Dette afsnit handler om situationer, hvor (kasse)regnskabet er mangelfuldt og derfor kan danne grundlag for en forhøjelse.
Afsnittet indeholder:
På baggrund af domstolspraksis igennem flere årtier kan SKAT tilsidesætte et utilstrækkeligt ført og afstemt (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis:
En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke kan registrere de enkelte køb eller salg, dvs. efter et bruttoprincip, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser, dvs. efter et lagerprincip eller som en "indirekte salgsopgørelse". Se bogføringslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Dog kan SKAT på momsområdet stille krav om, at der ved "omførsel", dvs. handel fra "omrejsende" eller midlertidige salgsboder på torve, stadepladser, kræmmermarkeder, musikfestivaler mv. eller en fiskebil, skal anvendes kasseapparat og dermed føres et egentligt kasseregnskab. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 4, 3.-4. pkt., som skærper kravene i forhold til momsbekendtgørelsens § 72, stk. 4.
Domstolspraksis viser dog også, at SKAT ikke kan tilsidesætte et (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis:
Selv om SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har SKAT dermed ikke pr. automatik grundlag for at tage det næste skridt: At varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.
Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om SKAT fx har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.
Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.
I denne sammenhæng viser domstolspraksis, at det, der yderligere kræves som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, som regel vil kunne opfyldes, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør, at den skattepligtige har et privatforbrug, der er større end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. Et alternativt eller supplerende grundlag kan være, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør en unormal lav bruttoavance.
Desuden er det i domstolspraksis anerkendt, at selv om SKAT hverken kan finde formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, kan SKAT alligevel foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis SKAT påviser, at den skattepligtige har et usandsynligt lavt eller decideret negativt privatforbrug i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst. Se UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.
Skønsmæssig ændring af en skatteansættelse efter SKL § 5, stk. 3, kan være enten
Det er formålet med ændringen af SKL § 5, stk. 3, ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, at tydeliggøre, at i alle situationer, hvor der ikke selvangives fyldestgørende, kan SKAT foretage skatteansættelsen skønsmæssigt. Dvs. uanset om den skattepligtige har indgivet en egentlig selvangivelse, eller den skattepligtige er lønmodtager eller pensionist mv. og alene har tilført den modtagne årsopgørelse oplysninger om indkomster og fradrag, som SKAT ikke er bekendt med, vil SKAT kunne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt.
Se
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
Pizzeria. Manglende og mangelfuldt regnskabsgrundlag. Herunder et stort antal 0-indslag på kasseapparat og ingen registrerede kassedifferencer. Momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavance under hensyn til det kendte forbrug af bagemel samt skøn for svind. | Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2003.407.ØLR | |
Udlejning af fast ejendom. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Skattefrie indtægter i form af arveforskud, salg af indbo eller familielån ansås ikke for dokumenteret. | HR i denne sag bekræfter praksis siden UfR 1967.635 H, hvorefter skønsmæssig ansættelse kan ske, hvis regnskabet ikke giver plads til et antageligt privatforbrug. Også selv om regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesat | |
UfR 1967.635 H | Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af en gårdejers regnskab, hvorefter det ikke levnede plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug og derfor ikke kunne danne grundlag for skatteansættelsen. Denne var herefter med rette foretaget skønsmæssigt. | Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af en gårdejers regnskab, hvorefter det ikke levnede plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug og derfor ikke kunne danne grundlag for skatteansættelsen. Denne var herefter med rette foretaget skønsmæssigt. |
Landsretsdomme | ||
Sagen angik alene spørgsmålet om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelser af skat og moms. Forhøjelserne var foretaget på baggrund af et større antal afrundede kontante beløb, indsat på virksomhedens konto. Indsætningerne svarede til de foretagne forhøjelser. | Stadfæstet. Tidl. instans SKM2013.431.BR | |
Bogførings- og revisionsvirksomhed havde udstedt fakturaer uden indtægtsførsel af de fakturerede beløb, og der var indsat betydelige og ikke-selvangivne beløb på skatteyderens bankkonto. Regnskabsgrundlaget tilsidesat, og indkomst og momstilsvar forhøjet efter et skøn, idet de indsatte beløb på bankkontoen blev anset for udeholdt omsætning i 2005 og 2006. | ØLR fandt, at skatteyderen ikke havde erhvervet ret til - og skulle beskattes af - beløb, indsat i 2005, under hensyn til et skønsmæssigt fradrag på 8.000 kr. ØLR fandt for så vidt angår 2006, at skatteyderen bortset fra et mindre beløb ikke havde godtgjort, at de resterende beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet betalingspligtig momstilsvar. | |
