Dokumentets metadata

Fri bolig - maskeret udlodning - afvisning af påstand

Byretten frifandt Skatteministeriet for As påstande vedrørende en række forhøjelser af hendes indkomst for årene 2001 til 2003 vedrørende fri bolig og maskeret udlodning.En af hendes påstande afviste byretten, fordi Landsskatteretten ikke havde behandlet spørgsmålet.

Parter

A
(Advokat Artur Bugsgang)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger A har nedlagt følgende påstande:

1) Beskatning af fri bolig, 2002 og 2003 (personlig indkomst)

Principalt

Værdien af fri bolig nedsættes for 2002 og 2003 til kr. 0

Skulle retten finde, at der ikke har været perioder, for hvilke sagsøger med rette kunne undlade at betale husleje, påstås

subsidiært

Værdien af fri bolig sættes til kr. 22.000 pr. måned for de måneder, for hvilke retten måtte finde det uberettiget, at sagsøger ikke har betalt husleje.

Mere subsidiært

Værdien af fri bolig fastsættes skønsmæssigt af retten, dog at et lavere beløb end det beløb, der kan beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 9, og til et beløb lavere end det af Skatteministeriet påståede.

2) Aktieindkomst 2001

Principalt

Beskatning af maskeret udlodning for 2001 nedsættes med kr. 364.400 til kr. 0

Subsidiært, sideordnet

Mere subsidiært

Beskatning af maskeret udlodning for 2001 nedsættes med et af retten fastsat beløb.

3) Aktieindkomst i 2002

Principalt

Beskatning for maskeret udlodning for 2002 nedsættes med kr. 229.149 til kr. 0

Subsidiært, sideordnet

Mere subsidiært, for så vidt angår påstand 3a

Beskatning af maskeret udlodning for 2002 nedsættes med et mindre beløb end kr.199.452, dog mindst kr. 55.007.

4) Aktieindkomst i 2003

Principalt

Beskatning af maskeret udlodning for 2003 nedsættes med kr. 216.689 til kr. 0

Subsidiært

Beskatning af maskeret udlodning for 2003 nedsættes med et mindre beløb

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande

Ad sagsøgers påstand 1

Principalt

Frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at den skattepligtige værdi for indkomstårene 2002 og 2003 af As rådighed over helårsboligen i H1 ApS' ejendom ansættes til henholdsvis 286.902,- kr. og 297.804,- kr. med fradrag af hendes lejebetaling til selskabet.

Subsidiært at ansættelserne af As indkomst for årene 2002 og 2003 hjemvises til fornyet ansættelse hos SKAT.

Ad sagsøgers principale påstand 2 og subsidiære påstand 2e

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og subsidiært, at ansættelserne af As indkomst for årene 2001 hjemvises til fornyet ansættelse hos SKAT.

Ad sagsøgerens subsidiære påstand 2a-d

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og subsidiært at ansættelserne af As indkomst for årene 2001 hjemvises til fornyet ansættelse hos SKAT.

Ad sagsøgers principale påstand 3 og subsidiære påstand 3b

Sagsøger har principalt nedlagt påstand om afvisning.

Subsidiært frifindelse

Mere subsidiært, at ansættelserne af As indkomst for årene 2002 hjemvises til fornyet ansættelse hos SKAT.

Ad sagsøgers subsidiære påstand 3a og mere subsidiære påstand 3a

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, og subsidiært, at ansættelserne af As indkomst for årene 2002 hjemvises til fornyet ansættelse hos SKAT.

Ad sagsøgers principale påstand 4

Sagsøgte har principielt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært, at ansættelserne af As indkomst for årene 2003 hjemvises til fornyet ansættelse hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har i kendelse af 19. november 2010 udtalt

"...

Klagen skyldes, at diverse udgifter, der er afholdt af H1 ApS, er anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse:

Indkomstår 2001
Aktieindkomst
Skatteankenævnet har anset klageren for at være:
a) skattepligtig af ikke godkendte driftsudgifter i H1 ApS som maskeret udlodning	209.265 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse
b) skattepligtig af udgifter til køb af inventar i H1 ApS som maskeret udlodning	244.266 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse
Indkomstår 2002
Aktieindkomst
Skatteankenævnet har anset klageren for at være skattepligtig af ikke godkendt driftsudgifter i H1 ApS som maskeret udlodning	229.149 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har anset klageren for at være skattepligtig af værdien af delvis fri bolig	153.902 kr.
Landsskatteretten tiltræder, at klageren er skattepligtig af værdien af fri bolig i hele 2002, da klageren har haft rådighed over boligen. Men værdien af fri bolig for hovedanpartshaveren skal opgøres i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9. Den talmæssige opgørelse af værdien af fri bolig opgøres af SKAT, jf. forretningsorden for Landsskatteretten, bkg. nr. 974 af 17.10.2005, jf. § 17, stk. 2.
Indkomstår 2003
Aktieindkomst
Skatteankenævnet har anset klageren for at være skattepligtig af yderligere skønnet omsætning i H1 ApS som maskeret udlodning	474.753 kr.
Landsskatteretten ansætter den maskerede udlodning til 216.689 kr.
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har anset klageren for at være skattepligtig af værdien af delvis fri bolig	165.804 kr.
Landsskatteretten tiltræder, at klageren er skattepligtig af værdien af fri bolig i hele 2003, da klageren har haft rådighed over boligen. Men værdien af fri bolig for hovedanpartshaveren skal opgøres i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9. Den talmæssige opgørelse af værdien af fri bolig opgøres af SKAT, jf. forretningsorden for Landsskatteretten, bkg. nr. 974 af 17.10.2005, jf. § 17, stk. 2.

Sagsbehandleren har afholdt møde med klagerens repræsentant, der ligeledes har haft mulighed for at udtale sig over for retsmedlemmerne på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Klageren er hovedaktionær i H1 ApS (herefter benævnt selskabet). Selskabet er stiftet af klageren den 16. april 1997.

Selskabets repræsentant har oplyst, at der i 2000 blev besluttet, at Selskabet skulle etablere virksomhed med catering, restaurantdrift, ølproduktion samt produktion og import af vin.

Ejendommen ...1 blev anskaffet kontant for 9.300.000 kr. Lokalerne skulle anvendes til salgs- og vinsmagningsarrangementer.

Ejendommen anvendes af Selskabet samtidig med, at ejendommen er stillet til rådighed for klageren. Landsskatteretten har i kendelse af 27. juni 2008 for H1 ApS for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, j.nr. 05-03683, hvor der har været afholdt syn og skøn vedrørende den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen, fundet, at ejendommen har været erhvervsmæssigt anvendt.

Det fremgår endvidere af Selskabets sag, at klageren siden 1. juli 2001 har haft bopæl på ejendommen, da der er bopælspligt på ejendommen. Der er ikke udarbejdet en lejekontrakt med Selskabet. Markedslejen er ifølge repræsentanten fastsat til 22.000 kr. pr. måned og er baseret på en udtalelse fra en lokal ejendomsmægler.

I indkomstårene 2001, 2002 og 2003 er der foretaget en total renovering og ombygning af ejendommen, ligesom der er investeret i indretning af vinkælder, møbler og en lang række driftsmidler og inventar. Der er anvendt i alt 5,5 mio. kr. på renovering af ejendommen, og der er købt driftsmidler og inventar for 2,3 mio. kr.

Planerne med dyrkning af humle blev efterfølgende skrinlagt. Vindyrkningen blev besluttet for at udnytte ejendommens jorder til landbrugsformål, herunder dels for at tilbyde gæsterne i datterselskabets restaurant vin af egen produktion, dels for at tilbyde vinsmagningskunder vin af egen produktion.

I efteråret 2001 etablerede Selskabet Restaurant H1.1 i ...2 i ...3. I sommeren 2002 rejste personale fra H1.1 samt klageren og dennes ægtefælle til Australien med henblik på at etablere aftaler med vinproducenter i Syd Australien. Det lykkedes at få aftaler om import af vine fra en række vinproducenter. Der var tale om specielle vine, som endnu ikke var tilgængelige i Danmark.

Selskabet oprettede en hjemmeside, hvor vinene blev annonceret forhandlet.

De importerede vine blev ligeledes solgt på restaurant H1.1 og til G1 til videresalg.

Der var ingen omsætning i selskabet i 2001. I 2002 er der selvangivet en omsætning på 59.000 kr. ved salg af vine og i 2003 på 323.827 kr.

Kommunens Selskabsbeskatning har ændret Selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

Selskabet har forskudt regnskabsår 1. oktober - 30. september.

Selskabets sag blev påklaget til Landsskatteretten, der afsagde kendelse den 27. juni 2008.

Imidlertid var der sket en regnefejl i Landsskatterettens afgørelse, hvorfor der blev afsagt en ny kendelse af 18. september 2008, hvor fejlen blev rettet.

Selskabet gjorde indsigelser til dette, da Landsskatteretten af egen drift havde genoptaget sagen, hvilket ikke er muligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 46. Landsskatteretten afsagde derfor en ny kendelse af 27. oktober 2008, som er i overensstemmelse med kendelse af 27. juni 2008.

Klagerens sag har været berostillet i Skatteankenævnet, da den har afventet Landsskatterettens afgørelse i selskabets sag.

Sagens oplysninger

Ikke godkendte driftsudgifter - køb af vin

Landsskatteretten har i kendelse af 27. oktober 2008 for H1 ApS for indkomståret 2001 ikke godkendt fradrag for beløb på 13.740 kr. Det fremgår dog ikke af kendelsen, hvad beløbet vedrører.

Klageren er udover beløbet på 17.175 kr. (opgjort som 13.740 kr. + moms) blevet beskattet af udgifter til køb af vin på 192.090 kr. som maskeret udlodning.

Ved bilagsgennemgang i Selskabet er det konstateret, at Selskabet har afholdt udgifter til indkøb af vin for 192.090 kr. i 2001. Af faktura af 20. juni 2001 fremgår det, at Selskabet har købt 750 flasker vin for i alt 150.000 kr. excl. moms fra G2 uden angivelse af vinmærker og årgange, og at vinen blev leveret på Selskabets daværende adresse, ...4, hvor klagerens ægtefælle tillige har bopælsadresse. Af årsregnskabet for 2002/2003 fremgår det, at G2 ApS er en nærstående part til Selskabet H1 ApS.

Af årsrapporten for 2001/02 fremgår det, at varebeholdningen pr. 30. september 2001 udgjorde 150.000 kr., hvilket beløbsmæssigt ifølge det af repræsentanten oplyste svarer til de 750 flasker australsk vin.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for at være skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klageren har ikke dokumenteret, at udgiften til vinkøb er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholdelse indkomsten i selskabet.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2001 nedsættes fra 209.265 kr. til 17.175 kr., da beløbet ikke er udloddet til klageren.

Da vinkøbet på 192.090 kr. er bogført og indgår i Selskabets varelager, skal klageren ikke udlodningsbeskattes af beløbet, da klageren således er dobbeltbeskattet, da hun ligeledes beskattes af udholdt omsætning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alt hvad der udloddes til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til vinkøb har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til Selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for, at der foreligger en erhvervsmæssig udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde Selskabets indkomst i de indeværende indkomstår, påhviler som udgangspunkt klageren.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at Selskabet har indkøbt vin fra en interesseforbundet part, at Selskabet ikke har fremsendt varelageropgørelse for indkomstårene 2001 og 2002 eller opgørelse af vareforbruget.

Retten bemærker, at der ingen omsætning var i indkomståret 2001, og at Selskabets omsætning af vine alene udgjorde 59.000 kr. i indkomståret 2002. Det er således ikke muligt at opgøre Selskabets vareforbrug eller varelager i årene 2001 og 2002, dels henset til at oplysninger ikke fremgår af årsregnskaberne for de pågældende år, dels at det af årsregnskabet for 2001/2002 fremgår, at varebeholdninger ultimo indkomståret 2002 udgjorde 181.691 kr., men dels at det af årsregnskabet for 2002/2003 fremgår, at varelageret primo indkomståret 2003 er 0 kr.

Landsskatteretten har derfor i kendelse af 27. oktober 2008 ansat selskabets varelager primo 2003 til 0 kr.

Til det af repræsentanten anførte om, at klageren er blevet beskattet af beløbet i 2003 som udeholdt omsætning skal det bemærkes, at der ved beregningen af udeholdt omsætning for indkomståret 2003 kun er taget udgangspunkt i opgørelsen af Selskabets varekøb og omsætning i indkomståret 2003, hvilket fremgår af skatteankenævnets opgørelse, hvorfor beløbet på 150.000 kr. ikke er medtaget i opgørelsen ved beregningen af den udeholdte omsætning, og klageren således ikke er blevet beskattet heraf.

Der er således ikke fremlagt oplysninger eller bilag, der giver grundlag for at ændre skatteankenævnets afgørelse, som hermed stadfæstes.

