Dokumentets metadata

Fond - intern uddeling - fradragsberettiget

En almennyttig fond havde hensat beløb over tre år til almenvelgørende/almennyttige formål og i et senere år anvendt hensættelserne til erhvervelse af en ejendom, der skulle tjene som domicil for fondens virksomhed. Idet fondens anvendelse af hensættelserne til køb af ejdommen var sket med henblik på at realisere fondens formål, og idet der var tale om en domicilejendom, der var egnet til opfyldelse af fondens formål, anså Landsskatteretten investeringen for en uddeling til målgruppen, og de hensatte midler for anvendt til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måd almennyttige formål. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten yderligere vægt på, at fonden var underlagt tilsyn fra en offentlig myndighed. Beløbene var dermed fradragsberettigede som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Sagen drejer sig om hvorvidt en fonds uddeling er en intern uddeling og om den er anvendt til et almennyttigt formål.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2004

SKAT har anset et beløb på 500.000 kr., der var selvangivet som anvendt til almenvelgørende/almennyttige formål, for anvendt til andre formål.

Landsskatteretten anser beløbet for anvendt til almenvelgørende/almennyttige formål. Beløbet er dermed fradragsberettiget som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Indkomståret 2005

SKAT har anset et beløb på 530.000 kr., der var selvangivet som anvendt til almenvelgørende/almennyttige formål, for anvendt til andre formål.

Landsskatteretten anser beløbet for anvendt til almenvelgørende/almennyttige formål. Beløbet er dermed fradragsberettiget som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Indkomståret 2006

SKAT har anset et beløb på 684.000 kr., der var selvangivet som anvendt til almenvelgørende/almennyttige formål, for anvendt til andre formål.

Landsskatteretten anser beløbet for anvendt til almenvelgørende/almennyttige formål. Beløbet er dermed fradragsberettiget som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Sagens oplysninger

Repræsentanten har oplyst, at fonden H1 er en almennyttig fond, hvis aktivitet består i at være en ambulant behandlingsinstitution inden for behandling af familier og gravide i Danmark, f.eks. familier med psykiske problemer, familier hvor der er vold, misbrug, seksuelle krænkelser, svigt og traumer eller andre lignende problematikker. Fonden tilbyder også hjælp til adoptiv- og plejefamilier med børn, der er traumatiserede, ligesom fonden tilbyder undervisning og supervision til personale, der arbejder med familieproblematikker. Fonden har især fokus på at arbejde med tilknytningen mellem forældre og barn samt barnets behov for behandling. Fonden tilbyder hjælp til at undersøge og beskrive, hvad familien har brug for.

Fondens familiebehandling retter sig også mod familier med udsatte unge, 12-16-årige, der har begyndende psykiske problemer, der f.eks. kan udarte sig til spiseforstyrrelser, psykisk sygdom, indadvendthed, udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer og lignende. Såfremt barnet/den unge i en periode ikke kan udvikle sig sammen med dets forældre og det derfor er nødvendigt at barnet anbringes uden for hjemmet, kan fonden støtte institutionen/plejefamilien og biologisk familie i at samarbejde, således at familiemedlemmerne ikke retraumatiseres og således at barnet eller den unges udvikling sikres og muligheden for at komme tilbage til dets forældre øges. Fonden tilbyder sin behandling til alle kommuner i Danmark, og dermed til alle familier og personalegrupper i Danmark, der har brug for hjælp.

I praksis består fondens aktivitet først og fremmest i familiebehandling (børn og forældre) af stofmisbrugere på daglig basis. Indskrivninger foretages i samarbejde med anbringende kommuner og alle fondens indtægter hidrører fra denne aktivitet.

Af vedtægternes artikel 3 fremgår fondens formål:

"Fondens formål er at tilbyde enkeltpersoner, par, familier og andre i Danmark med behov herfor, f.eks. familier eller andre med psykiske problemer, problemer med vold, seksuelle krænkelser, svigt og traumer, terapi og vejledning i personlig udvikling, således at disse opnår den fornødne indsigt og udstyres med nogle redskaber, der gør, at de bedre kan styre og udvikle egne meninger, tanker og handlinger på såvel det personlige som det faglige plan. Derudover er det fondens formål, at tilbyde foredrag og supervision inden for ovennævnte område samt at yde støtte til kurser samt uddannelse som terapeut indenfor det nævnte område."

