Dokumentets metadata

Indbetalinger - investeringsselskab - privatforbrugsopgørelse

Sagsøgeren havde løbende i 1993 indbetalt i alt kr. 1.954.827,- til et dansk investeringsselskab, der var ejet delvist af et irsk selskab, og delvist af tredjemand. Indbetalingerne skete formelt gennem det irske selskab, hvori sagsøgeren heller ikke havde ejerandele, men derimod tegningsfuldmagt. En af skattemyndighederne udarbejdet privatforbrugsopgørelse viste, at indskuddet ikke kunne være sket med beskattede midler, men sagsøgeren gjorde under retssagen gældende, at privatforbrugsopgørelsen - med en række forskellige begrundelser - skulle korrigeres med et beløb på i alt kr. 1.621.611,-.Landsretten fandt det imidlertid ikke dokumenteret, at de af sagsøgeren afgivne oplysninger og fremlagte bilag gav anledning til korrektion af privatforbrugsopgørelsen. Herefter fandtes sagsøgeren ikke at have ført bevis for, hvorfra midlerne, der var indbetalt til det danske investeringsselskab, hidrørte. Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A
(advokat Bjarne Fabech-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Nicolaisen, Inge Neergaard Jessen og Anne Birgitte Fisker (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 12. marts 2002, har sagsøgeren, A (i det følgende A), nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for 1993 skal nedsættes med 1.621.611 kr., subsidiært med et mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Den 13. december 2001 har Landsskatteretten afsagt kendelse i sagen, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Sagen har været forhandlet med klagerens rådgivere på Landsskatterettens kontor, ligesom disse har haft adgang til at forelægge sagen på et retsmøde.

Af de bl.a. ved disse lejligheder tilvejebragte oplysninger fremgår, at Told- og skatteregionen har foretaget en revisionsgennemgang af selskabet H1 Invest A/S. Det er i den forbindelse konstateret, at klageren har underskrevet to aftaler på vegne selskabet H2 Leisure Ltd.

Af aftale om ansvarlig indskudskapital, der er underskrevet den 8. juni 1993, fremgår således bl.a., at H2 Leisure Ltd. er forpligtet til at indbetale indtil 2.000.000 kr. til H1 Invest A/S, og at dette indskud forrentes med 5 % p.a. hver den 31. december, første gang den 31. december 1994. Indskuddet er afdragsfrit indtil den 1. juli 1998, hvorefter det afdrages med 10 lige store afdrag, første gang den 1. juli 1998.

Der er endvidere for regionen fremlagt en registreringsattest, hvoraf fremgår, at klageren tegner H2 Leisure Ltd.

Af aftale om aktiebesiddelser fremgår, at H2 Leisure Ltd. ejer 2/3 af aktiekapitalen (200. 000 kr.) i H1 Invest A/S, og at den sidste 1/3 ejes af BB og IBs Familiefond. Det er endvidere aftalt, at BB udpeges til tegningsberettiget direktør uopsigeligt, så længe fonden er aktionær i selskabet, dog således at væsentlige dispositioner alene træffes i fællesskab og enighed, idet hver af aktionærerne vedrørende sådanne dispositioner har 50 % stemmeret.

Regionen har i øvrigt konstateret, at der i perioden 10. juni 1993 til 1. december 1993 er indskudt i alt 1.954.827 kr. i H1 invest A/S, og at disse indsætninger figurerer i selskabets regnskab som ansvarlig indskudskapital for så vidt angår 1.654.827 kr., og som aktiekapital for de resterende 300.000 kr.

Kapitalindskuddene fremkommer løbende. BB og IB har til regionen oplyst, at klageren har underskrevet de anførte aftaler og personligt har medbragt midlerne, primært i danske kroner, enkelte gange dog i svenske kroner.

Ved en gennemgang af klagerens selvangivelse for indkomståret 1993 har regionen imidlertid ikke kunnet konstatere, at denne skulle være ejer eller medejer af en udenlandsk registreret virksomhed og/eller, at klageren har indskudt midler i en udenlandsk registreret virksomhed.

