshjemmel er ligningslovens § 2, ejendomsavancebeskatningslovens § 3 og afskrivningslovens § 49 relevante. Derudover kan vilkårskorrektion ske i overensstemmelse med realitetsgrundsætningen. Realitetsgrundsætningen er en uhjemlet generalklausul, hvis eksistens på nuværende tidspunkt må anses for generelt accepteret indenfor skatteretten. Grundsætningens anvendelse kræver, at der er klar uoverensstemmelse mellem den indre realitet og den ydre fremtoning. Denne uoverensstemmelse skal resultere i en omgåelse af skattelovgivningen. Såfremt der foreligger uoverensstemmelse mellem formaliteten og realiteten skal eventuel indkomstkorrektion afspejle realiteten i overdragelsen. Afgørende er derfor, hvad der i realiteten er overdraget, og om realiteten i overdragelsen i realiteten medfører omgåelse af skattelovgivningen. I forbindelse med klagerens erhvervelse af den i sagen omhandlede vindmøllepakke blev der erlagt 5.000 kr. for arealoverførsel. Erhvervelsen skete på vilkår, som var forhandlet af formidleren G1 A/S på vegne af eventuelle købere af vindmøllepakkerne, uden klageren på noget tidspunkt var involveret i forhandlingerne. Klageren har erhvervet et areal på ca. 120 m2 til en pris af 5.000 kr. Derudover er erlagt 25.000 kr. til betaling af færdselsret til vindmølleparcellerne, og 145.000 kr. for indskrænkninger og ulemper ved brugsretten - i alt 175.000 kr. Det erhvervede areal skal i overensstemmelse med Jordbrugskommissionens anvisninger tilbageføres, når vindmølleformålet ophører. Herved har klageren erhvervet retten til at anvende et bestemt areal i en begrænset periode. Der er ikke forskel på aftalens indre realitet og ydre formalitet i en sådan grad, at realitetsgrundsætningen finder anvendelse.

Repræsentanten har videre anført, at værdien af jorden er afhængig af retten til opstilling af vindmøllen. Værdien af jord for en kortere periode er meget begrænset, og parternes aftale er i overensstemmelse med arealets markedsværdi. Der er derfor ikke hjemmel til vilkårskorrektion i forbindelse med overdragelse fra sælger til klageren. Såfremt der skulle foreligge generel hjemmel til korrektion, kan dette alene ske, såfremt der foreligger vilkår, der medfører omgåelse af skattelovgivningen. Såfremt omgørelsesbetragtninger skal gøres gældende, kræver dette tilbundsgående beviser, hvilket ikke er forelagt.

Repræsentanten har videre anført, at der er erlagt et beløb for arealoverførslen samt et beløb for vindmøllepakken - herunder retten til at bruge arealet, hvorpå vindmøllen opførtes. Afgørende for den skattemæssige vurdering er, om denne yderligere betaling er afskrivningsberettiget som et immaterielt aktiv i overensstemmelse med den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 2 eller 3 (nu afskrivningslovens § 40). Bestemmelsen er udformet som en eksemplificering af typiske immaterielle rettigheder, men er ikke en udtømmende opregning. Den værdiforøgelse, som ikke kan henføres til jorden, er et aktiv, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 2 eller 3 (nu afskrivningslovens § 40). Der er henvist til cirkulære nr. 96 [97.red] af 26. juni 1995, punkt 2.3, hvoraf det fremgår:

"Ved en udbyttekontrakt forstås enhver kontakt, der hjemler ret til løbende indkomst, hvad enten retten hertil er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med afståelse m.v. af et sådant.

...

Ved forpagtnings- og lejekontrakt forstås enhver kontrakt, hvor ejeren af et formuegode mod vederlag overdrager brugs- eller udnyttelsesretten hertil."