Artikel 17 indeholder bestemmelser om opløsning:

"I tilfælde af institutionens opløsning skal dens eventuelle nettoformue anvendes til beslægtede formål efter bestemmelse i bestyrelsen med 2/3 flertal med godkendelse af fondsmyndigheden."

SKATs afgørelse

SKAT har anset beløb på henholdsvis 500.000 kr., 530.000 kr. og 684.000 kr., der var hensat til almenvelgørende/almennyttige formål i 2004, 2005 og 2006 for anvendt til andre formål i 2009.

Ændringen af den skattepligtige indkomst skyldes, at fonden på selvangivelsen for indkomståret 2009 har tilkendegivet, at der er anvendt 2.500.000 kr. til andet formål end det hensatte. Fordelingen på de pågældende indkomstår fremgår af fondens regnskab.

Efterfølgende har fonden tilkendegivet, at der er tale om en intern uddeling på 2.500.000 kr., som er anvendt til køb af ejendommen Y1.

Fonden oplyste i forbindelse med et svar af 11. september 2006, at fonden påtænkte at foretage en udlodning til stiftelse af en ny fond, med det formål, at erhverve fast ejendom med udlejning til de almennyttige fonde H1 og H2, samt lignende fonde med tilsvarende almennyttige formålsbestemmelser.

Det fremgår af samme bindende svar til H1 af 11. september 2006, at der ikke kunne anvendes hensatte midler ved udlodning til stiftelse af en ny fond, som skulle have til formål at eje og drive ejendommen ved udlejning til almennyttige fonde som H1 og H2 således, at disse kunne varetage deres formål - afgørende var, at uddelingen ikke var omfattet af fondens vedtægtsmæssige formål samt at udlejningen ikke kunne anses for almennyttig.

Revisor har i mail af 14. februar 2011 oplyst, at "H3 stiftes den 1. september 2009 af H4 med lignende formålsbestemmelse som H4 og H1. Ejendommen, der er erhvervet i H1, anvendes af H3."

SKAT har på baggrund af ovenstående antaget, at der foreligger erhvervsmæssig udlejning, hvilket underbygges af revisors mail af 14. februar 2011, hvori det fremgår:

"Oprindeligt var det hensigten at H3 via en større udlodning fra H1 - skulle erhverve ejendommen, men efter drøftelse med bl.a. kommunen som tilsynsførende myndighed, endte det med at H1 erhvervede ejendommen og samtidig etablerede en lejekontrakt til H3."

Det er SKATs vurdering på baggrund af ovenstående, at der foreligger erhvervsmæssig udlejning af Y1, hvorfor det er SKATs opfattelse, at der er tale om en investering i fast ejendom, som måske skal anvendes, så fonden kan varetage sit formål, men det er ligeledes en investering, der ikke i sig selv er en del af fondes almennyttige formål, der er således ikke tale om en realisering af fondens formål.

Erhvervsmæssig udlejning anses ikke at være almennyttigt eller på anden måde almenvelgørende.

Det fremgår af indsigelsen af 23. august 2011 fra fondens repræsentant, at fonden har lejet den pågældende ejendom til varetagelse af fondens formål, inden den blev erhvervet.

Det er tillige oplyst, at fonden ved erhvervelsen opnåede den fulde ejendomsret over ejendommen med alle de frihedsgrader dette måtte rumme, samtidig med at risikoen for opsigelse helt er elimineret, og at det er bestyrelsens vurdering, at det i økonomiske henseende er den bedst forsvarlige løsning til gavn for fondens muligheder for vedblivende at kunne opfylde sin formålsbestemmelse.

Hvad der ikke fremgår af indsigelsen er oplysningen om, at ejendommen tillige skal benyttes af andre fonde.

