Dokumentets metadata

Annullation af fakturaer - fradrag - ikke momsregistreret virksomhed

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettigede til at forhøje sagsøgerens udgående moms vedrørende egne annullerede fakturaer, og om sagsøgeren var berettiget til fradrag for indgående moms vedrørende fakturaer udstedt til sagsøgeren af en på udstedelsestidspunktet ikke-momsregistreret virksomhed.Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde sandsynliggjort, at de pågældende fakturaer ikke var sendt til kunderne, at fordringerne var tabt, at der var givet dekort eller, at der var udstedt kreditnotaer. Retten lagde herefter til grund, at ydelserne var leveret, og at fakturaerne var sendt til kunderne. Det var herefter uden betydning, at sagsøgeren i hånden havde skrevet "annulleret" på de pågældende fakturaer.Endvidere bemærkede retten, at det alene var afgiften af varer og ydelser, der var leveret til virksomheden, der var fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for fradrag var opfyldt. Da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at de omhandlende fakturaer var betalt inklusiv moms, og da ingen af de fremlagte fakturaer opfyldte kravene i momsbekendtgørelsens § 40, fandt retten, at det var med rette, at SKAT havde nægtet sagsøgeren fradrag for indgående moms.

Parter

H1 v/ A under konkurs,
B indtrædende kreditor
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Annette Lundsgaard)

Afsagt af byretsdommer

Jacob Scherfig

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 1. marts 2010, har sagsøgeren, B som indtrædende kreditor for H1 v/ A under konkurs, nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Nedsættelse af sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005 med 193.146 kr.

Subsidiært:

Nedsættelse af sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005 med et af retten fastsat beløb på mindre end 193.146 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Den 31. maj 2011 besluttede retten at tillade, at B indtrådte i retssagen på vegne af A under konkurs.

Oplysningerne i sagen

Denne sag drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettigede til at nedsætte [forhøje.red.SKAT] sagsøgerens udgående moms med i alt 93.734 kr. vedrørende egne annullerede fakturaer, og om sagsøgeren er berettiget til fradrag for indgående moms vedrørende fakturaer udstedt til sagsøgeren af en på udstedelsestidspunktet ikke-momsregistreret virksomhed med i alt 99.412 kr.

Landsskatteretten afsagde den 2. december 2009 kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører forhøjelse af salgsmoms samt ikke godkendt købsmoms.

Landsskatterettens afgørelse

...

SKAT har beregnet salgsmoms af annullerede fakturaer med 93.734 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse

...

SKAT har ikke godkendt købsmoms vedrørende G1 med 99.412 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

...

Generelle oplysninger

Virksomheden blev momsregistreret den 10. februar 1997 som et enkeltmandsfirma inden for branchen reklamebureauer og blev den 28. februar 1997 registreret for indeholdelse af A-skat og bidrag. Virksomheden har 3 ansatte. Virksomhedens aktiviteter blev senere omdannet til et anpartsselskab. Selskabet blev momsregistreret den 4. juli 2006, men blev erklæret konkurs med afmeldelsesdato den 27. februar 2008.

Virksomhedens moms for perioden 1. juli 2005 til 31. december 2005 er kontrolleret, idet de tidligere kvartaler er forældet.

Salgsmoms

Sagens oplysninger

Virksomheden har angivet 674.454 kr. i salgsmoms for tredje og fjerde kvartal 2005.

SKATs afgørelse

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskaber for perioden 1. juli 2005 til 31. december 2005, da de tidligere kvartaler er forældet. Det har ikke været muligt at sammenholde virksomhedens fakturaer med bogføringen, da virksomheden har samlet et antal fakturaer i en samlet sum. Virksomheden har ikke udleveret materiale, hvoraf det fremgår, hvilke fakturaer, der er indeholdt i hver enkelt sum. Derfor har SKAT opstillet de enkelte fakturaer i et regneark og har konstateret, at virksomheden har angivet for lidt salgsmoms.

Beløbet er opkrævet med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

I fakturarækkefølgen 8XXX er blandt andet indeholdt nedenstående fakturaer:

Kunde: G2

Kunde: G3

Kunde: G4

I fakturarækkefølgen 8XXX og 3XXX er desuden indeholdt følgende fakturaer:

SKAT har pålagt de udenlandske fakturaer moms med 25 % af beløbet, svarende til 4.875 kr. Der er henvist til, at virksomheden har leveret reklameydelser til udenlandske virksomheder, men da ydelserne er udnyttet i danske aviser og tidsskrifter i Danmark, er ydelserne momspligtige, jf. momslovens § 15.

