Dokumentets metadata

Straffesag - skattesvig - skattepligt - tilflytning - frifindelse

T1 var tiltalt for at have undladt at indsende selvangivelse i årene 2001-2004 samt for at have undladt at reagere på en for lav skatteansættelse i årene 2005 og 2006, idet skattepligtig indkomst var ansat til 0 kr., selv om hun sammen med sin medtiltalte ægtefælle T2, havde bopæl i Danmark. T1 og T2 flyttede i 1995 til USA, men T2 flyttede tilbage til Danmark i 2000. Grundet arbejdsmæssige forhold beholdt T1 bopæl i USA. T1 flyttede adresse til Danmark i 2004 og i 2006 flyttede familien tilbage til USA.Det var i sagen ubestridt, at T1 havde opholdt sig mere i Danmark end i USA i årene 2001 til 2006. T1 mødte kun de danske revisorer få gange og kontakten gik i vidt omfang gennem ægtefællen T2. T1 blev non-resident i USA fra 2001 til 2005. I 2005 og 2006 sendte SKAT årsopgørelse til T1 med en skattepligtig indkomst på 0 kr.Byretten fandt, at T1 blev ubegrænset skattepligtig til Danmark fra 2001, da hendes ægtefælle T2 flyttede til Danmark. Ved vurderingen af, om T1 havde forsæt til skatteunddragelse, lagde byretten til grund, at T1 og T2 tidligere havde boet i Danmark og de var klar over, at man som bosat i Danmark skal selvangive sin indkomst til Danmark. T1 betalte fra 2001 ikke skat af sin fulde indtægt i USA og T2 havde med sin økonomiske baggrund særlige forudsætninger for at kende de økonomiske forhold, herunder skatteforhold.Endvidere fremgik det af korrespondance mellem T1, T2 og revisor at T1 ikke betalte skat i Danmark og ikke havde et ønske herom. Byretten fandt T1 skyldig i forsætlig skatteunddragelse og T2 skyldig i medvirken til T1s skatteunddragelse.Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 1 år og 9 måneder for både T1 og T2 og begge blev idømt en tillægsbøde på 3.299.000 kr.Landsretten fandt ikke, at T1s erhvervsopgaver i sig selv kunne begrunde fuld skattepligt til Danmark. Landsretten fandt det ikke bevist, at T1 havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året i årene 2001-2003 og T1 fandtes derfor ikke at have taget ophold i Danmark i kildeskattelovens § 7´s forstand før 2004.T1 bestred at have modtaget årsopgørelse eller lignende opgørelse af sin skatteansættelse for 2005 og 2006. Landsretten fandt det ikke under sagen ført nærmere bevis for fremgangsmåden ved udsendelse af årsopgørelser og det var derfor ikke mod de tiltaltes benægtelser med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at årsopgørelser eller lignende var afsendt til og modtaget hos T1.Landsretten frifandt herefter T1 og T2.

Østre Landsrets dom af 5. november 2012, 10. afdeling nr. S-3730-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Anders Németh, besk.)

og

T2
(advokat Michael Amstrup, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Lohse, Michael Kistrup og Karen Moestrup Jensen (kst.) med domsmænd

............................

Byrettens dom af 25. november 2011, nr. 1-3569/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. december 2010.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

T1

skattekontrollovens § 5 [§ 15, red. SKAT],

ved for skatteåret 2001 at have undladt at indgive selvangivelse, selvom hun sammen med sin medtiltalte ægtefælle havde bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet hun, efter at have været bosat i USA siden 1995, fra den 1. august 2000 var vendt tilbage til Danmark og havde bosat sig på adressen ...1, alt hvorved det offentlige blev unddraget skat for indkomståret 2001 på i alt 2.184.780 kr.

2.

T1

skattekontrollovens § 15,

ved med forsæt til at undgå skatteansættelse at have undladt at indgive selvangivelse for indkomstårene 2002 og 2003, selvom hun sammen med sin medtiltalte ægtefælle fortsat havde bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fra august 2002 på adressen ...2, alt hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 3.397.923 kr.

2002: 2.095.611 kr.

2003: 1.302.312 kr.

T1

skattekontrollovens § 15,

ved med forsæt til at undgå skatteansættelse at have undladt at indgive selvangivelse for indkomståret 2004, selvom hun sammen med sin medtiltalte ægtefælle fortsat var bosat i Danmark på adressen ...2, alt hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 195.010,46 kr.

4.

T1

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af ansættelse af indkomst at underrette SKAT om at hendes indkomst for skatteårene 2005 og 2006 var angivet for lavt med i alt 1.268.945 kr. (2005: 612.287 kr., 2006: 656.658 kr.), hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 517.493,05 kr.

2005: 237.879,33 kr.

2006: 279.613,72 kr.

5.

T2

medvirken til forhold 1-4, jf. straffelovens § 23,

ved i perioden fra 2001 til fraflytningen fra Danmark i august 2006 aktivt at have medvirket til sin medtiltalte ægtefælle T1s skatteunddragelse som beskrevet i forhold 1-4, herunder ved at varetage al kommunikation med Revisionsfirmaet R1, som formidlede kontakt til MD i Luxembourg, der oprettede et postkasseselskab i Luxembourg ejet af T1, hvorigennem størstedelen af hendes indkomst blev faktureret, alt med henblik på at unddrage hendes indkomst fra beskatning i Danmark.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om principalt, at begge de tiltalte domfældes i overensstemmelse med anklageskriftet og idømmes en ubetinget fængselsstraf på ikke under 1 ½ til 2 år samt hver idømmes en tillægsbøde på 3.299.000 kr.

Subsidiært har anklagemyndigheden nedlagt påstand over for T1 om domfældelse for forhold 3 og 4 og over for T2 om domfældelse for medvirken til forhold 3 og 4. I relation til den subsidiære påstand har anklagemyndigheden påstået begge de tiltalte idømt en ubetinget fængselsstraf på ikke under 6 måneder samt en tillægsbøde på 356.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

T1 har i den forbindelse anført, at hverken de objektive eller de subjektive betingelser for straf efter bestemmelserne er opfyldt.

T2 har principalt nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår såvel anklagemyndighedens principale som subsidiære påstande og har subsidiært i relation til anklagemyndighedens subsidiære påstand anført, at forholdet bør henføres under skattekontrollovens § 16, stk. 2, som groft uagtsomt.

Sagens oplysninger

Retten lægger følgende forhold til grund som ubestridte:

Ægteparrets fysiske flytninger mellem Danmark og USA og registreringer i det danske folkeregister

T1 og T2 flyttede i 1995 fra Danmark til USA, hvor T2 fortsatte sine studier og T1 arbejdede som model. De boede i ...3 i USA og erhvervede i 1996 en ejerlejlighed på ...4 i USA.

Efter at T2 i 2000 havde afsluttet sine studier i ...3 og ikke umiddelbart kunne få opholds- og arbejdstilladelse i USA, søgte han arbejde i Danmark og flyttede tilbage til Danmark. T2 overtog den 28. juli 2000 lejligheden ...1 i Danmark. Lejen blev delvis betalt af T1.

De solgte lejligheden i ...3 i begyndelsen af 2001, og T1 lejede en lejlighed på ...5 i USA frem til 2004.

T2 underskrev den 29. juli 2002 en købsaftale for ejendommen ...2 i Danmark, og skøde blev tinglyst den 3. oktober 2002.

T1 flyttede ifølge sin forklaring til Danmark i februar 2004, og hun fødte parrets fælles datter den 6. april 2004. Den 25. juni 2005 blev hun registreret i folkeregistret i Danmark. I august 2006 flyttede hele familien tilbage til USA.

Det er ubestridt, at T1 - sådan som det fremgår af skattemyndighedernes opgørelser - i hvert af årene fra 2001 til og med 2006 opholdt sig mere i Danmark end i USA.

Skattemæssige registreringer og skattemyndighedernes afgørelser

Der foreligger amerikanske selvangivelser for T1 for perioden 1997 til 1999, hvoraf fremgår, at T1 i disse år indgav selvangivelse som "resident" i USA.

Det er oplyst, at hun indgav tilsvarende selvangivelse for 2000.

I perioden 2001 til 2005 indgav T1 selvangivelse som "non-resident". Hendes hjemadresse var anført c/o NT, hvilket var og er hendes amerikanske revisor, og adressen ...6 i Danmark var for disse år anført som adresse i det land, hvor hun var bosiddende.

I Danmark er der udsendt selvangivelser og årsopgørelser til T1 for 2005 og 2006 (den sidste blev sendt til hendes adresse i USA). Af årsopgørelserne fremgår, at T1 begge disse år havde en skattepligtig indkomst på 0 kr.

T1 har i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af hendes skatteforhold erkendt, at hun var fuldt skattepligtig i Danmark fra den 15. februar 2004, men har bestridt at hun forud for dette tidspunkt var skattepligtig i Danmark.

SKAT traf den 27. januar 2010 afgørelse om, at T1 var fuldt skattepligtig til Danmark fra den 21. september 2000, og at hun skulle betale skat i Danmark fra den 1. januar 2001.

Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, der den 6. december 2010 stadfæstede afgørelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse lyder:

"..

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der har bopæl her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har rådighed over helårsboligen beliggende ...1 fra 1. august 2000. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren har betalt for huslejen vedrørende lejligheden, at klagerens ægtefælle siden lejeaftalens indgåelse har været registreret som boende på adressen, og at klageren i flere tilfælde over for omverdenen har tilkendegivet at have bopæl på adressen.

Klageren anses således for at have bopæl her i landet i relation til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fra 1. august 2000.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når vedkommende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Der henvises til kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Efter praksis anses ophold på mindre end 3 måneder eller ophold på mindre end 180 dage inden for et år ikke for ophold af en sådan art, at der indtræder fuld skattepligt.

Efter omstændighederne kan den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, imidlertid indtræde straks fra begyndelsen af det første ophold efter bopælserhvervelsen. Dette kan være tilfældet, hvor der foreligger personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klagerens fulde skattepligt til Danmark indtrådte den 21. september 2000. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren denne dato udøvede indtægtsgivende arbejde i Danmark, og at hun ligeledes i de kommende år har arbejdet som model i Danmark. Der er endvidere lagt vægt på, at klagerens ægtefælle og familie på dette tidspunkt boede i Danmark.

Retten kan tiltræde, at klagerens indkomst først beskattes fra 1. januar 2001, idet klageren frem til dette tidspunkt også er fuldt skattepligtig til USA.

Som følge af ovenstående, og da den talmæssige opgørelse ikke er påklaget, stadfæstes afgørelsen.

..."

Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for retten efter skatteforvaltningslovens §§ 48-49.

Arbejde i Danmark

Der er enighed om, at T1 i et - større eller mindre - omfang udførte arbejde i Danmark eller for danske hvervgivere i hele perioden fra 2001 til 2006.

Der er i den forbindelse dokumenteret konkrete arbejdsforhold for G1 og G2 samt deltagelse i et TV program, alt i perioden fra september 2000 til 2002.

Kontakt med revisor

T1 blev i USA repræsenteret af revisor NT.

I Danmark havde ægtefællerne fra 2000 kontakt med statsautoriseret revisor V.2 og dennes medarbejder, V.3, der fra 2004 var statsautoriseret revisor.

Det ligger fast, at T1 kun mødte de danske revisorer få gange, og at kontakten i vidt omfang gik gennem T2.

Selskaber i Luxembourg

Der er under sagen fremlagt dokumentation for, at T1 i 2001 underskrev dokumenter vedrørende oprettelse af selskaber i henholdsvis Luxembourg (H1 S.A.) og på ...7 (H2 Ltd.). T2 havde fuldmagt til at hæve på selskabernes konti, og selskaberne blev i øvrigt administreret af administrationsselskabet G3 i Luxembourg.

Notat

Revisionsfirmaet R1 har i forbindelse med sagens efterforskning hos politiet sendt kopi af materiale vedrørende T1. Et af bilagene (bilag 95-1-3, side 2) var et udateret og u-underskrevet notat med følgende indhold:

"...

T1

Gift

Mand (T2) bor i lejet lejlighed og arbejder i ...8 i Danmark. (Fuldt skattepligtig i DK).

T1 bor i lejet lejlighed i ...3 i USA og arbejder rundt omkring i verden. (Alene skattepligtig af indkomst tjent i USA, da T1 er væk fra USA mere end 183 dage om året).

Planlægger at være model en kort årrække endnu. Selskab i Luxembourg, der fakturerer kunder uden for USA. Pensionsordning i G4, Luxembourg.

[Formueoplysninger m.v. udeladt. red. SKAT]

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af T1, T2, V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5.

Samtlige forklaringer er oplæst og vedstået i retten og gengivet således i retsbogen:

"...

T1 forklarede, at hun i 1995 flyttede til USA. Hun var model og tilknyttet et bureau, der ønskede, at hun rykkede til ...3 i USA. Hendes mand var færdig som cand. ...., og det passede også for ham at rykke til USA. Det gik fint, da hun kom derover, selv om der gik en årrække, før hun blev stjerne. Hun skulle ud hos mange kunder med sin fotomappe og var nødt til fysisk at være i ...3, og hun fik mange kampagneopgaver. De lejede en lejlighed det første år, og derefter købte de en lejlighed på ...4. Det var omkring slutningen af 1996. Hun var i den periode bosiddende og selvangav sine indtægter i USA.

Anklageren foreviste selvangivelser i ekstraktmappen, fane 4, bilag 38-1-42, side 2, ff, tillige gengivet i hovedbilag som bilag 76-1-1 og ff.

Hertil forklarede tiltalte, at revisor altid har lavet hendes selvangivelser, og det kan godt passe at det var dem, der er fremlagt. Hendes revisor sendte dem til underskrift, men hun har aldrig læst dem igennem, før hun underskrev dem på det sted, han bad om. Hun var ofte i Los Angeles, Dallas, Mexico eller andre steder, når hun grundlæggende var i ...3 i USA.

Efter 2000, hvor hendes mand var færdig med sin overbygning på G5, USA, ville de gerne blive i ...3, men han havde svært ved at få arbejde på grund af manglende erhvervserfaring, og fordi han havde svært ved at få et arbejdsvisum, søgte han jobs i Danmark. Hun var på det højeste i sin karriere og blev frarådet at flytte fra ...3. Hun blev derfor i ...3, selv om T2 fik arbejde i Danmark. De tænkte først ikke specielt over lejligheden, men kun over det fortsatte liv. De var vant til, at hun rejste meget, og de besluttede kort efter at sælge lejligheden, fordi markedet var rigtig godt. Hun tror den blev overtaget i foråret 2001. Hun kan godt huske, at hun forklarede til politiet om salget af lejligheden. Hun mener den blev solgt i efteråret

2000 og overtaget i februar 2001. Hun lejede i starten af 2001 en lejlighed på ...5 i USA, hvor der var dørmand. Hun beholdt den til 2004. Hun har efterfølgende - i forbindelse med sagens opstart - set, at hendes selvangivelse på det tidspunkt var ændret til "ikke bosiddende i USA".

Hjemadressen c/o NT er hendes revisors adresse. Hjemadressen ...6, Danmark må være en skrivefejl for det var hendes adresse, før hun flyttede til USA. Hun kan se på side 2 i bilaget, hovedmappen, bilag 76-1-1, side 2, at det er hendes egen kopi. Hun skulle skrive under der. Da hun flyttede til ...5 i USA, var det vigtigt for hende, at alt skattemæssigt gik direkte til hendes revisor, der også fungerer som business manager for hende. De håndterer hendes pengeforhold, også stadig i dag, hvor hendes paycheck sendes til revisor. Det irriterer hende, at der står ...6 også for 2002 (bilag 76-1-2), og det må være en skrivefejl. For 2003 (bilag 76-1-3), står det stadig på den måde. Hun har aldrig set så meget på sine selvangivelser, som hun har i dag, for det gjorde andre for hende. Selvangivelsen for 2004 (bilag 76-1-4) var anderledes. Da skete der en ændring, for hun flyttede hjem til Danmark, efter at hun var blevet gravid, og hun fødte sin datter i Danmark. Hendes indtægt det år faldt på grund af graviditeten. Hun ved ikke, hvorfor der vedrørende den amerikanske selvangivelse for 2005, bilag 76-1-5, side 5, er anført ...5 på en del af blanketten.

Dommeren bemærkede, at det ser ud som om siden er "samkopieret" af to bilag.

Tiltalte forklarede videre, at hele familien i sommeren 2006 flyttede tilbage til USA.

Fra 2001 og frem havde hun store opgaver som model i USA men havde stadig sit bureau i Europa, der ønskede at hun også havde opgaver der. Hun havde derfor mange opgaver rundt i hele verden. Hun havde også et bureau i ...9, hvor hun arbejdede for G6. Hun arbejdede også fra ...10 og Sydafrika. Hun havde stor rejseaktivitet. Hendes mand lejede en lejlighed på ...1 fra sensommeren 2000.

Anklageren dokumenterede fra forelæggelsesekstrakten fane 2, bilag 38-160, politirapport om faktuelle oplysninger vedrørende adressen, og foreviste tegninger over lejligheden samt en oversigt over huslejen for perioden.

Tiltalte forklarede, at hun hjalp sin mand med at betale huslejen. Det var en dyr lejlighed, men hun havde også en dyr lejlighed i ...3 i USA. Hun brugte lejligheden på ...1, når hun var i Danmark, f.eks. når hun havde nogle dage fri mellem opgaver i ...9 og Portugal, frem for at tage tilbage i ...3. Når hun ikke havde arbejde, kunne T2 lige så godt tage til hende i ...3. I Danmark holdt hun sig selv ved lige, og hun skrev ...1 hos frisør m.v., når hun skulle skrive sin adresse.

Anklageren foreholdt hende fra forelæggelsesekstrakten, fane 2, bilag 95-111, side 2, en side, der ifølge anklagerens oplysning stammer fra frisør BG.

Tiltalte forklarede hertil, at telefonnummeret under hjem er hendes amerikanske mobil nummer. Mobilnummeret er hendes danske mobil. Hun havde dengang to mobiltelefoner. Hun brugte den danske mobiltelefon, når hun var i Danmark, men hendes hovednummer var det amerikanske.

Anklageren foreviste videre forelæggelsesekstraktens fane 2, bilag 38-1-64 side 2 fra G7, og bilag 95-1-42 side 23, et brev fra F1-bank stilet til T1 og/eller T2 dateret 9. april 2002.

Tiltalte forklarede videre, at hun i 2001 ikke havde nærmere familie i USA. I Danmark har hun nær familie i form af sin mor og søster. Fra 2000 og frem havde hun enkelte jobs i Danmark. Hun lavede noget for G1 og G2, spredt over nogle år. G8 kunne skaffe bedre jobs for hende, fordi hun var bosiddende i ...3. G8 fungerede som moderbureau for hende og havde en interesse i at holde kontakt til hende.

Forevist en kalender, under forelæggelsesekstraktens fane 11, bilag 25-1-3, side 234 ff. forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at kalenderen afspejler det antal dage i henholdsvis Danmark og USA, der er kommet frem i forbindelse med den administrative skattesag. Hun rejste altid med Star Alliance, og hun skrev også kalender over, hvor hun var. Vedrørende antallet af dage i Danmark overfor antallet af dage i USA så hun ikke sit liv som USA contra Danmark. Hun følte sig bosiddende i ...3.

I 2002 blev hendes far syg og døde, og hun opholdt sig mange dage i Danmark, men hun opfattede ikke sig selv som bosiddende i Danmark. Hun holdt sommerferie i Danmark, hvilket hun stadig gør, ofte i 6 uger. På den måde er det stadig "hjem til Danmark".

I 2003 var det for hende som de øvrige år, at hun opfattede sig som bosiddende i ...3 og blot havde høj rejseaktivitet. Hun havde ikke spekuleret i, hvor mange dage hun var i forskellige lande. Hun havde måske lidt tøj liggende i lejligheden på ...1, men ikke sin fulde garderobe. Hun kunne også have noget liggende, hvis hun var på en længere rejse i Europa.

Anklageren foreviste aftaler anført i forelæggelsesekstrakten fane 3, bilag 35-03-05-03-201, hvoraf fremgår, at der var tale om 4 dages arbejde for G1. Tiltalte forklarede hertil, at hun tror, at arbejdet blev udført i de dage, der er anført i 2000. Hun har aldrig set modelbureauets bilag. G9 er et reklamebureau. Hun kan huske, at hun har udført det arbejde for G10, der fremgår af bilag 35-03-95-03-108, en fax fra den 1/10-01. Bilag 35-03-05-03-112 vedrører arbejde for G2. Det kan godt passe, at arbejdet løb over flere selvstændige dage. Hun kan bekræfte, at hun lavede et job på ny året efter, som anført i bilag 35-03-05-03-075. Også bilag 35-0305-03-051 - aftalen om deltagelse i et TV-program - kan hun huske. På et tidspunkt sagde TT, at hun var blevet kontaktet og anmodet om, at hun og en model skulle fungere som dommere i forhold til nogle piger, der kom ind fra gaden. Det var ulønnet, og det skulle lægges i forbindelse med andre opgaver, fordi de heller ikke ville betale for transport. Hun var ikke med på alle optagelserne. Hun kan ikke huske, om det var på ..., kun at det var på et stort hotel. De var også på et tidspunkt på .... Hun har også på et tidspunkt opholdt sig i Danmark i forbindelse med ulønnet arbejde for Røde Kors. Vedrørende bilag 35-03-05-03-027 kan hun bekræfte, at hun har arbejdet for G2. Det kan godt passe, at det er de anførte dage.

Hun kender ikke til bilag 35-03-05-03-030, der er en honoraroversigt. Der kan være tale om arbejde foretaget andre dage end det, der er anført i oversigten. Hun bliver typisk booket for sin dagsrate. Hvis billeder skal bruges til andet, er der inkluderet "usage", dvs. et anvendelsestillæg. Bilag 35-03-04-01-1-2, der vedrører en stilladsreklame i 2 uger er formentlig en aftale om "usage". Hun har ikke fysisk været der på det tidspunkt, og hendes betaling kan være anført under en anden dag. Hun overvejede ikke, om det havde betydning for hendes skat, at hun arbejdede i Danmark. Hun drøftede det ikke med sin revisor. I 2000, da T2 flyttede hjem til Danmark, var de klar over, at der skete en ændring i billedet. De kontaktede revisionsfirmaet R1, fordi de ville have styr på deres ting.

Ejendommen på ...2 i Danmark, jf. skødet anført i forelæggelsesekstrakten, fane 2, bilag 95-1-9, side 2, blev købt af T2. Hun var med til at beslutte købet, for de er fælles om tingene som gifte. De var på sommerferie og havde altid set netop den ejendom, når de var i ...12.

Forevist side 17 i bilaget, købsaftalen af 29. juli 2002, forklarede tiltalte, at hun aldrig tidligere har set købsaftalen. Hun tror, at det var en skrivefejl, at der er anført "T1". De var begge med til at se på ejendommen den ene gang, hvor de mødte ejendomsmægleren. Hun var med til at finansiere ejendommen, men hun ved ikke præcis, hvordan det har fungeret med købet.

Forevist checken anført i forelæggelsesekstrakten, fane 2, bilag 95-1-9, side 31, sammenholdt med angivelsen under fane 5, bilag 95-1-40, side 22, overførsel af 500.000 kr. forklarede hun, at hun har set navnet H2 før og tror, at det var et selskab, hendes revisor havde oprettet for hende. Hun mener, at det muligt var en opsparingskonto, som T2 kunne bruge til sikkerhed for et lån.

Forevist forelæggelsesekstrakten, fane 5, bilag 95-1-33, side 1, en ansøgning om kontoåbning for H2, ...7, sammenholdt med side 5 med underskrift, forklarede tiltalte, at det kan passe, at hun har underskrevet på åbningen af denne konto ved det kryds, der er anført. Hun stolede på sin revisors oplysninger. Hun kan ikke huske, om hun anmodede om overførslen af 500.000 kr. den 8. august 2002. De havde en bankrådgiver, KJ i F1-bank, og F1-bank var med til at rådgive om, hvordan købet af ejendommen skulle foregå. Ejendommen kunne ikke umiddelbart bebos. Den skulle renoveres, og hun deltog ind imellem i byggemøder og var interesseret heri som kvinde. Det var ikke på grund af købet af ejendommen, at hun i 2002 var mere i Danmark.