Det er SKATs vurdering, at selv om det jf. repræsentantens skrivelse af 23. august 2011, bringer fonden i stand til at varetage sit formål, er det stadig en investering i fast ejendom, som ikke i sig selv er en del af fondens almennyttige formål, og det er SKATs opfattelse, at der kun kan gives fradrag for interne uddelinger, hvis disse udelukkende er af almenvelgørende eller almennyttig karakter.

Ydermere fremgår det ikke af fondens formålsparagraf, at det er nødvendigt at eje og drive en ejendom for at kunne opfylde formålet, hvilket underbygges af, at fonden tidligere har lejet lokaler til opfyldelse af formålet.

En investering i fast ejendom som tillige anvendes til erhvervsmæssig udlejning til andre fonde med lignende formål anses ikke for at være almennyttig og dermed en uddeling som fondens hensættelser, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, kan anvendes til.

Det samme gør sig gældende for en intern uddeling. Også her er det afgørende, at der er tale om en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve ejendom samt drive denne.

Om interne uddelinger fremgår følgende af ligningsvejledningens afsnit S.H.2 1.1.

"Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden får en modydelse for uddelingen. Udgifter til forbedringer eller udvidelse af en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb til egne udstillinger, kan således karakteriseres som en intern uddeling. En intern uddeling kan også bestå i, at fonden - i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål - afholder udgifter til erhvervelse af et materielt eller immaterielt aktiv."

Dette er ikke tilfældet jf. fondens formål, som er følgende ved seneste ændring i 2009:

"Fondens formål er at tilbyde enkeltpersoner, par, familier og andre i Danmark med behov herfor, f.eks. familier eller andre med psykiske problemer, problemer med vold, seksuelle krænkelser, svigt og traumer, terapi og vejledning i personlig udvikling, således at disse opnår den fornødne indsigt og udstyres med nogle redskaber, der gør, at de bedre kan styre og udvikle egne meninger, tanker og handlinger på såvel de personlige som det faglige plan. Derudover er det fondens formål at tilbyde foredrag og supervision indenfor ovennævnte område samt at yde støtte til kurser samt uddannelse som terapeut indenfor det nævnte område."

Det er SKATs vurdering, at der ikke kan udloddes internt af hensatte midler til køb af ejendommen Y1, hvorfor der skal ske efterbeskatning af midlerne, der er brugt til andet formål.

Reglen om fradrag for hensættelser til almennyttige eller almenvelgørende formål findes i fondsbeskatningslovens § 4 stk. 4, mens det fremgår af stk. 5, at hensættelsen skal være anvendt indenfor 5 år efter udløbet af hensættelsesåret.

Såfremt hensættelsen ikke er benyttet i sin helhed inden fristens udløb, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med tillæg af 5 % for hvert år, eller 25 %, for beløb der ikke er anvendt og som skal efterbeskattes i det år som de blev hensat i, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6.

Såfremt bundfradraget jf. § 3 stk. 2 ikke er anvendt kan dette anvendes i opgørelsen af efterbeskatningsbeløbet, jf. fondsbeskatningslovens § 4 stk. 6.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2004, 2005 og 2006 nedsættes til den selvangivne indkomst.

Det er repræsentantens opfattelse, at ejendomserhvervelsen udgør en intern uddeling til et almennyttigt formål, og at der derfor ikke er hjemmel til at gennemføre de af SKAT foretagne forhøjelser.

Afgørende for hvorvidt fonden kan anvende hensættelserne efter FBL § 4, stk. 4 til erhvervelse af fast ejendom uden skattemæssige konsekvenser, beror i første række på, hvorvidt erhvervelsen er sket i overensstemmelse med vedtægterne og derefter om erhvervelsen kan kvalificeres som en intern uddeling, og i så fald om uddelingen er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig.