Taxavognmand. I virksomhedens kasseregnskab, der blev udarbejdet hver 7. dag ved vognmandens afregning med chaufførerne, anførtes alene kontante ind- og udbetalinger. Ikke ind- og udbetalinger over bankkonto. Samtidig var der store uafstemmelige kontante beholdninger både primo og ultimo indkomståret. Regnskabsgrundlag tilsidesat, og indkomst forhøjet efter et skøn på baggrund af det stedlige taxinævns gennemsnitsberegning efter gennemgang og sammenligning af trafikbøger og taxameterattester. | Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2012.552.BR. Det var under sagens behandling hos de forskellige instanser spørgsmålet, om der skulle tages hensyn til fradrag for "sort løn" til taxachaufførerne. Byretten fandt, at det måtte "tilsidesættes som helt udokumenteret", at der var betalt løn mv. til chaufførerne af de udeholdte indtægter. ØLR stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene. | |
Regnskabsgrundlag for restaurant tilsidesat. Herunder pga. ganske få registrerede kassedifferencer, og flere tilfælde af bogført kassebeholdning med skæve ørebeløb eller negative beløb samt et stort antal 0-indslag på kasseapparat, der indikerede udeholdt omsætning. Indkomst og momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavance under hensyn til oplysninger om vareforbrug og salgspriser. | Se lignende sager, hvor der også blev konstateret 0-indslag på kasseapparat: SKM2005.368.HR og SKM2004.84.ØLR | |
Leverandør af bogføringssystem oplyste, at negative kasseholdninger skyldtes edb-teknik. Ikke grundlag for at fastslå, at der ikke var foretaget effektive kasseafstemninger, og forhøjelser nedsat til det selvangivne. | ||
Buffetrestaurant. Regnskabsgrundlag tilsidesat, idet transaktioner kun blev registreret månedligt, selv om kassen blev optalt dagligt, og kassedifferencer blev registreret. Ved kontrol blev der fundet ikke-registrerede kassedifferencer samt 5.000 kr. under disken, som ikke var slået ind i kasseapparatet, ligesom den bogførte udgift til lønninger var uforholdsmæssig lav i forhold til antallet af ansatte. Indkomst og momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavancen på baggrund af forbruget af drikkevarer sammenholdt med antallet af solgte buffeter. | Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2008.939.BR. LSR nedsatte de skønsmæssige forhøjelser for 3 år med 50 pct. under hensyn til indsigelser om spild og personaleforbrug. Bevisførelsen under sagens behandling for domstolene, herunder en ensidigt indhentet erklæring fra HORESTA, hvorefter en buffetrestaurant som den omhandlede almindeligvis havde en bruttoavance på 60-62 pct., kunne ikke tilsidesætte skønnet, der efter LSRs kendelse afspejlede en bruttoavance på henholdsvis 73,5, 74,5 og 76 pct. for de 3 år. | |
Kiosk. Regnskabsgrundlaget tilsidesat, idet regnskabet ikke var udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kassebeholdning var i perioder negativ, ligesom bankkonti ikke var afstemt jævnligt. Regnskabsføring var ikke er sket efter bogføringsloven, herunder § 7, stk. 1 og 2, og kunne ikke danne grundlag for en korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. | Et af sagens aspekter var skattemyndighedernes skønsmargin: Landsretten fandt ikke, at skatteyderen ved at fremdrage tre poster som fejlagtigt bogførte i regnskabet, der var tilsidesat som korrekt regnskabsgrundlag for opgørelse af den skattepligtige indkomst, herved havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var foretaget åbenbart urimeligt eller hvilede på et klart forkert eller ufuldstændigt grundlag. | |
2 virksomheder ejet og drevet af ægtepar. I den ene virksomhed ikke ført kasserapport eller anvendt kasseapparat eller bankkonto, idet revisor bogførte de løse bilag, og alle ind- og udbetalinger blev modposteret på kassekontoen, som i øvrigt havde negativ saldo i perioden. I den anden virksomhed heller ikke ført kasserapport, men dog anvendt kasseapparat og bogført på grundlag af Z-strimmel. Men ikke kontinuitet i fortløbende numre, ligesom kassestrimler og numre manglede ind imellem. I øvrigt svingende positiv og negativ saldo for kassekonto, og i regnskab indgik kun resultatopgørelse og ikke balance. Indkomst forhøjet på baggrund af et lavt privatforbrug, der i et af årene var negativt. Uanset at der var påvist fejl ved udøvelsen af skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet i dets helhed. | ||
VLR af 16. december 1987, B 601/1986 (Skat 1988.2.70) | Alle indtægter indgik på en bankkonto, og det var ikke sandsynliggjort, at der var udeholdt indtægter. | |
Byretsdomme | ||
Retten lagde på baggrund af bevisførelsen, at der var drevet erhvervsmæssig virksomhed, og virksomheden dermed var regnskabspligtig. SKAT har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, da regnskabspligten ikke var opfyldt. | SKM frifundet. Sagen anket til ØLR | |
Slikbutik. SKAT konstaterede spring i nummerrækkefølgen på kasseapparaters Z-boner, åbning af kasseapparater uden registrering af salg, herunder 55 åbninger uden salg i løbet af 2 dage, og at der var slået større beløb ind på kassen, end der var medregnet som salg i regnskabet. Regnskabsgrundlaget tilsidesat, og indkomst og momstilsvar for 2008 skønsmæssigt ansat efter gennemsnitsberegninger på baggrund af kasseapparaternes z-boner. | Da ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret hovedsageligt var foretaget på grundlag af z-bonerne, fandt byretten ikke, at SKAT skulle udarbejde en privatforbrugsopgørelse. | |
Skønsmæssige forhøjelser af en engrosvirksomheds skatte- og momsansættelse for 2008 og 2009. SKAT havde ved gennemgang af virksomhedens driftskonto for de to år konstateret, at der var indsat et større antal afrundede beløb, som skatteyderen ikke kunne dokumentere, var indeholdt i den selvangivne omsætning. Ikke grundlag for at statuere, at SKATs skøn hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. | Byretten lagde vægt på, at skatteyderens forklaring, om at de indsatte beløb hidrørte fra salg af varer, der var medtaget i den indtægtsførte omsætning, ikke var underbygget af "noget som helst faktisk". |