Revisor R1 blev vist kontaktet i 2000, fordi de var eksperter i forholdene, når den ene var flyttet tilbage til Danmark og den anden boede i udlandet. I den periode steg hendes modelopgaver i Europa, og hendes pengeforhold der var vigtige. Hun har kun mødt revisor en eller to gange.

Hun tror, at det måske var i slutningen af 2000 på ...13 og en gang i ...8 nogen tid efter, nok i 2002 el 2003. Det var T2, der havde kontakten.

Forevist revisors opgørelser anført i bilag 95-1-28, side 4 (i hovedbilagsmappen), forklarede tiltalte, at hun tror, at T2 har talt med revisor indimellem. Hun husker ikke kontakt med revisor ultimo marts eller primo april 2000. Inden kontakten med revisor, drøftede hun med T2, at der skulle være styr på hans forhold. Da de mødte revisor første gang, talte de om, at der skulle være styr på de penge, hun tjente i Europa. Når der står skatterådgivning DK, vedrører det T2s forhold. Først senere talte de om hendes indtægter. Revisor spurgte om hendes rejseaktiviteter, og hun fortalte, at hun boede i ...3. Hun tror, at revisor på et tidspunkt tog kontakt til revisor i USA vedrørende hendes skattemæssige status i USA. Hun kan ikke huske, om det var oppe at vende med revisor, at hun var registreret som begrænset skattepligtig i USA. Det kan godt være, at de talte om, at hendes opgaver i Europa blev faktureret gennem hendes selskab i Luxembourg, fordi hendes rejseaktivitet steg. Formålet med selskaberne var opsparing. Hun har ingen særlig tilknytning til Luxembourg. Hun lænede sig op ad den rådgivning, hun fik. Hun var i 2001 klar over, at hun ikke længere betalte skat i USA af alle de indtægter, hun fik fra andre steder i verden. Hun troede, at det var et rigtigt setup. Hun tænkte ikke på at kontakte hverken de danske eller amerikanske skattemyndigheder. De væsentligste dele af hendes post blev sendt til revisor. Hovedbilag 95-1-13, side 22, en mail sendt til T2, har hun ikke set. Hun ved ikke, at rådgivningsydelsen har kostet som anført i mailen.

Anklageren dokumenterede dele af side 4 i bilag 95-1-28 (hovedbilag) og forsvareren dokumenterede dele af side 6 i samme bilag.

Tiltalte forklarede videre, at der blev oprettet nogle selskaber i Luxembourg, men hun ved ikke hvilke. Det stod revisionsfirmaet for. Hun har hørt om selskabet H1, men ved ikke nærmere, hvad det stod for eller formålet med det. Hun kan huske, at der blev talt om det til et møde med revisor. Hun ved, at de havde en bankkonto i Luxembourg.

Anklageren dokumenterede forelæggelsesekstrakten, fane 5, bilag 95-1-35, side 1, 2 og 3. Hertil forklarede tiltalte, at det ser ud som hendes underskrift på side 3, men hun kan ikke huske, at hun har skrevet under. Hun kan ikke huske nærmere om stiftelsen af selskabet, eller om nogen har handlet på hendes vegne. Hun skrev under, hvor hun blev bedt om at gøre det. Hun regnede med, at konstruktionen var rigtig.

Forevist forelæggelsesekstrakten, fane 5, bilag 95-1-33, side 1, forklarede tiltalte, at hun ikke er bekendt med, at selskabet er hjemmehørende på ...7. Det er korrekt, at hun har underskrevet på side 5 som hun tidligere har forklaret. Hun kan ikke forklare, hvilket formål firmaet havde.

Videre forevist bilag 95-1-32, side 1, ligeledes i forelæggelsesekstrakten, fane 5, oprettelse af konto for selskabet H2.1, og side 4, forklarede tiltalte, at hun har underskrevet på en ansøgning om oprettelse af en konto. Hun har ikke drøftet det med revisor og var overrasket, da navnet H2.1 kom op ved en afhøring. Aftalen med revisor skete, fordi hun og T2 ville have styr på hendes indtægter i Europa. Hun ved ikke, hvad der var formålet med oprettelse af selskaber i Luxembourg. Hun kender ikke til G3 i Luxembourg. Hun ved ikke, om MD arbejdede for G3, men hun har hørt navnet MD før. Oplysning om jobs i Europa skulle sendes til MD, der sendte regning til bureauerne. Hun ved ikke, hvorfor det netop var til MD. Hun ved ikke, hvilket formål selskaberne i Luxembourg havde. Selskaberne forhandlede ikke kontrakter eller lignende for hende. Hun var ikke med til at udforme henvendelsen til bureauerne.

T2 mailede til revisionsfirmaet v/ V.3. Hun fortalte T2, hvilke dage hun arbejdede. Bureauet sendte en opgørelse over hvilke dage, hun arbejdede. Den sendte hun til T2, der sendte den videre til V.3. Mailen i forelæggelsesekstrakten, fane 1, bilag 95-1-13, side 12, kendte hun til. Den er sendt til hendes mand, som hun bor sammen med og taler med. De skulle naturligvis sende oplysninger videre. I USA kommunikerer hun også med bureauerne om arbejdet. Hun overvejede ikke nærmere, hvorfor der skulle sendes regninger fra et selskab i Luxembourg, fordi hun troede, at revisor havde konstrueret det sådan, at det var i orden. Hun ved ikke, om hun så betalte skat i Luxembourg.

Efter dokumentation af personregisterudskrift anført i forelæggelsesekstrakten under fane 2, bilag 38-1-3, side 5, forklarede hun, at hun reelt flyttede tilbage til Danmark i februar 2004. Hun flyttede ikke folkeregister, men bad T2 maile til V.3 om at indskrive hende. Hun skulle omstille sig og rykkede hjem som højgravid. Hun fik barn i april og tænkte ikke over, at hun skulle registrere sig i Danmark. Revisionsfirmaet sagde, at det ville de gøre. Hun tænkte ikke nærmere over det. Der blev ikke på hospitalet talt om, at hun ikke var i folkeregisteret, men hun betalte selv for opholdet på hospitalet, der var et almindeligt dansk hospital. Hun tror, at hun til sidst meldte sig ind i Danmark. Revisor sagde ikke noget om, hvorfor det ikke var gjort.

Forevist bilag 95-1-25, side 8 (i hovedbilagsmappe), mail af 6. februar 2004 fra T2 til V.3, forklarede tiltalte, at hun vidste, at mailen blev sendt, og hun ønskede, at der var styr på det, når hun flyttede hjem. Forevist bilag 95-1-13, side 34, mail fra 26. maj 2004, forklarede hun, at hun havde kendskab til, at der blev rykket. Hun ville gerne skrives ind. T2 skiftede job samtidig med, at hun fødte deres barn, og de var også i gang med en krævende renovering, så hun havde mange opgaver. Hun ved ikke, om der var noget i hendes forhold, der gjorde, at det ikke skete.

Bilag 95-1-13, side 32, (gengivet i hovedbilagsmappe), mail af 9. marts 2004 blev dokumenteret. Tiltalte forklarede, at hun ikke kan huske, om der blev afholdt møde med revisor omkring dette tidspunkt eller lige efter, at hun nedkom i april. Hun kan ikke huske, at hun har set eller drøftet bilag 951-13, side 43, (i hovedbilag) en mail af 29. oktober 2004. Hun havde ikke dengang nogen opfattelse af, at det blev trukket i langdrag, eller viden om hvorfor det skete, eller om det havde noget at gøre med selskaberne i Luxembourg. Hun overlod det til revisor. Hun blev ikke inddraget i bilag 95-1-13, side 44, (hovedbilag), mailen der var svar på mail af 29. oktober 2004.

Mailen side 47, den 23. maj 2005, hvor der var rykket for møde om tilbageflytning, og mailen side 48, (begge i hovedbilag), der indeholdt svaret herpå, talte hun med T2 om. Hun kan huske, at hun ikke kunne forstå, hvorfor der ikke kom styr på tingene, og hvorfor hun ikke kunne blive indskrevet i Danmark. Hun overvejede ikke selv at tage kontakt til SKAT i Danmark.

Det er rigtigt, at hun købte noget af gården. Der var for meget jord til gården, og så skulle den opdeles i to matrikler med henholdsvis et lille hus og hovedhuset. Det var nok, fordi det var en landbrugsejendom, at der var begrænsninger på jordstykkernes størrelse. Det kan måske godt passe, at det var i efteråret 2005.

Hun så ikke selvangivelsen for 2005. Hun åbner aldrig posten. Det tager hendes mand sig af. Hun mener ikke, at hun har talt med nogen om en selvangivelse for 2005. Det er en fejl, at hun ikke har reageret på den, men hun har altid betalt sig fra selvangivelser. Hun har ikke set årsopgørelsen for 2005, anført i forelæggelsesmappen, fane 12, bilag 95-1-24, side 4, og de har ikke drøftet den hjemme.

Foreholdt SKATs log-optegnelser gengivet i forelæggelsesmappen under fane 12, bilag 95-1-24, side 8, forklarede hun, at de i marts 2006 stadig boede på ...2, idet de flyttede til USA i august 2006. Hun har heller ikke set bilag 95-1-24, side 6-7, årsopgørelsen for 2006. Den er sendt til den adresse, de flyttede til. Hun har ikke undret sig over, at hun ikke fik selvangivelse til underskrift vedrørende de år. Hendes fokus var et andet sted.

På spørgsmål fra sin forsvarer forklarede tiltalte, at de brugte F2-bank, efter at de var flyttet til ...3. Hun havde to konti der, og afregningerne skete til hendes konti. De har altid haft fællesøkonomi med kreditkort til samme konti. Hun havde indtægt i hele forløbet og T2 havde indtægt fra 2000. De havde begge visa kreditkort til samme konto. Dispositioner på kontooversigten kan være foretaget af en af dem eller samlet. Der var også fælles økonomi, efter at T2 var flyttet hjem. Han beholdt sit kreditkort til F2-bank, og det er også fortsat efter 2005/2006.

Hun kendte til 180 dages reglen og havde talt med andre modeller om reglen. Revisor talte også om reglen. Hun har anstrengt sig for at overholde den, og kalenderen var også en hjælp til dette. Hun brugte også kalenderen i forhold til sit arbejde.

Revisor NT i ...3 har været hendes revisor i USA i hele perioden og er det stadig. T2 havde også kontakt til ham. Hun mødte ham mest i forbindelse med events. Revisor har ikke spurgt hende om, hvordan ting skulle foretages, men præsenterede tingene til underskrift. Han oprettede hendes konti og var inde over køb og salg af lejligheden. Han var bekendt med hendes rejseaktivitet. Han vidste ikke, at hun i et givet år havde indtægt fra f eks. Danmark. Han kunne kun forholde sig til de indtægter, hun havde fra bureauer i ...3, men han vidste godt, at hun havde modeljobs i Europa, og hun har indimellem kommunikeret med ham om, at hun havde stor rejseaktivitet. Hendes paychecks fra arbejde i USA blev dengang sendt og sendes stadig til revisor NT, der sætter den ind på hendes konto. Hans assistent sender hende en mail om, at der er gået penge ind på konto. Revisor er valgt af bureauet. Revisor har kunnet se, at hun havde en større indtægt i USA før 2000 end efter.

R1s kontor blev anbefalet hende, og hun undersøgte ikke muligheden for andre revisorer. De to gange, hun var til møde med revisor, mødte hun V.2. Ved det første møde var V.3 vist også til stede.

Hun fremkom ikke med forslag til revisor, men spurgte dem åbent, hvad hun og hendes mand kunne gøre. Hendes model-netværk i ...3 var mest amerikanere. Hun har ikke for nogen år overblik over sine skattebetalinger eller trækprocent. Hun ved ikke, hvad hun betalte dengang til den amerikanske revisor men tror hun betalte 3-4000 USD om året.

Hun blev bekendt med sagen via en opringning fra NJ, der lejede et lille hus på gården, da de selv flyttede ud i 2006. Han sagde, at der havde været ransagning. Hun kontaktede T2 og V.2 ret hurtigt derefter. Senere ringede TT og oplyste, at der også havde været en ransagning hos hende. V.2 virkede forvirret, da hun spurgte, hvad der var sket. Hun sagde til V.2, at han skulle tage fat i tingene. Derefter havde hun ikke kontakt til V.2. Hun havde på det tidspunkt ingen forbindelse til V.3.

På spørgsmål fra advokat Jakob Lund Poulsen forklarede tiltalte, at den amerikanske revisor havde adgang til udskrifter fra F2-bank. Hun husker ikke om betaling for arbejde i Europa gik ind på hendes konti i F2-bank i perioden, før selskaberne i Luxembourg blev etableret.

På ny forespurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvorfor der blev ændret noget med skattebetalingerne i USA, da hendes mand rejste hjem til Danmark.

T1 forklarede supplerende i relation til side 8 i retsbogen for den 22. august 2011 at NT i perioden før V.2, dvs. før 2000/2001, havde oplysninger om alle hendes indtægter og sørgede for beskatning af alle hendes indtægter. Hun var dengang globalt beskattet i USA af alle indtægter.

T2 forklarede, at han kan bekræfte T1s forklaring om baggrunden for, at de flyttede til USA. Han havde før 1995 læst ... i ...8 i Danmark. Han færdiggjorde studiet i USA. I 2000 afleverede han hovedopgave og ønskede arbejde. Det var vanskeligt at få arbejde i USA, fordi han ikke havde et arbejdsvisum, og han søgte tillige arbejde i Danmark. Han fik job i G12. Han ønskede ikke at flytte hjem fra ...3, men at fortsætte livet der sammen med T1. Han tiltrådte dog stillingen i Danmark i april 2000. Han boede de første måneder hos sine forældre. De overvejede på grund af økonomiske forhold at sælge lejligheden i ...3, fordi de kunne tjene på dette.

I forsommeren 2000 så han på flere lejligheder og fandt lejligheden på ...1. Han tog kontakt til revisor, fordi de som gifte skulle bo i hver sit land. De tænkte også på deres skattesituation, fordi han ville blive skattepligtig i Danmark. De måtte overveje, om det var det værd, og de overvejede, om skattemyndighederne ville se dem begge som boende i Danmark.

Anklageren dokumenterede fra hovedbilagene, bilag 95-1-13, side 1, mail af 23. maj 2000 fra tiltalte til V.3. Tiltalte bekræftede, at han kan huske, at han skrev sådan til revisor. Når der står "vi er ved at leje.." er det udelukkende en talemåde. Der var ikke tale om, at de begge skulle leje lejligheden. Det er rigtigt, at han skulle have et tilskud fra T1 til at betale lejen, og hun gav også rent faktisk et tilskud. Hans løn alene tillod ham ikke at leje lejligheden. De stod i en situation, hvor han havde sagt ja til et job og fik en relativt lille løn sammenholdt med T1s indtægt, og de ville ikke risikere, at T1 blev skattepligtig i Danmark. Han søgte råd hos revisor og overvejede ikke at spørge SKAT. Han overvejende at vælge en mindre lejlighed, hvis han ikke kunne få et tilskud fra T1, men de havde en økonomi, der muliggjorde denne lejlighed, når T1 kunne give tilskud. Det var den mindste lejlighed i det kompleks. Det var ikke afgørende, om T1 kunne bo der, når hun var i Danmark.

Foreholdt bilag 95-1-24, side 2, anført i forelæggelsesekstrakten under fane 1, fax fra tiltalte til KK den 13. december 2001, forklarede tiltalte, at det må være rigtigt, når han skriver, at han også var på lejeaftalen vedrørende ...5. Der er høj sikkerhed, og kun personer på lejekontrakten har adgang til ejendommen. I USA er der ikke noget galt i at have flere hjem, og der ligger ikke noget særligt i, at han omtaler "deres hjem her i København".

Det var planen, at T1 skulle blive boende i USA i 2001, men deres revisor i USA foreslog, at hun blev registreret som non-resident, fordi hendes rejseaktiviteter medførte, at hun kunne være non-resident skattemæssigt. Han havde ikke selv indflydelse på beslutningen om, at T1 blev frameldt som resident.

Foreholdt hovedbilag 95-1-13, side 4, mail af 30. november 2000, bekræftede tiltalte, at han fik mailen fra revisor på det tidspunkt. Han forstod godt, at T1 ville blive registreret i USA som non-resident. Han kan se, at mailkorrespondancen er til og fra ham, men han kan helt generelt ikke positivt huske de enkelte mails, før han ser dem. Han ved ikke, hvilket europæisk selskab, der er tale om i denne mail. Han kan ikke huske, hvornår selskaberne blev oprettet. Formålet med selskabet anført i mailen er at opnå en holdbar løsning på skatteforholdene. De ville ikke snyde nogen i skat. Han ved ikke, hvad det nærmere gik ud på, men havde bedt revisor V.2 om - delvis sammen med den amerikanske revisor - at udarbejde en holdbar løsning.

Anklageren foreviste hovedbilag 95-1-13, side 11, mail af 29. januar 2001, fra V.3 til tiltalte. Hertil forklarede tiltalte, at han modtog mailen og går ud fra, at han overførte pengene. Han kan ikke sige, hvilket selskab der er tale om i disse mails. Han ved ikke, om der er tale om selskabet H1.

Selskabet H1 skulle opkræve T1s indtægter udenfor USA, og skulle sende fakturaer ud. Formålet var at opnå en lavere skat, fordi T1 ikke blev beskattet af de pågældende indtægter i USA. De kunne så anvende disse indtægter til opsparing og leve af hans indtægter og af T1s indtægter i USA. Hvis pengene hverken var skattepligtige i USA og eller i Danmark, var det en fordel, at revisor kunne vælge et sted, hvor der var en lav beskatning, hvilket var tilfældet i Luxembourg. Han stillede ikke spørgsmål ved løsningen, idet den var foreslået af revisor. Revisor mente ikke, at det var en unødvendig omvej at opkræve T1s indtægter via Luxembourg, og han tænkte ikke selv nærmere over det.

Hovedbilag 95-1-13, side 4, 2. del, mail af 23. november 2000 fra tiltalte til V.3 blev dokumenteret, og tiltalte forklarede, at han havde bedt revisor i Danmark og revisor i USA om at tale sammen. Tiltalte vil tro, at det vedrørte deres skattemæssige forhold i USA. Han kan ikke huske, om han på det tidspunkt havde detaljer vedrørende det setup, der var tale om, og han ved ikke, hvad de havde talt om. Han tror, at han på det tidspunkt havde fået præsenteret nogle tanker af R1

Anklageren fortsatte til hovedbilag 95-1-13, side 6 ff, som anklageren oplyste er fundet ved ransagning i revisors edb-system og anført under et journalnummer, der skulle kunne henføres til de to tiltalte.

Forsvareren, advokat Jakob Lund Poulsen, anførte, at han ikke er bekendt med, hvilke tekniske beviser der er for, at disse dokumenter kan henføres til de tiltalte.

Anklageren oplyste, at der vil blive fremlagt dokumentation herfor.

Anklageren dokumenterede bilaget, side 6-9.

Tiltalte forklarede, at han ikke er gjort bekendt med noget af dette, og han har ikke set det før.

På spørgsmål om hans forbindelse med selskabernes opkrævning af T1s indtægter forklarede tiltalte, at han har videresendt T1s oplysninger om hendes opgaver og indtægter som model til V.3 ca. en gang hver måned. Han var med til at stille det pænt op, så det var overskueligt.

Anklageren dokumenterede hovedbilag 95-1-13, side 12, mail fra tiltalte til V.3 den 26. marts 2001. Tiltalte forklarede hertil, at han kan huske, at de har talt om dette. Det var en skabelon for de oplysninger, som de skulle bruge for at skrive regningerne. Han har skrevet "løn", fordi T1 ikke er traditionel lønmodtager. Hun får sin dagsrate og også indkomst for "usage".

Forevist hovedbilag 95-1-13, side 21, mail fra V.3 til tiltalte den 14. marts 2001 med svar samme dag fra tiltalte, forklarede tiltalte, at han lavede udkast og oversigt over T1s jobs og sendte dem til V.3, der sendte dem videre til selskabet i Luxembourg, der derefter sendte regninger ud. Han har nok kun haft en eller to mailkontakter over en årrække til selskabet i Luxembourg ved MD, og han har ikke mødt nogen i Luxembourg eller talt med dem. Kontakten gik via revisor V.2.

Tiltalte blev herefter forevist hovedbilag 95-1-13, side 23, mail af 12. juni 2001 fra tiltalte til V.3 samt vedhæftet fil udskrevet som bilag 95-1-13, side 25. Tiltalte bekræftede, at det er første gang, han hørte om MD. Han var med på, at det på dette tidspunkt drejede sig om H1. Tiltalte fandt ikke ud af nærmere om MDs opgaver.

Anklageren dokumenterede hovedbilag 95-1-13, side 26, mail til MD fra V.3 og dennes svar herpå, begge af 10. oktober 2001. Tiltalte forklarede, at han ikke var bekendt med disse mails, og heller ikke arbejdsgangen beskrevet. Tiltalte har kun sendt opgørelser over T1s opgaver videre. Han fik fra V.3 løbende opgørelser over selskabet i form af det, T1 havde indtjent f.eks. år til dato.

Forevist hovedbilag 95-1-13, side 31, mail fra V.3 til tiltalte den 6. november 2003, bekræftede tiltalte, at han fik informationer på denne måde.

I relation til hovedbilag 95-1-13, side 35, mail fra tiltalte til MD den 9. juli. 2004 med opgørelse over regninger, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han sendte disse. Han mener fortsat ikke, at han har haft telefonisk kontakt med MD.

Forevist hovedbilag 95-1-13, side 42, mail af 19. juli 2004 fra MD til tiltalte med kopi til V.3, forklarede tiltalte, at han kan huske mailen, når han ser den her. Han ved ikke, hvad MD tænkte på, når hun skrev, at han måske ikke skal beholde dem for ikke at skabe forbindelser.

Han har hørt navnet H2 via mail korrespondance. Forespurgt, om han kan huske et kreditkort med et bestemt kontonummer, forklarede tiltalte, at han ikke har haft et kreditkort til en bankkonto tilhørende dette selskab.

Foreholdt ansøgningen om kontooprettelse, anført i forelæggelsesmappen, fane 5, bilag 95-1-33, side 1, jf. side 8, hvoraf fremgår at tiltalte har fået en begrænset fuldmagt, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det er hans underskrift, der fremgår nederst side 8. Vedrørende side 15 i samme bilag kan han bekræfte, at han har skrevet under på webadgang for samme konto. Han kan ikke huske, hvordan han brugte denne konto. Tiltalte blev herefter foreholdt side 24 i samme bilag, en oplysning om udsendelse af nyt kredit kort med endetal xxxx. Tiltalte bekræftede, at det er hans underskrift på bekræftelse af modtagelse. Han kan godt huske, at han har haft et kreditkort, men ikke hvad han har anvendt det til, og han vidste ikke specifikt, at det havde tilknytning til selskabet.

Anklageren forviste forelæggelsesmappen, fane 5, bilag 38-1-4, side 16, en oversigt over brug af blandt andet det anførte kreditkort med endetal xxxx, og oplyste, at der på dette bilag er udvalgt enkelte eksempler på, hvordan kortet har været anvendt. Tiltalte forklarede hertil, at han kan bekræfte, at der generelt har været et forbrug på dette kort. Pengene, der gik til Luxembourg var opsparing, men de blev også brugt til forbrug. Han kunne ikke huske, at dette kort havde relation til det anførte selskab.

Anklageren henviste til hovedbilag 95-1-13, side 22, mail af 30. marts 2001 fra V.3 til tiltalte. Tiltalte forklarede, at rådgivningen vedrørte hans tilbageflytning til Danmark og T1s fortsatte forbliven i USA. De sidste tal vedrører hans regnskab og selvangivelse. Revisor rådgav dem som et par, der boede de forskellige steder.

