Dokumentets dato: | 28-08-2012 |
Offentliggjort: | 24-10-2012 |
SKM-nr: | SKM2012.591.SR |
Journalnr.: | 12-001767 |
Referencer.: | Selskabsskatteloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet kan bekræfte, at ledelsen i selskabet ikke har sæde i Danmark, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 6. Skatterådet kan også bekræfte, at selskabet ikke har fast driftssted i Danmark. Selskabet er stiftet og hjemmehørende i England. Selskabet ledes af en bestyrelse, hvor 2 af de 4 medlemmer er bosiddende i Danmark. Skatterådet finder ud fra det oplyste om ledelse af selskabet, at beslutningerne foretages i England.
Spørgsmål
Svar
Beskrivelse af de faktiske forhold
Selskabet er stiftet i juni 2011.
Selskabet er stiftet og indregistreret i England.
A ejer aktierne i selskabet.
A er dansk statsborger, men har boet i England med sin engelske ægtefælle siden slutningen af 60érne.
Selskabet er stiftet med det formål at optimere plejen af familiens formue. Formuen investeres i aktier og andre værdipapirer, samt eksternt forvaltede fonde med henblik på at skabe risikojusterede afkast til aktionærerne.
Aktiviteter i selskabet
Selskabet har en portefølje af obligationer som investeres ifølge et diskretionært mandat mellem selskabet og Rådgiver i London.
Ifølge aftalen skal rådgiver modtage instruktion fra mindst 2 personer, og det fremgår, at det B og enten C (familie) eller D.
Alle investeringer foretages i England og der er ikke nogen aktiviteter i Danmark udover de nedenfor beskrevne.
Ledelse af selskabet
Engelske selskaber har en enstrenget ledelsesstruktur.
Det centrale ledelsesorgan udgøres af selskabets bestyrelse (board).
Selskabets bestyrelse består af fire directors og er sammensat som følger:
Selskabets ledelse består endvidere af en company secretary, som bl.a. sørger for at selskabets og ledelsens indberetningsforpligtelser i forhold til det engelske Companies House efterleves. Dette hverv varetages af det engelske selskab XX Limited, som har hjemsted og kontor i London.
Alle beslutninger i et engelsk selskab skal i princippet tages af bestyrelsen.
Der skal minimum være to bestyrelsesmedlemmer tilstede for at bestyrelsen er beslutningsdygtig.
Bestyrelsen i selskabet forventes at mødes fire gange årligt.
Bestyrelsens medlemmer bliver aflønnet for deres deltagelse i disse møder. Derudover vil B og C blive aflønnet for yderligere 4-5 dages for deltagelse og afholdelse af møder med forvaltningsbanken og andre eksterne rådgivere. Banken og rådgivere er hjemmehørende i England, hvor møderne bliver afholdt.
Selskabets bogholderi, lønadministration og øvrige administrative opgaver bliver varetaget af selskabets company secretary. Selskabets regnskaber vil blive revideret af det engelske revisionsfirma, YY. Disse opgaver vil blive koordineret af B i samarbejde med company secretary, og blive tilset af B, under dennes ophold i England.
Investeringsaftaler
Selskabet har indgået en mandataftale med en forvaltningsbank. Selskabet er blevet tilført £xx i ansvarlig lånekapital til gennemførelsen af den af bestyrelsen valgte investeringsstrategi.
Mandataftalen mellem forvaltningsbanken og selskabet er et såkaldte diskretionært mandat, hvor banken tager investeringsbeslutningerne indenfor de af bestyrelsen givne rammer for investerings- og risikoprofiler.
Selskabets investeringsstrategi er blevet fastlagt af den samlede bestyrelse på møder i England, ligesom valget af forvaltningsbank er blevet foretaget af den samlede bestyrelse efter gennemførelsen af en række præsentationer (beauty contests). Det er endvidere den samlede bestyrelse, som har godkendt og godkender vilkårene for samarbejdet med banken og andre rådgivere. Alle møder er blevet afholdt i England, hovedsageligt hvor familien bor.
Bestyrelsen har i ifølge mandataftalen med banken, B til sammen med en anden director formelt at godkende investeringsforslagene fra forvaltningsbanken og dermed give banken instruktioner om køb og salg af værdipapirer.
Det har hidtil været således, at C, som chairman og familiens repræsentant, som har endeligt godkendt instruktionerne til bankerne.
Selvom det formelt er muligt for de to danske directors at give banken instruktioner om et køb eller salg af værdipapirer, vil det aldrig ske uden at mindst en bestyrelsesrepræsentant for familien har godkendt denne disposition.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Ad spm 1:
Der ønskes en bindende afklaring af, at de danske directors (og særligt Bs) involvering i den løbende administration og koordinering af selskabets investeringsaktiviteter ikke medfører, at ledelsens sæde anses for at være i Danmark.