Kan ejendomserhvervelsen rummes inden for vedtægterne:

Fondsretligt er det bestyrelsen, der fortolker fondens formålsbestemmelse - selvsagt med respekt af almindelige juridiske principper. Udøvelse af fondens aktivitet må nødvendigvis ske fra fysiske lokaliteter, og som i de fleste andre tilfælde må ledelsen derfor tage stilling til, om aktiviteten skal udøves fra lejede lokaler eller fra egne lokaler. Oprindeligt lejede fonden den pågældende ejendom, hvorfra den udøvede sin aktivitet. Da fonden på et tidspunkt fik mulighed for at erhverve ejendommen valgte bestyrelsen at slå til under hensyn til, at fonden, efter bestyrelsens opfattelse, bedst kan varetage sit formål fra den erhvervede ejendom. Ejendommen udgør således det fysiske fundament og de ydre rammer, der skal til for at fonden kan varetage sit formål, hvilket ikke mindst gælder på den lange bane. Ved erhvervelsen opnåede fonden den fulde ejendomsret over ejendommen med alle de frihedsgrader dette rummer samtidig med, at risikoen for opsigelse helt blev elimineret. Herudover var det bestyrelsens vurdering, at det i økonomisk henseende var den mest forsvarlige løsning til gavn for fondens muligheder for vedblivende at kunne opfylde sin formålsbestemmelse. Repræsentanten har gjort opmærksom på, at der er tale om køb af en domicilejendom.

At en fond godt kan erhverve og/eller forbedre en ejendom i overensstemmelse med fondens vedtægter uden at ejendomsbesiddelse udtrykkeligt skal fremgå af vedtægternes formålsbeskrivelse følger bl.a. af det bindende svar, der er offentliggjort i SKM2006.282.SR .

I denne sag spurgte en fond skatterådet om, hvorvidt udgifter afholdt til renovering (om/tilbygning) af en fast ejendom kunne fratrækkes som interne uddelinger efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1. Fonden havde ifølge fundatsen følgende formål:

"A. Støtte primært til spastisk lammede, men også til andre fysisk eller psykisk handicappede. Støtten kan ydes som:

1. Individuel støtte
2. Bidrag til foreninger, institutioner eller organisationer, der arbejder for forbedringer af de spastisk lammede og andre handicappedes kår.
3. Andre former for støtte, f.eks. medvirken til institutionsbyggeri.
4. Hjælp til rejser og ferieophold, hvilken hjælp kan ydes individuelt eller kollektivt, eventuelt ved støtte til tilvejebringelse af egnede lokaliteter til ferieophold.
5. Støtte til udvikling og anskaffelse af hjælpemidler for handicappede.
6. Støtte til fritidsforanstaltninger i øvrigt, herunder særligt støtte til handicapidrætten.

B. Støtte til lægelig, pædagogisk, terapeutisk, social og anden forskning samt til praktisk gennemførelse af forskningsresultater med henblik på forbedring af handicappedes helbred og livsvilkår.

C. Støtte til andre beslægtede foranstaltninger eller projekter, der tager sigte på eller kan være af betydning for spastisk lammede og andre handicappede.

D. Støtte til dansk kunst og kultur, herunder eksempelvis støtte til kunstmuseer til anskaffelse af kunstværker, arrangering af udstillinger, nyindretninger og lignende, udgivelse af litterære og videnskabelige værker - sidstnævnte fortrinsvis inden for den humanistiske forskning. Endvidere - men i begrænset udstrækning - individuel støtte til kunstnere og til videnskabsmænd og - kvinder. I øvrigt kan støtte inden for denne kategori ydes til andre beslægtede formål efter bestyrelsens skøn, idet det dog stedse iagttages, at kategorien er subsidiær i forhold til den ovenfor under A, B og C nævnte."

Da fondens formål var at betragte som almennyttigt, og renoveringen af ejendommen var en indirekte støtte, fandt såvel SKAT som skatterådet, at fonden kunne fratrække udgifterne efter reglerne om interne uddelinger.

Som det fremgår af ovenstående, indeholdt fondens formålsbeskrivelse i SKM2006.282.SR ingen direkte adgang for fonden til at erhverve, renovere og udleje en ejendom. Men med afsæt i, at ejendommen blev anvendt til formålet, blev udgifterne til renovering anset som en indirekte støtte af formålet. Det afgørende var således, at ejendommen/renoveringen blev anvendt til formålet. Heller ikke i SKM2011.232.SR blev det anfægtet, at en fonds køb, byggeri og udlejning af ejendomme ikke udtrykkeligt fremgik af vedtægternes formålsbestemmelse.