Anklageren foreviste hovedbilag 95-1-28, side 2 og side 3. Tiltalte forklarede, at han har set fakturaen side 2, men ikke den på side 3. Han ved ikke, hvorfor revisor har skrevet sådan som sket på side 3. Rådgivningen drejede sig ikke om, at de havde overvejet, om T1 også skulle flytte tilbage til Danmark.

Forevist hovedbilag 95-1-28, side 4, forklarede tiltalte, at han aldrig har set en sådan oversigt. Han kan generelt vedrørende disse angivelser oplyse, at revisor har rådgivet om de nævnte forhold. Tilmeldingen til begrænset skat må vedrøre T1. Revisor rådgav ham og T1 samlet som par. Han kan ikke huske noget om gennemgang af en amerikansk selvangivelse og fastholder, at han tog kontakt til revisor for at få rådgivning om en holdbar løsning.

Tiltalte forklarede videre, at de altid havde været interesserede i ejendommen ...2, og de besluttede sammen at købe den i 2002. Det var ikke oprindelig meningen, at de begge skulle købe ejendommen. Foreholdt forelæggelsesekstrakten, fane 2, bilag 95-1-9, side 17, forklarede tiltalte, at han antager, at det er en fejl, at T1s navn (overstreget) er anført på forsiden. Han købte ejendommen alene, men T1 var med til at finansiere købet via udbetalingen. Der foreligger et bilag på 200.000 kr., hvilket han mener var depositum. Det er korrekt, at det er den check, der er gengivet under bilag 95-1-9, side 31, under fane 2 i forelæggelsesekstrakten.

Vedrørende den overførsel, der er anført i forelæggelsesekstrakten under fane 5, bilag 95-1-40, side 22, kan det passe med datoerne, at overførslen er sket for at betale for den check, der blev udstedt.

Tiltalte bekræftede, at han optog et lån med garanti i T1s pensionsordning for at købe ejendommen. Hans egen løn tillod ikke købet. Han er i tvivl, om der blev stillet garanti, eller om der var en revisorerklæring, der gik ud på, at deres formue var stor nok til at optage lånet. Han fik i hvert fald lånet.

De løbende ydelser på lånet blev betalt. Han kan ikke huske hvordan eller med hvilket beløb, men han må have fået et tilskud fra T1, for hans egen løn kunne ikke dække betalingerne. Lånet var på ca. 4 mio kr. Ejendommen var ikke i fin stand, da den blev overtaget, men gennemgik en total renovering, der samlet kostede over 4 mio kr. Det blev finansieret igennem et lån, han tog i F1-bank. Han kan ikke huske størrelsen af lånet, men det blev øget undervejs i forløbet. Renteudgifterne blev løbende tilskrevet lånet, og der blev ikke afdraget på dette lån. Der blev også stillet sikkerhed for dette lån i T1s pension, som hun havde i Luxembourg.

I februar 2004, hvor T1 opgav lejligheden i USA og vendte tilbage til Danmark, bad de revisor om at tilmelde hende til folkeregistret, og de rykkede flere gange for dette. Han kan ikke huske, hvorfor hun ikke blev tilmeldt. Han kan heller ikke huske, om revisor også tilmeldte ham, da han vendte tilbage til Danmark i august 2000, eller om han selv gik op på folkeregistret.

Tiltalte blev herefter foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport den 17. februar 2010, gengivet i hovedmappen under bilag 36-1-3, side 7. Retten bemærkede, at der er tale om en ikke underskrevet rapport, og forsvareren anførte, at tiltalte ikke har haft lejlighed til at gennemlæse rapporten. Tiltalte forklarede hertil, at det lyder rigtigt, at han har forklaret som anført ved afhøringen. Han kan fortsat ikke huske, at han var på folkeregistret.

Forsvareren, advokat Jakob Lund Poulsen, dokumenterede samme bilag side 11 nederst og side 12 øverst samt hovedmappen bilag 21-1-44, side 1, korrespondance mellem forsvareren og Statsadvokaten for Særlig økonomisk Kriminalitet, samt bilag 21-1-45, side 1, svar fra mødende anklager.

Tiltalte blev herefter forevist hovedbilag 95-1-25, side 8, mail af 6. februar 2004 og bekræftede, at han på dette tidspunkt tog kontakt til revisor for at afklare forholdene.

Anklageren dokumenterede hovedbilag 95-1-13, side 32-34, mail af 9. marts 2004 fra tiltalte til V.3 vedrørende T1s situation og V.3s svar samt yderligere korrespondance den 10. marts 2004, den 17. marts 2004 og den 2. april 2004. Tiltalte forklarede hertil, at han kan huske, at der var korrespondance om T1s tilbageflytning. Han tror ikke, at der blev afholdt et møde på dette tidspunkt, idet deres datter blev født den 6. april 2004. Der blev nok holdt et møde på et senere tidspunkt. Han mener, at det var naturligt at inddrage revisor i spørgsmålet om, at T1 skulle flytte tilbage til Danmark. Han ved, at de fortalte revisor, at T1 flyttede tilbage i februar 2004. Han kan ikke huske, om revisor fortalte dem, hvad der skete. Han tror, at man skal udarbejde en formueopgørelse el. lign, når man flytter tilbage til Danmark. Han vil tro, at det har taget den tid, det tager. Han kan ikke huske nogen konkret begrundelse fra revisor.

Anklageren dokumenterede hovedbilag 95-1-13, side 43 ff., en mail af 29. oktober 2004 til tiltalte fra V.3. Tiltalte forklarede, at han kan se, at han fik den mail, men han kan ikke huske, om der blev holdt et møde i november.

Foreholdt hovedbilag 95-1-13, side 44, mailsvar tilsyneladende uden dato, forklarede tiltalte, at han kan se, at han har fået mailen. Han ved ikke, hvilke tilpasninger der skulle foretages. Han er ikke revisor og stillede ikke spørgsmålstegn, når revisor fortalte, hvilken procedure der skulle foretages. Selvom han har en økonomisk uddannelse, kender han intet til skat, og han søgte ikke yderligere oplysninger.

Han tror, at der blev afholdt et møde, men ved ikke, hvornår det blev holdt. De drøftede på mødet T1s tilbageflytning. Han kan ikke huske, om der fra revisors side blev redegjort for, hvilke tilpasninger, der skulle foretages i Luxembourg.

Tiltalte blev forevist hovedbilag 95-1-13, side 47, en mail sendt internt hos revisor. Tiltalte forklarede hertil, at han husker, at der flere gange blev rykket for et møde, men ikke de enkelte tidspunkter.

Forevist hovedbilag 95-1-13, side 48, en mail fra V.3 til tiltalte den 25. maj 2005 vedrørende møde, forklarede tiltalte, at han har set dette svar fra V.3. Det virker naturligt for ham, at der skal ændres i selskabsstrukturen i Luxembourg, fordi T1 ikke længere havde bopæl i USA men skulle bo i Danmark. Han mener, at de på dette tidspunkt opgav modellen med fakturering via Luxembourg. Han er dog ikke sikker. Han kendte ikke den nærmere struktur. Han kan ikke huske, om han havde overvejet selv at kontakte folkeregistret. De havde heller ikke overvejet at kontakte SKAT, for de havde revisor til at stå for dette. De syntes, at det var underligt, at T1 ikke kunne få ændret sin folkeregisteradresse, men de overvejede ikke at kontakte andre end revisor.

Det er de rigtige adresser, de danske selvangivelser efter 2005 blev sendt til. Det er korrekt, at T1 ikke havde meget med posten at gøre. Han kan ikke specifikt huske, at han har modtaget selvangivelserne. De talte ikke om det. Han havde ikke overvejet, om han skulle være ekstra opmærksom på, at der kom papirer fra SKAT. Han har også haft revisionsbistand til sin egen selvangivelse. Han vil tro, at det var drøftet med revisorerne, hvis der var noget særligt omkring selvangivelserne. Det blev et emne for drøftelse, da de flyttede tilbage til USA i sommeren 2006, men ikke i perioden forud. De drøftede, at det på ny var en ny situation. T1 havde ikke haft indtægt i Danmark i perioden fra 2004 til 2006, og han bad bureauet sende hendes opgørelser for den periode. V.2 sagde, at hun ikke var skattepligtig i Danmark, fordi hun ikke havde personlig indkomst i Danmark. Hun havde kun indtægter fra andre steder i Europa, og disse indtægter gik via selskabet.

Tiltalte blev forevist hovedbilag 95-1-13, side 95-96, begyndende side 96 øverst. Tiltalte forklarede, at han kan huske denne mail af 14. marts 2007. Han kan dog ikke huske, hvilken formular det var, han skulle sende. Han kan kun huske en formular fra de amerikanske skattemyndigheder, som revisor skulle bruge. Han kan ikke huske, hvilken dansk blanket der kan være tale om nævnt i mailen.

Anklageren dokumenterede forelæggelsesmappen, fane 12, bilag 95-1-24, side 9, hvoraf fremgår at selvangivelsen til T1 er udskrevet 12. marts 2007.

Anklageren henviste på ny til mailen anført i hovedbilag 95-1-13, side 95, mail af 15. marts 2007, og tiltalte oplyste, at han kan se, at han har modtaget denne så vel som mailen, der er svaret herpå, anført på samme side. Han kan se disse mails men kan ikke huske de præcise oplysninger. Han tror, at revisor var oplyst om, hvilken dato T1 blev tilmeldt folkeregistret. Han ved ikke, om revisor spurgte om dette, fordi han ikke gad se i sin sagsmappe. Han ved heller ikke, hvem der fysisk tilmeldte T1. Det ville undre tiltalte, hvis revisor ikke vidste noget om T1s selvangivelser for 2005 og 2006.

Forevist hovedbilag 95-1-13, side 71, en mail fra KJ af 5. marts 2007 til tiltalte med kopi til flere, forklarede tiltalte at han - når han ser mailen - kan huske, at han har talt med KJ. KJs oplysninger gav ikke anledning til særlige overvejelser, for han var bankrådgiver og ikke skatteekspert. Hvis de har overvejet noget, skete det efter aftale med revisor. De overvejede ikke at kontakte SKAT. Han regnede med, at revisor ville tage sig af en eventuel henvendelse til SKAT.

Tiltalte blev endelig forevist hovedbilag 95-1-13, side 78 og 79, en mail fra KJ af 5. marts 2007 til tiltalte med svar af samme dato samt yderligere mails af samme dato. Tiltalte forklarede hertil, at han kan huske korrespondancen, når han ser den. Det gav ikke anledning til, at han eller T1 gjorde noget i forhold til SKAT. Han kan huske, at han indsamlede oplysninger, men ikke om der blev indsendt en selvangivelse for 2006. Han fulgte ikke op på, om der blev indgivet en selvangivelse og fandt ikke anledning til at holde særlig øje med det.

T2 forklarede supplerende på spørgsmål fra sin forsvarer vedrørende perioden før han flyttede tilbage til Danmark, at T1s forretning var organiseret sådan, at hun havde den delt i to dele, således at betaling for hendes arbejde i USA skete direkte til hende, og alt arbejde udenfor USA blev faktureret til hendes amerikanske aktieselskab, H3 Inc. Det var deres amerikanske revisor, der var revisor for dette selskab. Det var ok at lægge den udenlandske indkomst i et selskab, og selskabet blev også administreret af revisor, der udarbejdede fakturaer. Han tror, at T1 også i den periode havde enkelte opgaver for danske kunder. Beløb herfor blev faktureret til det amerikanske selskab. Det var således helt normalt for dem, at T1s arbejde blev betalt til selskabet. De kontaktede revisor straks det stod klart, at han ville søge arbejde i Danmark, og at de skulle splittes op bopælsmæssigt De havde på det tidspunkt ikke kontakt til andre revisorer end V.2, men de havde i et par år før udrejsen også en begrænset kontakt til en revisor. De fik anbefalet V.2 af to vennepar til hans forældre, der delvis også havde en bred flade udenfor Danmark. De sagde, han var dygtig til at håndtere forhold, når folk var flyttet fra udlandet til Danmark. Han blev introduceret til V.2 via en telefonsamtale med en af de pågældende, og han talte indledningsvis med V.2. Det var nok primo 2000.

Forevist bilag 95-1-13, side 1, forklarede han, at dette nok ikke er den første henvendelse efter telefonsamtalen, men han kan ikke huske det med sikkerhed.

Det, der gav anledning til, at revisor i USA anbefalede, at T1 blev begrænset skattepligtig i USA, var, at hendes rejseaktivitet steg, således at hun ville være i USA i mindre end 180 dage på et år. Det ville betyde, at hun ikke blev globalt beskattet i USA. V.2 havde selv kontakt med NT og kendte til dette. Firmaet i USA blev lukket, og det blev nok glidende overtaget af selskabet i Luxembourg

V.2 foreslog at oprette et selskab i Luxembourg til T1s indtægter udenfor USA. Han havde selv et møde med V.2 primo 2000.

Forevist bilag 95-1-28, side 6 midt, forklarede han, at mødet der er posteret den 31. marts 2000 godt kan have vedrørt hans skattemæssige forhold, og mødet den 6. oktober 2000 havde vedrørt T1s forhold, samt at mødet den 12. oktober 2000 kan være et møde, de afholdt i ...8 i Danmark. Der har udover disse tre møder været enkelte møder med V.2 og/eller V.3, men det var meget senere i forløbet.

Vedrørende etableringen af Luxembourgselskaberne var der alene de to møder i oktober. V.2 deltog helt sikkert i et eller flere møder. Han deltog altid selv, og T1 deltog, hvis hun var i Danmark. T1 var også med til et senere møde på ...13 - i forbindelse med et ophold der. Møderne varede typisk omkring en times tid, også for så vidt angår det møde, der blev afholdt i ...8.

De modtog ikke materiale fra revisor vedrørende "set-up´et". De har heller ikke modtaget materiale om revisors opgaver, faktureringsprincipper eller lignende og har ikke modtaget hverken skriftlig eller mundtlig redegørelse for, hvordan de skulle forholde sig i forhold til de danske myndigheder, kun at de skulle overholde 180 dages reglen.

V.2 foreslog Luxembourg-modellen, men han fremkom ikke med redegørelse om lovligheden af modellen. V.2 kendte deres forhold, herunder at han selv var fuldt skattepligtig i Danmark. De havde overfor V.2 beskrevet T1s job og høje rejseaktivitet, samt at det var vigtigt for hende at være bosat i ...3. De begrænsede ikke revisors mulighed for at kontakte revisor i USA men opfordrede tværtimod til kontakt. Han havde indtryk af, at etablering af selskaber i Luxembourg var noget, V.2 havde erfaring i.

Han blev ikke præsenteret for administrationen i Luxembourg, og han skulle ikke stå for kontakten dertil. Det gjorde V.2, der formentlig også fik betaling herfor. Kontakten til F1-bank ved KJ, som V.2 kendte personligt, skete efter V.2s anbefaling. KJ blev anbefalet i begyndelsen af forholdet, dvs. slutningen af 2000. Han har ikke mødt KJ på det tidspunkt, hvor kontakten med ham blev etableret og har først senere i forløbet talt i telefon med KJ og mødt ham. Han er ret sikker på, at KJ kendte til designet af Luxembourg-modellen og deltog heri.

Han sendte opgørelserne over T1s arbejde til revisionsfirmaet, og de sendte dem til Luxembourg. Det var lettere for ham end for T1 selv på grund af hendes rejsedage.

Forevist bilag 95-1-13, side 6, et dokument med overskriften "Luxembourg efter møder", der ifølge politiets oplysninger er fundet på V.2s computer, forklarede tiltalte, at dette kender han ikke til. Han har ikke været i Luxembourg og har ikke deltaget i møder med eksperter. Han mener ikke, at der var yderligere møder i efteråret 2001 om Luxembourg-modellen, således som noget kunne tyde på på grund af bilag 38-1-66, side 7, hvoraf fremgår, at notatet synes at være oprettet den 4. oktober 2001.

Det, der er anført i 5., 6. og sidste afsnit af bilag 95-1-13, side 8, er ikke relevant for dem. De havde ikke overvejelser om at flytte til Frankrig eller Spanien og havde ikke aktier i ejendomsselskaber og havde heller ikke erhvervsdrivende selskaber.

Administrationen af selskaberne i Luxembourg forløb uden problemer.

Vedrørende overvejelserne om T1s tilbageflytning til Danmark, og forevist bilag 95-1-25, side 8, mail af 6. februar 2004, forklarede han, at han med "indskrivelse i Danmark" mente, at T1 ville opgive sin bopæl i USA og flytte tilbage til Danmark. Han opfattede mailen således, at han i den forbindelse bad revisionsfirmaet rådgive dem om hendes forhold.

Forevist bilag 95-1-13, side 32-33, forklarede han, at han fra den 6. februar 2004 til den 9. marts 2004 ikke hørte fra revisor vedrørende T1s situation. Der blev ikke holdt møde den 8. april, og han kan ikke huske, hvornår der kom et møde og dermed en opfølgning på situationen. Forevist bilag 95-1-13, side 43, mail af 29. oktober 2004, forklarede han, at han stadig ikke kan huske, om et møde blev afholdt i november 2004.

Tiltalte blev herefter forevist bilag 95-1-13, side 86, en mail fra T2 til KJ den 13. marts 2007. Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilket "enorme problemer" med det danske skattevæsen, han talte om. Måske var han klar over, at der begyndte at være problemer med T1s skatteforhold på grund af selskaberne i Luxembourg.

Tiltalte blev herefter forevist bilag 95-1-13, side 56, en mail af 24. maj 2006 fra V.3 til T2 og hans svar den 24. maj 2006. Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til H4. Han fik i øvrigt ingen orientering om, hvorfor V.2 og V.3 havde været i Luxembourg og talt med MD og KJ. Han havde stadig ikke søgt bistand til skatteforholdene andre steder.

På spørgsmål fra anklageren forklarede han, at V.2 udover 180 dages reglen ikke havde talt om andet vedrørende skattepligt i Danmark, og han hørte ikke om noget med centrum for livsinteresser.

Foreholdt bilag 95-1-13, side 70, mail 22. november 2006 fra V.3 til T2 forklarede han, at de havde drøftet dette ved fraflytningen fra Danmark men ikke tidligere.

V.1 forklarede, at han er skatterevisor i SKAT. Han har været tilknyttet Projekt Kreditkort, hvor SKAT i 2005 fik Ligningsrådets tilladelse til at indhente oplysninger om udenlandske transaktioner i Danmark. De fik kortnumre på unavngivne kort, der var anvendt i Danmark. De frasorterede turister og sad tilbage med nogle, der var kontrolegnede. Kontrollen gik ud på at undersøge, om personerne reelt var skattepligtige i Danmark. Denne sag startede via den undersøgelse. De konstaterede, at der på tre forskellige kreditkort, der var anvendt i vidt omfang i Danmark, var et mønster med mange hævninger over en periode på 4-5 år. Da de havde fået kortlagt dette, undersøgte de, hvem kortene tilhørte. De kunne via skattekontrollovens § 8 D spørge tredjemand om samhandel med de pågældende, f.eks. flyselskaber og andre. De kunne derefter se, hvem der var ejer og bruger af kortene. De så på hele paletten rundt om personerne og kunne se, at T2 var flyttet til Danmark i 2000 og T1 fortsat var bosat i udlandet. Først da T1 var inde til afhøring hos politiet, havde hun selvangivelser med fra USA. Før da vidste de ikke, hvordan hendes skatteforhold i udlandet var. De kunne kun se, at hun var fraflyttet Danmark. De kunne ved selvangivelserne fra USA se, at der også skete noget skattepligtsmæssigt for hende i USA.

Anklageren dokumenterede fra mappe 10, fane 2, side 16 af 78 i SKATs sagsfremstilling om begreberne resident/non-resident i USA.

Vidnet forklarede, at USA beskatter alle indtægter fra personer, der er resident i USA. Når man er nonresident, beskatter USA kun indtægter fra amerikanske hvervgivere. Oplysningerne herom fremkom fra det amerikanske skattevæsen.

Anklageren dokumenterede herefter fra T1s amerikanske selvangivelse for 2001, bilag 76-1-1 side 1 og anførte, at det ikke heraf fremgår, hvor mange dage, T1 har opholdt sig i USA i 2001.

Anklageren anførte, at det kunne være udfyldt under punkt H på side 5, og at det samme gælder for 2002.

Anklageren henviste til selvangivelsen for 2003, bilag 76-1-3, side 8, punkt H, hvoraf fremgår at T1 i 2003 har oplyst, at hun har opholdt sig i USA i 25 dage.

Anklageren henviste ligeledes til selvangivelsen for 2004, bilag 76-1-4, side 8, punkt H, hvoraf fremgår at T1 i 2003 har opholdt sig i USA i 25 dage og i 2004 har opholdt sig i USA i 15 dage.

Videre henviste anklageren til selvangivelsen for 2005, bilag 76-1-5, side 11, punkt H, hvoraf fremgår at T1 i 2003 har opholdt sig i USA i 25 dage og i 2004 har opholdt sig i USA i 15 dage, men hvor der ikke er oplyst antal dage vedrørende 2005.

Endelig henviste anklageren til selvangivelsen for 2006, bilag 76-1-6, side 11, punkt H, hvoraf fremgår, at T1 i 2004 har opholdt sig i USA i 15 dage, men hvor de øvrige år ikke er udfyldt.

Anklageren foreviste vidnet forelæggelsesmappens fane 11, bilag 25-1-3, oversigt over T1s dage i USA henholdsvis i Danmark, hvoraf fremgår, at T1 i 2003 var i USA i 120 dage. Vidnet bekræftede optællingen og forklarede, at han har foretaget denne. SKAT havde udarbejdet en kalender for 2001 og fremefter, hvor de placerede T1 i Danmark eller USA eller andre steder i udlandet de enkelte dage. Det skete på grundlag af oplysninger fra flyselskaber, den amerikanske ambassade, telefonoplysninger, jobsedler, kreditkortanvendelse m.v.

Anklageren henviste til mappe 10, fane 2, side 48 af 78, opsummering af oplysninger fra selvangivelserne i USA vedrørende de beløb, der er selvangivet som betalt skat i USA.

Vidnet forklarede hertil, at der er tale om en sammenstilling, han har foretaget. For 2006 vedrører beløbet 140.514 kr. den skat, der er betalt i USA men som vedrører den periode, hvor T1 var skattepligtig i Danmark.

De beregnede nettohonorarer er den indtægt, SKAT har beregnet, at T1 har haft vedrørende arbejde udenfor USA. Øvrige udgifter på 5 % af nettohonorarer er et skønsmæssigt fastsat fradrag for rimelige udgifter til transport og ophold m.v. Selvangivet overskud i USA kommer fra selvangivelsen det pågældende år og er omregnet til danske kroner.

Vedrørende selskaberne i Luxembourg deltog han i udarbejdelsen af en grafisk fremstilling gengivet på side 42 af 78 i sagsfremstillingen til skattemyndighederne, mappe 10, fane 2. Vidnet gennemgik fremstillingen. H1 S.A. var et aktieselskab, der senere blev erstattet af H4, et anpartsselskab. Ændringen skete i 2005. Samtidig blev selskabet H2 ændret til H2.1. Han ved ikke, hvorfor der skete ændringer af selskaberne.

Han kender ikke meget til kapitalforsikringen, men ved kun at den er tegnet og brugt til at stille sikkerhed for lån. Der var to kreditkort tilknyttet H2s konto.

Alle aftaler vedrørende modeljobs er indgået med T1 selv og ikke via H1. Det var således ikke virksomheden, der indgik aftalerne. SKAT har lagt de faktiske aftaler til grund og har konstateret, at aftalerne er indgået af T1 og hendes modelbureau og at der ikke har været en repræsentant for selskabet ved indgåelsen af aftalen, og at kunderne først kendte til selskabet, når der kom en faktura. Der er muligt en enkelt gang, hvor pengene er gået direkte på kontoen for H1 eller H2 udenom MD og uden, at der er udstedt en faktura.

SKAT har ikke været i kontakt med nogen af kunderne, der har betalt på grundlag af de fakturaer, der kom fra H1. De har heller ikke spurgt kunderne om, hvorfor de betalte til en anden end den, de havde indgået aftale med. Det sker tit og var ikke skattemæssigt usædvanligt. Det er et generelt problem, at folk ikke ser, hvem brevet er kommet fra, men at betaleren kun ser på beskrivelsen i fakturaen.