Det kan i denne forbindelse nærmere oplyses, at
Spørgsmål 1 skal i konsekvens heraf besvares med et "Ja".
Ad spm. 2)
Der ønskes en bindende bekræftelse af at selskabet, uanset om ledelsens sæde måtte anses for at være i Danmark, ikke være omfattet af fuld skattepligt i Danmark.
Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.1.2 .
Engelske selskaber er omfattet af fuld skattepligt i England. Det fremgår endvidere af den dansk britiske Dobbelt Beskatnings Overenskomst (DBO) artikel 22 stk. 2, at der skal ske credit lempelse vedrørende indkomst fra et fast forretningssted i Storbritannien:
"a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Det forenede Kongerige, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet, indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Det forenede Kongerige."
Den 22/8 2011 besvarede Leif Stensgård Møller en forespørgsel pr. e-mail om, hvorvidt retten til lempelse i DBOen er tilstrækkelig til, at et engelsk selskab er undtaget fra beskatning jf. SEL §1 stk. 6, 3. pkt. selvom selskabets ledelse blev anset for at høre hjemme i Danmark, som følger:
"Svaret er:
Da DK ved skatteberegningen skal lempe efter matching credit reglen (eller exemption), bliver selskabet ikke fuld skattepligtig til DK.
Selvom ledelsen har sæde i DK.
Det forudsættes at selskabet er fuldt skattepligtigt til UK."
Spørgsmål 2 skal i konsekvens heraf besvares med et "Ja".
Ad spm. 3)
Der ønskes en bindende bekræftelse af, at ingen del af selskabets indkomst kan henføres til et "fast driftssted" i Danmark.
Det henvises til ordlyden af den dansk britiske Dobbelt Beskatnings Overenskomst (DBO) artikel 7 stk. 1, og artikel 5 stk.1.
Det kan i denne forbindelse nærmere oplyses, at
Spørgsmål 3 skal i konsekvens heraf besvares med et "Ja".
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at ledelsen i selskabet ikke har sæde i Danmark.
Lovgrundlag
Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010)§ 1, stk. 6:
Selskaber og foreninger mv. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen mv. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening mv., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.
Praksis
Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Der lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.
I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.
Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.
Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.
Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, fx fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedrørende selskabets ledelse tages, lægges til grund.
Dette medfører, at hvis hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så vil ledelsens sæde blive anset for at være i Danmark. Der lægges også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor beslutningerne reelt træffes.
Hvis selskabets eneste aktivitet er aktiebesiddelse, vil det kunne tillægges vægt, hvor beslutninger træffes om, hvordan rettigheder i henhold til aktierne skal udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på, hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter.
Dvs., at hvis beslutningerne i fx et holdingselskab eller et investeringsselskab, der er ikke indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet, uanset at der formelt er en direktion i udlandet, eller at bestyrelsesmøderne formelt afholdes i udlandet.
I henhold til selskabsskatteloven § 1, stk. 6, 3. pkt., finder bestemmelsen om fuld skattepligt for udenlandske selskaber med ledelse her i landet dog ikke anvendelse, for så vidt angår selskaber og foreninger mv., som er fuldt skattepligtige i et andet land, hvis DBO'en bestemmer, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i det pågældende land efter exemptionsmetoden eller ved at give matching credit.
Se også den Juridiske Vejledning 2012-1 afsnit C.D.1.1.1 .
I SKM2009.59.SR kunne Skatterådet bekræfte, at det af A ApS helejede datterselskab B ltd. ikke vil være skattepligtigt til Danmark som følge af placeringen af ledelsens faktiske sæde, jf. bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Om selskabet var oplyst, at B ltd.´s ledelse bestod af to personer, som begge var hjemmehørende i Dubai. Ledelsens beføjelser var fastlagt på den stiftende generalforsamling, i selskabets vedtægter samt en særskilt fuldmagt. Af generalforsamlingsprotokollatet fremgik det, at ledelsen var bemyndiget til at åbne bankkonti, forhandle med banker og offentlige myndigheder på vegne af selskabet samt repræsentere selskabet overfor enhver tredjemand. Af vedtægterne fremgik, at selskabets aktiviteter administreres af ledelsen. Ledelsen var bemyndiget til at udnævne en anden ledelse eller supplerende ledelse til den eksisterende. Af fuldmagten fremgik, at ledelsen var bemyndiget til at repræsentere selskabet over for enhver offentlig myndighed, tiltræde og implementere selskabets finansielle forretninger, forhandle og optage lån, opkræve skyldnere, underskrive og eksekvere kontrakter, skøder mv., indgå forsikringsaftaler og allokere dem, ansætte og afskedige personale, repræsentere selskabet i retssystemet i enhver henseende og engagere advokater mv. Ledelsen blev herefter anset for hjemmehørende i Dubai med begrundelsen: "SKAT kan på baggrund af en konkret vurdering svare bekræftende på, at ledelsens sæde er i Dubai, hvorefter selskabet ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Det er en forudsætning for et bekræftende svar, at den daglige ledelse rent faktuelt opererer i overensstemmelse med de angivne retningslinjer i generalforsamlingsprotokollatet, vedtægterne og fuldmagten."