Der er endvidere henvist til, at Landsskatteretten ved kendelse af 12. september 2001, SKM2001.551.LSR har bemærket, at der erlægges en merpris for jord til opførsel af en vindmølle end "almindeligt" landbrugsjord. Herved har Landsskatteretten erkendt, at jorden har en højere værdi som følge af rettigheden til opførsel af en vindmølle. Denne merpris knytter sig ikke til jorden, men den tilladelse, som offentlige myndigheder har udstedt til opførsel af en vindmølle. Der er tale om to rettigheder, der ikke er sammenfaldende, og sammenlægning i overensstemmelse med ligningsmyndighedernes ansættelse er unuanceret. Henset til ovennævnte konklusion fra Landsskatteretten, mener repræsentanten, at der ikke er tale om en rettighed, der knyttes til jorden eller anden materiel rettighed, men derimod en immateriel rettighed. En færdselsret tillades afskrevet efter den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, jf. §16 E, stk. 2 eller 3 (nu afskrivningslovens § 40) på trods af, at færdselsrettigheder ikke er omfattet af bestemmelsens ordlyd. Klageren må derfor som minimum kunne afskrive på 25.000 kr., hvilket er erlagt i forbindelse med G1 A/S' erhvervelse fra sælger.

Repræsentanten har videre anført, at rettigheder til opførsel af en vindmølle - i overensstemmelse med en færdselsret - er et afskrivningsberettiget aktiv. Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 12. september 2001, SKM2001.551.LSR , hvoraf det fremgår, at "Der er herved henset til, at vindmøllerettigheden ikke kan udskilles fra jorden, samt at retten til at opstille møllen må have været en klar forudsætning for køb af jorden." Landsskatteretten har ved disse præmisser lagt vægt på, at vindmøllerettigheden er knyttet til jordbesiddelsen men samtidig konkluderet, at jorden ikke havde samme værdi uden vindmøllerettigheden. En færdselsret medfører, at jordens værdi stiger som følge af rettighedshaverens ret til færdsel, samt at færdselsretten ikke kan udskilles fra arealet. Erhvervelse af et areal, hvorved adgang til eget areal opnås, må anses for en klar forudsætning for erhvervelse af areal til færdselsret. På denne baggrund er der ikke grundlag for at adskille rettighed til opførsel af vindmølle og færdselsret skattemæssigt. Begge immaterielle rettigheder tilfører den materielle rettighed en værdistigning, som må anses for et ikke-materielt aktiv.

Repræsentanten har til støtte for den subsidiære påstand anført, at det af den almindelige ejendomsvurdering fremgår, at arealets ejendomsvurdering - henset til handelsværdien og møllens kilowatt kapacitet - er 50.000 kr. Der er henvist til TS-cirkulære 2000.005, hvoraf det fremgår:

"Ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængdevilkår, vil den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejendommens handelsværdi."

Ovennævnte værdiansættelse finder som udgangspunkt anvendelse, når der er tale om overdragelser mellem interesseforbundne parter. Overdragelser mellem ikke interesseforbundne parter bør så meget desto mere værdiansættes udfra minimum samme retningslinier.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne er berettigede til at korrigere parternes fordeling af vederlaget, idet kun den ene part har skattemæssig interesse i fordelingen og parterne derfor bliver betragtet som interesseforbundne parter i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de stedlige skattemyndigheders skøn over fordelingen af vederlaget, hvorefter vederlaget for jorden og vindmøllerettigheden udgør 175.000 kr. Landsskatteretten finder dog, at dette beløb tillige dækker betaling for vejetablering og vejret. Der kan gives fradrag for afskrivninger på udgifter hertil, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Afskrivningsperioden ansættes til 25 år, svarende til den forventede anvendelsesperiode. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af den stedlige skattemyndighed.

Landsskatteretten finder endvidere, at vederlaget for retten til at opstille en vindmølle skal medregnes i vederlaget for grunden, idet sælger anses for på et tidligt tidspunkt at have accepteret de ulemper og gener, som vindmøllen vil medføre. Da der vil være skabt grundlag for en indtægtsgivende vindmøllevirksomhed finder retten, at handelsprisen for jorden er højere end for landbrugsjord. Retten finder herefter, at anskaffelsessummen for den pågældende parcel udgør 175.000 kr. reduceret med den del af vederlaget, der anses for betaling for vejetablering og vejret.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at afskrive efter hjemfaldsreglerne, idet tilbageskødningsprisen ikke er fastsat, jf. deklaration af 24. juni 1996.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 3. december 2002, har A nedlagt følgende påstande:

Principal påstand

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at periodisering af det i 1996 af A erlagte engangsbeløb på 150.000 kr. til G1 A/S skal periodiseres som leje over en periode på 25 år.