Anklageren dokumenterede uddrag af SKATs afgørelse af 27. januar 2010 (anført som 27. januar 2009) gengivet i forelæggelsesmappen under fane 7, og uddrag af Landsskatterettens kendelse af 6. december 2010, side 10 nederst og følgende, ligeledes gengivet i forelæggelsesmappen under fane 7.

Vidnet forklarede hertil, at det for SKAT var væsentligt, at T1 havde arbejdet i Danmark. De har lagt vægt på, at der var tale om mere end en arbejdsdag, men han mener, at en arbejdsdag i princippet er nok til at etablere fuld skattepligt. Der er mulighed for, at man kan få bindende forhåndsbesked, det koster p.t. 300 kr. mod tidligere op mod 1100 kr., og man kan f.eks. få svar på sine skatteforhold, hvis man har nogen tilknytning til Danmark og skal udføre arbejde her. Bindende forhåndsbesked har tidligere været afgivet af Skatterådet/Ligningsrådet. I 2001 havde Told- og skattestyrelsen kompetencen. Han har ikke arbejdet med bindende forhåndsbesked men har generel viden om muligheden på grundlag af sin uddannelse.

Vedrørende selvangivelserne for 2005 og 2006 var der mulighed for elektronisk at udveksle oplysninger med SKAT. Det skulle aktiveres i skattemappen, og han har undersøgt, at det ikke var sket for T1s vedkommende. Han kan bekræfte, at der er udsendt papir selvangivelser til T1 for de pågældende år. Der er ikke reageret herpå. Man kan via en log se, om en skatteyder har autoriseret f.eks. en revisor eller en advokat til at besvare henvendelser i stedet for sig selv. Det var ikke tilfældet for T1.

V.2 forklarede, at han og hans ansatte har vejledt T1 og T2. Den første henvendelse var i 2000, og han kan af sit timesagsregnskab se, at dialogen har været fra august 2000 med møde i oktober. Henvendelsen kom på baggrund af, at de var bosiddende i USA, og T2 ville flytte til Danmark af jobmæssige årsager, mens T1 ønskede at forblive i USA.

Forevist bilag 95-1-28, side 3, revisionsfirmaets faktura vedrørende regnskabsåret 2000, hvoraf fremgår, at perioden er anført fra marts, forklarede vidnet, at sagen blev åbnet i marts 2000 formentlig på grund af en telefonisk henvendelse, og da blev timesagsregnskabet startet. Bilaget er et internt bilag, et regningsudkast. De håndskrevne rettelser er formentlig ikke påført af ham. Han kan have instrueret herom men ved det ikke.

Firmaets rådgivningsmæssige overvejelser grundede på oplysninger om T2s tilflytning til Danmark, og at T1 skulle forblive i USA. Han kan ikke huske, hvad revisor i USA oplyste om T1s skattemæssige tilknytning til USA. Spørgsmålet var, hvordan T1 bedst og klogest kunne foretage sine aktiviteter. De valgte at etablere en kapitalforsikring, der skulle anvendes til T1s frie midler, og i tilknytning dertil etablere et selskab i Luxembourg. Hun havde ingen tilknytning til Luxembourg, men Luxembourg er et af de steder, hvor der etableres kapitalforsikringer med tilknyttede selskaber.

Han husker, at der var nogle overvejelser om T1s forhold i USA, men mener, at hendes skattemæssige tilknytning til USA ville forblive uændret. Forevist bilag 95-1-13, side 4, mail fra T2 til V.3 den 23. november og svar den 30. november fra V.3 forklarede vidnet, at han har set korrespondancen en gang, men det ligger langt tilbage. Der har været gjort overvejelser om ændring af de skattemæssige forhold for T1 i USA, men han er ikke vidende om, om der skete en ændring. Deres rådgivning blev givet under den forudsætning, at T1 var skattepligtig i USA. Han drøftede ikke med T2 og T1, hvor meget hun skulle være forskellige steder. De har talt om de generelle regler om skattepligt under den forudsætning, at hun var fuldt skattepligtig i USA. Han kan huske, at de fik tilsendt en amerikansk selvangivelse for T1, men han husker ikke for hvilket år.

Med den amerikanske revisor drøftede de væsentligst to forhold, det ene var effekten omkring kapitalforsikring, om den ville passe til amerikanske skatteforhold og det andet var etableringen af selskabet i Luxembourg. Set-up´et var etableret af F1-bank og G3 i Luxembourg. Hans firma rådgav kun om opsætningen. Princippet var, at den indkomst, som kapitalforsikringen akkumulerede, ikke blev beskattet ved erhvervelsen men først i bopælslandet, når den blev brugt. Det var vigtigt, at dette også var reglerne i USA. Det var midler, T1 rådede over. Hun ville gerne foretage en opsparing i perioder med høj indtægt, således at hun senere kunne trække på disse beløb. Den indkomst, hun ville have i USA og området deromkring, ville fortsat blive beskattet i USA, og den indkomst, der kom i Europa skulle gå gennem selskabet. Han kan ikke sige, om det havde betydning, hvilken skattemæssig status T1 havde i USA. Selskabet skulle betale penge til kapitalforsikringen. Der var efter strukturen også tilknyttet et selskab, der ikke var domicileret i Luxembourg. Han kan ikke huske, hvor det pågældende selskab var domicileret.

Foreholdt bilag 95-1-13, side 6, notat fundet på revisionsfirmaets computere, forklarede vidnet, at han kan huske notatet, men han ved ikke, hvornår det er fra. Han kan have været med ind over dette. Regelsættene er ændret flere gange siden. Det minder om det grundlag, der var for rådgivningen i denne sag, men han kan ikke sige, om det nøjagtig var denne model, der var på tale.

Det system, notatet omhandler, er ikke regelsæt, der gælder for danske skattepligtige borgere, og reglerne er forskellige afhængig af, i hvilket land den pågældende person er domicileret. Hvis man taler om en dansk skattepligtig borger, vil man ikke lave et sådant set-up. Det var derimod en farbar vej, hvis det f.eks. var en amerikansk skattepligtig person, hvilket var den rådgivning, de havde fået fra den amerikanske revisor.

Forevist bilag 95-1-13, side 1, mail fra T2 til V.3 den 23. maj 2000, forklarede vidnet, at han ved, at der har været mailkorrespondance men kender ikke de enkelte mails. Efter hans opfattelse var det alene T2, der flyttede til Danmark.

Han har ingen konkret information om opkrævningen af de indtægter, T1 havde i Europa. Han ved ikke nærmere om forretningsgangen. Han har kendskab til oprettelsen af Luxembourgselskabet og et selskab yderligere, og at det skete med henblik på kapitalforsikring. Hans firma var ikke ind over oprettelsen af bankkonti for selskaberne. Det var F1-bank og G3, der stod for dette. KJ var chef for den afdeling af F1-bank, der havde med dette at gøre. Hans firma havde tidligere haft med F1-bank og etablering af kapitalforsikring at gøre. Der er altid flere valgmuligheder, når man vil oprette et selskab. Han har ikke specifikt anbefalet F1-bank eller KJ og er ikke i familie med ham.

De var ikke inde over videreformidling af T1s timeopgørelser med henblik på fakturering via Luxembourgselskabet. De havde en kontaktperson i G3, MD. Han ved ikke, hvordan G3 har aftalt proceduren med hensyn til opkrævning af T1s indtægter. Han ved, at der i starten efter Luxembourgselskabets oprettelse blev sendt nogle emails, men han har ikke nærmere kendskab dertil.

Hans timesagsregistrering vedrørende T1 udløb i januar 2001. Der var derefter kun ganske få registreringer, og så var der nogle igen fra 2004. Han har ikke kendskab til, om V.3 har fået opgørelser fra H1. Der er ingen registreringer herom i timesag for T1 og ingen grund hertil.

Forevist bilag 95-1-13, side 31, mail af 6. november 2003 fra V.3 til T2, forklarede vidnet, at denne har han ikke haft kendskab til. Han var ikke bekendt med, at T1 udførte arbejde i Danmark i perioden 2001-2003.

Der var igen en henvendelse fra T1 med reaktion i deres system den 1. juni 2004.

Forevist bilag 95-1-25, side 8, mail af 6. februar 2004 fra T2 til V.3, forklarede vidnet, at denne mail heller ikke siger ham noget. Firmaet har ifølge timesag ikke brugt tid på dette tidspunkt.

Han har intet kendskab til, at T1 i 2004 opgav sin lejelejlighed i USA. Han har heller ikke kendskab til, at V.3 blev kontaktet i april 2004. Bilag 95-1-13, side 32-33, mails af 9. marts 2004 fra T2 til V.3 har han ikke kendskab til. Der er ikke foretaget noget sagsmæssigt. Den følgende mail den 10. marts 2004 siger ham heller ikke noget. Han kan kun sige, at der ikke er foretaget sagsbehandling fra hans side før i juni 2004.

I juni var der ifølge hans timesagsregnskab en dialog. Han kan imidlertid ikke se hvorfor, og han kan ikke huske, hvad det drejede sig om.

Han støtter sig under forklareingen til sit eget håndskrevne udtræk af timesagsregnskab vedrørende egne timer og T1s sag. Han ved ikke, hvad der tidligere af SØK er fundet i computeren, eller hvad firmaet frivilligt har udleveret.

Han deltog ikke i drøftelser i oktober 2004, og han ved ikke, om der var mailkorrespondance mellem T2 og V.3 på dette tidspunkt.

Vidnet blev herefter forevist bilag 95-1-13, side 43, mad af 29. oktober 2004 fra V.3 til T2. Hertil forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvad der har været drøftet, eller om han talte med V.3 om at flytte T1 tilbage til Danmark. Han kan erindre datoen 1. januar 2005, men ikke huske hvad der var baggrunden herfor. Han ved ikke, om hun rent faktisk flyttede til Danmark. Han kan kun huske, at han talte med V.3 om, at der skulle foretages ændring af strukturen på det udenlandske selskab og kapitalforsikring, hvis T1 valgte at flytte tilbage til Danmark. Det blev aldrig aktuelt. Han kan ikke huske, hvilke valgmuligheder der var i tilfælde af tilflytning til Danmark. Realistisk set kunne det enkle være ikke at have kapitalforsikringen og det udenlandske selskab med sig til Danmark, idet strukturen ikke var velegnet til danske forhold, men kun ville være omkostningsfyldt. Der blev ikke afholdt møde omkring disse forhold. Han ved ikke, hvorfor det ikke blev til noget. Han mener, at der var nogle problemer omkring F1-bank og engagementet, der ikke blev passet korrekt. Han kender ikke nærmere til problemerne. Banken havde nogle krav, der medførte, at de ønskede en ændring af forholdene. Han mener, at et selskab blev ændret, men han kan ikke huske hvorfor eller hvornår. Hans firma kan have kommunikeret med MD herom.

Forevist bilag 95-1-13, side 46, en mail af 9. februar 2005 fra MD til V.3, forklarede vidnet, at det må være dette, han kan huske. Han har i juni 2005 noteret noget på sagen, men kan ikke huske hvad det drejede sig om. Han har ikke været involveret i T1s tilmelding til Folkeregistret. På et tidspunkt blev de bedt om at hjælpe med det. De anmodede om en række oplysninger til brug herfor. Dem fik de ikke, og så skete der ikke mere. Han blev først, efter at sagen var startet, bekendt med, at T1 blev tilmeldt folkeregisteret i juni 2005.

Han har aldrig lavet selvangivelse for T1, er ikke blevet bedt om det og har ikke haft noget grundlag for at gøre det.

T1 rådførte sig ikke med firmaet i relation til udflytning fra Danmark i 2006, og han har ikke deltaget i ekspeditioner herom. Han ved ikke, om V.3 har kommunikeret med T2 herom, men ved, at de har kommunikeret om T2s forhold.

Han kender ikke til korrespondance fra marts 2007 omkring udflytning i 2006. Foreholdt bilag 95-1-13, side 79, mail af 5. marts 2007 fra T1 til KJ med kopi til revisionsfirmaet, forklarede vidnet, at dette ikke siger ham noget, og at han ikke har sagsregistreringer herom.

På spørgsmål fra forsvareren, advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at revisionsfirmaet er et interessentskab. Foreholdt regningen gengivet i bilag 95-1-28, side 2, forklarede han, at det dengang var personligt drevet med ham som ejer. Han har været statsautoriseret revisor siden 1975 og har drevet virksomhed siden 1976. Han ved ikke, hvor mange revisionsuddannede han havde ansat 2000 og 2001. Han tror, at V.3 blev statsautoriseret revisor omkring 2002-2004. V.3 blev ikke efterfølgende indehaver, da virksomheden blev ændret til et interessentskab. Han havde i 2000/2001 måske en ansat statsautoriseret revisor. Hans hovedvirksomhed bestod af revisionsmæssige og rådgivningsmæssige opgaver. Han ved ikke, hvad der var hovedvægt på. Kundesammensætningen bestod af dels lokale kunder dels kunder fra andre dele af landet. Han var måske mere kendt for nogle fagområder, typisk skibsfart og shipping, og det dannede basis for kendskab omkring udenlandske forhold. Han rådgav ikke omkring offshore virksomhed i 2000.

Vedr. etableringen af Luxembourg-selskaber med tilknyttede selskaber andre steder, forklarede vidnet, at han ikke har været med til at etablere selskaber offshore. Strukturen blev etableret af G3. Kundeforholdet var mellem G3 og kunden direkte, her T1.

Hans firma pegede blot på de professionelle i Luxembourg. Han ved ikke, hvornår eller hvordan forholdet til G3 og F1-bank i Luxembourg startede, og han ved ikke, hvor mange sådanne forhold, de har formidlet forud for T2 og T1s. Han kan sige, at de har været med til nogle kapitalforsikringsforhold, der hørte sammen med selskaber i Luxembourg, men ikke hvor mange.

Revisionsfirmaet fører regnskab over rådgivning ved et timesagsregnskab, baseret på samtlige medarbejdere, der foretager en daglig registrering. Regnskabet er opdelt på kunder og i visse tilfælde sagerne.

Forevist bilag 95-1-28, side 4, bekræftede vidnet, at dette er revisionsfirmaets tidsregistrering. Datoen øverst til højre er formentlig en udprintningsdato. Tallet "xx" er et kundenummer, "xx" betyder, at det ikke er en ordinær kunde, dvs. at firmaet ikke udarbejder løbende regnskaber og selvangivelser. Der er således tale om rådgivningsopgaver snarere end revisionsopgaver. Han kan ikke huske, hvad 01 står for. Ekstra betyder også en ikke ordinær kunde, dvs. at der foretages løbende honorarafregning. Status ordre ved han ikke hvad står for. Afdeling 1 betød, at det var en sag, han tog sig af. Bærer 78 står for den sagsgennemførende, her V.3. Med er medarbejder. Der kunne i firmaet på det tidspunkt være andre ansvarlige for sagsrelationen end vidnet, men V.3 var det ikke, fordi han ikke var statsautoriseret. Antal er timer, 0,25 er f.eks. 15 min. Art angiver standardbeskrivelser.

Han ved ikke, hvorfor der ikke foreligger registreringer for perioden efter 2001. Han har selv kunnet trække oplysninger for perioden efter 2001, blandt andet 2004.

På ny forevist bilag 95-1-28, side 3, det interne dokument, fakturaudkast, forklarede vidnet, at det udskrives på baggrund af timesagsregistreringen. Det beløb på 36.359,50, der fremgår af side 7 i timesagsregistreringen, er vurderet udfaktureret til 41.000. Regningsforslaget er typisk lavet af sagsbehandleren, her V.3. Regningsudkastet gennemgås af den ansvarlige medarbejder, her vidnet. Der er også en regnskabsafdeling, der har haft fat på det. Når der lægges et beløb på 12.000 kr. til, er det noget, han har besluttet eller været vidende om. Det er hans initialer, der er anført nederst i højre hjørne. Det er korrekt, at der blev udfaktureret 53.000 kr. jf. bilag 95-1-28, side 2.

Når de fik en kunde ind, lavede de dengang kun i nogle tilfælde et kundebrev. Det skete nok ikke i dette tilfælde. Praksis har ændret sig meget siden. De ville dengang normalt heller ikke sende en redegørelse over den rådgivning, der blev givet. Han orienterede kun om muligheder og rådgav ikke om den konkrete oprettelse af selskab og kapital pension. Han ville dengang typisk heller ikke lave en skriftlig redegørelse vedrørende den information, han fik fra f.eks. en udenlandsk revisor.

På spørgsmål fra forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at han første gang kom i kontakt med KJ i starten af 1990´erne. KJ var dengang i F3-bank i Luxembourg, og nogle af deres kunder anvendte nok F3-bank i Luxembourg. Deres forretningsmæssige kendskab til hinanden fortsatte igennem årene. Der er ingen familiemæssig forbindelse mellem ham og KJ, og heller ingen til V.3.

Kendskabet til G3 Luxembourg kom via F1-bank. Han ved ikke, hvornår det startede, men det var ikke nyt omkring 2000.

Forevist bilag 95-1-3, side 1, en fremsendelsesskrivelse fra V.3 til politiet sammenholdt med side 2 notat/oplysningsseddel, forklarede vidnet, at han ikke kender dette notat og ikke tidligere har set det. Det er efter hans opfattelse ikke normalt at have sådanne samlede oplysninger på en kunde. Han kan heller ikke huske, at de skulle have fået de oplysninger, der fremgår af notatet. Han havde ikke kendskab til jobs i Danmark for T1. Udenlandske virksomheder vil normalt ikke fakturere i danske kroner. Han har ikke talt med V.3 om disse oplysninger.

Vidnet blev på ny forevist bilag 95-1-13, side 6, Notat om Luxembourg modeller. Hertil forklarede vidnet, at historikken omkring dette var, at de i Luxembourg af flere professionelle blev informeret om modellen med selskab og kapitalforsikring. Han har uden tvivl før 2000 været til møder i Luxembourg vedrørende etablering af G13 selskaber, alternativt er professionelle fra Luxembourg kommet til Danmark. Han kan ikke huske, om han var i Luxembourg i den anledning.

"G3" står for G3 Luxembourg. Han ved ikke, om notatet ligger tidsmæssigt forud for denne sag.

Forevist bilag 95-1-13, side 5, mails den 4. januar 2001 mellem T2 og V.3, forklarede vidnet, at han ikke har set disse og ikke drøftet indholdet med V.3. V.3 har intet med oprettelsen af selskaberne at gøre.

Vidnet blev herefter forevist bilag 95-1-13, side 23, en mail af 12. juni 2001 fra V.3 til T2. Vidnet forklarede hertil, at han ikke har set mailen og ikke har drøftet indholdet med V.3. Han ved ikke, hvilken kontakt V.3 normalt har med MD.

Forevist bilag 95-1-13, side 26, en mail af 10. oktober 2001 fra V.3 til MD forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til mailen, ikke har drøftet den med V.3 og ikke ved, hvorfor V.3 skriver sådan.

Videre forevist bilag 95-1-13, side 31, en mail fra T2 til V.3 af 6. november 2003, forklarede vidnet, at han ikke har set mailen og ikke har kendskab hertil. Han ved ikke, hvad revisionsfirmaet skulle bruge opgørelserne til. Han går ud fra, at det er noget V.3 skulle hjælpe T2 med. De har ikke noget at bruge det til i firmaet.

Forevist bilag 95-1-13, side 56, mail af 24. maj 2006 fra V.3 til T2 forklarede vidnet, at han ikke konkret kan huske mødet i Luxembourg, hvor han skulle have deltaget. Han har ikke særlig høj rejseaktivitet i revisionsfirmaet, men mødet står ham ikke klart. Han kan huske, at han havde møder med MD og KJ sammen med V.3. Det var generelt og formentlig ikke vedrørende en konkret kunde. Der kan dog muligt have været en kundeanledning, men han kan ikke huske hvilken.

Yderligere forevist bilag 95-1-13, side 58, mail 30. november 2006 fra V.3 til MD forklarede vidnet, at han ikke har set den før og ikke har noget bud på indholdet heraf

Herefter blev vidnet forevist bilag 95-1-13, side 63, mail af 30. november 2006 fra T2 til V.3 med kopi til vidnet. Vidnet forklarede hertil, at han ikke kan huske mailen. T2s omtale af skatteforhold siger ham ikke noget. De har ikke udført arbejde af den karakter. Han har ingen viden om, hvad det er, T2 mener, de burde have af oplysninger vedrørende noget, der er gået gennem Luxembourg.

Forevist bilag 95-1-13, side 79, emails den 5. marts 2007 mellem V.3 og T2 med kopi til vidnet, forklarede vidnet, at dette ikke siger ham noget, heller ikke med den kritik, der er anført under punkt 4.

Vedrørende bilag 95-1-13, side 95, mail af 15. marts 2007 fra T2 til V.3 med kopi til vidnet, forklarede vidnet, at han ikke kender den mail, men har hørt om den. Han tror, at luxco står for selskaber i Luxembourg. Han ved ikke noget om sondringen mellem selskabsindtægterne og personlig indtægt. Han kan ikke huske mailen og kan heller ikke huske mailen ovenfor. Angivelsen af forskellen på indtægt personlig og indtægt via selskaber siger ham ikke noget.

Forevist bilag 95-1-13, side 123, mail af 4. oktober 2007 fra V.3 til T2, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad mailen vedrører. De har ikke udarbejdet selvangivelse for T1. Han ved ikke, hvilket år det kan vedrøre.

Han kan ikke huske, hvordan han blev orienteret om sagen efter ransagningerne. Han kan således ikke huske, om det var fra T1 eller fra T2, og heller ikke om orienteringen kom pr. mail eller telefon.

V.3 forklarede, at han var ansat i revisionsfirmaet R1 i 2000. Han er nu ansat på kontoret i ...8. I 2000 havde han været ansat i 3 år. Han var ikke statsaut. revisor på det tidspunkt og rådgav i samarbejde med V.2. Første kontakt til de tiltalte var i efteråret 2000, hvor de rådgav på kontoret i ...14. Rådgivningen vedrørte T2s forhold, idet han skulle flytte til Danmark. Vidnet kan ikke huske, om rådgivningen ligeledes vedrørte T1, hvis hun skulle forblive bosat i USA. Muligt skulle hendes skatteforhold optimeres. Han kan ikke huske, hvornår der var tale om T1s forhold, eller om T2 og T1 kom med et forslag.

Foreholdt bilag 95-1-13, side 1, mail af 23. maj 2000 fra T2 til vidnet, forklarede han, at han kan se, at han har fået mailen. Han kan ikke huske, hvilke overvejelser han gjorde sig i anledning af mailen, heller ikke når der er anført "vi er ved at leje..". Han kan ikke huske, om der var tale om en bunden opgave fra T2 og T1. Han kan ikke huske, om der blev spurgt om T1 under bestemte vilkår ville være skattepligtig i Danmark.

Vidnet blev foreholdt bilag 95-1-28, side 2 og side 3, faktura af 14. marts 2001 og udkast hertil vedrørende regnskabsmæssig assistance. Hertil forklarede vidnet, at fakturaen dækker over de forhold, der er anført i fakturaen. Han kan ikke huske, hvad der var baggrunden for rettelsen som anført på side 3. Der var ikke på det tidspunkt tale om, at T1 skulle flytte til Danmark, så domicilovervejelser må være for T2. Det var T1, der skulle oprette selskaber og en pensionsordning i Luxembourg. Dialogen med revisor i ...3, USA vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt stiftelse af et selskab i Luxembourg ville give problemer i USA. Det ville det ikke. Forudsætningen var, at de indtægter der blev faktureret fra selskaberne i Luxembourg ikke hidrørte fra arbejde i USA. Det var hans indtryk, at T1 fortsat ville være fuldt skattepligtig i USA.