Køb af inventar

Sagens oplysninger

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2008, j.nr. 05-03683, at H1 ApS i indkomstårene 2001 og 2002 har afholdt udgifter på 726.772 kr. til køb af inventar til ejendommen ...1, som ligeledes er klagerens private bopæl. Heraf er henholdsvis 244.266 kr. i indkomståret 2001 og 136.623 kr. i indkomståret 2002 anset for afholdt i klagerens interesse og dermed udgør hovedanpartshaverens private udgifter.

Det fremgår endvidere af kendelsen, at selskabets anskaffelse af stole og service m.v. til 50 personer for et samlet beløb på skønsmæssigt 200.000 kr. ikke er foretaget som følge af hovedanpartshaverens interesse.

Klageren er blevet beskattet af et beløb på 244.266 kr. inkl. moms i 2001 og 136.623 kr. i 2002 som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Repræsentanten har til brug for nærværende sag fremsendt en opgørelse over de indkøb, som Landsskatteretten har godkendt. Beløbene er hentet fra selskabets inventarliste:

Blå Blomst og AJ bestik til 50 personer	82.005 kr.
Spiegelau til 50 personer	6.660 kr.
50 vandglas og 12 karafler	8.670 kr.
Stelton sukker m.v.	4.374 kr.
50 stk. myren	64.430 kr.
Diverse fade	26.065 kr.
AJ hvidvinssæt	1.445 kr.
	207.869 kr.

Herudover er det repræsentantens opfattelse, at klageren ikke skal udlodningsbeskattes af følgende indkøb, da der er tale om inventar, hvor det er dokumenteret ved foto, at de udelukkende anvendes i mødelokaler, der er anset for erhvervsmæssigt anvendt:

6 stk. PH 3/2 pendler i snor	56.400 kr.
Reoler til ophæng	42.595 kr.
8 borde	56.140 kr.
	155.135 kr.

Dokumentation i form af billede af mødelokalet har ikke tidligere været indsendt til Landsskatteretten i forbindelse med behandling af klagen over Selskabets sag.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er skattepligtig som maskeret udlodning af indkøb af inventar for 244.266 kr. i indkomståret 2001 og for 136.623 kr. i indkomståret 2002.

Skatteankenævnet finder ikke, at det fremsendte i form af et billede af mødelokalet, er dokumentation nok for, om der er tale om erhvervsmæssigt inventar. Ved afgørelsen er der taget hensyn til, at Landsskatteretten allerede har taget stilling til fordelingen mellem erhvervsmæssigt og privat inventar.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst i indkomståret 2001 nedsættes med 155.135 kr.

Som det fremgår af billedet, er der tale om borde, stole, reoler og lamper, der tjener mødelokalet - et lokale, som Landsskatteretten i Selskabets sag har vurderet som erhvervsmæssigt.

Som følge heraf skal klageren ikke udlodningsbeskattes af dette inventar.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

Det bemærkes, at Landsskatteretten traf afgørelse vedrørende fradrag for inventarudgifter for H1 ApS for indkomståret 2001, jf. kendelsen af 27. oktober 2008. Indkøbene blev dokumenteret i form af fakturaer fra G3 og G4, og disse blev lagt til grund ved rettens fordeling af erhvervsmæssige udgifter. At der nu til Landsskatteretten er fremsendt et billede af mødelokalet, hvoraf en del af det omhandlende inventar fremgår, giver ikke anledning til at ændre det skøn, som blev udøvet i Selskabets sag.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

Sagens oplysninger

Ikke godkendte driftsudgifter - udgifter til rejser

Landsskatteretten har i kendelse af 27. oktober 2008 for H1 ApS ikke godkendt fradrag for driftsudgifter med et beløb på 221.902 kr., hvoraf et beløb på 199.452 kr. vedrører rejseudgifter til Australien.

Der er til Skatteankenævnet fremsendt det nu fremfundne bilag og andet materiale, der ifølge repræsentanten viser, at rejsen til Australien var erhvervsmæssigt begrundet.

Ifølge sagens akter skulle rejsen til Australien havde foregået i perioden 15. juli - 22. juli 2002, og foruden klageren og dennes ægtefælle deltog VS, direktør i Restaurant H1.1 ApS (datterselskab til H1 ApS), OT, vintjener i Restaurant H1.1 samt KJ fra G1.

Det er oplyst, at formålet med rejsen var at indkøbe vin til brug i restaurant H1.1 samt opstart af salg af australske vine.

Som dokumentation er vedlagt rejseplan, kopi af e-mails med vinerier samt besøgsaftaler, der fandt sted i perioden 16 -19. juli 2002, kopi af fakturaer for vin indkøbt i Australien samt betalinger, toldpapirer på indkøbt vin, dokumentation for rejsens deltagere i form af bestilling af flybilletter og betaling af deltagernes hotelophold i Singapore samt dokumentation for efterfølgende køb af vine fra G5 og G6.

Der er ikke fremlagt nøjagtige oplysninger om besøgenes formål og indhold samt varigheden af besøgene.

På bekræftelsen for flyreservationerne fremgår det dog, at klageren og dennes ægtefælle startede rejsen allerede den 26. juni 2002, som med håndskrift er rettet til den 27. juni 2002, hvor de rejste til Singapore med mellemlanding i London og således ankom til Darwin den 30. juni 2002 fra Singapore, for at flyve videre til Brisbane den 3. juli 2002 og videre til Adelaide den 5. juli 2002, hvor de øvrige deltagere stødte til den 15. juli 2002. Hjemrejsen blev påbegyndt den 20. juli 2002 med ankomst i Singapore den 20. juli, hvor de den 23. juli 2002 fløj videre til London med ankomst i ...3 den 24. juli 2002.

Udgifterne til klagerens og dennes ægtefælles rejse udgjorde i alt 144.445 kr., hvoraf 103.480 kr. vedrører flybilletterne, jf ovenstående rejsebeskrivelse og 40.915 kr. + gebyr vedr. hotelophold i Australien, uden at sidstnævnte beløb er specificeret yderligere. Endvidere fremgår det, at hotelopholdet i Singapore er afregnet selvstændigt.

De tre øvrige deltagere startede rejsen den 13. juli 2002, hvor de fløj via Singapore og Melbourne med ankomst til Adelaide den 15. juli 2002. Den 22. juli 2002 fløj de til Singapore med ankomst den 22. juli 2002 og videre fra Singapore den 23. juli til ...3 med ankomst den 24. juli 2002.

Udgifterne til de tre øvrige deltageres rejse udgjorde i alt 55.007 kr., heri er indregnet deres hoteludgifter i Adelaide på i alt 12.960 kr.

Der er desuden fremsendt kopi af invitationsliste til vinsmagningsarrangement afholdt den 15. oktober 2002 på Restaurant H1.1.

I 2003 blev Restaurant H1.1 bortforpagtet, men selskabet er fortsat distributør af vine fra G5 og G6, to af de vinerier, som blev besøgt på rejsen.

I årene 2004 - 2008 har Selskabet indkøbt vine for ca. 525.0000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for at være skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteankenævnet bemærker, at årsagen til rejsen til Australien er begrundet i etablering af en ny virksomhed, idet Selskabet ikke tidligere har beskæftiget sig med catering, restaurationsdrift, ølproduktion samt produktion af vine.

I henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 godkendes der ikke fradrag for rejseudgifter med henblik på etablering af ny virksomhed, ligesom der ikke godkendes fradrag for egentlige videreuddannelses- og etableringsudgifter. Det er derfor en forudsætning for fradrag for udgifterne ved deltagelse i faglige rejser, at den pågældende allerede har etableret sig i en virksomhed af ikke ubetydelig størrelse.

H1 ApS kan ikke anses for at have etableret sig som importør af australske vine inden afrejsen.

Da rejsen har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, henset til at klageren og dennes ægtefælles rejse var af en varighed fra 27. juni til den 24. juli 2002, og der alene var aftalt virksomhedsbesøg i perioden 16. -19. juli 2002, er klageren anset for at være skattepligtig af rejsen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af udgifter til Australien på 199.452 kr., idet der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Den nu fremfundne dokumentation for afholdte udgifter, rejsens indhold samt efterfølgende markedsføring og handler med vin fra de besøgte vinerier i Australien medfører, at der ikke længere kan være tvivl om, at rejsen er erhvervsmæssigt begrundet, hvorfor klageren ikke skal beskattes af beløbet som maskeret udlodning.

Årsagen til den store prisforskel mellem klagerens og ægtefællens rejse samt de øvrige rejsedeltageres flybilletter skyldtes, at klageren og ægtefællen rejste på 1. klasse. Private udgifter vedrørende rejsen til Australien er afholdt af klageren og dennes ægtefælle.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er ubestridt, at klageren og dennes ægtefælle har været på rejse i perioden 27. juni 2002 til 24. juli 2002. og at virksomhedsbesøgene alene blev foretaget i perioden 16. -19. juli 2002.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, ligesom det ikke er godtgjort, at klageren og dennes ægtefælle - i henhold til det af repræsentanten oplyste - selv har afholdt private udgifter til hotel m.m. vedrørende Australien i perioden fra den 30. juni 2002, hvor de ankom til Darwin og frem til den 15. juli 2002, hvor de øvrige rejsedeltagere ankom.

Det må derfor ud fra de foreliggende oplysninger i sagen lægges til grund, at udgifter benævnt Australiensarrangement på 40.965 kr. vedrører klagerens og ægtefællens samlede udgifter til hotelophold i Australien, idet de øvrige rejsedeltageres hoteludgifter i Australien og samtlige hotelophold i Singapore er afregnet separat.

Da rejsen således har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, er der ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets afgørelse, som hermed stadfæstes, således at klageren er skattepligtig af udgifterne til Australiensrejse som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skønnet omsætning

Sagens oplysninger

I 2003 har Selskabet selvangivet salg af vine med 323.827 kr.

Der er foretaget varekøb i 2003 for i alt 665.483 kr.

Selskabet har ikke været i stand til at fremlægge kontospecifikationer vedrørende omsætning, kopi af varelagerlister eller efterposteringsark for SKAT eller Landsskatteretten ved behandlingen af selskabets sag.

Kommunens Selskabsbeskatning har som følge heraf forhøjet omsætningen i 2003 med 1.007.140 kr.

Landsskatteretten har i kendelse af 27. oktober 2008 for H1 ApS fox bl.a. indkomståret 2003, j.nr. 05-03683 nedsat den skønnede yderligere omsætning til et beløb på 100.714 kr.

Grundet en beregningsmæssig fejl i den oprindelige kendelse af 27. juni 2008 blev der afsagt en ny kendelse af 18. september 2008, hvor fejlen blev rettet, og hvor den udeholdte omsætning blev opgjort til 474.753 kr. Selskabet gjorde indsigelser til dette og som følge heraf afsagde Landsskatteretten derfor en ny kendelse af 27. oktober 2008, som var i overensstemmelse med kendelsen af 27. juni 2008.

Det fremgår af kendelserne af 27. juni og 27. oktober 2008, hvor SKATs afgørelse af 8. august 2005 er beskrevet, at der er indtægtsført en omsætning af vin på 323.827 kr., hvoraf indkøbsprisen skønsmæssigt er ansat til 161.913 kr. Det resterende vinkøb udgjorde herefter 503.570 kr. og ved en avanceprocent på 100 % udgør den manglende omsætning 1.007.140 kr. Af præmisserne fremgår det videre, at Landsskatteretten anså en gennemsnitlig bruttoavance på 20 % som realistisk, hvormed bruttoavancen blev ændret fra 100 % til 20 %, og den manglende omsætning kunne opgøres til 100.714 kr.

I den korrigerede (og annullerede) kendelse af 18. september 2008 er den manglende omsætning opgjort til 474.753 kr., da Landsskatteretten anså en gennemsnitlig avanceprocent på 20 for realistisk, hvorefter den manglende omsætning blev opgjort til 474.753 kr., jf. nedenstående opgørelse:

120 % af det samlede varekøb på 665.483 kr.	798.580 kr.
- indtægtsført omsætning	-323.753 kr.
Manglende omsætning	474.753 kr.

Repræsentanten har i brev af 24. juni 2010 til Landsskatteretten fremsendt en lagerliste, der viser en opgørelse af varelageret for 2003 og 2004. Heraf fremgår det, at varelageret med statusdag pr. 30. september 2003 var på 420.550 kr. og ikke 215.052 kr., som det fremgår af balancen for årsregnskabet for 2002/2003. Derfor er der i note 3 til årsregnskabet for 2003/2004, for det efterfølgende år korrigeret for beløbet på 205.498 kr., hvilket ifølge repræsentanten skyldes, at revisor har overset varelageret vedrørende vine af mærkerne G12, G13, G6 samt G5.

Skatteankenævnets afgørelse.

Klageren er skattepligtig af skønnet udeholdt omsætning på 474.753 kr.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at der i Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2007 er tale om en åbenlys fejl, da der ikke er overensstemmelse mellem teksten for, hvad Landsskatteretten har lagt til grund, og hvordan selve beregningen er foretaget.