Subsidiær påstand

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at periodisering af det i 1996 af A erlagte engangsbeløb på 150.000 kr. til G1 A/S skal periodiseres som leje over en af landsretten fastsat periode.

Mere subsidiær påstand

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at betaling af 145.000 kr. erlagt i forbindelse med erhvervelse af brugsretten til matr.nr. 11 ..., i 1996 er et afskrivningsberettiget aktiv, jf. dagældende ligningslovs § 16 F.

Endnu mere subsidiær påstand

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at betalingen af 150.000 kr., erlagt i forbindelse med erhvervelse af arealet, matr.nr. 11 ..., er et afskrivningsberettiget aktiv omfattet af reglerne om afskrivninger på hjemfaldsforpligtelser og kan afskrives efter en af landsretten fastsat periode.

Mest subsidiær påstand

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved den kommunale skattemyndighed med retningslinier for behandlingen.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse og har subsidiært tilsluttet sig påstanden om hjemvisningen.

Efter Landsskatterettens kendelse har A og den kommunale skattemyndighed på et møde den 18. oktober 2002 aftalt, at 25.000 kr. af vederlaget på 175.000 kr. anses for betaling for vejret. Beløbet på 150.000 kr. i As påstande udgør således den resterende del af vederlaget, og de 145.000 kr. udgør samme beløb med fradrag af 5.000 kr. for jorden.

Aftalen med lodsejerne blev indgået med G2 I/S på en standardblanket med overskriften "brugsretsaftale" og følgende indhold:

"...

Lodsejeren indrømmer G2 I/S en brugsret over et nærmere angivet areal på matr.nr. .... til placering af .... stk vindmølle(r)

Brugsretten omfatter ligeledes retten til placering af det til driften af vindmøllerne nødvendige udstyr, herunder transformator, lavspændingstavler, nedgravning af kabler og evt. et skur til udstyr. Der skal i hele aftalens løbetid være vej eller vejadgang for kørende og gående færdsel, og lodsejeren forpligter sig samtidig hermed til at underskrive en deklaration til tinglysning på lodsejerens ejendom foran anden pantegæld.

Denne brugsret skal anvendes i forbindelse med etablering af .... stk vindmølle(r). Brugsretten kan overdrages ved lejekontrakt eller arealoverførsel til mølleselskab, eller anden person uden yderligere erstatning, end den aftalte i denne brugsret.

Denne brugsret skal udnyttes inden ... år fra byggetilladelsen foreligger. Derefter skal den genforhandles, hvis en af parterne forlanger dette.

Lodsejeren modtager for denne brugsret kr. .... pr. mølle. Beløbet udbetales til lodsejeren, når fundamentsstøbning til den enkelte mølle påbegyndes.

..."

Det areal, som As vindmølle kom til at stå på, var parcel nr. 3 af matr.nr. 11 .... I en deklaration af 29. april 1996 om færdselsret mv. til parcellen er anført, at deklarationen "skal være gældende for de til enhver tid værende ejere af matr.nr. del 3 af matr.nr. 11 ...". I en påtegning herpå af 24. februar 1997 hedder det:

"...

Underskrevne, A ..., der er iflg. tingbogen er ejer af matr.nr. 1 k ..., tiltræder at foranstående deklaration tinglyses på det af mig erhvervede areal foran benævnt som delnr. 3 af matr.nr. 11 ..., der ved arealoverførsel er sammenlagt med matr.nr. 1 k ..., og iflg. Kort- og Matrikelstyrelsens skrivelse af 20.08.1996 har fået tildelt matr.nr. 11 ....

..."

Af aftalen om køb af vindmøller dateret 20. juni 1996 er under punkt 8, særlige bestemmelser, anført:

"...