Forevist mail af 30. november 2000, bilag 95-1-13, side 4, kan han se, at han har skrevet mailen. Det er hans opfattelse af mailen, at der står, at T1 kunne blive non-resident, ikke at hun skulle blive det. Han kan ikke svare på de amerikanske forhold. Han rådgiver ikke om amerikanske forhold. Han havde også efter dette tidspunkt opfattet det sådan, at T1 fortsat ville være fuldt skattepligtig i USA. Han tror, at han også på dette tidspunkt har talt med den amerikanske revisor om, hvorvidt stiftelsen af selskabet i Luxembourg ville give problemer i forhold til de amerikanske skatteforhold.

Vidnet blev herefter forespurgt til bilag 95-1-25, side 1, mail af 31. oktober 2000 fra T2 til vidnet og svar af samme dato. Han kan ikke huske korrespondancen, men kan se at han har sendt den. Han kan kun huske vedrørende svar fra USA, at stiftelse af det Luxembourgske selskab ikke ville være et problem, hvis T1s indtægter fra USA blev beskattet i USA og indtægter fra Europa gik ind i selskabet i Luxembourg. Vidnet fastholdt, at det fortsat skulle være sådan, at T1 skulle være bosiddende i USA.

Han var ikke klar over, at T1 var registreret som non-resident i USA.

Han har opfattet det sådan, at T1 var bosiddende i USA og betalte skat i USA af sin amerikanske indkomst.

Vidnet forklarede videre, at T1 ikke blev fuldt skattepligtig i Danmark, fordi hun ikke flyttede til Danmark. Det var deres opfattelse, at hun ville være skattepligtig i USA. Selskabet i Luxembourg, der var kontakt med, hed G3 og stod for selskabskonstruktionen i Luxembourg. Han havde ikke den indledende kontakt til G3. Den gik gennem F1-bank v/KJ. Det er korrekt, at de har formidlet rådgivningen dertil. Han kender ikke til, om T1 havde forbindelse til Luxembourg. Der var tale om et set-up, som var etableret og var lovligt i Luxembourg.

Forevist oversigten på side 42 af 78 i SKATs sagsfremstilling gengivet i mappe 10 under fane 2, forklarede han, at han kan genkende konstruktionen, som er anført til venstre i opstillingen. Han har ikke kendskab til, hvilke opgaver H1 stod for. Vedrørende revisionsfirmaet R1s forbindelse til G3 forklarede han, at han ikke har været involveret i andre kontakter til G3 forud for T1s etablering af selskaber. Han var heller ikke bekendt med, at revisionsfirmaet havde forbindelse til G3 tidligere. Han forstod, at G3 havde brugt konstruktionen i andre situationer. Han vidste intet konkret om, hvor meget T1 var i Danmark henholdsvis i USA i perioden, kun at hun var i Danmark i begrænsede perioder. Han vil tro, at de overvejede spørgsmålet om centrum for livsinteresser, men mente ikke, at T1 havde sit centrum for livsinteresser i Danmark, fordi hun nærmest ikke var her i landet. Han tror ikke, han har set hendes amerikanske selvangivelser for 2001 - 2006. Hvis han har, kan han ikke huske dem. Han har ikke hørt udtrykket "postkasseselskaber" og kender ikke noget særligt til skattevæsenets praksis i Danmark om godkendelse eller det modsatte af "postkasseselskaber". Han kan huske, at de i starten fik tilsendt balancer på Excel-ark for kontiene i selskaberne H1 og H2. Disse balancer kom fra G3. På et tidspunkt ophørte dette. Han kan ikke huske, om kontakten til MD skete via KJ.

Forevist bilag 95-1-13, side 23, mail-korrespondance mellem ham og T2 af 12. juni 2001, forklarede han, at han ikke kan huske, at der blev udvekslet oplysninger og data vedrørende MD, men han kan se, at det er sket. Han mener, at revisionsfirmaet i starten formidlede fakturaoplysninger fra T2 til MD, men ellers havde de ikke noget at gøre med selskaberne i Luxembourg. Han tror nok, at der var en beskrivelse af, hvordan selskaberne fungerede.

Videre forevist bilag 95-1-13, side 26, mail af 10. oktober 2001, fra MD til vidnet, forklarede han, at han ikke kan huske mailen, men kan se, han har modtaget den. Han kender ikke noget til, hvordan de enkelte konti i H2 blev anvendt. Han mener, at pengene blev overført til kapitalforsikringen bortset fra udgift til administration til G3.

Anklageren henviste herefter til hjælpebilag, bilag 38-1-67, side 2, hvoraf fremgår, at der er blevet hævet et beløb på omkring 1,9 mio. henholdsvis 1,5 mio. på 1 konto med 2 kortnumre sluttende på henholdsvis 9243 og 8571, begge kort tilknyttet H2s konto og anvendt af henholdsvis T2 og T1. Hertil forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med, at der blev foretaget hævninger på de konti, der tilhørte H2.

Forevist bilag 95-1-13, side 31, en mail af 6. november 2003 fra vidnet til T2, forklarede vidnet, at han ikke kan huske mailen, og han kan ikke huske, hvor længe han fortsat videresendte opgørelser vedrørende H1. Vidnet forklarede, at han vedrørende perioden fra 2001 til 2003 ikke var bekendt med, hvilke jobs T1 udførte, heller ikke om hun havde jobs i Danmark. Så vidt han husker, havde hun ikke rådført sig med revisionsfirmaet om, hvorvidt det havde betydning, om hun udførte arbejde i Danmark. Fra 2004 modtog han mails, hvor T2 oplyste, at T1 ønskede at flytte tilbage til Danmark. Det havde betydning for hendes forhold. De rådgav hende om at vente med at vende tilbage til Danmark, før selskabskonstruktionerne i Luxembourg var opløst, fordi disse selskaber i Luxembourg ikke ville have mening, hvis hun var skattepligtig i Danmark. Hun ville som udgangspunkt - afhængig af de nærmere forhold for selskaberne i Luxembourg - blive skattepligtig i Danmark af de indtægter, der gik ind i selskaberne i Luxembourg, hvis hun var fuldt skattepligtig i Danmark. Det ville derfor kun betyde mere arbejde og yderligere udgifter.

Foreholdt bilag 95-1-25, side 8, en mail af 6. februar 2004, forklarede han, at han ikke kan huske denne mail konkret. Han kan ikke huske, hvornår den rådgivning, han netop har omtalt, var placeret tidsmæssigt.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 32 - 33, mail-korrespondance mellem den 9. marts 2004 og den 2. april 2004, forklarede vidnet, at han ikke kan huske korrespondancen. Han tror ikke, de på dette tidspunkt havde talt om, hvad der skulle ske. Han kan heller ikke huske, om de rent faktisk holdt et møde i april 2004.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 34, korrespondance fra den 26. maj 2004, forklarede han, at han tror, at der var en del mails om gennemførelse af et møde med henblik på drøftelse af forholdene ved tilbagevenden til Danmark Han forklarede, at der har været forsøgt gennemført et møde, men kan ikke huske, hvornår der blev afholdt møde. Han kan heller ikke huske, hvornår T1 flyttede sin adresse til Danmark. Han var ikke involveret i tilmeldingen til Danmark.

Foreholdt, at T1 rent faktisk blev tilmeldt til Danmark den 25. juni 2005, forklarede vidnet, at det var han ikke klar over. Det ville være bedst at lukke selskaberne i Luxembourg, før hun flyttede til Danmark for at opnå den mest overskuelige struktur, når der skulle opgøres indgangsværdier ved tilflytning til Danmark.

Foreholdt, at det ser ud som om, at selskabet H1 er ændret til H4, forklarede han, at han mener, at der var tale om oprettelse af et nyt selskab, som var et anpartsselskab, men henviser herom til G3.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 43 - 44, mail fra 29. april 2004, forklarede vidnet, at de bare har rådgivet om, at det ville være mest fornuftigt at vente til 2005, før der skete en tilbageflytning til Danmark. Han mener ikke, at de havde en speciel viden om, hvor meget T1 opholdt sig i Danmark på det tidspunkt.

Videre foreholdt samme bilag, side 44, forklarede han, at han mener, at H1 og H2 blev lukket. Han ved ikke, hvorfor der blev stiftet nye selskaber. Han ved ikke, om det var noget, der var drøftet med V.2.

Anklageren foreholdt herefter bilag 95-1-13, side 46, mail af 9. februar 2005, fra MD. Hertil forklarede vidnet, at han ikke kan huske mailen, og at han ikke kan huske, om der var drøftelser herom med V.2

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 47, en mail af 23. maj 2005 fra vidnet til V.2 med oplysning om, at der var rykket for mødet, forklarede vidnet, at han ikke kan huske mailen. Han var ikke bekendt med, om T1 ventede på tilbagemelding. Han husker ikke, om der blev afholdt et møde i maj 2005.

Ydereligere foreholdt bilag 95-1-13, side 48, en mail af 25. maj 2005 fra vidnet til T2, forklarede han, at han ikke kan huske mailen. Han kan huske, at T1 gerne ville tilmeldes i Danmark, og at selskaberne i Luxembourg skulle lukkes. Han kan ikke huske, om der skete noget særligt vedrørende selskaberne i Luxembourg omkring juni 2005. Det kan godt passe, at han har afgivet en erklæring til Nykredit om, at T1 ikke var fuldt skattepligtig i Danmark i 2004.

Forevist bilag 95-1-13, side 95, en mail af 30. marts 2006 fra vidnet til Nykredit, bekræftede han denne mail. Det er her, han har givet denne erklæring til Nykredit. Han var ikke bekendt med, at T1 opholdt sig i Danmark i perioden i videre omfang, og han overvejede ikke, om oplysningerne i mailen var korrekte.

Oplyst af anklageren, at T1 var tilmeldt i Danmark fra juni 2005 til august 2006, forklarede vidnet, at hun rådførte sig med revisor, da hun skulle afmeldes i folkeregistret, og de skulle hjælpe med udfyldelse af en blanket. De var ikke behjælpelige ved tilmeldingen i 2005. Han mener, at de måske skulle have hjulpet T1 med selvangivelserne fra 2005 til 2006. De efterlyste oplysninger, men fik dem ikke, og har derfor ikke udarbejdet selvangivelser for T1 for disse år.

Foreholdt bilag 95-1-13, side 95 - 96, en mail fra 14. marts 2007 og svar af 15. marts 2007, forklarede vidnet, at han ikke konkret kan huske disse mails. Det er korrekt, at han ønskede nogen oversigter over de indtægter, der var faktureret via selskabet over for de indtægter, der ikke var faktureret via selskabet, fordi indtægterne til selskabet ville være skattepligtige i Danmark afhængig af, hvilken indtægtsart der var tale om. Så vidt han husker, fik han aldrig disse oplysninger.

Nærmere foreholdt mailen lidt længere op på side 95 fra den 15 marts 2007 fra T2 til vidnet, fastholdt vidnet, at revisionsfirmaet ikke havde alle oplysninger. Han kan ikke huske svaret konkret og heller ikke huske, om han havde undret sig over de oplysninger, han fik. Han mener ikke, at de er blevet bedt om at bistå med selvangivelsen fra 2005, og de var ikke bekendt med oplysningerne til brug herfor.

Endelig forespurgt vedrørende mailen øverst på side 95, forklarede han, at han var klar over, at der var optaget et lån. Han kan ikke huske, hvilke oplysninger der kom fra selskabet, og som han sendte videre til T2.

Forespurgt om han var bekendt med, at der var sket hævninger på de konti, der tilhørte H2, herunder som anført under bilag 38-1-4, side 35 - 36, at der alene i juli 2005 på H2s konto var hævet mere end 160.000 kr., forklarede vidnet, at han ikke var bekendt med, at der var sket hævninger på disse konti.

Vedrørende den indgangsregistrering, der skal foretages, når man flytter til Danmark, forklarede han, at revisionsfirmaet ikke har udarbejdet en indgangsregistrering for T1, og hun har ikke bedt om dette. De var involveret ved den afsluttende selvangivelse, da hun på ny skulle fraflytte Danmark i 2006, men han husker ikke, om de på det tidspunkt drøftede indgangsværdierne ved tilflytningen til Danmark. Han husker heller ikke, om de i 2007 drøftede noget om indkomsterne.

Foreholdt bilag 95-1-13, side 71 - 72, mail af 5. marts 2007 fra KJ til T2, som er sendt med kopi til såvel vidnet som V.2 forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvad revisionsfirmaet gjorde, da de modtog denne mail.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 78 - 79, fortsat mail-korrespondance den 5. marts 2007 fra T2 til KJ og svar fra vidnet, forklarede vidnet, at han ikke kan huske korrespondancen, men kan se, at han har sendt svaret. Han ved ikke, om det råd, han gav, blev fulgt. Han kan ikke huske, om der herefter var yderligere kontakt med T2 og T1 om T1s forhold. Han ved, at han havde kontakt med T2 vedrørende moms for gården, der var momsregisteret i en periode. Han mener ikke, at de modtog oplysninger, så de kunne hjælpe med selvangivelse for T1 i det hele taget.

Vidnet blev herefter foreholdt yderligere dele af korrespondancen gengivet under bilag 95-1-13, side 78, fra T2 til vidnet og svaret fra vidnet. Hertil forklarede vidnet, at han svagt kan huske den sidste del af korrespondancen. Det var hans opfattelse, at hvis ikke de havde oprettet Luxembourg-selskaberne, ville T1 have været fuldt skattepligtig i USA.

Anklageren henviste herefter til mail-korrespondancen, der er anført på side 126 og fortsat på side 123 under bilag 95-1-13, korrespondance af 4. oktober 2007 indledningsvis fra RT til T2 med mail derefter fra T2 til V.2 og vidnet og med vidnets svar af samme dato. Hertil forklarede vidnet, at han ikke direkte erindrer korrespondancen. Han kan ikke huske, hvorpå det blev baseret, at T1 ikke ville have indkomster, der var skattepligtige i Danmark. Han kan ikke huske, hvad det var for noget materiale, de havde modtaget, men de havde modtaget noget materiale, som han skriver. Det er hans opfattelse, at det materiale, de har modtaget, ikke viste indkomster.

På spørgsmål fra forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at han i dag er statsautoriseret revisor og associeret partner i firmaet R1.1 i ...8. I perioden, som denne sag omhandler, det vil sige fra 2001 til 2007, var der nok ikke andre medarbejdere end ham selv og V.2, der var involveret i T1s forhold bortset fra sekretærbistand og lignende. Der var andre, der var involveret i T2s virksomhed. Hans forhold til V.2 var udmærket, og de drøftede forholdene på almindelig kollegial vis.

Foreholdt bilag 95-1-3, side 1 og 2, hvoraf fremgår som anført side 1, at han den 7. august 2008 har sendt materiale til politiet, forklarede vidnet, at han ikke kan huske nøjagtigt, hvilket materiale han sendte til politiet på det pågældende tidspunkt. Han har ikke rådgivet T1 om jobs i Danmark og ikke hverken frarådet eller anbefalet hende at tage jobs i Danmark. Han kunne på oversigterne fra T2 se, hvor bureauerne var beliggende, men ikke hvor arbejdet var udført. Det ark, der er vedrørende oplysninger omT1s forhold, som anført på side 2 i det nævnte bilag, kender han ikke umiddelbart noget til. Han kan ikke huske, om det er noget, han har forfattet eller i øvrigt har haft kendskab til. Han kan ikke sige, hvor det pågældende ark stammer fra. Det er ikke normalt, at de laver et stamark vedrørende klienternes forhold. Fakturering i danske kroner forudsætter typisk, at det er noget, der vedrører danske forhold, men han ved ikke, om der må have været tale om danske jobs for T1.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 6, notat med overskriften "Luxembourg efter møde med flere eksperter", forklarede han, at han ikke har forfattet dette. Han kan ikke huske, om han har set det. Umiddelbart ligner det den model, som T1s selskaber er udarbejdet efter. Han ved ikke, hvor meget revisionsselskabet havde med Luxembourg eller andre udenlandske forhold at gøre før forholdet for T1. Han havde ikke selv tidligere haft noget med udenlandske forhold at gøre.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 8, notat med overskriften "Konklusioner efter møder i Luxembourg", forklarede han, at han har været i Luxembourg til møder om set-up med videre. Det er nok 4 - 5 år siden. Han har ikke tidligere været i Luxembourg.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 4, mail fra ham selv til T2 den 30. november 2000, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han har talt med Mr. NT, men kan se, at det er sket. Han taler ikke tit med udenlandske revisorer. Vidnet fastholdt, at han ikke havde opfattelsen af, at der skulle ske en ændring af T1s status i USA.

Herefter foreholdt bilag 95-1-13, side 5, mail af 4. januar 2001 fra vidnet til T2, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvilke praktiske forhold der var ved oprettelsen af selskaberne i Luxembourg. Han kendte ikke G3 på forhånd. Revisionsfirmaet havde fået kontakt til G3 via KJ. Det var G3, der stod for oprettelsen af selskaberne. Det var ikke noget, revisionsfirmaet havde med at gøre.

Herefter foreholdt bilag 95-1-35, side 17, brev af 15. januar 2001 til MD, forklarede vidnet, at han ikke lige kan huske brevet. Han kan ikke huske, hvad der var vedhæftet. Når papirerne skulle sendes til revisionsfirmaet, var det udelukkende for, at de skulle formidle det videre til T2 og T1, formentlig for at undgå at post gik tabt.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 56, en mail fra vidnet til T2 af 24. maj 2006, forklarede han, at han ikke kan huske at have sendt mailen. Turen til Luxembourg, der omtales, er den, han nævnte tidligere i retsmødet. De skulle have møder med forskellige personer i Luxembourg, nok i forbindelse med en anden kunde. Han kan godt huske, hvilke andre kunder turen vedrørte, navnlig én kunde, hvor de havde møder med bank og investeringsrådgiver. Der var ikke tale om en væsentlig kunde, og der blev også drøftet andre forhold i forbindelse med turen til Luxembourg. Han kan ikke huske detaljerede oplysninger om, hvad de talte om på mødet med MD.

Han har muligvis mødt MD én gang ud over den gang, der blev omtalt i denne mail. Generelt formidlede de oplysninger videre fra MD til T2 og T1.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 32, mails fra marts og april 2004 vedrørende mødeafholdelse, forklarede han, at han ikke nærmere kan angive, hvornår der blev afholdt møder. Han har mødt T1 en gang i ...14, og så har hun muligvis været til stede i forbindelse med et møde, han havde med T2 vedrørende T2s momsforhold.

Herefter foreholdt bilag 95-1-13, side 48, mail af 25. maj 2005 fra vidnet til T2, ifølge hvilken han har anført, at der skal ske diverse ændringer i selskabsstrukturen, forklarede vidnet, at efter hans opfattelse betyder ændringer i selskabsstrukturen også nedlukning af selskabet.

Han kan ikke huske, hvornår det blev konstateret, at der blev oprettet et nyt selskab, H4, i stedet for blot at lukke det eksisterende selskab, H1. Han kan ikke huske, om han undrede sig over, at der blev oprettet et nyt selskab, heller ikke selv om der som anført i samme bilag, side 56 - 57, blev anført, at der er udstedt fakturaer til H4 i maj 2006.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 49, mail fra MD til vidnet den 12. januar 2006, vedrørende H4, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han reagerede overfor nogen i forbindelse med, at han modtog oplysning om oprettelse af selskabet H4.

Herefter foreholdt bilag 95-1-13, side 51, mail af 13. januar 2006 fra KJ til MD, som vidnet har modtaget i kopi, forklarede vidnet, at han kan huske at have set mailen i forbindelse med, at han blev afhørt hos politiet. Han husker ikke at have modtaget mailen forud for dette.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 58, mail af 30. november 2006, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvorfor han skrev til MD. Han indhentede sjældent oplysninger af den type, der er anført i dette bilag. Det var oversigt over balancen, det vil sige balance for selskabet.

Videre foreholdt bilag 95-1-13, side 63 - 64, mails fra T2 til vidnet den 30. november 2006 vedrørende betalinger foretaget gennem Luxembourg, forklarede vidnet, at han ikke har nogen bemærkninger til dette.

Yderligere foreholdt samme bilag, side 95, en mail fra vidnet den 15. marts 2007, forklarede vidnet, at han nok ønskede at få en komplet oversigt over alle indtægter. Han kan ikke huske den konkrete mail, og han kan ikke se, hvilke jobs der har været faktureret gennem Luxembourg-selskaber. Sondringen mellem indtægter erhvervet personligt og indtægter via Luxembourg-selskaberne var kun interessant for at sikre, at alle indtægterne blev oplyst

Herefter foreholdt bilag 95-1-13, side 123, mail af 4. oktober 2007, ifølge hvilken han som tidligere anført har oplyst, at han har modtaget materiale vedrørende T1, forklarede vidnet, at han fortsat ikke kan huske, hvad det var for noget materiale, han modtog. Han har ikke spurgt nærmere ind til materialet.

Vedrørende faktureringerne, der er sket i forhold til T1, forklarede han, at han godt kan erindre, at der er sendt en faktura, efter at sagen er startet. Han mener, at det godt kan passe, at der er faktureret i størrelsesordenen 80.000 - 90.000 kr. for besvær med at finde bilag frem til Politiet.

Forsvareren henviste herefter til bilag 21-1-47, side 1, hvoraf fremgår, at han har anmodet om oplysning om alle fakturaer, og bilag 38-1-68, side 1 - 2, hvor politiet har sammenstykket oplysninger om samtlige fremsendte fakturaer, samt bilag 95-1-44 og 95-1-45 med angivelse af kopier af de konkrete fakturaer. Vidnet forklarede, at han har set på firmaets kontoudtog og mener, at der er sendt kopier af alle fakturaer fra den pågældende periode.

Vidnet blev spurgt til bilag 95-1-26, side 3, en faktura til H4 på cirka 5.000 Euro. Vidnet forklarede, at han ikke ved, hvad der er faktureret for på denne faktura. Han er nødt til at se sine time/sagsregnskaber for at vurdere dette.

Endelig forevist bilag 95-1-17, side 1, kontoudtog, ligeledes til H4, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad beløbet vedrører.

På spørgsmål fra forsvareren, advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at han uanset angivelsen på revisionsfirmaets hjemmeside stadig ikke er indehaver. Der er planer om, at han skal blive det, men aftalerne er ikke underskrevet endnu. Hans arbejdsområde har undergået en ændring, efter at han blev statsautoriseret revisor i 2004. På det tidspunkt begyndte han selv at skrive under på regnskaber, hvilket er revisionsfirmaets kerneydelse. Kompetencen i 2001 og fremefter var i øvrigt almindelig udarbejdelse af regnskaber og revision. Revisionsfirmaet havde i øvrigt en del udenlandske kunder, som var shipping-virksomheder, men dem udførte han ikke arbejde for.

Foreholdt at der på revisionsfirmaets hjemmeside vedrørende præsentationen af vidnet er anført, at hans speciale blandt andet er ejerledede virksomheder, som har internationale aktiviteter, forklarede han, at han mest har haft opgaver vedrørende personer, der er fraflyttet Danmark. Han har i øvrigt ikke godkendt teksten, der er anført på hjemmesiden.

Vedrørende sagsbehandlingen i revisionsfirmaet forklarede han, at han typisk anføres som "medarbejder nr. xxx" eller "bærer xx" i revisionsfirmaets sagsstyringssystem. Nr. 1 er V.2 selv. Deres sager har typisk mapper, hvor dokumenter bliver indsat, ofte i form af et ringbind. Korrespondance var i starten af den periode, vi taler om her, også typisk e-mails, som ofte ikke bliver udskrevet, men gemt på firmaets server. Såfremt der er faxer eller andre breve fra samarbejdspartnere, bliver de typisk sat ind i ringbind. De sondrer mellem en arbejdsmappe og en stammappe, men når der som her er tale om rådgivningsopgaver, vil der ikke være tale om samme mappeopdeling som i almindelige revisionsopgaver. Egne notater bliver formentlig også sat ind i de nævnte ringbind. Han kan ikke huske, hvad der blev udleveret fra firmaet til politiet, men mener, at politiet fik udleveret mappen for T1. Han kan ikke huske, om de udleverede mapper vedrørende T2. Der var mange mapper, fordi de for ham havde regnskaber for flere år.