Desuden er der henvist til afgørelse offentliggjort som SKM2002.81.TSS , hvor der fejlagtigt var undladt at opkræve moms, og hvor der efterfølgende skulle ske efteropkrævning. Når leverancen ikke er momsfri, skal der afregnes 25 % af det fakturerede beløb.

Endelig er der i fakturarækken 8XXX bl.a. indeholdt følgende fakturaer:

Der er i øvrigt henvist til momslovens § 56, stk. 1 og § 57, stk. 1.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedsindehaverens repræsentant har fremsat påstand om, at salgsmomsen skal nedsættes med i alt 129.795 kr. til 666.913 kr., specificeret således:

Samtlige salgsfakturaer er gennemgået for perioden 1. juni til 31. december 2005 og kontrolleret til endelig afregning. Da nedenstående fakturaer fremstår som ubetalte, er det repræsentantens opfattelse, at fakturaerne er dobbeltfaktureret. Momsen heraf udgør 11.625 kr., specificeret således:

Dobbeltfaktureringen er sket som konsekvens af, at der ikke har været klare retningslinjer for udstedelse af kreditnota og faktura.

Under gennemgang af salgsfakturaerne er det konstateret, at en del af fakturaer med påført teksten "annulleret" var medtaget i SKATs opgørelse af salgsmomsen, mens andre fakturaer med samme tekst ikke indgik i opgørelsen.

Ved kontrol af den efterfølgende betaling af periodens salgsfakturaer er det konstateret, at nedenstående annullerede fakturaer ikke er betalt, hvilket understøtter, at fakturaerne reelt er annulleret.

Desuden har kontrollen af den efterfølgende betaling af periodens salgsfakturaer medført, at der er konstateret følgende tab på kundefordringer:

SKATs fornyede udtalelse

Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT udtalt, at det er en forkert opfattelse af momslovens bestemmelser, at salgsmomsen ikke skal angives, hvis virksomheden ikke har modtaget betaling for sine udstedte fakturaer. Salgsmomsen skal angives, hvis der er foregået en levering mod vederlag. Modtageren af ydelsen har fradrag for købsmoms, selvom modtageren ikke har betalt for ydelsen. Virksomheden har udstedt fakturaerne, og der er ikke udstedt kreditnotaer, hvorfor salgsmomsen skal angives og afregnes.

Der er ikke overensstemmelse mellem de fremsendte fakturaer og virksomhedens opgørelse. Faktura 8149 og 8336 har et momsbeløb på 1.500 kr., men oplyst i virksomhedens opgørelse til 2.000 kr. Faktura 8167 har et momsbeløb på 3.000 kr., faktura 8196 et momsbeløb på 2.000 kr., men i virksomhedens opgørelse oplyst til 1.500 kr. Reguleringen af salgsmomsen med 11.625 kr. indstilles fastholdt.

Med hensyn til de annullerede fakturaer har SKAT den 22. oktober 2008 på møde med indehaveren og virksomhedens daværende revisor gennemgået fakturaerne. Årsagen til gennemgangen var, at flere fakturaer var annulleret samtidig med, at der var udstedt kreditnota til kunden. I andre tilfælde var der udstedt kreditnota, selvom der ikke var udstedt faktura til kunden. Derfor blev det aftalt, at virksomheden skulle undersøge og gennemgå fakturaerne og fremsende bemærkningerne til SKAT. I de tilfælde, hvor virksomheden har oplyst, at fakturaen ikke er sendt, og køberen derved ikke har fradraget købsmomsen, er fakturaen ikke medregnet ved opgørelse af salgsmoms. I de tilfælde, hvor virksomheden har oplyst, at fakturaen er afsendt, men ikke betalt, er fakturaens momsbeløb medregnet i opgørelsen af salgsmomsen. Det samme er sket i tilfælde, hvor der ikke er fremlagt dokumentation for, at fordringen er konstateret tabt.

Vedrørende følgende fakturaer fremgår såvel virksomhedens som SKATs bemærkninger:

Faktura nr. 3127 af 30. december 2005 med momsbeløb 82.984 kr. blev erstattet af kreditnota nr. 3126 af 4. januar 2006. Salgsmomsen i 2005 indstilles fastholdt, mens momsen vedrørende kreditnotaen skal modregnes i den opgjorte salgsmoms for 1. kvartal 2006. SKAT indstiller fastholdt, at der skal opkræves 10.750 kr. og 82.984 kr., svarende til 93.734 i salgsmoms vedrørende de omhandlede fakturaer.