Sammenfattende er det repræsentantens opfattelse, at bestyrelsens beslutning om at erhverve domicilejendommen kan rummes inden for vedtægternes formålsbestemmelse, og således ikke er i strid med fondsretten. Civilstyrelsen har da heller ikke anfægtet ejendomserhvervelsen, og da skatteretten i denne forbindelse hviler på civilretten, ses der således ikke at være grundlag for i skattemæssig henseende at tilsidesætte den faktisk foretagne disposition som værende i strid med fondens vedtægter.

Repræsentanten har understøttet sit anbringende ved en henvisning til Kræftens Bekæmpelse. Af dennes fonds vedtægter fremgår der intet om ejendomsbesiddelse og uagtet ejer institutionen ejendomme for en værdi af ca. 167 mio. kr. Der er fremlagt vedtægter samt uddrag af årsrapporten for Kræftens Bekæmpelse.

Foreligger der en intern uddeling:

Da erhvervelse af domicilejendommen kan rummes inden for vedtægternes formålsbestemmelse, er spørgsmålet herefter, om ejendomserhvervelsen kan anses som en intern uddeling. Ved uddelinger forstås efter praksis de ydelser, som fonden afholder med henblik på at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne. Således er både direkte og indirekte støtte omfattet af formålsbestemmelsen jf. også SKM2006.282.SR og SKM2011.232.SR .

Ifølge SKATs egne anvisninger er interne uddelinger karakteriseret ved, at fonden opnår en modydelse for uddelingen. F.eks. udgifter til forbedring eller udvidelse af fondens bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb til egne udstillinger. En intern uddeling kan også bestå i, at fonden - i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål - afholder udgifter til erhvervelse af et materielt eller immaterielt aktiv.

Ved interne uddelinger påregner fonden således en modydelse bestående af et aktiv (en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand etc.), som fonden har en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve. Derudover vil en fonds afholdelse af udgifter, f.eks. lønudgifter mv., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Ved ejendomserhvervelsen opnås netop en modydelse, der skal anvendes til formålet. Nærmere at danne de nødvendige fysiske rammer for fondens almennyttige aktivitet.

I SO 1988.310 har ligningsrådet om interne uddelinger anført:

"Afgørende for, om der foreligger en intern uddeling og ikke en ikke-fradragsberettiget formuedisposition er om dispositionen på en eller anden måde kommer modtagere uden for fonden til gode, fx i form af adgang til slotte, museer, koncerter o. lign. Er modtagerkredsen almenheden vil uddelingen kunne fratrækkes efter FBL § 4, stk. 1 (og hensættelse kan foretages efter § 4, stk. 3). Er modtagerkredsen snævrere, således at uddelingen ikke kan karakteriseres som almenvelgørende/almennyttig, forudsætter fradrag efter § 4, stk. 2, at modtagerne er skattepligtige af uddelingen."

Den af fonden erhvervede domicilejendom kommer alle brugerne (stofmisbrugerne og deres familier) til gode som en integreret del af den behandling, der finder sted. At ejendommen er erhvervet frem for lejet, er blot udtryk for en omfordeling af udgifterne til de fysiske rammer for fondens aktivitet. Erhvervelse af en ejendom, der anvendes til formålet, er således udtryk for en intern uddeling.

I afgørelsen fra SKAT har SKAT korrekt anført, at fonden har udlejet en del af domicilejendommen til H3, der har et beslægtet almennyttigt formål (misbrugsbehandling af gravide kvinder). For det første var der tale om en kort udlejningsperiode, idet det hele tiden har været hensigten, at fonden selv skulle anvende ejendommen i sin helhed. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til årsrapporten for 2010, hvoraf det fremgår, at der er indtægtsført en lejeindtægt på 115.800 kr., som dækker over lejeperioden 1. januar til 30. juni 2010. Af årsrapporten for 2011 fremgår det tilsvarende, at lejeindtægten er 0 kr.