På spørgsmålet om, hvorfor der i det udleverede materiale ikke foreligger nogen interne dokumenter, forklarede han, at hvis ikke der har været noget, der har været udskrevet, er der ikke udleveret noget. Der var dengang ikke altid underskrevne eller udskrevne aftaler med klienterne, men han mener, at politiet må have fået alt materiale, der var vedrørende T1s forhold. Han tror, at en del af aftalerne blev indgået på det møde, der var. Efter hans opfattelse har firmaet ikke tilbageholdt materiale.

På ny foreholdt bilag 95-1-13, side 4, mail af 30. november 2000 fra vidnet til T2, hvori er omtalt en fax til NT af 27. november 2000, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvor den fax er, og om den er gemt.

Videre foreholdt bilag 95-1-25, side 1, en mail ligeledes fra vidnet til T2 af 31. oktober 2000, hvori nævnes en fax af 17. oktober 2000, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han modtog et skriftligt svar fra NT. Han ved heller ikke, hvorfor der ikke foreligger noget fra NT i deres sagsmappe. Han går ud fra, at han ville have rykket, hvis han ikke havde modtaget et svar, men han kan ikke sige nærmere om dette.

Yderligere foreholdt bilag 95-1-28, side 4, hvoraf fremgår, at der som kunde er anført "T1 og T2/ekstra", forklarede vidnet, at "Ekstra" dækkede over ekstraordinære opgaver. Dette er ligeledes anført med betegnelsen "2100" efter sagskundenummeret. Ekstraopgaver er typisk alt, der ikke er revision eller almindelig regnskabsudarbejdelse.

Forespurgt til bilag 25-1-4, side 7, tidsregistrering bæreropdelt, forklarede vidnet, at bærer det er det samme som sagsbehandler og det er opdelt på de opgaver, hvor han var sagsbehandler. Der er anført "Ekstra" ved en række kunder. Han mener, at der vedrørende kun 2 kunder er udført skattemæssig rådgivning i udlandet, nemlig vedrørende kunde nr. xx og kunde nr. xy. Han mener ikke, at der er udført skattemæssig rådgivning i udlandet vedrørende kunde nr. xz. Det er i hvert fald ikke noget, han har deltaget i.

Foreholdt at det netop var denne kunde, der havde anbefalet V.2s revisionsfirma til de tiltalte, forklarede vidnet, at han ikke har haft kendskab til rådgivning om udenlandske forhold vedrørende denne kunde.

Videre foreholdt bilag 25-1-4, side 5, tidsregistrering udskrevet den 1. april 2009 for kontoen for H1 S.A. sammenholdt med bilag 95-1-28, side 4, udskrevet den 28. marts 2001 for "T1 og T2/ekstra", forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor der ikke foreligger tidsregistreringer for hverken T1, T2 eller H1 vedrørende perioden fra marts 2001 til april 2002.

Han har mødt KJ personligt nok cirka et par gange årligt, siden han startede i revisionsfirmaet i 1997, dog mindre i de første år, og han har nok talt lidt mere med KJ i de senere år. KJ blev præsenteret for vidnet som samarbejdspartner, der kunne bruges som investeringsrådgiver for kunder. KJ hørte til de mere forsigtige investeringsrådgivere. Møderne med ham fandt normalt sted i ...14 eller ...8, og derudover var der det tidligere omtalte møde i Luxembourg i 2006. Han mener, KJ var den, der skabte kontakt mellem V.2 og G3. Han har ikke gjort sig tanker om revisionsfirmaets ansvar for rådgivning, som de formidler eller giver til andre, herunder rådgivning fra andre personer til revisionsfirmaets kunder. Det var ikke noget, han tog sig af.

Forespurgt til bilag 25-1-4, side 4, hvoraf det fremgår, at der under den 8. april 2004 og den 27. april 2005 er anført "Direktionsmøder", forklarede vidnet, at disse angivelser er udslag af de jobkoder, revisionsfirmaet arbejder med. Han mener, det nok blot dækker et møde. Han ved ikke, hvorfor det er registreret på den pågældende måde. Der er ikke tale om registreringer, han har foretaget. Han ved ikke, hvad registreringen den 27. april 2005 dækker over. Når der under den 3. juni 2005 er anført "KJ møde", så vedrører det nok et møde med KJ. Han ved ikke, om der under den 7. september 2004 var tale om et møde, V.2 havde med MD, men det kunne det godt være.

Videre foreholdt bilag 25-1-4, side 3, hvor der under den 1. oktober er anført "Rejseomkostninger 0705" og tilsvarende "Rejseomkostninger 0905", forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad disse angivelser dækker over. "G11", som er anført under den 13. december 2005, var formentlig det foretagende, KJ indtrådte i efter F1-bank. Der er generelt begrænset plads i deres time/sags-regnskab til beskrivelse, og derfor er teksterne ikke i alle tilfælde dækkende for det, der er blevet foretaget. Vedrørende den 21. juni 2005 forklarede han, at angivelsen "0990" ikke specielt vedrører møde, men kan omhandle andet.

Videre forespurgt til bilag 25-1-4, side 2, hvor der under den 30. november 2006 med medarbejder xxx anført "Immigration", forklarede vidnet, at han ikke kan se nøjagtigt, hvad der er tale om vedrørende denne postering.

Endelig foreholdt, at der øverst på samme side under den 18. maj 2006 er anført "Rådgivn.udenl. forh/MØDE MD", forklarede vidnet, at det kan godt være, at V.2 har været til møde med MD den pågældende dag.

På ny forespurgt af anklageren vedrørende bilag 95-1-28, side 4, forklarede vidnet, at angivelsen under den 30. marts 2000 "TILFLYT DK fra USA" må vedrøre T2. Det krævede ikke noget særligt revisionsmæssigt, at han skulle flytte til Danmark, idet han ikke skulle revideres, og vidnet kan ikke nøjagtigt huske, hvad han har foretaget under angivelsen den pågældende dag.

I relation til angivelsen den 3. april 2000 forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad "TILMELD BEGR.SKAT" dækker over. Han kan ikke huske, hvad der er foretaget vedrørende dette.

Videre forespurgt til angivelse under den 12. oktober 2000 "Skatterådg/ SKATTE-SETUP", forklarede vidnet, at han heller ikke ved, hvad denne angivelse dækkede over. Det samme er gældende for det, der er anført under den 31. oktober 2000. Tilsvarende husker han ikke, hvilket arbejde det dækker over, der er anført for den 8. januar 2001 eller for den 11. januar 2001. Han kan ikke huske, hvilke opgaver der ligger til grund for registreringen af de pågældende timer.

Videre forespurgt til bilag 25-1-4, side 6, registrering for 2002 og 2003, forklarede vidnet, at angivelsen under "Administrative rutiner" generelt dækker over revisionsfirmaets videreforsendelser af materiale til T2 og T1 fra Luxembourg og omvendt. Under den 30. september 2003 var der angivet "Skatterådg/SKAT T1 TILB.FLYTN", forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad det dækkede. Der er kun anvendt 15 minutter. Der kan eventuelt være tale om en forespørgsel "hvad hvis", men han ved det ikke. Under den 10. december 2003 forklarede han, at han ikke kan huske, om V.2 deltog i et møde på dette tidspunkt.

Videre forespurgt til bilag 25-1-4, side 4, anførte han vedrørende datoen den 1. juni 2004, at han ikke ved, hvad angivelsen den pågældende dag dækkede over, og om der eventuelt var møde. Vedrørende den 8. juni 2005 forklarede han, at kode 810 vedrører skatterådgivning. Han kan ikke huske, hvilken rådgivning det drejede sig om. Han kan heller ikke huske, om han på noget tidspunkt modtog dokumentation for ændring af selskabsstrukturen i Luxembourg.

V.4 forklarede at han havde ejendomsmæglervirksomhed i ...15 i 2002. Det er korrekt, at han i sommeren 2002 solgte ...2. Da den var udbudt til salg, blev vidnet kontaktet af TS, der er T2s fader. Han sagde, at han havde en søn og svigerdatter, der kunne være interesserede i ejendommen, men da svigerdatteren boede i udlandet, skulle kontakten indledningsvis ske via TS.

På et tidspunkt blev han kontaktet af T2, der oplyste, at han og hans kone ville besigtige ejendommen indenfor et meget begrænset tidsrum. Det skete, og han ville derefter høre nærmere. Efterfølgende blev han kontaktet på ny af T2 eller en advokat og blev bedt om at udarbejde et udkast til købsaftale. Han husker ikke, hvortil den blev fremsendt, men han har udleveret den til bagmandspolitiet. Han mener, at den blev sendt til en advokat. Der blev meldt tilbage, at købsaftalen ville blive underskrevet, hvilket skete med få ændringer. Der blev derefter deponeret og stillet bankgaranti fra en bank i ...16.

Udkastet til aftalen blev skrevet i begges navne, men skødet er kun tinglyst i T2s navn. Han kan ikke huske nærmere, hvorfor T2s ægtefælle oprindelig var anført på udkastet. Der er bopælspligt på ejendommen, og han husker det sådan, at der var et problem hermed, idet den ene ægtefælle var bosat i udlandet. Det vil fremgå af den fulde købsaftale, såfremt der var dispensation for bopælspligten. Den endelige købsaftale er den, der er anført i bilag 95-1-9, side 17 til side 30. Han har i punkt 16 indskrevet, at købers opnåelse af myndighedernes tilladelse for erhvervelse af ejendommen er sælger uvedkommende. Det er indskrevet for at sikre, at sælger ikke efterfølgende bliver mødt med den indsigelse, at køber ikke kan komme til at bo der.

Han havde opfattelsen, at det var et par, der skulle købe ejendommen men oplever jævnligt, at det kun er den ene, der reelt køber en ejendom.

Ad købsaftalen, bilag 95-1-9, side 27, forklarede vidnet, at man på det tidspunkt skulle have landmandsuddannelse for at købe en ejendom på mere end 30 ha, men der var råstofindvinding i undergrunden i vidt omfang, og det ville derfor være let at få dispensation for dette krav.

Han husker såvel dette som spørgsmålet om bopælspligt som grund til angivelsen i punkt 16.

Der skulle gøres noget på ejendommen, før den kunne tages i brug, omfanget ville dog afhænge af købers ønsker. Ejendommen havde været anvendt af G14 som institution. Jordbrugskommissionen er normalt meget langmodig, hvis man skal istandsætte en ejendom før overtagelsen, og giver 3 x ½ år til dette.

Han har ikke haft noget at gøre med en eventuel dispensation for bopælspligten.

V.5 forklarede, at han er selvstændig arkitekt og har opgaver med bl.a. ombygning. Han husker, at han stod for ombygning af ...2. Han kan ikke huske, hvornår samarbejdet blev iværksat, men det var efter 2001. Han har ikke længere dokumenter fra den periode. Han kan huske, at han talte med politiet. Måske kunne han tidsfæste det, da han blev afhørt. Det kan godt passe, at han arbejdede med opgaven i 2003 og 2004, men han kan ikke huske hvornår i løbet af året, det foregik. Han mødtes med T2 og T1 som par, og nogen gange mødte han T2 alene. Han opfattede dem som et par. Han har ikke de formelle aftaler og kan ikke huske, om han lavede en skriftlig aftale med dem som par eller med den ene. Det var hans opfattelse, at der var tale om deres fælles ejendom. Det var en - for ham - stor opgave, der var tale om. Han skulle lave projektet med henblik på et udbud. Ejendommen havde været brugt til institution og var rimelig nedslidt. Der var ikke ofret meget på vedligeholdelse. Ejendommen var nok beboelig men dækkede ikke deres krav til bolig. Han havde indtryk af, at de boede et andet sted, og i en periode boede de i annekset på ejendommen. Det var i bedre stand end hovedhuset. Han kan ikke nærmere tidsfæste dette, heller ikke hvornår arbejdet blev færdiggjort.

Foreholdt, at han til politiet har oplyst, at arbejdet blev påbegyndt i 2003 og afsluttet i juli 2004, som gengivet i hans ikke underskrevne forklaring til rapport, bilag 37-1-3, side 1, 3. afsnit og side 3, 7. afsnit, forklarede vidnet, at han stadig ikke kan huske tidspunkterne.

De ønskede en meget høj standard, og der er ikke mange af den slags opgaver. Han kom i perioden på ejendommen gennemsnitligt hver 14. dag. Tit var han der alene for at give adgang til håndværkere, dvs. uden at hverken T2 eller T1 var på ejendommen.

Han havde dialog med T2 og i mindre omfang - med T2 og T1 sammen. Mange af detaljerne var af arkitektonisk art og byggeteknisk art. De var begge inde over. De økonomiske forhold drøftede han mest med T2.

Når han mødte T2 og T1, holdt de møder ved et sofaarrangement i annekset. Han så ikke deres soveværelse og ved ikke, om de boede der.

Foreholdt, at han i sin forklaring, tidligere anførte bilag, side 3, 8. afsnit skulle have forklaret, at ægteparret efter hans opfattelse boede i annekset i hele perioden, forklarede vidnet, at han i dag ikke kan huske, at han skulle have forklaret sådan, eller om det forholdt sig sådan.

Han kan i dag kun huske, at annekset var beboeligt men kan ikke huske, om det så ud som om nogen boede fast i annekset.

På spørgsmål fra forsvareren, advokat Anders Németh forklarede vidnet, at han, da han blev afhørt af politiet, brugte ordet "dem", fordi han opfattede det sådan, at han var engageret af begge ægtefæller. På hjemmefronten omtalte han altid sagen som "T2 og T1s". Han gjorde sig ikke overvejelser om, hvorvidt der boede en eller to personer i annekset. Han havde fået oplyst, at T1 var fotomodel og arbejdede i udlandet.

I relation til det arkitektoniske og æstetiske var det nok primært T1, han havde kontakt med. De kommunikerede ikke pr. e-mail, men pr. telefon og personligt. Han var ofte på stedet, men ofte alene.

Han kan godt huske, at T1 i forbindelse med et møde sendte ham hjem, fordi hun var ved at gå i fødsel. Han mener, at de mødtes i annekset. Det skete ret langt inde i processen med ombygningen.

På spørgsmål fra forsvareren, advokat Lund Poulsen forklarede vidnet, at der blev holdt byggemøder i forbindelse med opgaven. Der blev udarbejdet referater af byggemøderne med angivelse af deltagere også fra bygherrens. Disse referater har han ikke længere. Han har nok haft det materiale, da han blev afhørt af politiet i 2008. Han blev ikke spurgt om materiale vedrørende byggesagen og havde det ikke foran sig ved afhøringen.

På ny forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at byggesagens materiale bestod af mange ringbind. Han kan ikke huske, at han udleverede tegninger til politiet, men tegningerne gengivet i bilag 37-1-3 side 5 til 7, kan godt være nogle, han har udleveret til politiet. Han kan huske, at G15 A/S var hovedentreprenør på arbejdet. Det er korrekt, at selskabet efterfølgende er gået konkurs. Han kan godt have henvist til kurator, da han talte med politiet, men har glemt kurators navn.

Ved en ombygning tegner han først op, hvordan huset ser ud. Derefter udarbejdes der tegninger over ændringer. Han anbefalede, at de fik kontakt med en hovedentreprenør, der via underentreprenører står for tegninger vedrørende f.eks. installationer. Han havde nok disse tegninger i sit materiale. Han stod blandt andet for at udarbejde byggemødereferater. Byggesagens materiale fyldte omkring 4-5 store ringbind.

Nærmere spurgt om korrespondancen er han i tvivl, om der måske blev brugt e-mails i forbindelse med henvendelsen til parterne.

..."

Parternes synspunkter

Anklagemyndigheden har blandt andet anført, at T1 har været fuldt skattepligtig til Danmark i skatteårene 2001 til 2004. jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, idet hun ud fra en samlet vurdering har haft den nærmeste tilknytning til Danmark i perioden, hvor hun ikke har været tilmeldt i noget andet land, som fuldt skattepligtig, og at hun har undladt at indgive selvangivelser for de pågældende indkomstår med forsæt til at undgå skatteansættelse, jf. skattekontrollovens § 15.

Vedrørende den subsidiære påstand har anklagemyndigheden anført, at det ikke er troværdigt, at hun uagtsomt skulle have overset de selvangivelser, myndighederne har udsendt.

Vedrørende T2 har anklagemyndigheden blandt andet anført, at T2 ikke alene har forstået men også påtaget sig at formidle sammenhængen med hensyn til T1s skattemæssige forhold, og at han med en uddannelse som økonom har haft særlige forudsætninger for at vurdere T1s økonomiske og skattemæssige forhold. Han har derfor medvirket til skatteunddragelsen.

T1 har overordnet anført, at hun helt ubestridt kommer fra en situation uden nogen form for dansk skattepligt, at hun er fraflyttet Danmark i 1995, at hun i hele perioden fra 1995 til og med 2000 har betalt amerikansk indkomstskat af sin indtægt i såvel USA som indtægt fra resten af verden, og at netop ovennævnte omstændigheder er helt centrale i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af de i anklageskriftet nævnte bestemmelser.

T1 har videre anført, at hun ikke har overtrådt hverken straffelovens § 289 eller skattekontrollovens § 15 eller § 16, idet hun på intet tidspunkt har haft det fornødne forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Hun har i det hele ladet andre varetage håndteringen af sin økonomiske og skattemæssige situation, hun figurerer således stort set ikke i nogen del af den fremlagte korrespondance. Hun har ikke ønsket at holde sig i forsætlig uvidenhed om uretmæssige forhold men har i hele den for anklageskriftet gældende periode handlet i tillid til den revisionsmæssige assistance modtaget fra Revisionsfirmaet R1, som hun ikke har haft grund til at betvivle.

T2 har tilsluttet sig de bemærkninger, der er anført vedrørende T1s subjektive tilregnelse og har vedrørende sit medvirkenansvar nærmere anført blandt andet, at han i god tro etablerede kontakten til revisionsfirmaet R1, at han ikke havde grund til at drage firmaets faglige kompetencer i tvivl, at der ikke er fremført betænkeligheder ved etableringen af selskabsstrukturen i Luxembourg, og at formålet med etableringen af selskabsstrukturen i Luxembourg var at etablere en parallel selskabsstruktur til den struktur T1 i forvejen havde for den indkomst, hun erhvervede i USA.

Vedrørende medvirkenansvaret har T2 videre anført, at skattekontrollovens § 15 omtaler en handlepligt, og at undladelse af at indgive selvangivelse er strafsanktioneret. Tilsvarende er handlepligten efter skattekontrollovens § 16 om underretning efter meddelelse om ansættelse af indkomst strafsanktioneret. Handlepligten for disse egentlige undladelsesdelikter påhviler skatteyderen personligt. Det fremgår ikke, hvorledes T2 på strafbar vis skulle have medvirket til T1s undladelser, og der er ikke ført bevis herfor. Endelig er medvirkenansvaret i skattestraffesager snævrere end i straffelovsovertrædelser.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, bliver en person skattepligtig i Danmark, når den pågældende erhverver bopæl i Danmark og derefter tager ophold.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T1 havde bolig til rådighed i Danmark, da hendes ægtefælle T2 flyttede til Danmark, påbegyndte arbejde her og lejede en lejlighed, som hun også benyttede, når hun var i Danmark, hvilket efter hendes forklaring skete, når hun havde mulighed for det, herunder når hun havde tid mellem engagementer i andre europæiske lande.

Retten lægger endvidere til grund, at T1 i alle årene fra 2001 til 2006 opholdt sig i Danmark i flere dage end i noget andet land.

Da T1 i 2000 og efterfølgende år ikke blot havde bopæl til rådighed men tillige udførte arbejde i Danmark, tog hun ophold her i kildeskattelovens § 7, stk. 1 ´s forstand.

Ved vurderingen heraf har retten også tillagt det betydning, at hun fra 2001 ikke længere var registreret i USA som fuldt skattepligtig, at hun ikke blev registreret som skattepligtig i noget andet land, at hendes bolig i Danmark blev benyttet til helårsbeboelse af hendes ægtefælle, og at hun selv i væsentlig grad bidrog til betaling af såvel huslejen for lejligheden på ...1 som betalingen af ejendommen på ...2. Retten har i den forbindelse ikke tillagt det betydning, at T1s navn ikke fremgik af lejekontrakten henholdsvis af skødet, idet hun selv har forklaret, at der var tale om dispositioner, de som ægtefæller naturligt foretog i fællesskab.

T1 var derfor - som også fastlagt ved den administrative

behandling af skatteforholdene, der ikke er indbragt for retten - skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i Danmark fra 2001 til 2006, hvor hun med sin familie på ny flyttede til USA.

Ved vurderingen af, om T1 havde forsæt til skatteunddragelse lægger retten til grund, at T1 og T2, der begge tidligere havde boet i Danmark, var klar over, at man som bosat i Danmark skal selvangive sin indtægt her i landet, og at T1 indtil 2001 selvangav sin fulde, globale indtægt i USA. Retten lægger vægt på, at T1 har forklaret, at hun i 2001 var klar over, at hun ikke længere betalte skat i USA af sin fulde indtægt. Retten lægger ligeledes vægt på, at T2 med sin økonomiske baggrund havde særlige forudsætninger for at kende til økonomiske forhold, herunder skatteforhold. Derudover fremgår det direkte af T2s mail af 23. maj 2000 til revisor V.3, at T1 "ikke betaler skat i Danmark og ikke har et ønske herom", samt at ægteparret ikke ønskede, at T1 ved at give T2 tilskud til huslejen endte med at blive skattepligtig i Danmark.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at dette ønske førte til oprettelsen af selskabskonstruktionen i Luxembourg, der af flere - herunder af T2 selv - blev betegnet som et (skatte)setup.

Nærmere vedrørende selskabskonstruktionen i Luxembourg lægger retten til grund, at denne blev etableret i 2001, på et tidspunkt, hvor T1 som anført ovenfor var skattepligtig i Danmark, og at selskabet H1 S.A og efterfølgende H4 ikke havde et reelt indhold, idet det ikke var disse selskaber men hendes agenter, herunder G8, der indgik aftaler på T1s vegne. Retten lægger videre til grund, at store beløb, der blev overført fra H1 S.A. og H4 til de konti i Luxembourg, der tilhørte T1s selskaber på ...7, blev anvendt via kreditkort udstedt til henholdsvis T1 og T2 til betaling af privatforbrug, samt at selskabernes konti blev anvendt til sikkerhed ved erhvervelsen af ...2 og ved ombygningen af ejendommen. Der var således reelt tale om anvendelse af indtægter, indtjent af T1 personligt, uden at disse indtægter blev undergivet beskatning.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at selskabskonstruktionen havde karakter af et skattearrangement, og hverken T1 eller T2 kunne på grundlag af deres forudgående viden om skatteforhold have troet, at arrangementet ville være i orden, skattemæssigt set - uanset at det var konstrueret af deres danske revisor.

På dette grundlag har retten ikke tillagt det betydning, at T1 har henvist til, at hendes økonomiske og skattemæssige forhold blev varetaget af dels hendes mand dels hendes revisorer.

Retten lægger til grund, at der alene er fundet og dermed fremlagt dele af kommunikationen med Revisionsfirmaet R1, og retten har noteret sig, at begge revisorer havde en meget begrænset erindring om T1s sag.

På grundlag af de dokumenter, der er fremkommet ved ransagning af revisionsfirmaets computere samt af det udaterede notat om T1s forhold, der er leveret fra revisionsfirmaet selv, lægger retten til grund, at revisionsfirmaet havde en noget større viden om T1s økonomiske forhold, herunder hendes begrænsede skattepligt i USA, end revisorerne kunne huske ved afhøringerne i retten.

Det er imidlertid ikke herved bevist, at revisionsfirmaet havde viden om omfanget af T1s ophold i Danmark og om hendes arbejde her. På denne baggrund finder retten ikke, at T1s manglende oplysninger til det danske skattevæsen er hidført af eller godkendt af hendes revisor på en sådan måde, at hun derved ikke har handlet forsætligt ved at undlade at indgive selvangivelser.

Retten finder det endvidere uden betydning, at T1 kunne have indrettet sig på en anden måde og derved have undgået skattepligt i Danmark. Det afgørende er, hvordan hun rent faktisk indrettede sig.