Vedrørende tab på kundefordringer har SKAT ikke modtaget dokumentation for, at tabene er konstateret, eller at der er udstedt kreditnotaer på dekorten. De udstedte kreditnotaer i 2006 vedrørende faktura nr. 8382 og 8435 har intet at gøre med denne afgørelse for perioden 1. juli til 31. december 2005, og reguleringen på 24.436 kr. indstilles fastholdt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der er momsfritagelse af leverancer af varer til momsregistrerede virksomheder i EU. Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1.

Når leveringsstedet for reklameydelser er Danmark, er ydelsen momspligtig, jf. § 15.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet, jf. momslovens § 4

Når der ikke er sket opkrævning af moms af en momspligtig ydelse, skal der efterfølgende ske efteropkrævning af momsen med 25 %. For at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er forudsætningen, at der er konstateret tab. Det fremgår af momslovens § 27, stk. 6.

Der er ikke fremlagt dokumentation for tabet eller dokumentation for, at der er givet dekort og udstedt kreditnotaer.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten den påklagede afgørelse vedrørende salgsmoms.

Købsmoms

Sagens oplysninger

SKAT har gennemgået samtlige udgiftsbilag og indsat beløbene i regneark. Herefter har SKAT vurderet, hvorvidt købsmoms kunne godkendes på de enkelte udgifter, og sammenholdt beløbet med den angivne købsmoms. SKAT har godkendt yderligere 188.011 kr. i købsmoms, således at der i alt er godkendt købsmoms for perioden 1. juli til 31. december 2005 med 575.933 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt købsmoms vedrørende blandt andet udgift til frokostordning for personale samt udgift til G1.

For så vidt angår G1 har virksomheden ikke kunnet fremskaffe fakturaer til dokumentation for køb til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37. Der er yderligere henvist til momsbekendtgørelsens § 58 og § 40 og til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedsindehaverens repræsentant har fremsat påstand om yderligere fradrag for købsmoms med 159.497 kr., specificeret således:

Under sagens behandling i Landsskatteretten har virksomhedens repræsentant frafaldet klagen vedrørende billeasing samt forældede bilag.

Repræsentanten har fremlagt eksempel på faktura vedrørende frokostordning for personale, der viser, at fakturaen er belagt med 25 % moms, som SKAT ikke har godkendt medregnet til købsmomsen. Udgift til frokostordning udgør totalt ca. 60.000 kr., hvoraf momsen udgør 12.000 kr.

SKAT har afvist dokumentationen for afholdte omkostninger vedrørende G1. Der findes dokumentation i form af fakturaer for 1. halvår 2005. Virksomhedens repræsentant har under sagens behandling i Landsskatteretten fremlagt eksempel på faktura fra 1. halvår 2005 tillige med oplysning fra virksomhedsregisteret om, at virksomheden er ophørt den 31. maj 2005. Virksomheden har under sagens behandling i Landsskatteretten fundet fakturaer vedrørende G1, der afspejler virksomhedens bogføring i perioden, men indgår ikke i SKATs opgørelse af momstilsvaret for 2. halvår 2005, da bilagsmaterialet ikke forelå i forbindelse med SKATs gennemgang. Det er virksomhedens opfattelse, at der bør gives fradrag for købsmomsen med yderligere 99.412 kr., specificeret således:

SKATs fornyede udtalelse

Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT udtalt, at det efter en nærmere undersøgelse af virksomhedens frokostordning er konstateret, at de ansatte yder egenbetaling i forbindelse med frokost. Virksomheden har ikke afløftet moms af nettoudgiften, hvorfor der indstilles godkendt momsfradrag med 12.000 kr. vedrørende frokostordningen.

Det fremgår ikke af de fremlagte fakturaer fra G1, hvilket CVR-nr. G1 ved IM har.

SKAT har registreret, at IM har været registreret i følgende tre virksomheder:

...

CVR-nr. ..., der er afmeldt for moms den 31. maj 2005

...

IM har ikke drevet virksomhed i 3. og 4. kvartal 2005 og afregnet salgsmoms. Virksomheden er derfor ikke berettiget til at fratrække købsmomsen vedrørende de pågældende fakturaer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Enhver registrering i et bogholderi skal dokumenteres ved bilag, der indeholder oplysninger, som kan dokumentere registreringens rigtighed, jf. bogføringslovens § 9, stk. 1 (lov nr. 1006 af 23. december 1998).