Aftalen ifølge denne kontrakt effektueres kun, hvis det areal møllen tænkes opstillet på, kan overføres til matr.nr. lk ... tilhørende A, således at tilslutningsbekendtgørelsens bestemmelser om, at møllen skal opstilles på samme matr.nr. som ejeren har bopæl på eller driver sit hovederhverv fra, er opfyldt.

..."

Parcel nr. 3 af matr.nr. 11 ... fik som anført matrikelnummeret 11 i, og A fik den 7. oktober 1996 tinglyst skøde herpå i tingbogens adkomstrubrik. På matr.nr. lk ... blev der endvidere den 10. august 1996 noteret i tingbogen, at denne ejendom udgjorde en samlet ejendom i forening med 11 ....

G1 A/S afregnede den 6. august 1996 beløbet til SV sammen med betalingen for to andre parceller. Brevet herom har følgende formulering:

"...

Vedr.: jorderstatning for 3 stk. vindmøller

I henhold til aftale fremsendes hoslagt check stor kr. 450.000,00. Beløbet udgør den aftalte jorderstatning for opstilling af 3 stk. vindmøller på Deres ejendom med kr. 375.000,00 samt det aftalte beløb kr. 3 x 25.000,00 for vej til vindmøllerne.

..."

Ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 1999 har ToldSkat Østjylland nedsat vurderingen af matr.nr. 11 ..., fra 80.000 kr. til 50.000 kr. Af sagsfremstillingen til afgørelsen fremgår, at der ved tilladelse til opstilling af vindmøller gives et skønsmæssigt tillæg for rettighedens værdi på vurderingstidspunktet, og at tillægget for en mølle med en kapacitet på 100-499 KW udgør 50.000 kr. As vindmølle har efter det oplyste en kapacitet på 400 KW.

Den 15. april 2003 har A underskrevet følgende deklaration, der er tinglyst den 24. juni 2003:

"...

1. Ved deklaration af 29.06.1996 i forbindelse med overførsel af et areal på 120 m2 fra matr.nr. 11 ..., til matr.nr. 11 k ..., sket ved umatrikulering af en særskilt matrikel, matrikel nr. 11 ..., er aftalt følgende tillæg.
2. Parterne er enige om, at pkt 3 i den i pkt. 1 nævnte deklaration vedrørende matr.nr. 11 ... om at arealet skal tilbageskødes til sammenlægning med landbrugsejendommen, matr.nr. 11 ..., når møllen fjernes, kan ske vederlagsfrit for den til enhver tid værende ejer af landbrugsejendommen matr.nr. 11 ....

A eller en senere ejer af vindmølleparcellen vil således ikke være berettiget til noget vederlag.

Omkostningerne ved tilbageskødningen skal dog afholdes af ejeren af landbrugsejendommen, matr.nr. 11 ... på tilbageskødningstidspunktet.

..."

Som anført i Landsskatterettens kendelse har den kommunale skattemyndighed opgjort G1s samlede udgifter for de 10 vindmølleparceller til 1.897.982 kr. Ifølge sagsfremstillingen Skatteankenævns afgørelse af 9. november 1999 fremkommer beløbet således:

"...