Det er derfor bevist, at T1 havde forsæt til at unddrage sig skat i Danmark ved ikke at indgive selvangivelse for årene 2001-2004, jf. skattekontrollovens § 15.

Hvad angår årene 2005-2006, hvor T1 var registreret i det danske folkeregister, og hvor hun derfor fik udsendt selvangivelser, der var forud udfyldt med en indtægt på 0 kr. uden at tilrette dette til de korrekte indtægter, har retten lagt vægt på, at T1 for denne periode var klar over, at hun var skattepligtig i Danmark, og det er ikke bevist, at hun havde anmodet revisor om at foranledige selvangivelse indgivet for disse år. Det forhold, at hun via sin mand har stillet nogle forespørgsler til revisor, og at hun har oplyst, at hun ikke selv tog sig af sin post, kan ikke ændre på dette.

På dette grundlag er det ligeledes bevist, at T1 havde forsæt til at overtræde skattekontrollovens § 16.

Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af de indtægter, der ikke er beskattet i Danmark, og af skatterne heraf.

På dette grundlag findes T1 skyldig i forhold 1-4.

Særligt vedrørende T2 bemærker retten indledningsvis, at det ud fra formuleringen af forhold 5 sammenholdt med angivelserne i forhold 1-4 fremgår, hvilke straffebestemmelser T2 er tiltalt for, herunder straffehjemmelen. Det fremgår endvidere af beskrivelsen i forhold 5, på hvilken måde T2 har medvirket, og da T2s forsvarer udtrykkeligt har anført, at formuleringen ikke har givet forsvaret problemer med at forholde sig til tiltalen, finder retten ikke, at formuleringen af tiltalen i forhold 5 er i strid med retsplejelovens § 834 på en sådan måde, at T2 af den grund skal frifindes, eller sagen afvises overfor ham.

Retten har vedrørende T2s medvirken lagt vægt på, at han ved sin korrespondance med revisorerne har deltaget aktivt i etableringen af den selskabskonstruktion i Luxembourg, der skulle sørge for, at væsentlige dele af T1s indtægter hverken blev beskattet i USA eller Danmark. Retten finder det ved korrespondancen med revisorerne bevist, at T2 havde det udtrykkelige ønske, at T1 ikke blev skattepligtig i Danmark, selv om hun bidrog i væsentligt omfang til betalingen af parrets fælles udgifter til først lejligheden på ...1 og efterfølgende ejendommen ...2, der officielt alene var hans boliger. Han videreformidlede oplysninger om hendes arbejde via revisor til administrationsselskabet i Luxembourg, og han havde tillige den væsentligste del al kontakten med revisorerne igennem alle årene.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det har været ham, der foretog ægteparrets økonomiske dispositioner efter fælles forståelse ægtefællerne imellem. Under disse omstændigheder, finder retten, at T2 aktivt og forsætligt har medvirket til, at T1 ikke indgav selvangivelse for 2001- 2004, og at hun ikke ændrede selvangivelserne for 2005 - 2006, da disse blev udsendt med en indtægt på 0 kr.

Under henvisning til hans økonomiske uddannelse, det forhold, at han efter aftale forvaltede sin ægtefælles indkomst, og det ovenfor anførte vedrørende revisionsfirmaets viden om T1s konkrete ophold i Danmark, kan heller ikke T2 henholde sig til, at han handlede efter revisorernes råd.

T2 er derfor skyldig i forhold 5.

Strafudmålingen

Straffen for T1 fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og efter skattekontrollovens § 15 til fængsel i 1 år og 9 måneder.

Straffen for T2 fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og efter skattekontrollovens § 15, alt jf. straffelovens § 23 til fængsel i 1 år og 9 måneder.

Hver af de tiltalte straffes endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, med en tillægsbøde på 3.299.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor anført.

Retten har ved fastsættelsen af frihedsstraffen lagt vægt på strafferammen i skattekontrollovens § 15 på de relevante tidspunkter, og henset til den periode i hvilken forholdene er begået og de unddragne beløb.

Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen for nogen af de tiltalte helt eller delvis betinget, jf. Højesterets afgørelser af 10. maj 2004, gengivet i SKM2004.356. HR og SKM2004.357. HR. Retten bemærker i den forbindelse, at forholdene først blev afdækket i 2007 via skattevæsenets projekt kreditkort, at der under efterforskningen har været fremsat retsanmodninger til udlandet, og at sagen ikke synes at have ligget stille i noget væsentligt omfang.

Retten har ved fastsættelsen af tillægsbøden lagt vægt på det samlede unddragne beløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.299.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på. 3.299.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder skal de hver betale salær til egen forsvarer.

.........................

Østre Landsrets dom af 5. november 2012, 10 afdeling nr. S-3730-11

Byrettens dom af 25. november 2011 (1-3569/2010) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V.1, revisor V.2 og revisor V.3.

De i byretten af vidnerne V.4 og V.5 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T1 har forklaret blandt andet, at hun ofte fik de amerikanske selvangivelser sendt med bud med henblik på underskrift. Nogle gange har hun derefter selv sendt dem til de amerikanske skattemyndigheder. Andre gange skrev hun under i forbindelse med møder på den amerikanske revisors kontor. Hun læste dem ikke igennem. Hun kan ikke huske, om hun har givet den amerikanske revisor adressen på ...6, men det kan godt være. Hun boede til leje på ...6 til, at hun flyttede til USA i 1995. Hun har ikke haft noget at gøre med den bopæl siden.

Tiltalte har bekræftet i forhold til bilag 38-1-42, at hun på selvangivelsen fra 1997 har angivet adressen ...4. Da T2 flyttede til Danmark, valgte hun, at alt vedrørende hendes skatteforhold skulle sendes direkte til hendes amerikanske revisor.

Tiltalte har til det fremlagte bilag SKAT-A 10-revisor-8-2 forklaret, at hun nok har udført arbejde i september for G1 og for G2 i oktober 2000. Hun vil tro ud fra beløbet, at arbejdet anført i november er en post for såkaldt "usage", og dette betyder, at hun formentlig ikke har været i Danmark. Hun kan ikke svare på, hvorfor det er anført som "Shooting G2 Campaign in Copenhagen". Når en model bliver fløjet ind fra f.eks. ...3, vil der ofte være indregnet rejsetid, hotelomkostninger mv. i honoraret. Det aftales mellem kunden og modelbureauet. Hun husker det sådan, at hun arbejdede en dag for G2 i efteråret 2000.

Tiltalte har til bilag SKAT-A-10-Revisor-103-2 forklaret, at hun godt kan huske opgaven for G1 i februar 2001. Det kan godt passe, at den varede to dage. Der kan have været indregnet rejsetid i dette.

Tiltalte har til bilag 95-1-12, en faktura fra G16 i Sverige af 18. juni 2003, forklaret, at hun godt kan huske, at hun har udført arbejde for G6 i 2003. Hun husker ikke, at det skulle have foregået i ...8 i Danmark . Når de var på studieoptagelse til kampagner for G6, foregik det altid i Sverige, og optagelse på location var oftest i varmere lande. Location kunne godt blive ændret. BL, der også fremgår af fakturaen, er en frisør i Sverige. Hun kan ikke huske, hvorfor det på bilaget er angivet, at hun skulle afsætte en rejsedag, eller hvorfor der står 12.700 kr. for en flybillet. I Europa kunne hun kun flyve på økonomiklasse på hvervgivers regning, mens hun på oversøiske flyvninger kunne rejse på business class. Nogle gange betalte hun selv differencen for at kunne flyve på business class i Europa.

Tiltalte har til bilag SKAT-A-7-35-01-30-2, en mail af 1. august 2003 fra TM, producent hos G17 Film A/S, forklaret, at hun ikke kan huske, at hun skulle have medvirket i det programoplæg. Hun kan ikke huske, at der skulle have været prøvefilmning, men hun har mødtes en enkelt gang med TM. I forhold til bilag 95-1-1 vil hun ikke bestride, at der er modtaget betaling, men hun kan ikke huske, at opgaven skulle være udført.

I forhold til spørgsmålet om købsaftalen for ejendommen ...2, har tiltalte forklaret, at det var en fejl, at hun var anført på købsaftalen.

Når hun i byretten omtalte kontoen i Luxembourg som en opsparing, har hun tænkt på det som en pensionsopsparing.

De var ikke i tvivl om, at T2 skulle betale skat i Danmark, efter at han var flyttet til Danmark. Baggrunden for, at de tog kontakt til revisorerne i Danmark, var, at de gerne ville være på den sikre side i og med, at hun valgte at blive boende i ...3 på grund af sin karriere. Da de var gift, men T2 ikke længere kunne blive boende i USA, ville de søge rådgivning. Hun kan ikke huske, om de på det tidspunkt talte med revisorerne om oprettelse af selskabet i Luxembourg. Hun er ikke klar over, hvorfor de var knyttet til en bank på ...7. For så vidt angår ansøgningen om en konto på ...7, bilag 95-1-33, dateret 26. oktober 2001, kan hun huske, at hun har hørt navnet "H2", men hun kan ikke huske, at der var knyttet et kreditkort til en konto. Hun kan se, at hun har skrevet under på brevet af 17. februar 2004, bilag 95-1-33, men hun kan ikke huske, at hun har fået kortet, eller at det skulle være knyttet til selskabet "H2". For så vidt angår bilag 38-1-4, oversigt fra SKAT over brug af udenlandske kort i Danmark, forklarede tiltalte, at hun ikke har tænkt over, at hun finansierede deres private forbrug via en konto, som var tænkt som en opsparingskonto. Hun kan ikke huske, om hun har talt med revisorerne om dette.

Tiltalte har videre forklaret, at hun ikke selv har talt med MD. I forhold til bilag 95-1-25, e-mail-korrespondance mellem T2 og V.3 den 31. oktober 2000, hvoraf fremgår: "T1 har snakket med sin forbindelse i Luxembourg, og alt skulle være i orden" kan hun ikke huske, hvilken forbindelse i Luxembourg, der skulle være tale om.

Det var hendes bureauer, der forhandlede kontrakter og aftaler for hende og fastsatte prisen, men hun blev til tider spurgt, om hun ville acceptere en given pris. Det var også hovedsageligt bureauerne, der stod for markedsføringen af hende som model. Selskabet i Luxembourgs funktion var at fakturere hendes opgaver.

Det var naturligt for hende, at det var hendes revisor, der skulle stå for tilmeldingen til folkeregistret. Det var også revisoren, der frameldte dem, da de flyttede til USA igen i 2006. Hun kan ikke huske, om hun har givet sin danske revisor en autorisation til at svare på selvangivelser på hendes vegne. Adressen på ...2 var den rigtige adresse i marts 2005, og ... Avenue i ...3 var den adresse, som de flyttede til. Der er ikke nogen i Danmark, der eftersender deres post.

De jobs, som hun havde i 2001 og 2002 i Danmark, var lavere betalt end tilsvarende arbejde i USA. Opgaverne var ikke vigtige for hendes modelkarriere. Hun tog dem primært af høflighed overfor sin danske modelagent TT og det danske modelbureau, der havde startet hende som model. Hun kunne sagtens have afslået opgaverne eller bedt om, at de blev optaget i USA. Hun var på ingen måde klar over, at det kunne blive et problem i forhold til de danske skatteregler, og havde hun vidst det, ville hun ikke have taget opgaverne. Hun nævnte ikke opgaverne for revisor NT. Revisionsfirmaet R1 vejledte hende ikke om dette med at udføre arbejde i Danmark. De vejledte hende alene om overholdelse af 180-dages reglen. Hun mener ikke, at hun har nævnt for revisionsfirmaet R1, at hun har haft opgaver i Danmark. De har alene set oplysninger om hendes opgaver gennem de fakturaer, som de har sendt videre.

Hun var ikke klar over, at SKAT ved optællingen af dage i forhold til 180-dages reglen medregner såkaldte "brudte" dage. Hun har opgjort sine dage i Danmark som døgn og var yderst opmærksom på at overholde reglen om de 180 dage. Hun kunne få print, der viste hendes rejseaktivitet fra Star Alliance, som hun af samme grund altid benyttede. I 2002 blev hendes far alvorlig syg og døde. Hun tænkte heller ikke dette år over, om hun havde opholdt sig for mange dage i Danmark.

Hun opsøgte den amerikanske revisor NT på råd fra sin agent i ...3. Han var revisor for mange andre modeller. Hun kan ikke huske præcist hvornår, men hun havde ikke været i USA så længe. Før 2001 havde hun et selskab i USA, hvor de indtægter, der ikke stammede fra opgaver i USA, blev indkomstbeskattet.

Tiltalte har til bilag 95-1-5 angående leje af bil i Danmark forklaret, at det må være en fejl, at den amerikanske adresse er anført på lejekontrakten. Hun har ikke tænkt over, at hun dermed måske kunne leje bilen billigere. Hun har lejet bil hos samme firma i alle de år, hvor hun boede i USA. Når hun skulle leje en bil, adviserede hun pr. mail en bestemt ansat hos bilfirmaet, som forberedte og udfyldte lejekontrakten. Hun skrev herefter blot kontrakten under, når hun hentede bilen i lufthavnen.

Da hun flyttede til ...5 i USA, flyttede hun en del indbo fra ...4 i USA med. Hun havde også en hund. Der var en dørmand i bygningen, så hun var tryg ved at komme hjem, også sent om aftenen.

Tiltalte T1 har vedrørende bilag 35-03-05-03-108, der er en bookingbekræftelse fra G8 af den 1. oktober 2001, forklaret, at bilaget vedrører en fotosession med fotograf SJ, som tiltalte gerne ville samarbejde med, da hun er en interessant fotograf. Tiltalte har ikke fået penge for engagementet og har ikke gjort det af karrierefremmende årsager.

Tiltalte T2 har forklaret blandt andet, at de ikke havde aktiv indflydelse på, om T1 skulle bibeholde sin status som "resident" i USA, da han flyttede til Danmark i 2001. Han stolede på rådgivningen fra revisor om, at indtægterne, der tilgik selskabet i Luxembourg kun skulle beskattes der, selvom de ikke havde anden tilknytning til det land. Revisionsfirmaet var fuldt informeret om deres bopælsforhold og T1´s særlige jobsituation med megen rejseaktivitet.

Tiltalte har til mail af 9. juni 2004 til MD, bilag 95-1-13, med vedhæftede bilag, forklaret, at det materiale, som han sendte videre til MD, var oversigter over opgaver, som han fik fra T1´s bureauer. Han kan ikke svare på, om den location, der er angivet for jobbet for G6 faktisk også var det sted, hvor jobbet blev udført.

Han kan ikke svare på, hvorfor det på revisionsselskabets faktura dateret 8. marts 2001, bilag 95-1-98, er anført, at der skulle have været domicilovervejelser. Han havde ikke domicilovervejelser, så det må angå T1´s situation.

Når han i byretten omtalte, at deres situation skulle være holdbar, vedrørte dette, at de som gift par skulle leve i to forskellige lande. Derfor overvejede de, hvordan dette ville blive opfattet skattemæssigt.

De beløb, der fremgår af bilag 38-1-4, som er en oversigt udarbejdet af SKAT om brug af udenlandske kreditkort i Danmark, er medgået primært til renovering af gården. Spørgsmålet om rentebetaling på lånet i F1-bank opstod først flere år efter. Det var derfor ikke aktuelt på tidspunktet for forbruget afspejlet i bilag 38-1-4 at overveje, om de i stedet skulle have brugt disse beløb til lånet.

Han ved ikke, om deres revisor udarbejdede den formueopgørelse for T1, der skulle bruges i forbindelse med fraflytningen i 2006, men de anmodede om bistand til dette. Det var revisionsvirksomheden, der udfyldte hans selvangivelser fra 2001, hvor han flyttede tilbage til Danmark. På dette tidspunkt gik han fra at være studerende til at have en mere kompliceret økonomi. Han havde ikke forudgående indsigt i, hvordan han skulle udfylde selvangivelser eller ordne sine skatteforhold i øvrigt. Når han modtog post fra skattevæsenet, sendte han det videre til revisionsfirmaet. Han kan ikke huske, at de skulle have modtaget selvangivelser.

Tiltalte har til bilag 95-1-32, side 1, der angår oprettelse af en konto vedrørende H2.1, forklaret, at han ikke kender noget til dette. Generelt har det været sådan, at de har skrevet under på de dokumenter, som er blevet dem forelagt fra revisorer både i Danmark og USA. De har stolet på, at dokumenter mv. var i orden. Han vil ikke udelukke, at han har set dokumenterne i bilag 95-1-40, side 6, der angår kontoen i F1-bank, men han kan ikke huske det. Han kan ikke forklare, hvorfor adressen på ...4 er angivet på bilag 95-1-32, side 4. ...5, som fremgår af bilag 95-1-33, side 5, var T1´s adresse på tidspunktet for underskriften den 20. oktober 2001.

Han har ikke været involveret i T1´s tilmelding til folkeregistret i 2005. Han kan bekræfte i forhold til e-mail-korrespondancen fra marts 2007 i bilag 95-1-13, side 95-96, at det undrede ham, hvis revisorerne manglede oplysninger i forhold til deres danske selvangivelser. De sendte alle oplysninger af den karakter videre til revisor.

Han er sikker på, at der er betalt skat på behørig vis i det amerikansk registrerede selskab H3 Inc. Det tog den amerikanske revisor sig af.

Tiltalte har til notatet fundet hos revisor om selskabskonstruktion i Luxembourg forklaret, at han ikke har set det, før sagen var for i byretten. Revisorerne fortalte dem om ordningen i hovedtræk. Konstruktionen blev ikke gennemgået i detaljer.

Hans rolle i forhold til administrationen af T1´s økonomi var at indsamle oplysninger om de udførte opgaver, som han sendte til revisionsvirksomheden. Han havde ikke regelmæssig kontakt direkte til MD. MDs opgave var at sende fakturaer frem til det bureau, som T1 var booket igennem. Bureauerne får kommission af de opgaver, som modellerne udfører. Han har ikke særlig indsigt i skatteforhold og har ikke rådgivet T1 om dette. Som økonom har han primært viden om makroøkonomiske forhold. Han har ikke arbejdet med skatterådgivning på noget tidspunkt.

Han mener, at de i sensommeren eller efteråret 2004 afholdt møde med revisionsfirmaet R1.

Vidnet V.1 har vedstået forklaringen som gengivet i dommen og har oplyst i den forbindelse, at de danske skattemyndigheder ikke har været i direkte kontakt med de amerikanske skattemyndigheder i forbindelse med SKATs behandling af sagen. De indhentede oplysninger, som han henviste til i sin forklaring for byretten, er taget fra de amerikanske skattemyndigheders hjemmesider.

Vidnet har herudover forklaret, at SKAT ikke har gennemregnet de fremkomne oplysninger om tiltaltes ophold i USA i forhold til den amerikanske 183 dages-regel. Det afgørende for SKATs vurdering var, at tiltalte siden 2001 har selvangivet sig som "Non-Resident" i USA. Der er den forskel mellem den danske og amerikanske opgørelsesmåde, at der ikke er en transitregel efter de danske regler. Det vil efter hans skøn ikke føre til et væsentligt andet resultat i nærværende sag, hvis der i Danmark gjaldt en regel om transitdage.

Vidnet har angående bilaget om teleoplysningerne fra Telia forklaret, at SKAT har gennemgået de registrerede samtaler og brugt oplysningerne til at stedfæstne, hvor tiltalte har opholdt sig. SKAT har brugt den type af oplysninger, som fremgår af bilagets side 1, til at udlede, at hvis det ikke fremgår, at opkald mv. er foretaget i udlandet, er opkaldet foretaget eller sms´en eller lignende sendt i Danmark. Konklusionen bliver derfor, at telefonen er brugt i Danmark. I forhold til registreringerne fra den 31. maj 2003, der fremgår af bilaget side 4 og frem, kan man se, at telefonen er brugt i Danmark frem til og med 3. juni 2003.

Vidnet har til bilag 25-1-3, side 200, der er en del af SKATs afgørelse og vedrører SKATs gennemgang af indkomståret 2002, forklaret, at der er anført 0 ved antal diætdage, idet SKAT alene beregner diæter, hvis man arbejder i udlandet og ikke, når man arbejder i Danmark.

Vidnet har til bilag 35-03-05-03-108, der er en bookingbekræftelse dateret 1. oktober 2001 fra G18 A/S, forklaret, at der i SKATs opgørelse over tiltaltes arbejde i Danmark alene er medtaget de såkaldt sikre oplysninger. De har konfereret med øvrige kalenderoplysninger, og når der den pågældende dag var anført noget, der gjorde, at SKAT skønnede, at oplysningen ikke var sikker nok til at kunne fremgå af oversigten, er det ikke taget med.

Vidnet har til bilag 25-1-3, side 207-210, om tiltaltes registrerede arbejde i 2003, forklaret, at efter hans kendskab til sagen kan de poster, som er anført, ikke afspejle opgaver omfattet af kategorien "usage". SKAT har efter det, der fremgår af bilag 35-03-04-01-1-2, der er en faktura angående 13. september 2003 fra G18 til G2, lagt til grund, at tiltalte har udført arbejde i Danmark for G2 den pågældende dag. SKAT kan ikke ud af bilaget se, at tiltalte ikke skulle have været i Danmark. SKAT sammenholdt konsekvent oplysninger af denne type med de øvrige kalenderoplysninger. SKATs fremgangsmåde kan nok beskrives sådan, at når der ikke var oplysninger, der viste, at tiltalte ikke havde været i Danmark, og SKAT havde oplysninger om, at der var faktureret for opgaver i Danmark, er det lagt til grund for opgørelsen, at tiltalte har udført arbejde i Danmark.

Vidnet har videre forklaret, at prisen for at leje bil i Danmark som udenlandsdansker er cirka det halve af den pris, som man betaler, hvis man er bosat i Danmark. Afgørelsen i tiltaltes sag er truffet internt i skatteregionen. Afgørelsen kan efter vidnets opfattelse ikke sammenlignes helt med afgørelsen om den kvindelige operasanger, der var skattepligtig i Schweiz, jf. TfS1997.590, idet der efter SKATs opfattelse er andre forhold i nærværende sag, der taler for, at tiltalte er skattepligtig. Når nærværende sag sammenlignes med afgørelsen i UfR1998.1314H, er der ikke for SKAT forskel på, om det drejer sig om en operasanger eller en fotomodel. Det afgørende har været, at der i UfR1998.1314H blev faktureret direkte fra det selskab, der også indgik aftalerne, modsat nærværende sag hvor tiltalte har faktureret gennem et selskab, men indgået aftalerne personligt.

Vidnet revisor V.2 har forklaret blandt andet, at han har noteret, at den første henvendelse fra de tiltalte skete i marts 2000. De holdt det første møde i oktober 2000. Udskriften fra revisionsvirksomhedens timesagsregistrering, der fremgår af bilag 95-1-28, vedrører rådgivning til begge de tiltalte. Da de tiltalte kontaktede dem, oplyste de, at de begge havde været skattepligtige i USA i flere år. Årsagen til, at de henvendte sig, var, at T2 skulle flytte til Danmark. Vidnet har betragtet T1 som fuldt skattepligtig i USA. Det var ikke inde i hans overvejelser, at der var tale om begrænset skattepligt.

Vidnet har kendskab til både kapitalsikringsforhold og skatteforhold. Tanken var, at T1´s frie midler skulle kanaliseres ind i selskabet i Luxembourg, som videreførte midlerne til kapitalforsikringen. Der var som rent teknisk løsning knyttet et selskab til selskabet i Luxembourg, der ikke var registeret der. Han ved ikke, hvor dette tilknyttede selskab var registeret. Det var deres samarbejdspartnere i Luxembourg, der stod for konstruktionen. Han har ikke kendskab til, at der er brugt midler fra selskabet i .....7 til de tiltaltes private forbrug i Danmark. Tanken var, at midlerne, der tilgik selskabet, skulle spares op.