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Til dokumentation af den indgående afgift skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer med angivelse af sælgerens og køberens registreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne til G1 vedrører en momspligtig virksomhed.

I det tilfælde, hvor de ansatte har betalt for frokostordning - helt eller delvist, skal virksomheden betale moms af egenbetalingen, jf. momslovens § 27, stk. 1. Herefter kan virksomheden afløfte moms på køb vedrørende madordningen i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

På denne baggrund godkender Landsskatteretten yderligere fradrag for købsmoms med 12.000 kr., mens der ikke godkendes fradrag for købsmoms vedrørende G1.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøger har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 14. maj 2012, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende,

Sagsøgers fradrag for de kr. 93.734 vedrørende annullerede fakturaer:

at SKAT fejlagtigt ikke har godkendt annullationen af de af sagsøger annullerede fakturaer i bilag 2, men at SKAT har godkendt annullationen af en række andre af de af sagsøger annullerede fakturaer,

at fakturaerne i bilag 2 aldrig har været sendt ud af huset, men tværtimod er blevet annulleret forinden, da der er tale om interne fejlagtige dokumenter/fakturaer, og der er således tale om annullerede fakturaer, der ikke er blevet fremsendt til kunderne, og dette betyder selvsagt, at der heller ikke skal betales moms af fakturaerne, da der selvsagt alene skal betales moms af fakturaer, der fremsendes til kunderne,

at SKAT er pligtige til at acceptere, at annullerede fakturaer for kr. 93.734 ikke indgår i momstilsvaret, da disse fakturaer jo netop er annulleret, hvilket juridisk/obligationsretligt betyder, at fakturaerne ikke længere juridisk eksisterer, da fakturaerne jo netop er annulleret, og det er en sædvanlig og gyldig juridisk handling at "annullere" en faktura, hvilket i alle tilfælde har den juridiske konsekvens, at fakturaen er annulleret og dermed at de gensidige krav ifølge fakturaen er annulleret/bortfaldet (dvs. både sagsøgers krav ifølge fakturaen og debitors betalingsforpligtelse ifølge fakturaen er annulleret),

at de sædvanlige juridiske gældende og obligationsretlige gyldige handlinger også gælder for SKAT, og dermed er SKAT også pligtige til at acceptere en annullation af fakturaer for kr. 93.734,

at SKAT er pligtig til at acceptere, at fakturanr. 3127 er tilbageført med kreditnotanr. 3126, jf. bilag 3, og fakturanr. 3127 og kreditnotanr. 3126, jf. bilag 2 har ikke på noget tidspunkt været sendt ud af huset, og til kunden, og der er således alene tale om interne (fejlagtige) dokumenter hos sagsøger, der ikke har været sendt til kunden og derfor skal der selvsagt heller ikke beregnes moms af fakturanr. 3127, ligesom der ikke skal tilbageføres moms for kreditnotanr. 3126. Der er således i 2006 også fremsendt den korrekte faktura til den pågældende kunde, og den i 2006 fremsendte faktura til kunden er herefter også betalt,

at sagsøgte/SKAT også er pligtige til at acceptere sagsøgers annullation af fakturaer for kr. 93.734, og det er helt op til sagsøger at afgøre, om en faktura skal annulleres i stedet for at blive fremsendt til en kunde, og sagsøger er berettiget til at annullere så mange fakturaer, som sagsøger ønsker, da sagsøger alene skal betale moms af fakturaer, der udsendes til kunder, og at det blot ville medføre en masse bogholderi-posteringer, hvis sagsøger kunne tilpligtes til at sende fakturaer og herefter kreditnotaer til kunder i stedet for blot at annullere de pågældende fakturaer. En annullation medfører jo netop, at den pågældende faktura ikke skal anses for at være udstedt, og sagsøger har jo i nærværende sag tydeligt og klart gjort opmærksom på, at sagsøger har annulleret de pågældende fakturaer i form af påførelse af "annullation" på de pågældende fakturaer, og sagsøgte kan ikke bestemme over, hvilke fakturaer, som sagsøger ønsker at annullere, og sagsøger har jo også efterfølgende i andre perioder i et vist omfang udstedt nye fakturaer for de pågældende annullerede fakturaer, og hvis sagsøgers annullation ikke kan accepteres, får det jo den konsekvens, at sagsøger skal betale moms to gange af samme ydelse fra sagsøger, hvilket aldrig har været meningen med momsreglerne, da der alene skal betales moms en gang for samme ydelse.