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er revisor. Før han købte vindmøllen, var han medlem af et vindmøllelaug, og her hørte han om, at der i en sag fra Sjælland var givet tilladelse til arealoverførsel i forbindelse med en vindmølle. Det var en af de andre medlemmer af vindmøllelauget, der kontaktede G1, og PM kom herefter og forelagde et projekt. Han oplyste, at vindmøller normalt ville kunne holde i 20 år. G1 havde allerede "fat" i de arealer, hvor vindmøllerne skulle opstilles. Han talte ikke med PM om, hvad værdien af jorden ville være ved tilbageskødning. Han talte med de andre om, at 120 m2 landbrugsjord på det pågældende sted ingen nævneværdig værdi kunne have. De drøftede ikke at sætte en ny vindmølle op, når de eksisterende møller var udtjente, for det kunne ikke betale sig at drøfte, hvad der skulle ske om 15-20 år, hvor forholdene omkring vindmøller kunne være helt anderledes. De tilkendegav overfor PM, at de var interesserede i projektet. De aftalte herefter, at G1 skulle udarbejde et fuldt færdigt projekt, hvilket skete. Den jord, som møllerne skulle placeres på, var med i projektet, og han har ikke selv forhandlet med lodsejeren, SV, om jorden. Han deltog ikke selv i de efterfølgende forhandlinger med G1, herunder om prisen. Han fik et prospekt udleveret, der indeholdt en prognose over fremtidig indtjening. Beregningerne dækkede kun en 10-årig periode, og i denne periode var mølleejerne garanteret en bestemt pris pr. kWh. Efter udløbet af 10-årsperioden skulle der forhandles om prisen for den strøm, der blev produceret, og det ville formentlig blive en lavere pris. Det gjorde imidlertid ikke så meget, for det blev garanteret, at møllen var betalt inden for 10 år. De talte om, at vindmøllen, når den var udtjent, skulle fjernes og området reetableres. Han var klar over, at prisen ved tilbageskødning af de 120 m2 jord ville være yderst minimal, og han håbede blot på at kunne få en aftale om, at han ikke skulle betale penge ved tilbageskødningen. Efter hans opfattelse udgør værdien af arealet som landbrugsjord kun omkring 1.800 kr. Efter tilslutningsbekendtgørelsen var det et krav, at han erhvervede det areal, som vindmøllen skulle placeres på. I dag vil han godt kunne frastykke parcellen fra sin ejendom og sælge arealet med vindmøllen på. Denne mulighed for salg forelå ikke, da han købte møllen. Han fulgte ikke selv med i opførslen af vindmøllen. Det overlod han til en af de andre købere af en vindmølle, SJ, der var ingeniør og derfor havde teknisk indsigt. Da han modtog en faktura fra G1, ringede han til SJ, som sagde, at alt var i orden, og at han godt kunne betale fakturaen. Han betalte direkte til G1, som så må have afregnet overfor lodsejeren, men det har han intet haft med at gøre. Arealet ligger inden for strandbeskyttelseslinien, og han er derfor sikker på, at der ikke vil blive givet tilladelse til opstilling af en ny mølle. Møllen er forsikret. For ca. 3 uger siden har han fået meddelelse om, at ejendomsvurderingen nu er sat yderligere ned til 40.000 kr.