Begrundelse
Af selskabsskatteloven § 1, stk. 6 fremgår det, at selskaber og foreninger mv. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen mv. eventuelt er indregistreret.
Af SKM2009.59.SR fremgår, at ved afgørelsen af, hvor ledelsen har sit sæde, skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Forestår bestyrelsen den reelle ledelse, har selskabet sit sæde, hvor bestyrelsens beslutninger træffes.
Ud fra det oplyste om selskabets virksomhed, er det Skatteministeriets opfattelse, at den daglige ledelse og beslutninger vedrørende selskabets daglige drift ikke foretages i Danmark. Der er herved lagt vægt på det oplyste om at
Skatteministeriet lægger til grund ud fra det oplyste, at der ikke vil kunne træffes beslutning i Danmark vedrørende selskabets ledelse af de 2 i Danmark bosiddende bestyrelsesmedlemmer, uanset disse formelt ifølge forvaltningsaftalen kan indgå aftaler med investeringsbanken.
Skatteministeriet er herefter af den opfattelse, at selskabets daglige ledelse er i England.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at selskabsskatteloven § 1, stk. 6, 1. og 2. pkt. om fuld skattepligt for udenlandske selskaber med ledelse i Danmark ikke finder anvendelse.
Begrundelse
Da selskabet ud fra det oplyste, jf. svaret på spørgsmål 1, ikke har ledelse i Danmark, bortfalder spørgsmålet.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med bortfalder
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at ingen del af selskabets indkomst kan henledes til et fast driftssted i Danmark.
Lovgrundlag
Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) mellem Danmark og Storbritannien artikel 5 stk.1, følger endvidere at udtrykket "fast driftssted" betyder "et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves".
Stk. 2. Udtrykket “fast driftssted" omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
Artikel 5, stk. 5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal et foretagende, i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6 i denne artikel, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4 i denne artikel, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
(stk. 4 omhandler aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter)
Praksis
Af OECD's kommentar til art. 5 om definitionen af fast driftssted fremgår af pkt. 2, at "stk. 1 giver en generel definition af udtrykket “fast driftssted", som fremhæver dets væsentlige karakteristika for et fast driftssted i overenskomstens forstand, det vil sige et klart “situs", et “fast forretningssted". Stykket definerer udtrykket “fast driftssted" som et fast forretningssted, igennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis. Definitionen indeholder derfor følgende betingelser:
- eksistensen af et “forretningssted", det vil sige indretninger såsom lokaler eller i visse tilfælde maskineri eller udstyr;
- dette forretningssted skal være “fast", dvs. det skal være etableret på et givet sted med en vis grad af varighed;
- virksomhedsudøvelse for foretagendet gennem dette faste driftssted. Det vil sædvanligvis sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængig af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende."
Af pkt. 4 fremgår, hvor der ingen lokaler findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed.
Ifølge pkt. 6 skal forretningsstedet skal være fast, dvs. forretningsstedet har en vis grad af varighed, og jf. pkt. 7 skal foretagenet udøve sin virksomhed helt eller delvis gennem det.
Pkt. 12 angiver, at stykke 2 indeholder en på ingen måde udtømmende liste over eksempler, som hver for sig ved en umiddelbar betragtning kan anses som udgørende et fast driftssted. Og i pkt. 13 er anført, at udtrykket “et sted, hvorfra et foretagende ledes" er nævnt særskilt, fordi det ikke nødvendigvis er et “et kontor".
