E.A.6.2.2 Lystfartøjsforsikringer omfattet af reglerne

Dette afsnit beskriver de forsikringer, som er omfattet af reglerne om afgift på lystfartøjsforsikringer. Det vil sige det afgiftspligtige område.

Afsnittet indeholder:

Forsikringer omfattet af reglerne om afgift på forsikringer af lystfartøjer

Der er afgift på forsikringer af lystfartøjer af enhver art, som er hjemmehørende i DK. Det gælder også lystfartøjets maskineri, inventar og udstyr. Se LYSTFAL § 1.

Der er også afgift på forsikringer af lystfartøjer, som helt eller delvist anvendes erhvervsmæssigt.

Det er uden betydning for afgiftspligten, at lystfartøjet i perioder eller hele tiden er på land, hvis forsikringen opretholdes.

Forsikringer for lystfartøjer, som er hjemmehørende i DK, er omfattet af afgiftspligten, uanset om forsikringen er tegnet hos danske forsikringsselskaber eller hos andre end danske eller udenlandske forsikringsselskaber med en herboende repræsentant.

Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

Hvis leasinggiveren er bosat eller hjemmehørende i EU/EØS lande, skal der dog kun betales forsikringsafgift, hvis leasingtageren selv tegner forsikringen jf. forsikringsdirektiverne 92/49/EØF artikel 46 og 88/357/EØF artikel 2d.

Ved opdeling af en lystfartøjsforsikring i særskilte policer for afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige forsikringstyper, skal der kun betales afgift af de afgiftspligtige policer.

Skatterådet har i SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR taget stilling til to tilfælde, hvor lystfartøjer er anset for hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand, og kaskoforsikringerne dermed er anset for afgiftspligtige. I begge tilfælde skulle lystfartøjerne benyttes og være forsikret for sejlads i bl.a. Danmark. Forsikringerne skulle tegnes af henholdsvis en person eller et selskab i et andet EU-land, som skulle have overdraget en mindre ejerandel af lystfartøjerne. Den resterende ejerandel skulle tilhøre personer bosiddende i Danmark. Forsikringerne skulle tegnes i forsikringsselskaber i andre EU-lande eller i Danmark. I SKM2013.364.SR skulle det involverede udenlandske selskab foretaget en registrering af lystfartøjet. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om reel overdragelse af ejerandele af lystfartøjer til det udenlandske selskab, og allerede af den grund kunne tilfældet ikke omfattes af praksis om afgiftfrihed for udenlandsk ejede lystfartøjer med fast bådplads i Danmark. Skatterådet tilkendegav endvidere, at overdragelse af en ejerandel på 3 % ikke kunne medføre, at lystfartøjet kunne anses for udenlandsk ejet i relation til praksis efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven. I SKM2013.365.SR fandt Skatterådet ikke, at et lystfartøj med en udenlandsk ejerandel på 5 % kunne forsikres afgiftsfrit. Da lystfartøjet overvejende ville være dansk ejet, og skulle være forsikret for sejlads i dansk område, blev lystfartøjet anset som hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand.

Skatterådet har i sagen SKM2014.682.SR truffet afgørelse om, at forsikring af et museumsfartøj under visse nærmere omstændigheder ikke var omfattet af afgiften, idet fartøjet ikke blev anset for et lystfartøj efter LYSTFAL § 1. Der var tale om et bevaringsværdigt erhvervsfartøj, som alene skulle anvendes til museumsformål. Afgørelsen er nærmere omtalt i skemaet sidst i afsnittet.

Afgiftspligtige forsikringer

Følgende forsikringer er omfattet af afgiftspligten:

Eksempler

Afgiftspligtige forsikringer:

Afgørelsen af om en forsikring er afgiftspligtig, sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Afgiftsfrie forsikringer

Følgende forsikringer er fritaget for afgift:

Se LYSTFAL § 2, stk. 1.

Eksempler

Afgiftsfrie forsikringer:

Afgørelsen af om en forsikring er afgiftsfri, sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Skatterådet har i SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR bl.a. taget stilling til, at udenlandske ejerandele på henholdsvis 3 og 5 % af lystfartøjer ikke medfører, at forsikringerne af disse bliver afgiftsfri.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Bindende svar fra Skatterådet

SKM2013.364.SR

Skatterådet har afgjort, at der skal betales afgift af lystfartøjsforsikring, når en dansk ejer af en lystbåd under nærmere beskrevne vilkår overdrager en andel af båden til et selskab i et andet EU-land, når selskabet foretager en registrering af båden i det pågældende land, og tegner forsikring af båden. Skatterådet finder ud fra de nærmere beskrevne vilkår ikke, at der sker reel overdragelse af ejerandele. Endvidere udtales det, at lystfartøjer ikke kan blive omfattet af gældende praksis vedrørende udenlandsk ejede lystfartøjer ved overdragelse af en ejerandel på 3 %. Afgiftskravet påhviler forsikringsselskabet, der tegner forsikringen, og ikke den danske ejer eller det involverede udenlandske selskab. Skatterådet svarer endvidere, at det medfører indkomstbeskatning i Danmark af fri båd til rådighed, når en dansk ejer overdrager en ejerandel af sin båd til et selskab i land X, men alligevel har fuld rådighed over båden uden betaling af leje herfor.

Svaret præciserer, at den beskrevne situation ikke kan omfattes af SKATs praksis om afgiftsfrihed for udenlandsk ejede lystfartøjer, som har fast bådplads i Danmark.

SKM2013.365.SR

Skatterådet har taget stilling til, at der skal betales lystfartøjsforsikringsafgift, selv om en person bosiddende i et andet EU-land ejer 5 % af et lystfartøj, og denne tegner kaskoforsikring i det pågældende land. I sagen fremgik det, at lystfartøjet, som i øvrigt var dansk ejet, skulle ligge i Danmark og sejle i omkringliggende lande. Skatterådet udtalte, at lystfartøjet ikke kan omfattes af praksis vedrørende udenlandsk ejede lystfartøjer. Da det overvejende vil være dansk ejet, og skal være forsikret for sejlads i dansk område, anses lystfartøjet som hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand.

SKM2014.682.SR

Skatterådet har taget stilling til, at der ikke skulle betales lystfartøjsforsikringsafgift af kaskoforsikring af et historisk fartøj, som var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Skatterådet lagde vægt på, at det omhandlede fartøj var konstrueret som et erhvervsfartøj, der ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden om krav til istandsættelse og vedligeholdelse skulle bevares som sådan. Der blev endvidere lagt vægt på, at fartøjet efter det oplyste alene skulle anvendes til museumsformål af ejeren, som var en forening med vedtægtsbestemte kulturhistoriske formål, herunder kulturhistorisk bevaring og formidling. Fartøjet blev under disse omstændigheder ikke anset for et lystfartøj efter LYSTFAL § 1.