Skatteankenævnet er således ikke bundet af den talmæssige opgørelse i kendelsen, og har opgjort den yderligere omsætning ud fra den tekstmæssige begrundelse om, at hele varekøbet er afhændet pr. 30. september 2003, og at en gennemsnitlig bruttoavance på 20 % er realistisk.

Den udholdte omsætning kan opgøres således:

Varekøb i 2003	665.483 kr.
Beregnet omsætning	120 % af 665.483 kr.	798.580 kr.
Selvangiven omsætning		-323.827 kr.
Udholdt omsætning		474,753 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at den udeholdte omsætning under alle omstændigheder skal nedsættes fra 474.753 kr. til 100.714 kr. i overensstemmelse med den talmæssige opgørelse i Selskabets skatteansættelse i Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2008. Yderligere er der nedlagt påstand om nedsættelse til 0 kr.. idet der er fremlagt dokumentation for et varelager ultimo, der ikke levner plads til udeholdt omsætning.

Det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse, at der i ovenstående kendelse er tale om en åbenlys fejl, da der ikke er overensstemmelse mellem teksten for, hvad Landsskatteretten har lagt til grund, og hvordan selve beregningen er foretaget.

Men Landsskatteretten har med kendelse fra 27. juni 2008 ændret opgørelsesmetoden fra "gennemsnitlig bruttoavance" til gennemsnitlig avanceprocent, samt forhøjet den talmæssige opgørelse med 374.039 kr. uden at det derved er gennemskueligt, hvorledes forhøjelsen er beregnet i forhold til den tidligere talmæssige opgørelse.

Ved den annullerede kendelse fra 27. juni 2008 blev der således foretaget en ændret stillingtagen til de materielle forhold omkring skatteansættelsen. En så væsentlig ændret talmæssig opgørelse kan efter repræsentantens opfattelse ikke foretages uden forudsætningerne for beregningerne er ændret markant.

Da der ikke er angivet en talmæssig opgørelse for den manglende omsætning i Landsskatterettens kendelse af 27. juni 2008, er det vanskeligt at gennemskue, hvori denne fejl skulle består. Det er vanskeligt at gennemskue, om den ændrede begrundelse fra "gennemsnitlig bruttoavance" til "gennemsnitlig avance" har konsekvenser for den talmæssige opgørelse.

Landsskatteretten har tilbagekaldt og annulleret kendelsen af 27. juni 2008 uden en nærmere redegørelse for eventuelle fejl.

På den baggrund er det særdeles overraskende, at Skatteankenævnet kan udlede, at Landsskatterettens endelige kendelse er åbenlys fejlbehæftet, og at der ikke er overensstemmelse mellem teksten for, hvad Landsskatteretten har lagt til grund, og hvordan selve beregningen er foretaget.

Under alle omstændigheder er Landsskatterettens kendelse af 28. oktober 2008 endelig. Skatteministeriet har ikke valgt at indbringe afgørelsen for domstolene, og det må derfor kunne konstateres, at kendelsen også beløbsmæssigt af skattemyndighederne er anset for at være korrekt.

Skatteankenævnets afgørelse understreger dermed Landsskatterettens afgørelse. Samtidig er det efter repræsentantens opfattelse kritisabelt, at Skatteankenævnet har inddraget en tilbagekaldt - og dermed ikke eksisterende afgørelse i vurderingen af denne sag.

Repræsentanten har ved sagsbehandlingen i Landsskatteretten yderligere gjort gældende, at varelageret bestod udelukkende af vin, og at der er en fejl i Selskabets årsrapport for 2002/2003, idet varelageret rettelig ifølge varelagerlisten for 2003 og 2004 kunne opgøres til 420.550 kr. Ved årsrapporten for 2003/2004 stemmer varelageropgørelsen på 321.291 kr. med den nu fremsendte varelagerliste, ligesom der er foretaget en korrektion af vareforbruget med 205.498 kr. - regulering af lager primo - under note om varekøb, note 3.

Med udgangspunkt i varelageret pr. 30. september 2003 på 420.550 kr., og anvendelse af Skatteankenævnets beregning, hvor en gennemsnitlig bruttoavance på 20 % er anset for at være realistisk, kan regnestykket for udeholdt omsætning opstilles således:

Varekøb - varelager	665.483 kr. - 420.550 kr.	244.933 kr.
Beregnet omsætning	120 % af 244.933 kr.	293.920 kr.
Selvangivet omsætning		323.827 kr.
Udholdt omsætning		-29.907 kr.

Der er således ikke plads til udeholdt omsætning ved en avance på 20 %.

Af ovenstående regnestykke indgår dog ikke varekøbet i 2001 på 150.000 kr., hvilket det bør, idet dette vinkøb indgår i varelageret. Såfremt dette varekøb medtages, kan regnestykket opstilles således:

Varekøb - varelager	150.000 kr. + 665.483 kr. - 420.550 kr.	394.933 kr.
Beregnet omsætning	120 % af 394.933 kr.	473.920 kr.
Selvangivet omsætning		323.827 kr.
Udeholdt omsætning		150.093 kr.

Sidstnævnte regnestykke giver dog ikke mening, såfremt klageren beskattes af vinkøbet i 2001, hvilket hun skal efter skatteankenævnets opfattelse.

I brev af 2. oktober 2007 til Landsskatteretten er det påvist, at der har været solgt ikke ubetydelige mængder vin fra H1 ApS til G1 A/S, og hvor Selskabet har kunnet dokumentere en bruttoavance på mellem 9,4 % og 11 %. Endvidere har der været solgt vin til det koncernforbundne selskab Restaurant H1.1 ApS, hvilket også skete til normale grossistavancer. Endvidere var Selskabet i en opstartsfase, hvor der er brugt en del vin til prøvesmagninger m.v.

Repræsentanten er derfor ikke enig i, at Selskabet har udeholdt omsætning med vin.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at klagen angår, at klageren er beskattet af udeholdt omsætning på 474.753 kr. i indkomståret 2003, uanset at det af Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2008 for H1 ApS fremgår, at den udeholdte omsætning udgør 100.714 kr. Endvidere at klageren er beskattet af udeholdt omsætning, når H1 ApS i det efterfølgende årsregnskab for 2003/2004 har korrigeret varelager ultimo for indkomståret 2003, således at der ikke er plads til en udeholdt omsætning ved en avance på 20 %.

For så vidt angår den anførte skønnede udeholdte omsætning på 100.714 kr. i kendelse af 27. oktober 2008 for H1 ApS for årene 2001-2003, er der tale om en fejl i den talmæssige opgørelse af den skønsmæssige opgjorte omsætning i Selskabets skattesag, da der ikke er overensstemmelse mellem beskrivelsen af opgørelsen af den skønnede omsætning og den talmæssige opgørelse. Denne fejl af beregningsmæssig karakter har henset til Landsskatterettens kompetence ikke kunne berigtiges, hvilket imidlertid er uden betydning for klagerens skatteansættelse, idet H1 ApS og klageren er to selvstændige skattesubjekter.

Det forhold, at klagerens sag udspringer af Selskabets sag, og der i den korrigerede og annullerede kendelse er taget udgangspunkt i en ændret opgørelsesmetode, som Skatteankenævnet efterfølgende anvender, ændrer ikke herpå.

Den nu fremsendte dokumentation i form af korrigeret varelagerliste for ændring af Selskabets varelager ultimo indkomståret 2003, hvor ændringen og korrektionen er foretaget i 2004 regnskabet, note 3 har ikke tidligere været forelagt retten.

Landsskatteretten har ved afgørelsen af selskabets skatteansættelse - da Selskabet ikke på daværende tidspunkt havde fremsendt den udbedte lagerliste pr. 30. september 2003 og hermed ikke fremlagt oplysninger om varelagerets beholdning og værdi - lagt til grund ved kendelsen af 27. oktober 2008, at varelageret ultimo 2003 udgjorde 0 kr.

Klageren har nu fremsendt en lagerliste for 2003 og 2004 samt en ændret opgørelse af varelageret for ultimo indkomståret 2003.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren - ved den nu fremsendte lagerliste for indkomstårene 2003 og 2004 og det interne årsregnskab for 2003/2004 for H1 ApS, hvoraf ændringerne fremgår - ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at varelageret ultimo indkomståret 2003 rettelig udgjorde 420.550 kr.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at ændringen omfatter en ikke ubetydelig del af varelageret målt på antal flasker og værdi, og der er tale om en efterfølgende ændring. Det forhold, at Selskabets varelager pr. 30. september 2003 i årsregnskabet for 2003/2004 (indkomståret 2004) er blevet korrigeret, understreger, at der fortsat hersker stor usikkerhed omkring opgørelse af selskabets varelager i de pågældende indkomstår.

Henset til at det nu over for Landsskatteretten må anses for godtgjort, at varelageret for 2003 består af vine, og det af årsregnskabet for H1 ApS for 2002/2003 under aktiver fremgår, at varebeholdninger udgjorde 215.053 kr., ansættes varelageret ultimo 2003 til 215.053 kr.

Den udeholdte omsætning kan herefter beregnes således:

Varekøb - varetager	665.483 kr. - 215.053 kr.	450.430 kr.
Beregnet omsætning	120 % af 450.431 kr.	540.516 kr.
Selvangivet omsætning		323.827 kr.
		216.689 kr.

Landsskatteretten nedsætter under disse omstændigheder den maskerede udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, med 258.064 kr., fra 474.753 kr. til 216.689 kr.

Værdien af delvis fri bolig

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er tilflyttet ejendommen ...1 den 1. juli 2001.

Ejendommen er vurderet som et helårshus med landbrugspligt og bopælspligt.

Repræsentanten har over for Landsskatteretten i forbindelse med sagsbehandlingen af H1 ApS, j.nr. 05-03683 oplyst, at klageren har beboet ejendommen i perioden 1. juli - 31. august 2001, i hele kalenderåret 2002 og i perioden 1. april - 31. august 2003. I de øvrige perioder var ejendommen ubeboelig på grund af ombygning.

Repræsentanten har til Skatteankenævnet oplyst, der i perioden 1. oktober 2002 - 1. april 2003 er foretaget opgravninger omkring huset og af gårdspladsen, hvilket har medført, at der ikke var adgang til ejendommen. Under udgravningen af gårdspladsen blev ledningsnettet omlagt, hvilket bl.a. medførte, at vand- og elforsyning jævnligt har været afbrudt. Arbejdet blev væsentlig forsinket på grund af frost.

Der er til Skatteankenævnet fremsendt mødereferater fra december (uden angivelse af årstal), hvor det fremgår, at der var problemer med vejrliget. Der er ligeledes fremsendt en tidsplan for ugerne 43-51, uden angivelse af årstal. Heraf fremgår det, hvilke opgaver der skal laves i de forskellige uger.

Herudover har repræsentanten til Landsskatteretten oplyst, at ejendommen i perioden oktober 2003 - maj 2005 ligeledes var ubeboelig som følge af ombygning, herunder nedrivning af badeværelse, toilet, køkken og soveværelse. Der er endvidere fremsendt billeder og tegninger af ombygningen.

Landsskatteretten har i kendelse af 27. oktober 2008 for H1 ApS, jf. j.nr. 05-03683 lagt til grund, at ejendommen har været stillet til rådighed for klageren fra den 1. juli 2001.

Landsskatteretten har ligeledes lagt til grund, at klageren har haft rådighed over ejendommen siden indflytningstidspunktet. Landsskatteretten har ikke fundet det sandsynliggjort, at ejendommen har været ubeboelig i en periode i 2003.

Der har været udmeldt syn og skøn i Selskabets sag ved Landsskatteretten, og skønsmanden har i skønserklæringen udtalt, at beboelsesdelen kunne oppebære en leje pr. måned på 23.000 kr. i 2001, 23.908,50 kr. i 2002 og 24.817 kr. i 2003.

Repræsentanten har over for Landsskatteretten oplyst, at markedslejen var fastsat til 22.000 kr. pr. måned, og at der kun er betalt husleje for de måneder, hvor ejendommen har været beboelig.

H1 ApS har i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 selvangivet en lejeindtægt på 132.000 kr.

Repræsentanten har over for Skatteankenævnet oplyst, at der i de påklagede år kun er betalt halvdelen af huslejen på 22.000 kr. pr. måned, svarende til 11.000 kr. pr. måned. Det skyldtes, at ejendommen i alle årene har været under kraftig ombygning/renovering, og at klageren har måttet leve med en del byggerod.

I kendelse af 27. oktober 2008 har Landsskatteretten for indkomståret 2001 fastsat Selskabets lejeindtægt til 3 måneder á 23.000 kr. for juli, august og september 2001 svarende til 69.000 kr. Da Selskabet havde selvangivet 88.000 kr. blev den af SKAT foretagne forhøjelse for Selskabet nedsat til 0 kr.

For indkomståret 2002 har Landsskatteretten fastsat Selskabets lejeindtægt til 3 måneder á 23.000 kr. og 9 måneder á 23.908,50 kr. svarende til 284.177 kr. Da Selskabet havde medregnet en lejeindtægt på 132.000 kr., nedsatte Landsskatteretten den af SKAT foretagne forhøjelse for Selskabet til 152.177 kr.