Om stk. 5 angives i pkt.32. Personer, hvis aktiviteter kan medføre et fast driftssted for foretagendet, er såkaldte repræsentanter, det vil sige personer, der uanset om de er ansatte eller ej, ikke er uafhængige repræsentanter omfattet af stk. 6. Sådanne personer kan være enten fysiske personer eller selskaber og behøver ikke være hjemmehørende i, eller have et forretningssted i den stat, i hvilken de udfører arbejde for foretagendet. Det ville ikke have været i de internationale økonomiske forbindelsers interesse at bestemme, at opretholdelse af enhver afhængig person ville medføre “fast driftssted" for foretagendet. En sådan behandling skal begrænses til personer, som under hensyn til omfanget af deres bemyndigelse eller karakteren af deres virksomhed i særlig grad forpligter foretagendet i forretningsvirksomhed i vedkommende stat. Stk. 5 går derfor ud fra, at kun personer, der har fuldmagt til at indgå kontrakter, kan føre til fast driftssted for det foretagende, der benytter dem. I så fald har personen tilstrækkelig fuldmagt til at forpligte foretagendets deltagelse i forretningsvirksomhed i vedkommende stat. Anvendelsen af udtrykket “fast driftssted" i denne sammenhæng forudsætter, at denne person benytter denne fuldmagt gentagne gange og ikke blot i isolerede tilfælde.
Af pkt.32.1 fremgår, at vendingen “fuldmagt til at indgå kontrakter i foretagendets navn" ikke er begrænset til tilfælde, hvor en repræsentant rent bogstaveligt indgår kontrakter i foretagendets navn; stykket finder ligeledes anvendelse på en repræsentant, der indgår kontrakter, der er bindende for foretagendet, selvom disse kontrakter rent faktisk ikke er indgået i foretagendets navn.
Og i pkt. 33. Fuldmagten til at afslutte kontrakter skal dække kontrakter vedrørende handlinger, der udgør foretagendets egentlige forretningsvirksomhed. Derudover skal fuldmagten sædvanligvis udøves i den anden stat. Om dette er tilfældet eller ej, skal afgøres ud fra situationens kommercielle realiteter. En person, der har fuldmagt til at forhandle alle en kontrakts detaljer og dele på en måde, der er bindende for foretagendet, kan siges at udøve denne fuldmagt “i denne stat", selv om kontrakten underskrives af en anden person i den stat, hvor foretagendet befinder sig eller hvis den førstnævnte person ikke formelt har fået en fuldmagt. Det forhold, at en person har deltaget i et møde eller deltaget i forhandlinger i en stat mellem et foretagende og en kunde vil imidlertid ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at konkludere, at personen i denne stat har haft fuldmagt til at indgå kontrakter i foretagendets navn. Det forhold, at en person har været til stede ved eller endog deltaget i sådanne forhandlinger kan imidlertid være en relevant faktor ved fastlæggelsen af de nøjagtige funktioner, som personen har udført på foretagendets vegne.
Begrundelse
Hvad der skal forstås ved et fast driftssted fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 5. Definitionen fremgår af stk. 1.
Af stk. 2, litra a fremgår som eksempel på et fast driftssted, et sted hvorfra et foretagende ledes. Jf. svaret på spørgsmål 1, vil der dog ikke være fast driftssted efter denne bestemmelse.
Fast driftssted kan jf. artikel 5, stk. 5 også udgøres af en person, som handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet.
Det er oplyst, at alle beslutninger træffes af bestyrelsen, og at der skal være mindst 2 til stede for at bestyrelsen er beslutningsdygtig.
Selskabet har indgået en aftale med Rådgiver, der giver Rådgiver mandat til at forvalte selskabets investeringer.. Det må herefter lægges til grund vedrørende selskabet, at der ikke er nogen aktiviteter i Danmark, der kan statuere fast driftssted efter artikel 5, stk. 5.
B og D er begge bosiddende i Danmark, og spørgsmålet er derfor, om de kan udøve en aktivitet i Danmark, der kan statuere fast driftssted for selskabet.
Det fremgår af kommentarerne pkt. 32, at for at en person, kan statuere fast driftssted, skal vedkommende have en bemyndigelse, der i omfang, eller karakteren af aktiviteten, i særlig grad skal forpligtige foretagendet. Fuldmagten skal ligeledes anvendes gentagne gange, og ikke blot i isolerede tilfælde.
Af forvaltningsaftalerne fremgår, at der skal underskrives af mindst 2 directors, og at den ene er B. Den anden kan være en anden end D.
Det er oplyst, at uanset det formelt er muligt for de to danske directors at give banken instruktioner om et køb eller salg af værdipapirer, vil det aldrig ske uden at mindst en bestyrelsesrepræsentant for familien har godkendt dispositionen, og det har hidtil været C, som chairman og familiens repræsentant, som endeligt har godkendt instruktionerne til bankerne.
Skatteministeriet lægger herefter til grund, at ud fra det oplyste om, at der altid skal være en fra familien, der skal godkende instruktionerne til banken, og at det også faktisk har været praktiseret sådan, at der hos de 2 danske directors ikke vil være den fornødne bemyndigelse til, at de kan udgøre et fast driftssted efter artikel 5, stk. 5.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.