SKAT har også accepteret en annullation af en række af sagsøgers fakturaer, og SKAT kan jo ikke blot vilkårligt acceptere en annullation af nogle faktuaer, men ikke af andre, og SKAT er således pligtig til også at acceptere annullering af de fakturaer, som er omfattet af nærværende sag på tilsvarende vis, som at SKAT har accepteret annullering af andre af sagsøgers fakturaer.

Sagsøgers fradrag for de kr. 99.412 vedrørende G1:

at SKAT er pligtige til at godkende købsmoms med kr. 99.412 vedrørende G1, da sagsøger har modtaget momspligtige ydelser fra G1, og G1s momspligtige forhold er således sagsøger uvedkommende, da det afgørende vedrørende ydelserne fra G1 er, at ydelserne er momspligtige ifølge momsloven, og dermed skal der også pålægges moms på disse ydelser, og dermed er sagsøger også berettiget til at fradrage moms for fakturaerne fra G1 for kr. 99.412, jf. bilag 4,

at det er helt op til SKAT selv at retsforfølge G1, hvis G1 ikke har angivet den moms, som G1 skal ifølge gældende momslovgivning, men at dette er uvedkommende for sagsøgers fradragsret for indgående moms,

at sagsøger i øvrigt igennem flere år har modtaget momspligtige ydelser fra G1, og at G1 således også har opkrævet moms fra sagsøger i hele perioden, hvor sagsøger har modtaget ydelser fra G1,

at sagsøgers momsfradragsret vedrørende G1s fakturaer ikke er afhængigt af, om G1 har indbetalt G1s moms af fakturaerne, da G1 i årevis har fremsendt fakturaer til sagsøger, hvorfor sagsøger er i fuldstændig god tro omkring momsfradragsretten på de af G1 fremsendte fakturaer til sagsøger,

at til yderligere støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at sagsøger i tidligere år forud for 2005, samt i første halvår 2005, har modtaget ydelser fra G1 v/IM, CVR.nr. ..., og fortsat gør dette i hele året 2005, jf. de fremlagte fakturaer i sagen i bilag 4, og sagsøger er derfor i god tro om, at G1 fortsat har sit sædvanlige CVR.nr. og fortsat driver virksomhed som hidtil, da G1 både leverer de sædvanlige ydelser til sagsøger og fremsender fakturaer herfor, og sagsøger er derfor uvidende om, at G1 pr. 31. maj 2005 åbenbart har afmeldt virksomhedens CVR.nr., jf. bilag 5, og sagsøger checker/kontrollerer selvsagt ikke en virksomheds fakturaer, da der er tale om fakturaer fra en leverandør, som sagsøger tidligere har modtaget faktura og ydelser fra, og det er for undskyldeligt, at sagsøger ikke er opmærksom på og er uvidende om, at G1 pr. 31. maj 2005 er opløst/har afmeldt virksomhedens CVR.nr., og sagsøger er selvsagt derfor berettiget til at fradrage momsen for de leverandørfakturaer, som sagsøger fortsat modtager fra G1 i 2. halvår af 2005, da sagsøger er helt og aldeles uvidende om afregistreringen af G1 og derfor er i god tro omkring, at G1 fortsat driver virksomhed, da sagsøger modtager sædvanlige ydelser fra G1 også i 2. halvår af 2005, og sagsøger modtager således også G1s fakturaer i 2. halvår 2005 for de ydelser, som G1 har leveret til sagsøger på sædvanlig vis,

at sagsøger derfor er berettiget til at fradrage momsen for G1s fakturaer i bilag 4, og dermed skal sagsøgers moms i hvert fald nedsættes med kr. 99.412 for 2. halvår 2005 vedrørende G1, jf. momslovens § 37, der er sålydende for så vidt angår § 37, stk. 1, og § 37, stk. 2, litra 1):

"...

§ 37. Virksomheder registreret efter § 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, ff. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

..."

Der er således ingen tvivl om, at leverancerne/ydelserne fra G1 opfylder fradragsretten i momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, litra 1) for sagsøger, og sagsøger er dermed berettiget til at fradrage momsen for disse ydelser.