Formålet med en kapitalforsikring i Luxembourg opfyldes bedst, hvis man er skattepligtig i et land, hvor man først beskattes, når forsikringen bliver hævet, og man dermed modtager midlerne. I Danmark beskattes man derimod løbende af værditilvæksten, hvorfor en sådan konstruktion ikke er hensigtsmæssig, hvis man er skattepligtig her. Konstruktionen i T1´s tilfælde blev dannet ud fra en forudsætning om, at det var de amerikanske beskatningsregler, der var aktuelle at vurdere konstruktionen i forhold til.

Det var vidnets opfattelse, at T1´s aktiviteter og livsførelse var af en sådan art, at hun ikke var i nærheden af at blive skattepligtig i Danmark. Han havde ikke kendskab til, at hun udførte arbejde i Danmark.

Han ved ikke, hvad den tilførsel, der fremgår af udskriften fra revisionsvirksomhedens tidsregistrering, jf. bilag 25-1-4, side 5, den 21. maj 2002, hvor der står "adm. rutiner/SAMT T2/G3", angår. På tilsvarende måde kan han ikke erindre, hvad tilførslerne på bilagets side 6, hvor der flere gange er anført noget med "LUX", og den 30. september 2003 står "Skatterådg. /SKAT T1 TILB.FLYTN" skulle handle om. V.3 ville ikke nødvendigvis orientere ham om sådanne tilførsler. Han kan se, at det er ganske små opgaver, der er tale om.

Revisionsvirksomheden holdt møde med de tiltalte i ...14 den 1. juni 2004, som det også fremgår af tidsregistreringen i bilag 25-1-4, side 4. Han husker det som om, at det blev drøftet, at T1 skulle flytte til Danmark på det tidspunkt. Han kan ikke huske, at der skulle have været møde med MD den 7. september 2004.

Revisionsvirksomheden har helt givet rådgivet om, at den konstruktion, der var valgt, var omkostningstung og uhensigtsmæssig, hvis T1 valgte at flytte til Danmark. I en sådan situation skal der tages stilling til, om man vil beholde kapitalforsikringen, hvilket de ikke vil anbefale. Man kan også overveje at stifte et selskab i Danmark.

Revisionsvirksomheden har ikke lavet T1´s selvangivelser. Det var meningen, at de skulle have oplysninger omkring hendes tilbageflytning, men de modtog aldrig noget, og derfor skete der ikke noget. De har ikke deltaget i selve rådgivningen omkring lånet i F1-bank. De har haft et møde med de tiltalte i juni 2005. Han kan ikke erindre noget angående de ændringer i selskabskonstruktionen, der skete på dette tidspunkt. Han kan alene huske, at der var nogle bankudfordringer i forhold til lånet i F1-bank.

Han kan ikke erindre noget om tilførslen den 25. juli 2005 i tidsregistreringen, der fremgår af bilag 25-1-4, side 3, hvor det er anført "Rådgivn. udenl. forh/MØDE MD T2". Det kan være en aktivitet, der er foregået tidligere og først ført ind på dette tidspunkt. Han husker, at der var en dialog med KJ, som det fremgår af samme bilag på side 3, men han kan ikke huske, om der den 13. december 2005 har været et møde. Han kan ikke tidsfæste kontakten til KJ præcist, men drøftelserne angik, at F1-bank var tæt på at opsige engagementet, da der ikke var blevet betalt.

Vidnet har ikke rådgivet andre fotomodeller end T1. Han ved ikke, hvornår det interne notat om modeller fundet hos revisionsvirksomheden, der fremgår af bilag 95-1-13, er udformet.

Vidnet har vedrørende bilag 95-1-13, side 123, der er en mailkorrespondance fra 4. oktober 2007 mellem T2 og revisionsvirksomheden, forklaret, at han ikke nærmere kan redegøre for, hvilket årstal, der er tænkt på, når der står: "Vi har modtaget materiale vedr. T1 - og det er vores vurdering, ud fra dette materiale, at T1 ikke har haft indkomst, der er skattepligtig i Danmark." Da mailen er sendt i 2007, kan det ikke være det indkomstår. Der er sandsynligvis tale om 2006. Han har ikke drøftet det med V.3, da de ikke har lavet selvangivelser for T1. De har alene lavet selvangivelser for T2.

Vidnet har videre vedrørende bilag 95-1-13, side 95, der er en mailkorrespondance fra 14. og 15. marts 2007 mellem T2 og V.3, forklaret, at de skulle hjælpe med at lave en selvangivelse for Danmark. Han kan ikke forstå mailen fra T2, da de ikke har lavet årsopgørelse for H1. Han kan ikke huske, at han på dette tidspunkt dermed blev gjort bekendt med, at der var blevet faktureret gennem H1. Han kan ikke svare på, om der er en kobling mellem denne oplysning og V.3s vurdering af, at T1 ikke var skattepligtig i føromtalte mail fra 4. oktober 2007, jf. bilag 95-1-23. Han kender ikke det grundlag, som V.3 har haft for vurderingen i mailen fra oktober 2007 og kan ikke svare på, om vurderingen er korrekt. Der er flere faktorer, der skal være til stede for at konstituere skattepligt i Danmark. Tilmeldelse til folkeregistret er ikke i sig selv noget, der medfører skattepligt.

Da T2 flyttede til Danmark, var forudsætningen, at T1 skulle forblive i USA. Der er ikke noget skatteretligt til hinder for, at to ægtefæller bor i to forskellige lande, men der kan opstå nogle problemstillinger omkring dobbeltdomicil, som revisionsvirksomheden antageligt har rådgivet om.

Som han husker den skatteretlige praksis på det tidspunkt, var det sådan, at det forhold, at man havde nogle korte arbejdsmæssige ophold i Danmark ikke var noget problem i forhold til spørgsmålet om skattepligt. Det afgørende for skattepligten var 180 dages-reglen og 3 måneders-reglen. Siden er praksis blevet skærpet.

Han var bekendt med, at der var et selskab registreret i USA. De drøftede med revisor i USA, at de indkomster, der blev oppebåret i USA, skulle beskattes i USA, og indtægter hidrørende fra andre dele af verden skulle ligge i det europæiske selskab. De rådgav herefter T1 om flere muligheder, da man i princippet kunne stifte selskabet i mange lande. Grunden til, at Luxembourg blev foretrukket, var den nævnte mulighed for at spare op via en kapitalforsikring. Det var ikke tanken, at der skulle udbetales løbende fra dette selskab. Økonomien i Danmark blev finansieret ved T2s lønindkomst, som T1 skulle supplere, da T2 ikke alene kunne opnå finansiering til den ønskede ejendom i Danmark. Der opstod et problem med finansieringen, da ejendommen var en landejendom, men løsningen blev, at T2 lånte penge i et dansk realkreditinstitut og i F1-bank, og at T1 bakkede op.

Det var G3, der stod for den praktiske håndtering af selskabet i Luxembourg, men vidnet var helt klar over, at der skete fakturering gennem det. I forhold til dansk skatteret kan udfordringen være, at der er for stor identitet mellem hvervgiver og selskab. Dette var ikke et problem i forhold til T1, da hun havde mange hvervgivere. Vidnet var ikke inde i de specifikke detaljer omkring opgaveindgåelse mv.

Kundenummeret for H1 S.A hos revisionsvirksomheden var "xx", hvilket var videreført fra T1 og T2. Det er det samme kundenummer, der er brugt i revisionsvirksomheden gennem hele forløbet.

Der var intet ulovligt i den konstruktion, der var skabt i Luxembourg. Når man flytter til Danmark, skal man selvangive den formue, som selskabet repræsenterer. Denne værdiansættelse giver en række usikkerheder, hvorfor det er tilrådeligt at likvidere selskabet, inden man flytter hertil.

Vidnet revisor V.3 har supplerende forklaret, at de domicilovervejelser, der er anført i deres fakturaer og tidsregistrering, og som han forklarede om i byretten, der angik T2, vedrørte alene nogle ganske enkle spørgsmål. Der var ingen planer om, at T1 skulle flytte til Danmark.

Det var ikke hans opfattelse, at formålet med den formueordning, som de rådgav om, kun kunne opfyldes, hvis T1 blev registreret som "Non-Resident" i USA. Hos revisionsfirmaet opfattede de det fortsat sådan, at T1 var fuldt skattepligtig i USA. De havde alene oplysninger om T1´s ophold i Danmark på baggrund den information, som de fik fra de tiltalte.

G3 tog sig af den praktiske fakturering af de beløb, som skulle tilgå H1 og af administrationen i øvrigt.... H1s direktion var formentlig MD. Selskabet havde ingen ansatte. Han er ikke bekendt med, om G3 var involveret i at markedsføre T1 som model, at indgå aftaler om opgaver eller tilsvarende.

Vidnet har videre til bilag 95-1-13, side 6, der er et internt notat fundet hos revisionsvirksomheden om modeller, forklaret, at det beskrevne ser ud til at ligne den konstruktion, som blev etableret til T1.

Det var ikke en forudsætning for ham i deres rådgivning, at der skulle ske opsparing af 95 % af midlerne. Tanken om opsparing var foranlediget af, at en modelkarriere typisk er forholdsvis kort, og opsparing kan derfor være nødvendig. Det har ikke været drøftet, at der skulle ske finansiering af løbende forbrug fra kontoen.

Han antager, at de har rådgivet de tiltalte om, at der skulle ske en værdiansættelse af kapitalforsikringen, hvis man blev skattepligtig i Danmark.

Da han i byretten forklarede, at skattepligten, når man flytter til Danmark, vil afhænge af, hvilken form for indtægt, der er tale om, var hans udgangspunkt de såkaldte CFC-regler. Efter disse regler kan værdierne i et udenlandsk selskab være skattepligtige eller ej, alt afhængig af hvilken form for indtægt, der er tale om. Indtægter i en personligt drevet virksomhed kan for eksempel godt være skattefri.

Han kan fortsat ikke huske, hvilket materiale, som han baserede den vurdering på, der fremgår af mailen fra 4. oktober 2007, i bilag 95-1-13, side 123, hvor han skriver, at T1 efter hans vurdering ikke havde haft skattepligtige indtægter i 2006. Politiet har så vidt han ved fået alt det materiale, som revisionsvirksomheden havde angående de tiltalte. Hans vurdering angår indkomståret 2006 og ikke 2007.

Han kan ikke huske, hvad det møde, som revisionsvirksomheden holdt med KJ i 2007 drejede sig om.

De gik ud fra, at T1 var domicileret i USA. De forholdt sig ikke som sådan til spørgsmålet om, hvorvidt hun var registreret som "Non-Resident" i USA. Revisionsvirksomheden så sådan på det, at det var den amerikanske revisor, der tog sig af de amerikanske forhold. De har forstået det sådan, at hvis T1 ikke havde haft et selskab i Luxembourg, skulle der have været betalt skat i USA af de indtægter, der blev kanaliseret ind i selskabet i Luxembourg. Der skulle fortsat betales skat af de amerikanske indtægter i USA, men ikke af indtægter uden for USA.

Vidnet har vedrørende mailen af 15. marts 2007, der fremgår af bilag 95-1-13, side 95, forklaret, at han ikke kan huske, om der er tale om indtægter fra 2006. Det kan også angå 2005. Det, der fremgår af denne mailkorrespondance, er i hans øjne ikke uforeneligt med mailene fra 4. oktober 2007.

Når en ægtefælle bosætter sig i Danmark, og den anden ægtefælle bliver i udlandet, skal sidstnævnte være opmærksom på ikke at opholde sig for meget i Danmark. Dette skyldes, at man ikke bliver skattepligtig ved at få bopæl i Danmark, men ved at tage fast ophold i Danmark eller ved at udføre arbejde i Danmark. Der var på dette tidspunkt en mere lempelig praksis for, hvor meget man kunne arbejde i Danmark, uden at man af den grund blev skattepligtig. Denne praksis blev så skærpet, hvorefter den med offentliggørelsen af en for tiden meget omtalt sag tilsyneladende er blevet lempet igen. De rådgav ikke T1 om dette spørgsmål, da de ikke opfattede det som relevant i forhold til de tiltaltes situation.

Han var klar over, at T1 tidligere havde et selskab i USA, hvor hendes indtægter blev bogført. Revisionsvirksomheden ville gennem kontakten til den amerikanske revisor NT sikre sig, at det ikke gav problemer i forhold til de amerikanske skatteregler at stifte et selskab uden for USA. Det var i højere grad V.2, der var med i drøftelsen af konstruktionen i Luxembourg. Der er intet ulovligt i den konstruktion.

Han var med til at etablere lånefinansieringen til ejendommen i ...2. Han husker det sådan, at der for lånet i F1-bank blev stillet sikkerhed ved kapitalforsikringen.

Når man som T1 havde flere kunder, er det typisk ikke noget problem at drive sin virksomhed i selskabsform. De overvejede ikke, at T1 skulle blive anset som personlig skattepligtig af indtægterne i selskabet i Luxembourg.

Revisionsvirksomheden bogførte ikke for H1. De bogførte for T2´s landsbrugsvirksomhed.

Når vidnet i mail af 15. marts 2007 til T2, der fremgår af bilag 95-1-13, side 95, skrev: "Har T1 haft andre indtægter (ligegyldig hvor i verden) mens hun har været tilmeldt folkeregistret i Danmark?", skyldtes det, at når man er skattepligtig i Danmark, skal alle indtægter, uanset hvor de er indtjent, tages med. Efter de oplysninger, som han fik, vurderede han herefter, at T1 fra 1. januar 2006 til det tidspunkt i august måned 2006, hvor de tiltalte flyttede til USA, ikke havde haft skattepligtige indtægter.

Landsrettens afgørelse og begrundelse

Ad forhold 1-2

Tiltalte T1 er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 15, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, bestemmer, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Lovens § 7 bestemmer imidlertid for den situation, at en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, at skattepligt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, først indtræder, når den pågældende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses efter bestemmelsen ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Det er ubestridt, at T1 og T2 i 1995 fraflyttede Danmark og bosatte sig i ...3, og at T1 herefter ikke var skattepligtig i Danmark. For landsretten er spørgsmålet herefter i første række, om T1 efter at være fraflyttet Danmark igen har taget ophold i Danmark på en sådan måde, at hun blev skattepligtig i 2001, 2002 og 2003, jf. kildeskattelovens § 7.

Landskatteretten har ved kendelse af 6. december 2010 fundet, at T1´s fulde skattepligt til Danmark indtrådte den 21. september 2000, og Landsskatteretten har navnlig lagt vægt på, at T1 denne dag og senere udøvede indtægtsgivende arbejde i Danmark. Spørgsmålet om, hvor vidt indtægtsgivende arbejde i Danmark kan indebære fuld skattepligt i Danmark i en situation omfattet af kildeskattelovens § 7, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, er behandlet i Ligningsvejledningen 2002 (version 5.0 for den 1. januar 2002 til 30. juni 2003) pkt. D.A.1.1.1. Det anføres heri bl.a.:

"...

Fuld skattepligt indtræder som nævnt ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her, idet KSL § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Hvad er kortvarigt ophold?

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jf. skd. 1972.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet.

...

Erhvervsmæssig beskæftigelse

I andre tilfælde må der foretages en mere konkret vurdering af, om opholdet her har det fornødne feriemæssige præg. Efter omstændighederne kan den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, indtræde straks fra begyndelsen af det første ophold efter bopælserhvervelsen. Dette kan være tilfældet, hvor der foreligger personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her. Se f eks. TfS 1992, 198 LR, hvor der var tale om ca. 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger i en ejerlejlighed i Danmark.

...

I TfS 1997, 590 LSR fandt Landsskatteretten, at en i Schweiz bosat operasangers ophold her i landet, i forbindelse med et enkeltstående arrangement af kortere varighed inden for et år, ikke i sig selv ville føre til indtræden af fuld skattepligt, uanset at den pågældende her var ejer af en helårsbolig. I SKM2002.252.LR udtalte Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked, at forberedelse af undervisning i ferien her i landet ikke ville medføre fuld skattepligt, men såfremt den pågældende i sin ferie tog ansættelse på et sygehus, ville det medføre fuld skattepligt.

..."

Spørgsmålet er ligeledes behandlet i Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-2. pkt. C.F.1.7.2, hvor det bl.a. anføres:

"...

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, hvis ophold i landet har et overvejende feriemæssigt præg. Det er dog en betingelse, at opholdet her ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, fx deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet.

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Praksis accepterer i mindre omfang, at en person håndterer enkeltstående arbejdsopgaver uden, at det kortvarige ophold mister sin karakter af ferie eller lignende.

Derfor indtræder skattepligten ikke, kun fordi personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde eller deltager i enkeltstående møder, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

..."

Spørgsmålet om, hvorvidt erhvervsmæssige forhold kan medføre fuld skattepligt til Danmark er endvidere behandlet af SKAT i en afgørelse af 16. september 2010. I afgørelsen anføres bl.a. følgende:

"...

Det er karakteristisk for de afgørelser, der statuerer skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1, med erhvervsmæssige forhold som afgørende faktor, at der er fokuseret på en vis sammenhæng mellem arbejde og ophold, regelmæssighed i varetagelsen af erhvervet og nødvendigheden af fysisk tilstedeværelse.

I ovennævnte afgørelse, refereret i Skatteministeriets Meddelelser 2007.353 (SKM2007.353.SR ) anføres at

"...

Såfremt spørgeren udfører arbejde under sine ophold i Danmark, vil den fulde skattepligt indtræde første gang, han arbejder her.

..."

Men det betyder ikke, at der indtræder skattepligt ved et enkeltstående arbejdsophold i Danmark.

...

I Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002.504 (SKM2002.252.LR ) har Ligningsrådet svaret, at ... når opholdet i Danmark primært er i feriemæssig sammenhæng og lignende, og personen 14 dage om året udfører arbejdsmæssige opgaver i form af forberedelse af undervisningsmateriale m. v. for schweiziske arbejdsgivere, indtræder der ikke fuld skattepligt.

Et enkeltstående møde lørdag den 8. august 2009 og efterfølgende i indkomståret 2010 indtil nu to møder henholdsvis fredag den 11. juni 2010 og onsdag den 16. juni 2010 i Danmark af erhvervsmæssig karakter, kan således efter SKATS opfattelse ikke begrunde indtræden af fuld skattepligt hverken den 1. januar 2009 eller den 8. august 2009, ligesom besvarelse af få enkeltstående telefonopkald og eventuelle mails findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Der er ikke herved påbegyndt en regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse eller varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet.

..."

Det må således lægges til grund, at skattemyndighederne i praksis accepterer erhvervsudøvelse i et vist omfang, uden at der indtræder fuld skattepligt af denne grund.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer lægger landsretten til grund, at T1 foruden at udføre erhvervsarbejde den 21.-22. september 2000 har udført arbejdsopgaver i Danmark den 10. oktober 2000, den 20. november 2000, den 22.-23. februar 2001, den 20. marts 2001 og den 4. april 2002. Mod T1´s forklaring er der ikke ført det i en straffesag nødvendige bevis for, at T1 i videre omfang har udført arbejde i Danmark efter den 21. september 2000.

Når henses til den ovenfor anførte forståelse i praksis af betydningen af erhvervsarbejde i Danmark findes den af T1 udøvede erhvervsvirksomhed ikke at være udtryk for regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ligesom T1´s ophold i Danmark ikke har været nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

T1´s erhvervsopgaver i Danmark kan derfor ikke i sig selv begrunde fuld skattepligt til Danmark i årene 2001-2003.

Spørgsmålet er dernæst, om T1 i øvrigt kan anses for at have taget ophold i Danmark og dermed være ifaldet skattepligt efter kildeskattelovens § 7, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-2, pkt. C.F.1.2.2 , er om spørgsmålet bl.a. anført:

"...

Ægtefælle bosiddende i Danmark

Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen.

Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle.

Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke. Efter Skatteministeriets opfattelse kan det heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning.

..."

I den ovenfor omtalte afgørelse fra SKAT af 16. september 2010 er anført følgende:

"...

Der ses ikke at foreligge nogen praksis, hvor der er statueret fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1, med ophold her i landet af en varighed på mindre end 3 måneder, eller samlede ophold på under i alt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis ikke der har været erhvervsmæssig beskæftigelse under opholdet i Danmark. Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som at ægtefælle og børn bor her i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt til Danmark.

..."

5 dommere udtaler herefter

Der er ikke ført nærmere bevis for T1´s præcise ophold i Danmark i årene 2001-2003. Det kan derfor ikke lægges til grund, at T1 har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage om året.

Tiltalte T1 bevarede en lejlighed i ...3, efter at tiltalte T2 flyttede til Danmark i 2000, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte de tiltaltes forklaringer om baggrunden herfor, herunder T1´s forklaring om, at hun på dette tidspunkt af karrieremæssige grunde var nødt til at forblive i ...3. Når henses hertil og til karakteren af T1´s arbejde, der muliggjorde, at hun kunne tage ophold hos T2 under besøg i Danmark, findes T1 ikke at have taget ophold i Danmark i kildeskattelovens § 7´s forstand før 2004, uanset at hendes indkomst har været nødvendig for, at T2 kunne erhverve bolig i Danmark.

Det ændrer ikke ved denne vurdering, at T1 i den i tiltalen omhandlede periode havde de ovenfor omtalte erhvervsopgaver i Danmark.

Disse dommere bemærker i øvrigt, at uanset om det lægges til grund, at T1 i 2002 opholdt sig i Danmark i 192 dage som anført i Landsskatterettens kendelse og opgjort efter SKATs praksis herom, kan det ikke lægges til grund, at T1 havde forsæt til skatteunddragelse. Disse dommere har herved lagt vægt på, at SKATs opgørelsesmetode til beregning af opholdsdage i Danmark indbefatter brudte dage, og at metoden ikke fremgår af lovgivningen og på T1´s forklaring om, at hun nøje holdt regnskab med sine ophold i Danmark, og at hun efter sine sammentællinger ikke havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage, samt at T1´s vildfarelse vedrørende opgørelsesmetoden har været afgørende for hendes handlemåde.

Disse dommere stemmer derfor for at frifinde T1 i forhold 1 og 2.

I dommer lægger vægt på, at T2 tog ophold i Danmark i en lejlighed, som nødvendiggjorde, at T1 betalte i hvert fald en del af udgifterne herved, og at hun tog ophold hos T2, når hun var i Danmark, og finder på denne baggrund, at T1 har taget ophold i Danmark, og at hun derfor har været skattepligtig som anført i tiltalen.

Denne dommer finder imidlertid, at det ikke er bevist, at T1 har haft det fornødne forsæt til skatteunddragelse, og denne dommer stemmer med denne begrundelse ligeledes for at frifinde T1 i forhold 1 og 2.

Denne dommer er i øvrigt enig med det af de øvrige dommere anførte vedrørende 180-dagesreglen.

Ad forhold 3

Tiltalte T1 har erkendt at have taget ophold i Danmark i foråret 2004. Af mailkorrespondancen mellem T2 og revisor V.3 fremgår, at de tiltalte ønskede tiltalte T1 tilmeldt folkeregister i Danmark, og det kan lægges til grund, at T1 selv i 2005 tilmeldte sig folkeregisteret, da dette ikke skete ved revisors mellemkomst.

T1, der i 2004 var bosat på ...2, burde under disse omstændigheder have indset, at hun skulle indgive selvangivelse for indkomståret 2004, men der er ikke under sagen ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at T1, der navnlig efter rådgivning fra Revisionsfirmaet R1 måtte antage, at hun ikke skulle betale indkomstskat i Danmark, ved sin adfærd havde forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Tiltalte T1 skal derfor frifindes for forhold 3.

Ad forhold 4

Tiltalte T1 har bestridt at have modtaget årsopgørelse eller lignende opgørelse af sin skatteansættelse for 2005 og 2006.

Der er ikke under sagen ført nærmere bevis for fremgangsmåden ved udsendelse af årsopgørelser, og det er derfor ikke mod de tiltaltes benægtelse med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at årsopgørelse eller lignende er afsendt til og modtaget hos tiltalte.

Tiltalte T1 skal derfor frifindes for forhold 4.

Ad forhold 5

Efter det om forhold 1-4 anførte, og idet tiltalte T2 ikke findes at have haft et forsæt, der rækker videre end det om T1 anførte, skal T2 frifindes for forhold 5.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 ændres, således at T1 og T2 frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.