PM har forklaret, at han og hans svoger er direktører i G1 A/S. Virksomheden blev startet i 1985. Alle ansøgninger om opførelse af vindmøller, aftaler om brugsret mv., forestås af G2 I/S. Når der foreligger en byggetilladelse og projektet skal udføres, overdrages rettighederne fra G2 I/S til G1 A/S. Det er hans opgave at finde egnede steder til placeringer af vindmøller og sælge projekterne. Det er herefter en af hans kolleger, der står for opførelsen af møllerne. Den almindelige fremgangsmåde er, at han i samarbejde med amter og kommuner finder nogle egnede arealer. Når disse er fundet, kontakter han lodsejerne med henblik på at indgå aftaler om, at vindmøllerne kan placeres på de pågældende arealer og i givet fald nogenlunde hvor på grunden, de skal placeres. Når en sådan aftale er indgået starter selve planlægningen, hvorunder der indhentes de fornødne tilladelser, foretages jordbundsundersøgelser, indhentes landinspektørerklæringer m.v. Herefter udarbejdes et endeligt projekt, som udbydes til salg. Potentielle købere har ikke mulighed for at ændre i de udbudte projekter. G1 A/S bliver på intet tidspunkt ejer af de arealer, som møllerne skal opføres på. Det er et krav efter tilslutningsbekendtgørelsen, at køberen af vindmøllen ejer det areal, møllen skal placeres på, hvilket sker ved en sammatrikulering af arealet og vindmølleejerens egen ejendom. Køberne er normalt ikke i kontakt med lodsejerne. Dette koncept, som de kører strengt efter, startede de med i 1993. I den konkrete sag blev den sædvanlige fremgangsmåde fulgt. Vidnet kontaktede de 4 lodsejere, og det var ham, der forhandlede prisen med dem. Han kan ikke konkret huske forhandlingerne med SV. De 4 lodsejere fik stort set samme pris for jorden. Der var ikke i den aftale, som G2 I/S indgik med lodsejerne, nogen sikkerhed for, at projektet blev til noget. Ca. halvdelen af projekterne bliver ikke til noget, hvilket bl.a. kan skyldes indsigelser fra naboer mod lokalplanforslag. G2 I/S fik som modydelse retten til at søge om tilladelse til at opstille møller på arealet. Han kan godt huske, at han holdt et møde, hvor bl.a sagsøgeren og SJ, som var leder af varmeværket, deltog. Han er helt sikker på, at han på dette møde talte om tilbageskødning af jorden med de dengang potentielle købere. Han var i ... endnu en gang, hvor han forhandlede aftalerne endeligt på plads. Det var en del af det nøglefærdige projekt, der blev udbudt, at jorden, som møllen skulle placeres på, skulle overdrages fra lodsejeren til køberen af vindmøllen, hvilket foregik på den måde, at arealet blev frastykket SVs ejendom og sammatrikuleret med sagsøgerens ejendom. Han talte om tilbageskødningen med lodsejerne og sagde i den forbindelse til dem, at arealet ville blive tilbageskødet, såfremt vindmølledriften ophørte og under alle omstændigheder vil der ske tilbageskødning efter maksimalt 30 år. For at få en mølle DIN-godkendt, skal producenten føre bevis for, at den kan holde i mindst 20 år. Han ved ikke præcis, hvor længe de kan holde. I dag er der visse steder skiftet vindmøller ud, men det er meget vanskeligt at opnå tilladelse til udskiftning, navnlig hvis der ønskes opstillet en større mølle end den hidtidige, og i sagsøgerens tilfælde vil det nok være umuligt at få en sådan tilladelse, idet møllen står indenfor kystbeskyttelseslinien. Trenden er, at vindmøllerne bliver større og større, og det vidste man også i 1996 ville blive tilfældet. I dag er der ikke længere vindmøller, der er typegodkendt til 400 kW, som er den størrelse, sagsøgerens mølle har. Kapaciteten afhænger af møllens og vingernes størrelse. Det er rigtigt, at der ikke i aftalen om overdragelsen af jorden er en bestemmelse om, at arealet skal tilbageskødes efter maksimalt 30 år, men ret kort tid efter aftalens indgåelse blev det stillet som et krav fra Strukturdirektoratet, at der skulle udfærdiges en deklarationen, hvoraf det skulle fremgår, at arealet skulle tilbageskødes efter maksimalt 30 år. Af det beløb, som G2 I/S betalte de pågældende lodsejere, herunder SV, i forbindelse med indgåelse af brugsretsaftalen dækkede de 5.000 kr. brugsretten til jorden og de 145.000 kr. de gener, som lodsejerne blev påført på grund af vindmøllen. Han mener, at dette var en realistisk fordeling, og det fik han også bekræftet af et landinspektørfirma. Foreholdt, at det i G1 A/S' skrivelse af 6. august 1996 til SV er anført, at det fremsendte beløb "udgør den aftalte jorderstatning", har vidnet forklaret, at det er en forkert formulering, der er anvendt, men at landmanden nok ikke tænkte så meget over ordvalget, blot han fik det beløb, der var aftalt.

SV har forklaret, at han bor ca. 1½ km fra vindmøllerne. Han har solgt 3 vindmølleparceller. Han blev kontaktet af PM, som oplyste, at kommunen havde godkendt, at der blev opstillet vindmøller på en del af hans grund. Han forhandlede med PM om prisen for arealerne. De indgik en aftale om en bestemt pris, men hvis der blev indgået en aftale med vidnets nabo om en højere pris, ville han have det samme som naboen, og det endte med, at vidnet fik en lidt højere pris end oprindeligt aftalt. Da han forhandlede om prisen på jorden med PM, vidste han ikke, om projekterne ville blive til noget. De talte ikke om, hvad der skulle ske med arealerne på længere sigt, men PM sagde, at møllerne skulle fjernes og området reetableres, når der ikke længere skulle være vindmølledrift på arealerne. Han gik da ud fra, at arealerne så skulle gå tilbage til ejeren, og han regnede ikke med da at skulle give noget for arealerne. Han ved ikke, om der blev oprettet en skriftlig aftale vedrørende tilbageskødningen af arealet. De 120 m2 landsbrugsjord, som sagsøgerens mølle står på, har ikke nogen særlig værdi som landbrugsjord. Han har ikke efter aftalens indgåelse talt med PM eller sagsøgeren. Pengene for grundene blev efterfølgende sendt til ham fra G1. Der er nok 200 meter til vandet fra sagsøgerens mølle. Den vej, der er anlagt hen til de 3 møller, går ca. 10-15 meter ind på hans grund, og han er derfor nødt til at køre en lille omvej, men det er ikke nogen stor gene for ham. Han har ikke andre gener af møllerne.