For indkomståret 2003 har Landsskatteretten fastsat Selskabets lejeindtægt til 3 måneder á 23.908,50 kr. og 9 måneder á 24.817 kr. svarende til 295.079 kr. Da Selskabet havde medregnet en lejeindtægt på 132.000 kr., nedsatte Landsskatteretten den af SKAT foretagne forhøjelse for Selskabet til 163.079 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for at være skattepligtig af værdien af fri bolig med henholdsvis 153.902 kr. i 2002 og 165.804 kr. i 2003, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Klageren har faet stillet ejendommen til rådighed i indkomstårene 2002 og 2003.

For indkomståret 2002 er det Skatteankenævnets opfattelse, at klageren skal beskattes af værdien af fri bolig for januar - december 2002.

Værdien af fri bolig ansat til 12 måneder á 23.908,50 kr.	286.902 kr.
Betalt husleje, ansættes til 12 måneder á 11.000 kr.	132.000 kr.
Værdien af fri bolig	153.902 kr.

For indkomståret 2003 er det Skatteankenævnets opfattelse, at klageren skal beskattes af værdien af fri bolig for januar - december 2003.

Værdien af fri bolig ansat til 12 måneder á 24.617 kr.	297.804 kr.
Betalt husleje, ansættes til 12 måneder å 11.000 kr.	132.000 kr.
Værdien af fri bolig	165.604 kr.

Skatteankenævnet finder ikke ud fra den fremsendte dokumentation, at ejendommen har været ubeboelig i perioden 1. januar - 31. marts 2003 og 1. oktober 2003 - 31. december 2003, hvorfor der skal ske beskatning af fri bolig for hele indkomståret 2003.

Landsskatteretten har i kendelse af 27. oktober 2008 ikke fundet det sandsynliggjort, at ejendommen har været ubeboelig i en periode i 2003.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at værdien af fri bolig nedsættes til 83.177 kr. i 2002 og til 16.902 kr. i 2003.

Beskatning af værdien af fri bolig for de omhandlende indkomstår bør alene finde sted for de perioder, hvor klageren har beboet ejendommen. Da der har været foretaget ombygning/renovering af gårdspladsen og ejendommen, hvor ejendommen var ubeboelig i perioderne: 1. oktober 2002 - 31. marts 2003 og 1. oktober 2003 - 31. december 2003, skal der således ikke beregnes værdi af fri bolig for disse perioder.

Repræsentanten bemærker, at Landskatteretten i sagen vedr. H1 ApS ikke har behandlet spørgsmålet om ejendommens ubeboelighed.

På retsmødet gjorde repræsentanten gældende, at beskatningen af værdien af fri bolig skal ske efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da klageren er omfattet af undtagelsesbestemmelse i § 16, stk. 9, andet sidste punktum. Det fremgår af L 237 af 1999/2000, af et ændringsforslag hertil, at hvis der drives landbrug i selskabsform, og der er bopælspligt, skal man i stedet beskattes efter bestemmelsen i LL § 16, stk. 3.

Da der ubestridt er en bopælspligt på ejendommen, skal klageren beskattes af værdien af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, anden sidste punktum.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Den skattepligtige værdi fastsættes for hovedaktionær efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9 (lovbekendtgørelse af 719 af 17.09.2002), at den skattepligtige værdi af bolig, som er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvor den ansatte er direktør eller har anden indflydelse på sin aflønningsform, sættes til 5 % af beregningsgrundlaget. Denne værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten svarende til det beregningsgrundlag, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3.

Af ligningslovens § 16, stk. 9, andet sidste punktum fremgår det, at 2. - 11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.

3 retsmedlemmer, herunder retsformanden finder, at beskatningen af værdien af fri bolig skal ske i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, da det i nærværende sag er uden betydning, at der er bopælspligt på ejendommen. Det fremgår af bemærkninger til L 237 af 1999/2000, at ændringsforslaget indebærer, at ansatte hovedaktionærer m.fl. som f.eks. landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform - enten efter bestemmelserne i Landbrugslovens § 20 eller med dispensation fra visse bestemmelser, eller efter en generel dispensation i medfør af landbrugslovens § 21 - og som er undergivet en bopælspligt ifølge anden lovgivning, vil blive beskattet i overensstemmelse med de gældende regler i ligningslovens § 16, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Klageren er således ikke direkte omfattet heraf.

Efter det oplyste må klageren anses for at have haft rådighed over ejendommen i perioden fra klageren er flyttet ind den 1. juli 2001 til og med 31. december 2003, da klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at ejendommen var ubeboelig i de anførte perioder. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at de fremsendte dokumenter og billeder ikke dokumenterer, at boligen var ubeboelig i de anførte perioder, og at Landsskatteretten i kendelse af 27. oktober 2008 for H1 ApS har taget stilling hertil. Klageren er herefter skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9 af værdien af fri bolig i hele 2002 og 2003, da klageren har haft rådighed over ejendommen.

Et retsmedlem kan tiltræde det af repræsentanten anførte for så vidt angår, at værdien af fri bolig skal opgøres i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, hvor den frie bolig værdiansættes ud fra markedslejen. Der er herved lagt vægt på, at det af bestemmelsen i § 16, stk. 9, anden sidste punktum fremgår, at hvis der er bopælspligt ifølge anden lovgivning, finder bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 2.-11. punktum ikke anvendelse. Dog skal klageren beskattes af differencen mellem den faktiske betalte husleje og markedslejen for hele 2002 og 2003, da klageren har haft rådighed over ejendommen i hele perioden.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Den nærmere talmæssige opgørelse af værdien af fri bolig overlades til skattecentret jf. § 17, stk. 2 i Landsskatterettens Forretningsorden.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Forklaringer

Der har under sagen været afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af BA, statsaut revisor LP og KJ.

Sagsøger A har forklaret, at de købte ...1 i 2000 for 9.000.000 kr. Hendes mand havde et firma, og da han afhændede sin andel, fik han en betragtelig gevinst.

Det var deres hensigt at drive gården som vingård. De flyttede ind i sommeren 2001, og de overtog ejendommen i maj.

Foreholdt bilag 10, ekstrakten side 113, flytteregning af 16.august 2001, har sagsøger forklaret, at de overtog nogle møbler, men de købte også nye. Regningen kan dog også vedrøre flytning af vin fra deres hjem. Sagsøgte har konkluderet, at regningen ikke vedrørte flytning af møbler. Det var nok flytning af noget ældre australsk vin, som de solgte fra restauranten.

Foreholdt bilag C, ekstrakten side 111, faktura af 20. juni 2001 vedrørende australsk vin, har sagsøger forklaret, at det var noget hun og hendes mand købte i slutningen af 90'erne, medens hun arbejdede i Australien i 3 år på et universitet i Adelaide. I den forbindelse undersøgte hun vinen fra nogle vinyards i området.

I slutningen af 90'erne, hvor hun var på et kortvarigt besøg, købte hun vinen fra de vineyards, hun kendte fra tidligere. Det var nok i 1999. Vinen befandt sig herefter på hendes mands kontor, hvor han havde et lagerlokale, men på et tidspunkt blev vinen flyttet hjem i deres garage. Vinen var ikke til privat forbrug, og den var ikke drikkemoden. Vinen endte med at blive solgt i restauranten.

Sagsøger har videre forklaret, at de købte møbler til det lokale i ...1, som de kaldte salen, der skulle bruges til vinsmagning. De købte også senge og sofaer til sig selv.

De møbler, der blev købt til salen, kan man se på de i sagen fremlagte fotos. De købte også glas og porcelæn, som de skulle bruge til vinsmagning, men de brugte det ikke til dem selv.

Der var ca. 1000 flasker i garagen. Møblerne blev købt i sommeren 2001.

Foreholdt bilag 12, ekstrakten side 224 har sagsøger forklaret, at billedet er taget i husets mellemgang.

Foreholdt faktura på 498 kr. har sagsøger forklaret, at det kan vedrøre køb af vin og chokolade.

Sagsøger har vedrørende rejsen til Australien i 2002 forklaret, at de fik noget af vinen, og de syntes godt om det. De fandt vingårde, der ikke havde repræsentation i Danmark, og det var deres hensigt selv at importere vin fra Australien. Deres rejse indeholdt dog også et ferieelement, idet de var 3 dage i et ressort, som de dog selv betalte. I 2002 var de og så i Sidney for at købe vin fra et specielt område. Det var på vejen fra Darwin og til østkysten.

Sagsøger har videre forklaret, at de holdt til i et lokale over for hotellet. De købte diverse materialer, og aftalte shipping af vinen, ligesom de fik kontakt med nye vineyards.

I Adeleide er der forskellige vindistrikter og de besøgte specielt et af dem, hvor de fik kontakt med et ægtepar.

De tre andre billetter var til restaurantens direktør VS og til tjeneren OT, samt til KJ, direktøren for G1. De havde en god kontakt til direktøren, men han ønskede ikke at deltage, og han sendte i stedet sin søn KI. Det var deres hensigt at gøre G1 interesseret i australsk vin, så de kunne sælge den importerede vin til dem.

De havde kun planlagt 3-4 besøg sammen med deres ansatte, men forinden de kom, talte sagsøger og hendes mand med shipping folk og indgik aftaler med vineries. De besøgte 3-4 vineries hver dag. Fra det tidspunkt de kom til Adeleide, brugte de tiden til at købe vin etc. Sagsøger og hendes mand ville gerne yde personalepleje og motivere dem ved at tage dem med til Australien. Sagsøger og hendes mand fløj første klasse for at være friske, når de nåede frem, og det gjorde de også, da de fløj derned i 1999.

De kom ikke privat sammen med deres ansatte eller med KI.

Sagsøger har vedrørende dørhåndtagene forklaret, at de i 2002 skiftede dørhåndtagene ud i den private del og i erhvervsdelen af ejendommen. Sagsøger er 100 % sikker på, at fakturaen vedrører huset i ...1. Men hun kan ikke huske noget om det.

Forholdt regnskaberne for 2003 har sagsøger forklaret, at de ikke har udeholdt moms. De flyttede varelageret, fordi det ikke gik godt med restauranten. De kunne ikke stole på medarbejderne, idet bl.a. vinen forsvandt, og direktøren havde misbrugt kreditkortene til restauranten. Der var et kontor oven på i ejendommen i ...1, som de kunne bruge som lager. Senere lejede de en anden ejendom i ...1, hvor de havde lager.

Hun var med til at købe vinen i Australien, fordi hun var bedre til at forstå sproget, men derefter var det sagsøgers mand, der tog sig af vinen. Det var en ansat, der foretog bogføring, og den pågældende var muligvis ansat hos R1, det var i hvert fald ikke sagsøger, der gjorde det.

Når regnskabet var færdigt, skrev hun under hos revisoren. Da varelageret ved årets udgang blev gjort op, var vinen fra Australien ikke kommet, den kom først lige før eller lige efter årsskiftet. Vinen blev sendt samlet fra Australien.

Sagsøger har vedrørende huslejen forklaret, at hun betalte 22.000 kr. månedlig, i de måneder, hvor ejendommen kunne bruges.

De to første måneder af 2003 kunne de ikke bo på ejendommen, fordi gårdspladsen blev omlagt, og de kunne ikke køre over den i bil. Det hele var mudder og søle. Der var også kabelarbejde, der ikke blev afskærmet. Det tog det mest af efteråret 2002 og frem til vinteren 2003. Der var også brosten, der spærrede for færdsel i gården. De ville gerne have pæne tilkørselsforhold.

Sagsøger har videre forklaret, at ejendommen først var færdig til hendes mands fødselsdag i foråret 2004. Der var intet køkken og ingen kogefaciliteter. De gik i gang med renoveringen i efteråret 2003.

De boede der fra slutningen af 2002 og første måneder af 2003 og igen i de sidste måneder af 2003. De kom til ejendommen mindst 1 gang om ugen, for at se til arbejdet. I den periode passede de udenomsarealerne, men de boede i deres ejendom i ...4.

Foreholdt bilag K side 1 og 4, ekstrakten side 317 og 320, brev til Skatteankenævnet fra sagsøgers revisor har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvor revisor har sine oplysninger fra. Det var umuligt at bo på ejendommen, men der var varme og strøm, det meste af tiden.

Sagsøger har vedrørende forholdene på gårdspladsen tilføjet, at området var vanskeligt tilgængeligt. Det var i perioder ikke vand, og der blev indlagt nyt el-system.

Sagsøger har vedrørende problemerne med at bebo ejendommen i sidste del af 2003 forklaret, at køkkenet og badet var ryddet, og at der var hul til det fri.

Vidnet BA har forklaret, at han er uddannet kemiker fra G7 og at han åbnede en biotech virksomhed på G7, men flyttede senere til G8. En privatinvestor tilførte virksomheden likviditet, og de gik på børsen i 2000. Han afhændede efter ½ år sine aktier, og de købte ...1. Hans virksomheder hed H2 A/S og H3 A/S, og de ejede selskaberne H1 Aps og G2 Aps, som overtog aktierne.