Der fremlægges også omkring forholdet som bilag 6, sagsøgers revisors skrivelse til Landsskatteretten af 28. oktober 2009.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende,

at såfremt retten ikke giver medhold i sagsøgers principale påstand, skal sagsøgers momstilsvar for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005 nedsættes med et af Retten fastsat beløb mindre end kr. 193.146.

..."

Sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 14. maj 2012, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

1. Vedrørende udgående afgift (salgsmoms)

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøgeren at tilbageføre angivet salgsmoms på kr. 93.734,- for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005 og undlade at medregne beløbet til sit afgiftsgrundlag.

SKAT har ved afgørelse af 9. januar 2009 forhøjet sagsøgerens afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005.

Under sagens behandling blev der afholdt et møde med SKAT den 22. oktober 2008, hvor sagsøgeren og virksomhedens daværende revisor gennemgik de annullerede fakturaer, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), side 8, andet afsnit.

På mødet oplyste sagsøgeren, at der var flere fakturaer, hvor der var sket dobbeltfakturering. I lyset af sagsøgerens specifikke bemærkninger til de enkelte fakturaer anså SKAT det for godtgjort, at der de facto var sket dobbeltfakturering vedrørende nogle af de omhandlende fakturaer. Disse fakturaer blev derfor ikke medtaget i SKATs beregninger uagtet, at der ikke var udstedt dertilhørende kreditnotaer.

Endvidere blev det på mødet aftalt, at sagsøgeren skulle undersøge og gennemgå fakturaerne med henblik på at klarlægge, hvilke fakturaer, der var afsendt til de pågældende kunder.

Ved brev af 28. oktober 2008 modtog SKAT et brev fra sagsøgerens revisor. Som aftalt på mødet vedlagde revisoren en liste over fakturaerne med bemærkninger til, hvorfor fakturaerne efter sagsøgerens opfattelse ikke skulle medtages i afgiftsgrundlaget, jf. bilag C.

Ved e-mail af 5. november 2008 modtog SKAT yderligere bemærkninger fra sagsøgeren til de omhandlende fakturaer, jf. bilag D. På den liste, der var vedhæftet e-mailen, havde sagsøgeren udtrykkeligt anført, at flere af de omhandlende fakturaer - herunder faktura nr. 8097, 8293 og 8296 - var fremsendt til kunden, jf. også SKATs sagsfremstilling, side 8.

For så vidt angår fakturaerne nr. 8087, 8166, 8293, 8296 og 8389, jf. bilag 2, gøres det gældende, at fakturaerne er fremsendt til kunden, og at sagsøgeren dermed har leveret momspligtige ydelser til de pågældende kunder, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Sagsøgerens anbringende om, at fakturaerne ikke er sendt til kunderne, er ikke dokumenteret. Videre har sagsøgeren ikke påvist, at fordringerne er tabt, at der er givet dekort eller, at der er udstedt kreditnotaer.

Sagsøgte har gentagne gange opfordret (nr. 1) sagsøgeren til at oplyse baggrunden for annullationen af de i sagen omhandlede fakturaer. Endvidere har sagsøgte opfordret (nr. 3) sagsøgeren til at fremlægge de aftaler/ordrebekræftelser, der ligger til grund for fakturaerne. Ingen af opfordringerne er efterkommet.

Det skal herefter lægges til grund, at ydelserne er leveret, og fakturaerne er sendt til kunderne. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der er udstedt kreditnotaer, der kan begrunde de omhandlede nedreguleringer.

Det følger af momslovs § 52, stk. 7, 2. pkt., at en virksomhed, der på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Indbetaling kan kun undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen, jf. § 52, stk. 7, sidste pkt. Ifølge momslovens § 52 a, stk. 1, skal kopi af fakturaer og kreditnotaer opbevares hos leverandøren.

Da ydelserne er leveret, og fakturaerne er sendt til kunderne, er det uden betydning, at sagsøgeren internt betegner dem som "annulleret". Det bemærkes, at korrektion på selve fakturaen ikke er tilladt, jf. SKM2010.450.HR . I det omfang kunderne er momsregistrerede virksomheder, har kunderne fratrukket den fakturerede moms i deres momsregnskaber som indgående afgift. Sagsøgeren har på intet tidspunkt dokumenteret, at han har korrigeret momsen og sendt denne retur til sine kunder. Kunderne ville i fald efterfølgende skulle have genoptaget deres afgiftstilsvar og have nedsat deres fradragsberettigede købsmoms, så der kunne ske en bagudrettet korrektion af momsen i alle led, og så myndighederne ikke ville lide et afgiftstab.