Procedure

A har til støtte for sin principale og subsidiære påstand gjort gældende, at han alene har en brugsret til arealet, og at beløbet på 150.000 kr. derfor skal periodiseres over 25 år eller et kortere antal år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Til støtte for den mere subsidiære påstand har A gjort gældende, at de 150.000 kr. subsidiært 145.000 kr. er betaling for erhvervelsen af et afskrivningsberettiget aktiv, jf. dagældende ligningslov § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2 eller 3. Til støtte for den endnu mere subsidiære påstand har A gjort gældende, at der kan ske afskrivning efter reglerne om hjemfaldsforpligtelser, jf. dagældende afskrivningslov § 29 C, idet det må lægges til grund, at arealet skal tilbageskødes efter 25 år uden vederlag. Til støtte for den mest subsidiære påstand har A gjort gældende, at arealet på 120 m2 ikke er 150.000 kr. værd, og at skattemyndighedernes skøn derfor er forkert. Værdien af arealet kan højst sættes til 40.000 kr. eller 50.000 kr.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at A har købt parcellen og er tinglyst som ejer heraf. Der er således ikke tale om en brugsret, og A kan derfor ikke få medhold i de påstande som støttes herpå. Da der ikke i forbindelse med købet er indgået aftale om, hvad arealet skal tilbageskødes til, kan tabet ikke fikseres, og der kan følgelig ikke ske afskrivning efter hjemfaldsreglerne. Parternes aftale af 15. april 2003 er uden betydning herfor. Endelig har A ikke ført bevis for, at kommunens skøn over arealets værdi er udøvet på et urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. Såfremt Skatteministeriet ikke kan få medhold heri, skal der udøves et skøn, som henhører under skattemyndighederne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af aftalen om As køb af vindmøllen, at aftalen kun effektueres, hvis det areal, som vindmøllen skal opstilles på, kan overføres til en ejendom, som A ejer og bor på, således at de dagældende regler om, at møllen skal opstilles på samme ejendom, som ejeren har bopæl eller driver erhverv fra, er opfyldt. A har da også efterfølgende fået skøde på arealet - matr.nr. 11 ... - og er tinglyst som ejer heraf. Vederlaget på 150.000 kr. eller 145.000 kr. er derfor ikke lejebeløb eller beløb omfattet af dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2 eller 3. Landsretten frifinder derfor Skatteministeriet for As principale, subsidiære og mere subsidiære påstand.

Da der endvidere ikke i købsaftalen er bestemmelser om hvilket beløb, der skal betales, når arealet skal tilbageskødes, kan A heller ikke opnå afskrivning efter dagældende afskrivningslov § 29 C. Skatteministeriet frifindes derfor også for påstanden herom.

Efter Landsskatterettens kendelse er der opnået enighed om, at 25.000 kr. af vederlaget på 175.000 kr. anses for betaling for vejret, og at det resterende beløb således udgør 150.000 kr. Det lægges til grund, at det areal, som A købte til opstilling af vindmøllen, var egnet hertil, og at der endvidere kunne opnås det planmæssige grundlag for opstilling af vindmøllen herpå. Der er herefter og det i øvrigt foreliggende ikke grundlag for at antage, at skattemyndighedernes skøn - om at værdien af arealet udgjorde 150.000 kr. er udøvet på urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. Landsretten tager derfor i det hele Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, betaler inden 14 dage sagsomkostninger til Skatteministeriet med 15.000 kr.