Han købte ...1, fordi han vurderede, at det stenede terræn var godt til vindyrkning. De købte gården i 2000 og overtog den i september året efter. Han ville dyrke vin og importere vin fra Australien, bl.a. p.g.a. sagsøgers kendskab til australsk vin.

Foreholdt bilag 10, ekstrakten side 113, flytteregning fra 16. august 2001, har vidnet forklaret, at det drejede sig om flytning af vin fra deres ejendom i ...4 til ...1, det drejede sig ikke om møbler. De købte møbler til gården. Vidnet har vedrørende "lokal omflytning" forklaret, at der var fugtskader i et rum, smagerummet, og derfor måtte vinen flyttes ud og lokalet sættes i stand.

Det er en fejl, at fakturaen er udstedt til ham personlig.

Foreholdt bilag C, ekstrakten side 111, faktura af 20. juni 2001 har vidnet forklaret, at det drejede sig om flytning af vin fra deres selskab G2, der havde solgt vinen til H1. Vinen stod i deres garage, det var ikke en vin, de drak. Der var ikke tale om et hjemmelager. Vinene kostede 200 kr. stykket. Det var den vin, der blev flyttet videre ved bilag 10.

Faktura fra G1 kan være gaver.

Foreholdt bilag 11, ekstrakten side 107, faktura fra TO, har vidnet forklaret, at det drejede sig om købte møbler, og foreholdt bilag 12, ekstrakten side 223 og 224, billeder fra H1, har vidnet forklaret, der i ejendommen var både stue og første sal, så de afbillede lokaler, blev ikke brugt privat. De brugte salen fra 2001 til vinsmagning.

De havde mange gæster ca. 1 gang ugentligt fra, de var flyttet ind i 2001. Lokalet brugtes også som mødelokale for G9, de var med ved opstarten. De havde vinsmagning bl.a. for ansatte på G10 og for pressen.

I dag er lokalerne lejet ud som vineri og destilleri, den private del er lejet ud til beboelse. Lejemålet er møbleret. Vinmarkerne bliver fortsat dyrket.

Vidnet har vedrørende rejsen til Australien forklaret, at de ville købe vin til import. De første ti dage, var det var for egen regning på et ressort. Vidnet er meget påvirket at jetlag, og det var nødvendigt for ham at komme sig. Derefter tog de til Hunter Valley og Sidney, hvor de besøgte vinområder for at købe vin. Direktøren og en tjener fra restauranten deltog i en del af rejsen tillige med sønnen til direktøren for G1. Sidstnævnte var med for at indgyde G1 interesse for at købe Australsk vin.

Deres medarbejdere deltog kun i tre dage, så de havde et meget presset program.

Vidnet har altid rejst på business-class. Sagsøger og vidnet fik lavet nogle gode aftaler med vindyrkerne. De brugte også tid til at sørge for at udskibningen forløb tilfredsstillende. De betalte selv for opholdet på hotellet, for mad og flyvebilletterne til Sidney. De betalte selv for opholdet i Darwin.

Opholdet blev erhvervsmæssigt fra de nåede til Adelaide og Hunters Valley. De besøgte 4 vineyards, hver dag. d.v.s. der var 12 besøg i alt.

I 1999 satte de huset i ...4 i stand, så det var ikke nødvendigt at gøre mere." Overdækken" er noget en låsesmed bruger, der var mange døre.

Det var hele huset i ...1, der blev sat i stand, og det ejedes af selskabet. De oplyste ikke SKAT herom.

Sagsøger har vedrørende spørgsmålet om udeholdt omsætning forklaret, at han ikke fik talt flaskerne fra skibet med, da de opgjorde lageret ved årsskiftet.

Bogføringen blev forestået af MU, men de har skiftet til et andet revisionsfirma. Han talte selv lageret op, men købte vin sammen med sagsøger.

Foreholdt bilag G, ekstrakten side 401, revisors skrivelse af 24. juni 2010 til Landsskatteretten, har sagsøger forklaret, at de ekstra 205.498 kr. vedrører de vinflasker, han ikke fik optalt ved den første opgørelse. Vinen ankom først i det nye år, og noget af den var blevet betalt på forhånd. Vinen blev sat på lager og tjekket. Men han gjorde intet ved lagerlisten. Revisoren burde have opdaget, at han havde lavet en fejl.

Foreholdt bilag M, ekstrakten side 273, mødereferat af 18. oktober 2004 hos skatteforvaltningen, har vidnet forklaret, at han ikke har fået referatet tidligere. Han kan ikke huske at have drøftet indholdet med de pågældende.

Vidnet har vedrørende spørgsmålet om huslejens størrelse forklaret, at de fik en mægler til at vurdere ejendommen, og han fastsatte den månedlige leje til 22.000 kr.

Forholdt bilag 4 ekstrakten side 119, kontoudtog af 28. december 2001 fra Jyske Bank vedrørende H1 ApS, har vidnet forklaret, at de betalte husleje fra 1. februar, selv om de først boede der fra september. Da ejendommen var ubeboelig, betalte de ikke husleje for de første tre måneder. Der manglede vand og el. Brostenene lå i en stor bunke, og bygningen manglede en del elinstallationer. Det var således umuligt at bruge ejendommen i de første måneder af 2003. I september s.å. rev de køkken og bad ned, og ombygningen stod på frem til april 2004. Der kom håndværkere, og huset var uden vand og strøm, og der manglede vask i erhvervsdelen.

Selvangivelsen blev udfærdiget af revisor OS, men han kontrollerede den ikke, og de fortalte ham om huslejeindtægtens størrelse. OS udfærdigede årsrapporter, men dem kontrollerede han heller ikke. Han vurderede, at det var i orden. Deres nuværende lejere betaler 12.000 kr. månedlig, selv om huslejen er vurderet til at burde være 15.000 kr. Men det er svært at leje ud.

Foreholdt bilag K, ekstrakten side 317 og side 320, revisors skrivelse af 5. oktober 2005 til Skatteankenævnet, har vidnet forklaret, at det var noget værre vrøvl, som revisor havde skrevet, det er direkte forkert, og han ved ikke, hvor revisor har det fra.

Foreholdt bilag B, ekstrakten, side 354, Landsskatterettens kendelse vedrørende H1 ApS, har vidnet forklaret, at de registrerede ikke deres private forbrug af vin, men de tog ikke selskabets vin.

Vidnet statsautoriseret revisor LP har forklaret, at han ikke foretager bogføring, men han opstiller og revidere regnskaber.

Vidnet har vedrørende husleje for 2001 og 2002 forklaret, at huslejen i indflytningsåret er indtægtsført med 88.000 kr. i selskabets regnskab.

Foreholdt bilag 4, ekstrakten side 119 - 121, kontoudtog af 28. december 2001 fra Jyske Bank, vedrørende H1 Aps, har vidnet forklaret, at regnskabsåret løb fra 1. oktober til 30. september, og derfor var der for indkomståret 2001 for selskabet blevet indbetalt 88.000 kr, svarende til husleje fra 1. juli s.å.

Forholdt bilag E, ekstrakten side 199, 206 og 2011 årsrapport for 2001/ 2002 for H1 ApS, og foreholdt, at det ikke fremgår af specifikationerne til årsregnskabet, at der er indbetalt husleje, har vidnet fastholdt sin forklaring og bemærket, at der er indbetalt 132.000 kr. pr 31. december 2001, og at der heraf er beregnet 88.000 kr. som vedrørende indkomståret 2001.

Foreholdt bilag 9, ekstrakten side 261, årsrapport for 2002/2003 og at der ingen specifikation er og foreholdt bilag D, ekstrakten side 245 og noten side 257, intern årsrapport, H1 Aps, og foreholdt at netto omsætningen er den samme, og at noten angiver, at der indbetalt 132.000 kr. i husleje, men at det ikke er tilfældet, har vidnet forklaret, han ikke ved hvem, der har periodiseret posten, men der kan også være tale om modregning. Vidnet har videre forklaret, at selvangivelsen er udfærdiget af vidnets firma. Selvangivelsen og årsrapporten afspejler ikke hinanden.

Foreholdt bilag B, ekstrakten side 333, Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2003, side 336, nederst har vidnet forklaret, at det anførte ikke passer med, at der er betalt 132.000 kr. Der er sket en periodiseringsfejl, som er svær at finde.

Forholdt bilag G, ekstrakten side 401 skrivelse fra revisor til Landsskatteretten med vinlageropgørelse ekstrakten side 403, og foreholdt bilag bilag 9, ekstrakten side 261, årsrapport vedrørende H1 ApS for 2002/03, ekstrakten side 269, omsætningsaktiver, har vidnet forklaret, at det er selskabet, der tæller vinen op, men det bliver kontrolleret af revisor.

Foreholdt samme bilag ekstrakten side 204, ledelsesberetning, har vidnet forklaret, at de varer, der er betalt skal medtages eller reguleres det følgende år.

Foreholdt bilag F, ekstrakten side 275, intern årsrapport for H1 ApS, for 2003/04, ekstrakten side 285 og 287, vareforbrug 205.498 kr. har vidnet forklaret, at optællingen skulle være foretaget året før. Det er i sidste ende neutralt, men der er sket en skatteudskydelse.

Vidnet har vedrørende huslejeudgiften forklaret, at han ikke har set en skriftlig lejekontrakt, men han havde set en mæglervurdering. Huslejen burde i 2001/2002 være indtægtsført med 264.000 kr. og der mangler nok et tilgodehavende på 132.000 kr.

Forholdt bilag K, ekstrakten side 317, endelig klage af 5. oktober 2005 fra revisor til Skatteankenævnet, har vidnet forklaret, at han ikke kender noget til det på ekstrakten side 320 anførte om at "...der kun er betalt halvdelen af markedslejen d.v.s. 11.000 kr.". Når der er indbetalt 264.000 kr., så er det selskabet H1 ApS, der mangler at indtægtsføre 132.000 kr.

Vidnet KJ har forklaret, at han kan huske rejsen i juli 2002 til Australien. Formålet med rejsen var at købe vin til firmaet G1, der på det tidspunkt ikke solgte vin fra Australien. Vidnet er indkøber og skulle købe gennem sagsøger og hendes mand. Han var 7 dage i Australien, hvor de besøgte 1-3 vingårde om dagen, typisk var det tre gårde.

Det var hårdt arbejde, og det var ingen vennetur. Sagsøger havde oprindelig inviteret ØI, men han brød sig ikke om at flyve. Vidnet er muligvis mere åben for nye vine end ØI. I dag importerer firmaet vin fra en gård G11, som de besøgte den gang. De kørte i en lejet bil.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 12. marts 2012 bl.a. gjort gældende:

"...

Anbringende

Ad påstand 1 - Beskatning af fri bolig, 2002 og 2003 (personlig indkomst)

Det gøres gældende,

at	A skal opgøre værdien af fri bolig til markedslejen efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 3,
at	markedslejen for boligen udgør kr. 22.000 pr. måned i 2002 og 2003, i overensstemmelse med den indhentede udtalelse fra 2001 fra statsaut. ejendomsmægler LO,
at	værdien af fri bolig udgør kr. 0, fordi A betalte en husleje på netop kr. 22.000 pr. måned til selskabet,
at	lejen angivet i syns- og skønserklæringen (bilag 3) afviger så uvæsentligt fra den betalte leje, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte markedslejen på kr. 22.000 pr. måned,
at	den sagkyndige udtalelse i bilag 2 ikke udgør en ensidig indhentet erklæring,
at	bilag 2 udgør en uafhængig sagkyndigs vurdering af markedslejen på det aktuelle tidspunkt,
at	syns- og skønserklæringen i bilag 3 alene indeholder en retrospektiv opfattelse i 2007 af lejeniveauet i 2002 og derfor udgør en mere usikker angivelse af lejeniveauet end udtalelsen i bilag 2,
at	ejendommen i ombygnings- og renoveringsperioder har været ubeboelig, således at der ikke skal beregnes værdi af fri bolig i disse perioder, og at der følgelig heller ikke skal betales husleje i disse perioder,
at	ejendommen var ubeboelig og derfor ikke til rådighed i de tre første måneder af 2003 og de tre sidste måneder af 2003,
at	der for 2003 kun kan beregnes værdi af fri bolig for perioden april-september, og at denne værdi er udlignet med As betaling,
at	selskabet de facto ikke kunne stille bolig til rådighed for A i de pågældende ombygningsperioder,
at	A har betalt fuld i husleje for 2002 med kr. 264.000, og at det ikke kan komme hende til skade, at selskabet måtte have bogført, periodiseret og indtægtsført beløbet forkert eller utilstrækkeligt,
at	at A har betalt fuld husleje for seks måneder i 2003 med kr. 132.000, og at det ikke kan komme A til skade, hvis selskabet har bogført, periodiseret og indtægtsført beløbet forkert eller utilstrækkeligt.