For det andet er udlejning til fonde med lignende almennyttige formål ikke diskvalificerende i forhold til at betragte købet/forbedring af ejendommen som en fradragsberettiget intern uddeling, jf. SKM2006.282.SR , hvor fonden jo netop erhvervede og renoverede en ejendom, der skulle anvendes til udlejning til en fond med et almennyttigt formål. At dette er praksis fremgår ligeledes af afgørelsen i SKM2011.232.SR , hvor en fonds køb af og byggeri af to ejendomme kunne fratrækkes som interne uddelinger, idet formålet med udlejning var almennyttigt.

Afgørende for om hensættelsen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål kan anvendes til erhvervelse af ejendommen uden skattemæssige konsekvenser, er herefter, om aktiviteten kan kvalificeres som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Først og fremmest har repræsentanten i den forbindelse bemærket, at det er ubestridt, at fondens formål er almennyttigt. Repræsentanten har dog for en god ordens skyld henvist til fondens vedtægter, herunder primært til formålsbestemmelsen og ophørsbestemmelsen. Af ophørsbestemmelsen i vedtægternes artikel 17 fremgår det, at i tilfælde af opløsning, skal dens eventuelle nettoformue anvendes til beslægtede formål efter bestemmelse i bestyrelsen med 2/3 flertal med godkendelse fra fondsmyndigheden. Dette indebærer også, at skulle fonden på et tidspunkt opnå et provenu ved salg af ejendommen, så skal dette provenu ligeledes anvendes til fondens almennyttige formål.

Som anført under faktum består fondens aktivitet først og fremmest i familiebehandling (børn og forældre) af stofmisbrugere på daglig basis, ligesom indskrivninger foretages i samarbejde med anbringende kommuner. Alle fondens indtægter hidrører fra denne aktivitet.

Praksis

For så vidt angår praksis, har repræsentanten henvist til Landsskatterettens kendelse af 5. marts 2010, J. nr. 08-03167.

Sagen angik en erhvervsdrivende fond, der havde til formål, fra lejede lokaler, på et højt niveau 1) at sikre rammerne for et levende musikmiljø fra vækstlag til international scene, 2) at drive en international orienteret koncertscene for rytmisk musik og hermed beslægtede genrer og kunstarter af høj kunstnerisk kvalitet, 3) at drive et mindre spillested for ny rytmisk musik, 4) at arrangere tværfaglige arrangementer mellem forskellige kunstarter, film- og videoforevisninger, debatter, seminarer og lignende arrangementer i tilknytning til det rytmiske musikmiljø, 5) at drive restaurationsvirksomhed i tilknytning til lokalerne samt 6) at virke for et levende musikmiljø. Fonden påtænkte at anvende hensættelser til almennyttige formål på udgifter til ombygning af lejede lokaler, herunder opføre en koncertsal til store rytmiske koncerter med en kapacitet på 5.000 stående eller 3.000 siddende gæster, der ville involvere ombygning af de allerede indrettede lokaler samt indretning af lokaler, som ikke tidligere var blevet anvendt. Under henvisning til at fondens samlede aktiviteter ikke var almennyttige, de fleste aktiviteter var kendetegnede ved at være erhvervsmæssig virksomhed, og de omhandlede investeringer ville blive anvendt i fondens erhvervsmæssig virksomhed, indstillede SKAT, at de pågældende investeringer ikke kunne anses som interne uddelinger. Landsskatteretten fandt, at fondens vedtægtsmæssige formål var almennyttigt, og da fondens anvendelse af hensættelser til ombygning af de lejede lokaler samt køb af lys- og lydudstyr ville ske med henblik på at realisere dette formål, kunne begge investeringer anses for interne uddelinger, jf. FBL § 4, stk. 1. Landsskatteretten bemærkede, at det var uden betydning for vurderingen, at den ene uddeling var anvendt på ombygning af en ejendom, som fonden ikke selv ejede.

Det følger således af Landsskatterettens kendelse af 5. marts 2010, at det er uden betydning, at en fond oppebærer erhvervsmæssige indtægter, herunder indtægter fra drift af restaurationsvirksomhed, når fonden har et almennyttigt formål. Afgørende er, at fonden har et almennyttigt formål, og at de afholdte udgifter sker med henblik på at realisere dette formål. Dette er i øvrigt helt i tråd med, at erhvervsdrivende fonde godt kan være almennyttige, og derved kan gøre brug af de særlige regler herom i skattelovgivningen. Det er således også uden betydning, om 1) det er ejeren af ejendommen, der forestår ombygningerne og derigennem opkræver en højere leje, eller 2) om det er lejeren, der afholder ombygningsudgifterne og derved kan holde lejeudgifterne i ro. På den lange bane vil det ofte være billigst selv at forestå ombygningsudgifterne, men omvendt er risikoen højere.