For så vidt angår faktura nr. 3127 (fremlagt som bilag 3) gøres det gældende, at det er med rette, at sagsøgerens salgsmoms er blevet forhøjet med momsbeløbet på kr. 82.984,- i fjerde kvartal 2005, da fakturadatoen er 30. december 2005, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Det følger af princippet i statsskattelovens § 4, at en indtægt som hovedregel skal medtages til beskatning i det indkomstår, hvor skatteyder har erhvervet endelig ret til beløbet. Hermed underforstået, at beløbet ikke skal tilbagefordeles.

Efter fast administrativ praksis skal de afgiftsmæssige konsekvenser af dividende, bonus kasserabatter eller tilbagebetaling medregnes hos modtageren i den afgiftsperiode, hvor kreditnotaen udstedes, jf. tillige SKM2008.832.SR samt SKM2009.234.SR . Der henvises endvidere til momsbekendtgørelsens §§ 55-57.

For tilbagebetaling af f.eks. moms er det således hovedreglen, at de tilbagebetalte beløb skal medregnes ved opgørelsen af indkomsten for de indkomstår, som efterreguleringen vedrører, i nærværende sag ubestridt 1. kvartal 2006, jf. også UfR 1980, 814 Ø, hvor landsretten i overensstemmelse med almindelige periodiseringsprincipper fastslog, at efterregulering af moms ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvori fejlen i opgørelsen af momstilsvaret er konstateret (forfaldstidspunktet), men henføres til de år, som efterreguleringen faktisk vedrører (forpligtelsestidspunktet).

For så vidt angår faktura nr. 3127 (bilag 3) fastholdes det således, at det er med rette, at sagsøgerens udgående moms er blevet forhøjet med kr. 82.984,- i 4. kvartal, da fakturaen er dateret er den 30. december 2005.

SKAT har ikke været bekendt med sagsøgerens momsregnskaber og har ikke af selvangivelserne kunnet udlede, at der var betalt for meget i moms. Dette skyldes udelukkende sagsøgerens egen fejl. Et retskrav om tilbagebetaling af moms er først opstået, da sagsøgeren udstedte kreditnota den 4. januar 2006. En opgørelse af kravet er ikke foretaget og har ikke kunnet foretages før 1. kvartal af 2006.

2. Vedrørende indgående afgift (købsmoms)

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøgeren fradrag for angivet købsmoms på kr. 97.412,- for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005, idet sagsøgeren uberettiget har angivet indgående moms for det nævnte beløb, uden at det er dokumenteret, at de er leveret momsbelagte ydelser til sagsøgeren, og uden at sagsøgeren har sikret sig, at betingelserne for udøvelsen af fradragsretten i øvrigt har været opfyldt.

Sagsøgerens virksomhed er momsregistreret, og sagsøgeren kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, hvis disse indkøb udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det er alene afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. EU-Domstolens praksis, herunder C-230/94 Renate Enkler, præmis 24.

Det er en forudsætning for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at det pågældende indkøb har været momsbelagt. Sagsøgeren har fremlagt bilag 4 til støtte for sin påstand om fradrag for købsmoms. Det fremgår imidlertid intetsteds af dette bilag, at sagsøgeren har betalt moms af købene, og sagsøgeren har nægtet at besvare sagsøgtes opfordring (nr. 5) til at dokumentere, at fakturaerne til G1 er betalt inkl. moms.

Endvidere bemærkes, at ingen af de fremlagte fakturaer i bilag 4 opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 til de udstedte fakturaers indhold. Det er således en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for indgående moms, at der som dokumentation kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer, jf. også momsvejledningen 2012-1, afsnit J.1.2.6 med henvisning til afsnit N.5.2.1.2 (svarende til dagældende momsvejledning 2005-3).

Fakturaerne fra G1 v/IM opfylder ikke kravet om, at fakturaerne skal være påtrykt sælgerens momsregistreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, og G1 v/IM var da ubestridt heller ikke momsregistreret i perioden for udstedelsen, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 11, sidste afsnit.

Det er fortsat udokumenteret, at G1 v/IM har udstedt fakturaer til sagsøgeren i årevis, ligesom det bestrides, at sagsøgeren var i god tro om momsfradragsretten på de af G1 fremsendte fakturaer til sagsøgeren.