Ad påstand 2 - Beskatning af aktieindkomst i 2001

Det gøres gældende,

at	selskabets indkøb af vin er forblevet i selskabet og ikke kan anses for udloddet til A,
at	årsregnskabet viser, at den indkøbte vin for kr. 187.500 er opført som selskabets varelager,
at	at det har formodningen imod sig, at A skulle have udtaget selskabets varelager af flasker til en værdi af kr. 187.500 og samtidig registreret vinen som varelager i selskabet,
at	der ikke er nogen dokumentation eller blot indikationer for, at A skulle have udtaget vinen til sig selv,
at	det af Skatteministeriet påberåbte bilag D ikke dokumenterer en varebeholdning på kr. 0, da der er tale om et internt regnskab i forbindelse med skift af revision,
at	selskabets officielle årsrapporter udviser kontinuitet af værdierne af varebeholdningerne i årsrapporten for 2001/2002 (bilag E) og sammenligningskolonnen i årsrapporten for 2002/2003 (bilag 11),
at	indkøb af vin på kr. 4.590 er anvendt i overensstemmelse med formålet i selskabet til repræsentation, og at vinen ikke er udloddet til A,
at	indkøb af inventar til erhvervslokaler for kr. 155.135 er fradragsberettiget i selskabet på linje med udgifter til indkøb af stole og service, og at det nævnte beløb ikke skal beskattes hos A,
at	det vil være inkonsistent at anerkende fradrag i selskabet for stole og service, men ikke anerkende fradrag for udgifter til borde og reoler,
at	den omstændighed, at udgifter ikke anses for at være fradragsberettiget for selskabet, ikke i sig selv medfører, at de pågældende udgifter skal anses for at være udloddet til aktionæren,

Ad påstand 3 - Aktieindkomst i 2002

Om beskatning af maskeret udlodning efter forretningsrejsen til Australien i sommeren 2002 gøres det gældende,

at	rejsen til Australien var forretningsmæssigt begrundet,
at	det var forretningsmæssigt begrundet at medtage ægtefællen, der fungerede som driftsleder ved vindyrkning og vinproduktion på selskabets landbrugsejendom,
at	selskabet havde medtaget relevante medarbejdere og forretningsforbindelser på rejsen i form af restaurantdirektøren og vintjeneren og en repræsentant for en dansk grossist,
at	besøgene hos vinproducenter i perioden 16.-19. juli 2002 var forretningsmæssigt begrundede og relevante, og
at	besøgene resulterede i indgåelse af relevante kontrakter, hvilket i øvrigt understreges af, at vinimporten er fortsat indtil d.d. og fortsætter herefter,
at	rejsen ikke alene medførte etablering af kontakter med australske producenter og grossister, men også førte til indkøb af væsentlig værdi i overensstemmelse med rejsens formål.

For så vidt angår det uspecificerede yderligere beløb på kr. 29.697, gøres det gældende,

at	grundlaget for forhøjelsen ikke er omtalt i Skatteankenævnets afgørelse og tilsvarende heller ikke i landsskatteretskendelsen, og at forhøjelsen derfor må anses for at være ubegrundet og allerede som følge deraf ugyldig,
at	det er berettiget at forhøjelsen er medtaget i retssagen, da forhøjelsesbeløbet fremgår af landsskatteretskendelsen,
at	det er uberettiget af Skatteministeriet at påstå påstanden om nedsættelsen afvist.

Hvis retten måtte finde, at rejsen ikke udelukkende var forretningsmæssigt begrundet gøres det gældende,

at	at der må foretages en opdeling af udgiften anvendt til A og BA i en forretningsmæssig del og en skattepligtig del

Ad påstand 4 - Aktieindkomst i 2003

Det gøres gældende.

at	der ikke er udeholdt omsætning,
at	der følgelig ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning at varelageret ved udløbet af indkomståret 2003 udgjorde en værdi på kr. 420.550, jf. bilag G,
at	bilag G og de fremlagte indkøbsbilag fra efteråret 2003 dokumenterer, at der blev købt og betalt vin før 1. oktober 2003, som ankom efter 1. oktober 2003,
at	indkøbene, fordi indkøbsbilagene forelå, er medregnet i årsregnskabet,
at	de senere ankomne varer ikke er medtalt ved den fysiske gennemgang af varelageret, fordi vinene ikke var ankommet til varelageret,
at	de indkøbte vine, selv om de ikke var ankommet til varelageret, udgjorde en del af varelageret den 1. oktober 2003 og skal medregnes som en del af varelageret,
at	selskabets indkøb af vin i regnskabsåret 2003 udgjorde kr. 665.483, jf. bilag D, side 12, note 3, og at der med et varelager på kr. 420.550 følgelig er solgt vin for kr. 244.933, som med den af Landsskatteretten skønnede avanceprocent på 20 giver en beregnet omsætning på kr. 293.920,
at	selskabet har selvangivet en omsætning på salg af vin på kr. 323.827, som overstiger den beregnede omsætning, hvorfor der ikke er udeholdt omsætning, som kan beskattes som maskeret udlodning.

..."

Sagsøgte har i sit reviderede påstandsdokument af 13. marts 2012 bl.a. gjort gældende

"...

Ifølge As påstandsdokument vedrører sagen otte forskellige hovedspørgsmål i indkomstårene 2001-2003:

1)	Indkomstårene 2002 - 2003
	A anset for skattepligtig af værdi af delvis fri helårsbolig i H1 ApS' ejendom.
2)	Indkomståret 2001
	H1 ApS' udgifter til køb af vin, 192.090,- kr., anset som maskeret udlodning til A.
3)	Indkomståret 2001
	H1 ApS' udgifter til flytning, 17.175,kr., anset som maskeret udlodning til A.
4)	Indkomståret 2001
	H1 ApS' udgifter til køb af inventar, 155.135,- kr., anset som maskeret udlodning til A.
5)	- udgår
6)	Indkomståret 2002
	H1 ApS' udgifter til rejser til Australien, 199.452,- kr., anset som maskeret udlodning til A.
7)	Indkomståret 2002
	H1 ApS' udgifter, 29.697,- kr., til diverse anset som maskeret udlodning til A.
8)	Indkomståret 2003.
	udeholdt omsætning i H1 ApS, 216.689,- kr., anset som maskeret udlodning til A

1. Indkomstårene 2002 og 2003

A anset for skattepligtig af værdi af delvis fri helårsbolig i H1 ApS' ejendom.

Skatteministeriets anbringender

Til støtte for påstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A ikke har betalt markedsleje for hendes rådighed over helårsboligen i indkomstårene 2002 og 2003.

Det er derfor berettiget, at SKAT har ansat markedslejen skønsmæssigt, hvorefter As indkomst skal forhøjes med forskellen mellem markedslejen og den leje, hun rent faktisk har betalt, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Markedslejen udgør i henhold til skønserklæringen i bilag 3, 23.908,50 kr. pr. måned, eller 286.902,- kr. årligt for 2002, og 24.817,- kr. pr. måned, eller 297.804,- kr. årligt for 2003.

A har ikke godtgjort, at markedslejen for 2002 og 2003 udgjorde 22.000,- kr. pr. måned, eller 264.000,- kr. for hvert af årene i henhold til erklæringen i bilag 2. Erklæringen i bilag 2 er ensidigt indhentet af A, og markedslejen på henholdsvis 286.902,- kr. og 297.804,- kr. bygger på en velfunderet skønserklæring, jf. bilag 3.

Skatteministeriet gør gældende, at A i hvert af de to år alene har betalt en leje på 11.000,- kr. pr. måned, eller 132.000,- kr. årligt. En sådan leje er ikke uvæsentligt lavere end markedslejen på henholdsvis 286.902,- kr. og 297.804,- kr. Det er derfor berettiget, at SKAT ansætter markedslejen skønsmæssigt og beskatter hende af forskellen mellem markedslejen og den faktisk opkrævede leje, jf. SKM2002.547.HR .

A gør gældende. at hun i 2002 og 2003 betalte en leje på 22.000,- kr. pr. måned, eller 264.000,- kr. årligt.

Hertil bemærkes for det første, at Skatteministeriet bestrider, at forskellen mellem en månedlig leje på 22.000,- kr. og markedslejen ifølge skønserklæringen i bilag 3 er en så uvæsentlig afvigelse, at SKAT ikke er berettiget til at ansætte markedslejen i overensstemmelse med skønserklæringen.

For det andet bestrider Skatteministeriet, at A har godtgjort, at hun i 2002 og 2003 betalte en månedlig leje på 22.000,- kr. pr. måned.

Lejen er aftalt og opkrævet mellem interesseforbundne parter, nemlig mellem A og hendes selskab, H1 ApS. Derfor og fordi, der ikke er udfærdiget en skriftlig lejeaftale, har hun en skærpet bevisbyrde for sin påstand om, at der er aftalt og opkrævet en månedlig leje på 22.000 kr. Denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

I SKATs agterskrivelse af 18. april 2005 (bilag I) til H1 ApS, side 5, 5. sidste afsnit, er det anført:

"...

Den månedlige leje er fastsat til kr. 11.000.

..."

I SKATs afgørelse af 10. august 2005 til A (bilag 3) er på side 5 fratrukket egenbetaling på 132.000,- kr. for hvert af årene 2002 og 2003. Det svarer til 11.000,- kr. pr. måned.

I sin endelige klage til Skatteankenævnet (bilag K) anfører revisor på side 4, 3. afsnit:

"...

Det skal endvidere bemærkes, at der i de pågældende år kun er betalt halvdelen af markedslejen - dvs. 11.000 kr. pr. måned.

..."

I revisors supplerende indlæg til Skatteankenævnet af 8. juni 2009 (bilag L) anføres det på side 2, 2. sidste afsnit, og side 4, lige før midten:

"...

A har betalt en leje på 132.000 kr.

..."

Ifølge Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 21, 5. afsnit, oplyste As repræsentant over for Skatteankenævnet, at der i de omhandlede år er betalt husleje med 11.000,- kr. pr. måned.

Af H1 ApS' årsrapport for 2001/2002 (1. oktober 2001 til 30. september 2002) i bilag N fremgår ikke, hvad selskabet indtægtsførte i husleje for dette indkomstår. Det gør det heller ikke af specifikationerne til årsrapporten i bilag 13.

I H1 ApS' årsrapport for 2002/2003 (1. oktober 2002 til 30. september 2003) er indtægtsført en leje på 132.000,- kr. (bilag D, side 12, note 1). Det svarer til 11.000,- kr. pr. måned.

Lægges As oplysning om, at der blev betalt 22.000,- kr. pr. måned til grund, dog ikke i januar - marts og i oktober - december 2003, jf. replikken, side 2, 5. og 6. afsnit, burde lejeindtægten i 2002/2003-regnskabet (bilag D) være 66.000,- kr. for oktober til december 2002 med tillæg af 132.000,- kr. for april til september 2003, eller i alt 198.000,- kr. I regnskabet er imidlertid alene medtaget 132.000,- kr.

I selskabets årsrapport for 2003/2004 (1. oktober 2003 til 30. september 2004) er indtægtsført en lejeindtægt på 132.000,- kr. (bilag F, side 12, note 1) svarende til 11.000,- kr. pr. måned. Lægges As oplysning om, at der blev betalt 22.000,- kr. pr. måned til grund, dog ikke for oktober - december 2003 (replikken, side 2, 5. afsnit), burde selskabet have indtægtsført 198.000,- kr. I regnskabet er imidlertid alene medtaget 132.000,- kr.

På dette grundlag, hvor der ikke er lavet en skriftlig lejeaftale mellem A og hendes selskab, hvor A og hendes repræsentant løbende har oplyst en månedlig leje på 11.000,- kr. pr., eller 132.000,- kr. årligt, og hvor der i selskabets årsrapporter også er indtægtsført 132.000,- kr., har A ikke ført et sikkert bevis for, at hun har betalt 22.000,kr. månedligt, eller 264.000,- kr. årligt.

Det bevis har hun heller ikke ført med kontoudskrifterne m.v. i bilag 4. Bilag 4 forelå ikke for skattemyndighederne, er først fremlagt med replikken under nærværende retssag. Indholdet af bilag 4 kan heller ikke være udtryk for den endeligt aftalte og opkrævede husleje, når A som anført ovenfor efterfølgende oplyser noget andet, som oven i købet er i overensstemmelse med selskabets regnskaber. Det, A har anført i processkrift 1, side 3-4, om selskabets upræcise bogføring m.v., kan ikke føre til et andet resultat. Det, selskabet har indtægtsført som husleje, må lægges til grund som den faktisk opkrævede husleje, medmindre A godtgør andet, og det har hun ikke.

Skatteministeriet bestrider, at A har godtgjort, at ejendommen var ubeboelig i januar - marts og oktober - december 2003, jf. replikken, side 2-3. I hvert fald er det ikke godtgjort, at ejendommen var ubeboelig i et sådant omfang, at A ikke skal beskattes af forskellen mellem markedslejen og den faktisk betalte/opkrævede leje. Det er også uoplyst, hvor A skulle have boet i de perioder, ejendommen angiveligt var ubeboelig. Hun var ligeledes tilmeldt på ejendommen i hele perioden fra 1. november 2001, jf. bilag H.