I nærværende sag har fonden som alternativ til at fortsætte lejemålet valgt at købe domicilejendommen. Da domicilejendommen implicit anvendes til at realisere fondens almennyttige formål, må udgiften til anskaffelsen af ejendommen også, med henvisning til Landsskatterettens kendelse af 5. marts 2010, anses som en intern uddeling.

Endvidere har repræsentanten henvist til SKM2006.504.SR , hvor SKAT havde indstillet, at en fonds erhvervelse af en ny ejendom ikke kunne ske ved brug af hensatte midler efter FBL § 4, stk. 4. Skatterådet fulgte imidlertid ikke SKATs indstilling med følgende begrundelse:

"Skatterådet ændrede SKATs indstilling på spørgsmål 2 til et "ja", idet anskaffelsen skal indgå i den vedtægtsmæssige almennyttige aktivitet. Dette vil dog ikke gælde for udgifter, der afholdes for at etablere arealer til erhvervsmæssig udlejning."

Det følger således også af denne afgørelse, at hvis en ejendom anvendes til en fonds almennyttige formål, så er der tale om en intern uddeling, hvor der er adgang til at anvende hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Konklusion

Eftersom fonden, der ubestridt har et almennyttigt formål, inden for rammerne af vedtægterne, har erhvervet domicilejendommen, er udgifterne hertil efter repræsentantens opfattelse udtryk for interne uddelinger, som kan modregnes i hensættelser til almennyttige formål. Repræsentanten har i den forbindelse gjort opmærksom på, at fysiske rammer er nødvendige for at kunne udøve den almennyttige aktivitet, som fonden forestår, og at fondens bestyrelse (med afsæt i bedst at varetage fondens formål) har fundet, at det var et bedre og billigere alternativ at eje domicilejendommen frem for at fortsætte med at leje ejendommen.

Da fonden således har anvendt hensættelserne til almennyttige formål via interne uddelinger, skal den skattepligtige indkomst nedsættes i overensstemmelse med de selvangivne indkomster.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, har mulighed for at foretage fradrag for uddelinger eller hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden på måde almennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens §§ 4, stk. 1 og 4.

Ved begrebet "almenvelgørende" forstås tilfælde, hvor der ydes støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang. Begrebet "almennyttig" dækker over, at de tilgodesete skal være en vis videre kreds af personer, hvis virke i samfundet, ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som nyttig, jf. UfR1999.213.H.

Det anses for ubestridt, at fondens vedtægtsmæssige formål; at tilbyde enkeltpersoner, par, familier og andre i Danmark med behov herfor, f.eks. familier eller andre med psykiske problemer, problemer med vold, seksuelle krænkelser, svigt og traumer, terapi og vejledning i personlig udvikling, således at disse opnår den fornødne indsigt og udstyres med nogle redskaber, der gør, at de bedre kan styre og udvikle egne meninger, tanker og handlinger på såvel det personlige som det faglige plan, samt at tilbyde foredrag og supervision inden for ovennævnte område, og at yde støtte til kurser samt uddannelse som terapeut inden for det nævnte område, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, idet dens potentielle uddelingsmodtagere udgør en større, ubestemt kreds af personer, og idet dette formål må anses for at være nyttigt ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse.

Idet fondens anvendelse af hensættelser til køb af ejendommen Y1 er sket med henblik på at realisere dette formål, anses investeringen for en uddeling til målgruppen, og de hensatte midler anses for anvendt til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten yderligere lagt vægt på, at der er tale om en domicilejendom, der er egnet til opfyldelse af fondens formål, og at fonden er underlagt tilsyn fra en offentlig myndighed.

Beløbene er dermed fradragsberettigede som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, og fondens skattepligtige indkomst nedsættes således til det selvangivne.