Sagsøgeren burde have anmodet G1 v/IM om en behørig momsfaktura, der lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 40, ligesom han burde have undersøgt nærmere, om G1 v/IM var momsregistreret. Det er en enkel undersøgelse, som er både rimelig og forholdsmæssig, der let kan udføres ved f.eks. at kontakte SKAT skriftligt eller mundtligt eller ved at foretage et opslag på internettet, jf. momslovens § 51 b.

Da det fremgår af de fremlagte fakturaer, at betalingsforpligtelserne er "netto kontant", gælder der et skærpet agtpågivenhedskrav for køberen, jf. SKM2009.325.ØLR .

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han har modtaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte fakturering fra G1 v/IM, hvorfor sagsøgeren ikke har fradrag for den indgående moms, der er anført på fakturaerne, jf. momslovens § 37, stk. 1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad udgående moms - i alt 93.734 kr.

Faktura 8097, 8166, 8293, 8296 og 8389 - i alt 10.750 kr.

Retten finder, at sagsøger ikke under sagen har sandsynliggjort, at de pågældende fakturaer ikke er sendt til kunderne, eller at fordringerne er tabt, at der er givet dekort, eller der er udstedt kreditnotaer.

Retten lægger herefter til grund, at ydelserne er leveret, og at fakturaerne er sendt til kunderne.

Retten bemærker, at da ydelserne er leveret, og fakturaerne er sendt til kunderne, er det uden betydning, at sagsøger i hånden har skrevet "annuleret" på de pågældende fakturaer.

Som følge heraf, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøgeren at tilbageføre den angivne salgsmoms.

Faktura 3127 - i alt 82.984 kr.

Den pågældende faktura er dateret er den 30. december 2005, og sagsøger udstedte kreditnota den 4. januar 2006.

Retten finder, at det af princippet i statsskattelovens § 4 følger, at en indtægt som hovedregel skal medtages til beskatning i det indkomstår, hvor skatteyder har erhvervet endelig ret til beløbet, ligesom det af fast administrativ praksis følger, at de afgiftsmæssige konsekvenser af f.eks. tilbagebetaling af moms medregnes hos modtageren i den afgiftsperiode, hvor kreditnotaen udstedes.

For tilbagebetaling af moms er det således hovedreglen, at de tilbagebetalte beløb skal medregnes ved opgørelsen af indkomsten for de indkomstår, som efterreguleringen vedrører.

Det er ubestridt, at kreditnotaen blev udstedt i 1. kvartal 2006, mens fakturaen blev udstedt i 4. kvartal 2005. Retten finder, at et retskrav om tilbagebetaling af moms først opstod, da sagsøger udstedte kreditnota den 4. januar 2006, og at en opgørelse af kravet således ikke har kunnet foretages før 1. kvartal 2006.

Som følge heraf, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at det er med rette, at sagsøgers salgsmoms er blevet forhøjet med 82.984 kr. i 4. kvartal 2005.

Ad indgående moms - i alt 99.412 kr.

Det kan lægges til grund, at sagsøgers virksomhed var momsregistreret. Sagsøger kunne ved opgørelsen af afgiftstilsvaret således fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, hvis disse indkøb udelukkende anvendtes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Retten bemærker, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og at det påhviler sagsøger at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Sagsøger har - trods sagsøgtes opfordring herom - ikke dokumenteret, at de pågældende fakturaer til G1 er betalt inklusive moms.

Ingen af de fremlagte fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 til de udstedte fakturaers indhold. Fakturaerne opfylder således ikke kravet om, at fakturaerne skal være påtrykt sælgerens momsregistreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, og det er i øvrigt ubestridt, at G1 ikke var momsregistreret i perioden for udstedelsen.

Sagsøger har ikke dokumenteret, at G1 i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren i årevis, og retten finder herefter ikke at kunne lægge til grund, at sagsøger var i god tro om momsfradragsretten på de af G1 fremsendte fakturaer.

Som følge heraf, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøger fradrag for angivet købsmoms på 99.412 kr. i 3. og 4. kvartal 2005.

Sammenfatning og sagsomkostninger

Efter det ovenfor anførte frifindes sagsøgte for de af sagsøger nedlagte påstande.

Efter sagens karakter, forløb og udfald skal sagsøger i sagsomkostninger til sagsøgte betale 20.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, B som indtrædende kreditor for H1 vi A under konkurs, skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage betale 20.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.