I øvrigt er det uden betydning, om ejendommen i perioder var ubeboelig, jf. SKM2011.262.VLR . For landsretten bestred Skatteministeriet ikke, at sommerhuset i perioder var lukket for udlejning som følge af reparationsarbejder, og landsretten bemærkede:

"...

Der skal ikke ske nedsættelse for perioder, hvor sommerhuset ikke har kunnet benyttes på grund af vedligeholdelse eller reparation.

..."

I nærværende sag er der tale om en helårsbolig, men Skatteministeriet gør gældende, at det ikke gør nogen forskel. Det må således følge af landsrettens nævnte dom, at det er selve rådigheden, der beskattes.

2. Indkomståret 2001

H1 ApS' udgifter til køb af vin, 192.090,- kr., anset som maskeret udlodning til A

Skatteministeriets anbringender

Til støtte for påstanden om frifindelse gør Skatteministeriet gældende, at A skal udlodningsbeskattes af det omhandlede beløb på 192.090 kr. i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

H1 ApS købte af G2 ApS og G1 A/S vin for i alt 192.090,- kr.

A hævder, at den omhandlede vin er medtaget i H1 ApS' årsrapport for 2000/2001 (1. oktober 2000 til 30. september 2001) (bilag 8). Det har hun ikke godtgjort.

I årsrapporten (bilag 8) er der på side 5, under omsætningsaktiver medtaget varebeholdninger på 150.000,- kr. Det fremgår imidlertid ikke, at det er den konkrete vin, der er blevet købt ifølge fakturaerne af 20. juni 2001 (bilag C) og 21. august 2001 (bilag 0). Fakturaerne er ikke specificerede, og der er ikke fremlagt varelagerlister eller lignende, der viser, at varebeholdningen på 150.000,- kr. i bilag 8, side 5, er den omhandlede vin.

Henset hertil, til at det af det, der i øvrigt er fremlagt, ikke fremgår, at H1 ApS efterfølgende har solgt og indtægtsført vinen ifølge bilag C og O, og til at selskabet ikke har fratrukket vinen skattemæssigt, jf. opfordring (2) i svarskriftet, side 3, L afsnit, som A ikke har opfyldt, har hun ikke godtgjort, at vinen ikke er tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Der må også henses til, at selskabets repræsentant over for Landsskatteretten oplyste, at A og ægtefællen ikke registrerede deres private forbrug af selskabets vin, jf. bilag B, side 20, 2. afsnit.

3. Indkomståret 2001

H1 ApS' udgifter til flytning, 17.175,- kr., anset som maskeret udlodning til A

Skatteministeriets anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at flytteudgifterne ifølge fakturaen i bilag 10 er erhvervsmæssige udgifter for H1 ApS, jf. f.eks. SKM2004.162.HR . Tværtimod må det lægges til grund, at udgiften vedrører hendes private udgifter i forbindelse med flytning fra ...4, til ...1 eller andre private udgifter. Beløbet på 17.175,- kr. skal derfor udlodningsbeskattes hos A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ved bedømmelsen må henses til, at fakturaen (bilag 10) ikke er udstedt til selskabet, men til As ægtefælle, BA, og at fakturaen vedrører flytning fra ...4 til ...1.

Med henvisning til replikken, side 6, sidste afsnit, er det ikke dokumenteret, at fakturaen vedrører flytning af selskabets vin. Fakturaens ordlyd tyder ikke herpå. A hævder, at selskabets vinbeholdning på daværende tidspunkt udgjorde 750 flasker vin. Det kan næppe kræve fem flyttemænd en hel dag til i alt 17.175,- kr.

4. Indkomståret 2001

H1 ApS' udgifter til køb af inventar, 155.135,- kr. anset som maskeret udlodning til A

Skatteministeriets anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at det påhviler A at godtgøre, at det omhandlede beløb udgør en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet, jf. f.eks. SKM2004.162.HR , og ikke vedrører hende privat og således ikke er tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriet bestrider, at hun har løftet denne bevisbyrde.

De omhandlede inventargenstande er i vidt omfang eksklusivt indbo, der er velegnet til privat benyttelse, og det er placeret i et lokale i forbindelse med den ejendom, hvor A også boede privat.

Fradrag for udgifter til inventar af den konkrete karakter i et sådant lokale forudsætter i hvert fald, at lokalet i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt inden for normal arbejdstid, jf. SKM2003.488.HR , SKM2002.29.HR og Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit A.F.1.10 .

Det har A ikke godtgjort skulle være tilfældet.

Det er ikke godtgjort, at det omhandlede inventar overhovedet var placeret i lokalet i 2001, ligesom det ikke er godtgjort, at lokalet blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet i 2001. Der foreligger ingen konkret dokumentation herfor. Selskabet havde tilsyneladende heller ikke omsætning vedrørende vin, jf. årsrapporterne for 2000/2001 og 2001/2002 i bilag 8 og 9. Fotografierne fra mødelokalet (bilag 12) fremkom først for Landsskatteretten i forbindelse med behandlingen af As sag, jf. kendelsen (bilag 1), side 9, 3. afsnit.

Der må også lægges vægt, at H1 ApS ikke indbragte Landsskatterettens kendelse (bilag B), der på side 18-19 fastslog, at udgifterne ikke vedrører selskabets drift, men derimod A privat, for domstolene.

Videre må der lægges vægt på, at selskabet i øvrigt afholdte udgifter til inventar, som hverken selskabet eller A bestrider at have afholdt i hendes private interesse. Selskabet har således ikke indbragt kendelsen i bilag B, der fastslår dette, og A bestrider under nærværende sag alene, at 155.135,- kr. ud af den samlede forhøjelse på 247.113,- kr. for 2001, vedrører hende privat. Udgifterne i 2002 på 136.623,- kr. bestrider hun ikke er hendes private, ligesom selskabet ikke har indbragt denne del af Landsskatterettens kendelse i bilag B for domstolene.

A kan under ingen omstændigheder få medhold i sin principale påstand om nedsættelse med i alt 453.531,- kr., jf. stævningen, side 2, nederst. Hun bestrider således alene forholdene vedrørende vin og inventar, henholdsvis 192.090,- kr. og 155.135,- kr., eller i alt 347.225,- kr., jf. stævningen, side 9, 6. nye afsnit, og opfordring (3) i svarskriftet, side 6, og duplikken, side 6, 4. afsnit, som hun ikke har berørt i de efterfølgende processkrifter.

5. - udgår -

6. Indkomståret 2002

H1 ApS' udgifter til rejse til Australien, 199.452,- kr., anset som maskeret udlodning til A

Skatteministeriets anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at det påhviler A at godtgøre, at det omhandlede beløb udgør en i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, a), fradragsberettiget driftsudgift for selskabet, jf. f.eks. SKM2004.162.HR , og ikke vedrører hende privat og således ikke er tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriet bestrider, at hun har løftet denne bevisbyrde.

As og ægtefællens rejse til Australien varede fra den 27. juni 2002 til den 24. juli 2002. Det var angiveligt alene i perioden 16. - 19. juli 2002, der var aftalt møder med vinproducenter. Det viser, at der var tale om, eller i hvert fald i det væsentligste var tale om, en ferierejse uden erhvervsmæssigt indhold.

A har ikke godtgjort, at der overhovedet blev afholdt møder med vinproducenter eller i hvert fald ikke godtgjort, at sådanne møder havde en tilstrækkelig konkret betydning for indkomsterhvervelsen i H1 ApS. Med henvisning til stævningen, side 10, 4. sidste afsnit, er det herunder udokumenteret, at der blev indgået købsaftaler. Selvom dette måtte være tilfældet, fratager det ikke rejsen sin karakter af en ferierejse, herunder også fordi ægtefællerne rejste sammen, og fordi der heller ikke foregik noget konkret erhvervsmæssigt de øvrige dage på turen.

På tilsvarende måde har A heller ikke godtgjort, at udgifterne til de tre øvrige deltageres rejse havde en tilstrækkelig konkret betydning for indkomsterhvervelsen i H1 ApS. Disse tre personers rejser strakte sig tidsmæssigt også i væsentligt omfang ud over de dage, hvor der angiveligt var møder med vinproducenter.

Henset hertil, og da ingen af de tre øvrige deltagere i rejsen var ansatte i H1 ApS, har A uden nogen konkret erhvervsmæssig begrundelse for selskabet ladet dette afholde udgifterne til ferierejsen. Derfor skal hun også udlodningsbeskattes af denne del af rejseudgifterne.

Det bestrides, at bilag 14 viser, at der på rejsen blev indkøbt vin til selskabets erhvervsmæssige brug eller som en konsekvens af rejsen. Fakturaerne m.v. i bilag 14 er fra efteråret/vinteren 2002, og rejsen foregik i juni/juli 2002. Skattekvitteringerne under punkt 6 ses heller ikke at vise, at der i forbindelse med rejsen blev indkøbt vin for ca. 240.000,- kr.

Sammenfattende må det lægges til grund, at rejsen for alle deltagerne havde karakter af - eller i hvert fald i det væsentligste havde karakter af - en ferierejse uden tilstrækkelig, konkret erhvervsmæssig begrundelse for H1 ApS' indkomsterhvervelse.

7. Indkomståret 2002

H1 ApS' udgifter, 29.697,- kr. til diverse anset som maskeret udlodning til A

A har i processkrift 2, side 3, punkt 3, fastholdt påstanden vedrørende differencebeløbet på 29.697,- kr., der svarer til forskellen mellem selskabets udgifter til rejsen til Australien, 199.452,- kr. og 229.149,- kr. Dermed har hun ikke opfyldt opfordring (9) i Skatteministeriets processkrift A, side 3, om at frafalde denne påstand.

De 29.697,- kr. vedrører diverse driftsudgifter, som A er blevet udlodningsbeskattet af i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. bilag A, side 7.

Beløbet udgør 22.450 kr. med tillæg af moms. Det fremgår af kommunens brev af 18. april 2005 til H1 ApS, side 11. Nævnte brev, side 1 og 11, er fremlagt som bilag Q. Udgifterne er afholdt til overdækning, dørgreb og rukolåse på As private ejendom i ...4, jf. bilag A, side 25, 3. afsnit, under punkt 6.4.

Som anført i Skatteministeriets processkrift A, side 3, 2. afsnit, under punkt 5, påklagede A ikke forhøjelsen på 29.697,- kr. til Landsskatteretten.

Den øverste, administrative klageinstans, Landsskatteretten, har således hverken prøvet eller afvist dette spørgsmål. Retten kan derfor ikke prøve spørgsmålet under nærværende sag, men skal afvise dette, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. punktum.

Den omstændighed, at Landsskatteretten i kendelsen (bilag I), side 2, øverst, har skrevet et forkert beløb, jf. Skatteministeriets processkrift A, side 3, 2. afsnit, under punkt 5, indebærer ikke, at Landsskatteretten har prøvet spørgsmålet.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. punktum, for, at retten alligevel prøver spørgsmålet er heller ikke opfyldt.

Spørgsmålet om udlodningsbeskatning af selskabets udgifter til overdækning, dørgreb og rukolåse i As private ejendom i ...4 har ikke klar sammenhæng med nogle af retssagens øvrige spørgsmål. Tværtimod er der tale om et spørgsmål med et helt selvstændigt faktum, herunder i relation til bilagsmateriale, bevisførelse m.v.

Det er heller ikke undskyldeligt, at A ikke har inddraget spørgsmålet for Landsskatteretten. Hun kunne jo have påklaget dette til Landsskatteretten, men undlod det, jf. Skatteministeriets processkrift A, side 3, 2. afsnit, under punkt 5.

Endelig er der ikke grundlag for at antage, at det vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for A, hvis hun ikke får prøvet spørgsmålet. Det påhviler således hende at godtgøre, at udgifterne til overdækning, dørgreb og rukolåse på den private ejendom i ...4 udgør fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, jf. bl.a. SKM2004.162.HR , og ikke maskeret udlodning til hende. Den bevisbyrde har hun ikke løftet. Udgifterne er rent private for A.

Skatteministeriet støtter den subsidiære frifindelsespåstand på samme anbringender som angivet i afsnittet umiddelbart ovenfor.

8. Indkomståret 2003

Udeholdt omsætning i H1 ApS på 216.689,- kr. anset som maskeret udlodning til A

Skatteministeriets anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at det påhviler A at godtgøre, at SKATs skønsmæssige ansættelse af H1 ApS' indkomst for indkomståret 2003 er foretaget på et urigtigt grundlag eller er åbenbart urimelig. jf. SKM2009.37.HR .

Det påhviler også A at godtgøre, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er tilgået hende som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. SKM2008.85.HR .

Skatteministeriet bestrider, at hun har løftet sin bevisbyrde.

Hvad angår det konkrete skøn, er udgangspunktet, at selskabets varebeholdning pr. 30. september 2003 udgjorde 215.053,- kr., jf årsrapporten i bilag D, side 10.

Da selskabets varekøb vedrørende vin udgjorde 665.483,- kr. ifølge bilag D, side 12, note 3, har Landsskatteretten med udgangspunkt heri skønnet, at selskabet fra omsætningen har udeholdt et varekøb til en indkøbsværdi på 450.430,- kr. (665.483,- kr. - 215.053,- kr.), jf bilag 1, side 19.

Dette beløb har Landsskatteretten tillagt 20 % og derved beregnet en udeholdt omsætning på 540.516,- kr. Differencen mellem dette beløb og omsætningen ifølge årsrapporten, side 12, note 1, 323.827,- kr., eller 216.689,- kr., har Landsskatteretten anset som udeholdt omsætningen i selskabet og dermed som maskeret udlodning til A.

Forhøjelsen indebærer en skønnet bruttoavanceprocent i selskabet på 16,7 % (540.516,- kr. - 450.430,- kr. = 90.086,- kr. / 540.516,- kr. x 100).

A har ikke godtgjort, at dette skøn kan tilsidesættes.

As eneste indsigelse mod den skønsmæssige forhøjelse af H1 ApS' indkomst, der er anset som en maskeret udlodning til hende, er, at selskabets varelager pr. 30. september 2003 udgjorde 205.498,- kr. mere end de 215.053,- kr., som regnskabet (bilag D, side 10) viser. A gør altså gældende, at selskabets varelager pr. 30. september 2003 udgjorde 420.551,- kr.

Udgangspunktet er årsrapporten i bilag D, jf. SKM2007.445.HR . Årsrapporten er på side 3 underskrevet af As ægtefælle, BA, som direktør. På side 4 er årsrapporten forsynes med en "blank" revisionspåtegning af statsautoriseret revisor YJ, R2. På side 10 er varelageret anført til 215.053,- kr.

På dette grundlag har A bevisbyrden for, at varelaget pr. 30. september 2003 ikke udgjorde 215.053,- kr. men 420.551,- kr., som hun nu hævder. Skatteministeriet bestrider, at hun har løftet denne bevisbyrde, hvorved navnlig må henses til:

Selskabet har ikke indbragt Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2008 (bilag B), hvorved selskabet blev skønsmæssigt forhøjet med yderligere salg af vin, jf. kendelsen, side 19-22. Det støtter i sig selv rigtigheden af, at selskabet har udeholdt omsætning.

Ved bedømmelsen af varelagerets størrelse pr. 30. september 2003 må der henses til, at der generelt hersker betydelig usikkerhed om opgørelsen. I kendelsen i bilag B er det på side 21, 2. nye afsnit, anført, at selskabet ikke har været i stand til at fremlægge varelagerlister. Der foreligger heller ingen oplysninger om, hvornår og hvordan varelageret er optalt, herunder heller ikke for så vidt angår de 215.053,- kr., der fremgår af årsrapporten i bilag D, side 10.

Det påståede yderligere varelager på 205.498,- kr. hævdes i replikken, side 10-11, ikke at være leveret pr. 30. september 2003. Heraf følger, at det påståede yderligere lager må være overset og dermed ikke har været genstand for en egentlig optælling. Da det ikke kan udledes, om det påståede yderligere varelager helt eller delvist var solgt pr. 30. september 2003, er der således stor usikkerhed herom.

Fakturaerne m.v. i bilag 15 er fra perioden 19. august 2003 -18. september 2003. Det er ikke godtgjort, at disse indkøb helt eller delvist ikke var leveret den 30. september 2003 og dermed ikke indgår i beholdningen på 215.053,kr. i årsrapporten i bilag D, side 10. Det er heller ikke muligt at afstemme flaskeantallet angivet i bilag G, side 4, med flaskeantallet i fakturaerne m.v. i bilag 15.

Hvad angår korrektionen i årsrapporten for 2003/04 (bilag F), side 12, note 3, anføres det i replikken, side 11, 2. nye afsnit, at de oversete vine ikke er opfundet til denne skattesag men allerede var kendt i 2004. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at årsrapporten i bilag F er underskrevet af direktør (A) og revisor den 28. februar 2005, og at As ægtefælle i hvert fald allerede den 18. oktober 2004 var opmærksom på SKATs fokus på varelageret pr. 30. september 2003, jf. SKATs mødereferat i bilag M, side 1, 3. sidste afsnit.

Revisors oplysning om, at der ikke sker løbende registrering af vareforbruget og usikkerheden om driftsresultatet i det enkelte regnskabsår, jf. replikken, side 10-11, viser også stor usikkerhed om selskabets varelageropgørelse.

At varelagerbeholdningen pr. 30. september 2003 udgjorde 420.550,- kr. blev først gjort gældende under As sag i Landsskatteretten, jf. revisors brev af 24. juni 2010 (bilag G). Selskabet gjorde det ikke gældende for Landsskatteretten, jf bilag B, side 21-22.

De skiftende oplysninger om varebeholdningens størrelse må indebære, at A skal føre et ret sikkert bevis for, at beholdningen skulle udgøre 420.550,- kr. pr. 30. september 2003 og ikke 215.053,- kr., som det fremgår af årsrapporten (bilag D), side 10, jf. f.eks. UfR 1998.898 H.

Et sådant bevis er ikke ført, herunder heller ikke med revisors brev i bilag G. Den til brevet vedlagte liste er ikke nærmere dokumenteret eller underbygget. Det fremgår ikke, hvornår listen er lavet, og på hvilket grundlag. Det forekommer også i sig selv usandsynligt, at revisor skulle have overset de fire sidste vinmærker i listen, side 2.

Bilag 16 er ikke dokumentation for, at oplysningerne i bilaget om vine er indtastet den 17. september 2004. Dokumentet i bilag 16 er oprettet denne dag, men oplysningerne heri kan være indført i hele perioden frem til den 9. august 2011, hvor dokumentet ifølge boksen i midten sidst er blevet ændret.

Sammenfattende gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at H1 ApS' varelager pr. 30. september 2003 ikke udgjorde 215.053,- kr. som anført i årsrapporten (bilag D, side 10) men 420.550,- kr.

Herefter er der ikke strid om, at den omhandlede forhøjelse er rigtig.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad påstand 1 - Beskatning af sagsøgers fri bolig, 2002 og 2003

Der er under selskabet H1 ApS's landsskatteretssag foretaget syn og skøn vedrørende markedslejen for boligdelen af den af sagsøger lejede ejendom. Det fremgår heraf, at markedslejen for 2001 pr. måned udgjorde 23.000 kr., for 2002 udgjorde 23.908.60 kr. og for 2003 udgjorde 24.817 kr.

Sagsøgte har under sagen anerkendt, at den skattepligtige værdi af boligen skal ansættes til markedslejen jf. ligningslovens § 16, stk. 3, med fradrag af sagsøgers betaling af husleje.

Der blev ikke indgået nogen lejekontrakt mellem sagsøger og ejer af ejendommen, det af sagsøger ejede selskab, H1 ApS.

Sagsøger har under sagen fremlagt kontoudtog, hvoraf fremgår, at sagsøgers mand den 27. december 2001 indbetalte 132.000 kr. på selskabets konto i Jyske Bank, at han den 23. december 2002 indbetalte 264.000 kr. med angivelse af, at det var husleje, og at han den 29. december 2003 indbetalte 132.000 kr. med angivelse af, at det var husleje.

Det ses ikke af selskabets regnskab for 2002, at der er indtægtsført husleje, og i regnskabet for 2003 er der alene indtægtsført 132.000 kr. i husleje.

Skatteankenævnet har herudover i agterskrivelse af 18. april 2005 til H1 Aps anført.

"...

Den månedlige leje er fastsat til kr. 11.000 kr.

..."

SKAT har i afgørelse af 10. august 2005 fratrukket en egenbetaling på 132.000 kr. for 2002 og 2003.

Sagsøgers revisor har i sin klage anført, at der kun er betalt 11.000 kr i husleje, og i et supplerende indlæg anførte revisor, at sagsøger kun havde indbetalt 132.000 kr.

Endelig udtalte sagsøgers repræsentant over for Skatteankenævnet, at huslejen i de omhandlede år androg 11.000 kr. pr. måned

finder retten ikke, at sagsøger ved fremlæggelsen af kontoudtogene i bilag 4 har løftet sin bevisbyrde for, at den aftalte leje androg 22.000 kr.

Retten finder herefter, at den ved syns- og skønserklæringen vurderede leje skal lægges til grund ved sagens afgørelse. Det forhold, at sagsøgers mægler vurderede lejen til et andet og mindre beløb, kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Det forhold, at ejendommen ikke var beboelig i dele af lejeperioden, kan ikke, når sagsøger fortsat havde rådighed over ejendommen, føre til andet resultat.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Ad påstand 2 - aktieindkomst i 2001

Ad indkøb af vin

Selskabet H1 ApS købte i juni 2001 vin for i alt 150.000 kr.+ moms af søsterskabet G2 ApS og i august 2001 købte selskabet vin for 4.590 kr. af G1.

Vinen ses ikke medtaget i selskabets årsrapport, og det fremgår ikke om vinen efterfølgende blev solgt.

I årsrapporten for 2000/2001 fremgik, at der var et vinlager beholdning på 150.000 kr., men der har ikke under sagen været fremlagt dokumentation for, at det var den samme vin, der blev købt af G2 Aps og af G1.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvorledes der siden er forholdt med vinen. Herefter og idet sagsøgers repræsentant i Landsskatteretten forklarede, at sagsøger og hendes ægtefælle ikke registrerede deres privatforbrug, vil sagsøgte være at frifinde.

Ad indkøb af inventar til erhvervslokaler kr. 155.135

Efter det oplyste lægger retten til grund, at der var adgang fra boligen til de pågældende lokaler, og retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at lokalerne i væsentligt omfang blev brugt erhvervsmæssigt.

Efter det oplyste finder retten herefter ikke, at sagsøger har godtgjort, at beløbene udgjorde en fradragsberettiget driftsudgift.

Sagsøgte vil herefter være at frifinde.

Ad faktura vedrørende flytning kr. 17.175 inkl. moms

Efter det oplyste finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at beløbene udgør en fradragsberettiget driftsudgift.

Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at vidnets forklaring ikke understøttes af ordlyden af fakturaen, og at forklaringen først er fremkommet i byretten.

Sagsøgte vil herefter være at frifinde.

Ad påstand 3 - aktieindkomst i 2002 - rejsen til Australien

Rejsen foregik i perioden fra 27. juni 2002 og til den 24. juli 2002 og androg 199.452,- heraf vedrørte 144.445 kr. ægtefællernes udgifter og resten kr. 55.007 vedrørte de i perioden 13. juli 2002 og 24. juli 2002 medrejsende VS, OT, og KJ. Udgifterne blev afholdt af selskabet.

Der er ikke under sagen forelagt mere nøjagtige oplysninger om besøgene på vingårdene og det efterfølgende udbytte heraf.

Efter de afgivne forklaringer og den fremlagte dokumentation finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at rejsen havde en sådan erhvervsmæssig betydning for H1 Aps indkomsterhvervelse, at udgiften kan afholdes som driftsudgift. Beløbet er herefter maskeret udlodning, hvorfor sagsøger vil være at frifinde.

Indkomståret 2002 - H1 Aps´ udgifter. 29.697,- kr.

Spørgsmålet om kr. 29.697 er en fradragsberettiget driftsudgift har ikke været behandlet af Landsskatteretten, og da der ikke er en sådan sammenhæng med nærværende sag, at spørgsmålet desuagtet kan behandles, tager retten sagsøgtes afvisnings påstand til følge.

Ad påstand 4 - aktieindkomst i 2003

Det fremgår af årsrapporten for selskabet H1 Aps for 2003, at varebeholdningen af vin udgjorde 215.053 kr. Det fremgår endvidere af rapporten, at der er købt vin for 665.483, kr. Der er således udeholdt varekøb til en værdi af 450.430,- kr.

H1 Aps har ikke indbragt Landsskatterettens afgørelse af 27. oktober 2008, om skønsmæssig forhøjelse af salget af vin, for byretten.

Sagsøgers ægtefælles forklaring om, at en sending af vin fra Australien på 205.498 kr., der var bestilt og betalt i september 2003, men først ankommet i foråret 2004, ved en fejl ikke var talt med i lageropgørelsen, kan ikke føre til andet resultat.

Retten har herved lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt varelagerlister, at årsrapporten er underskrevet af sagsøger og revisor, og at der i øvrigt er stor usikkerhed om varelageret.

Sagsøgte vil derfor være at frifinde.

Sagsomkostningerne:

Under sagen har sagsøgte ændret sin påstand vedrørende beregning af lejen for den private del af ejendommen i ...1, og det har derfor været nødvendigt for sagsøger at anlægge sagen. Da sagsøgte i øvrigt har fået fuldt medhold, findes sagsøger at burde betale delvise sagsomkostninger til sagsøgte.

Herefter betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med 48.000 kr., hvoraf 4.000 kr. udgør retsafgiften, medens resten udgør salæret til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, A, nedlagte påstande, dog at sagsøgers påstand om aktiebeskatning i 2002 vedrørende et beløb på 29.697 kr., afvises.

Inden 14 dage betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 48.000.