Det er herefter regionens opfattelse, at de i H1 Invest A/S indskudte midler hidrører fra ubeskattet indkomst, og at de derfor skal henføres til beskatning hos klageren som almindelig personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og statsskattelovens § 4.

Det kan i den forbindelse ikke anses for dokumenteret, at midlerne hidrører fra H2 Leisure Ltd.

Når henses til antallet af indskud og beløbsstørrelserne, virker det efter regionens opfattelse heller ikke sandsynligt, at sådanne pengetransaktioner foregår ved kontante indskud og i form af dansk og svensk valuta.

De selvangivne indkomst- og formueforhold hos klageren, herunder privatforbruget, levner efter regionens opfattelse heller ikke plads til, at midlerne hidrører fra klagerens beskattede indkomst. Klagerens privatforbrug er således opgjort til - 2 .139.157 kr.

De i H1 Invest A/S indskudte midler i 1993 på 1.954.827 kr. er herefter beskattet som personlig indkomst hos klageren. Klagerens indkomst er endvidere skønsmæssigt forhøjet med 300.000 kr., således at privatforbruget efter forhøjelserne udgør 115.670 kr.

Klagerens indkomst er således forhøjet skønsmæssigt med i alt 2.257.853 kr. (inkl. administrationsgodtgørelse 3.025 kr.), jf. skattekontrollovens § 2, stk. 2.

Klagerens rådgiveres synspunkter

For Landsskatteretten har klagerens rådgivere nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 2.257.853 kr.

...

Klageren har i henhold til "Power of attorney" fuldmagt til at tegne selskabet [H2 Leisure Ltd.]. Fuldmagten er underskrevet af aktionærerne CB og PB, samt bevidnet af CV. Kopi af fuldmagten er fremlagt for retten.

CB og PB udgør i øvrigt bestyrelsen for H2 Leisure Ltd. og PB er selskabets "secretary", jf. skrivelse af 14. januar 1994, der er underskrevet af notaren. I notarpåtegningen bekræftes, at selskabet er registreret i Irland.

...

Det bestrides i øvrigt af klageren, at indskuddene i H1 Invest A/S skulle hidrøre fra ham personligt. Klageren har således over for rådgiverne oplyst, at han ikke benytter nogen bankforbindelse, men i stedet benytter kontantprincippet, idet han gentagne gange har været ude for, at skattevæsenet har foretaget udlæg i hans bankkonti. Rådgiverne bekendt findes der ej heller nogen bankkonti i H2 Leisure Ltd.

Klageren har derfor ikke mulighed for via bankbilag eller lignende at dokumentere, at de foretagne indskud i H1 Invest A/S hidrører fra H2 Leisure Ltd., ligesom han ikke via bankbilag kan dokumentere sit personlige udlån til H2 Leisure Ltd. på 1.608.829 kr.

Ifølge regionens oplysninger har BB og IB imidlertid bekræftet, at klageren har overdraget midlerne kontant. Da det endvidere må anses for godtgjort, at klageren i henhold til fuldmagt tegner H2 Leisure Ltd., står rådgiverne uforstående over for det faktum, at regionen ikke vil anerkende, at de indskudte midler er indskudt kontant og hidrører fra H2 Leisure Ltd.

Det virker efter rådgivernes opfattelse endvidere ulogisk, at regionen fastslår at H2 Leisure Ltd. blot kunne have oprettet en bankkonto i Danmark, hvilket kunne være sket uden konsekvenser for klageren. En sådan bankkonto skulle således have tjent som bevis for, at de midler, der blev indskudt i H1 Invest A/S, hidrørte fra H2 Leisure Ltd., og ikke fra klageren.

H2 Leisure Ltd. er imidlertid som dokumenteret et irsk selskab, der ikke i øvrigt har behov for en bankkonto i Danmark. Pengeoverførslerne er ganske vist sket via klageren, men dette dokumenterer efter rådgivernes opfattelse ikke, at midlerne også hidrører fra klageren, ligesom at bevisbyrden for at midlerne stammer fra H2 Leisure Ltd. ikke af denne grund kan overvæltes på klageren.

Regionen har endvidere anført, at det ikke er dokumenteret, at H2 Leisure Ltd. er/var i besiddelse af kapital til at kunne indskyde i H1 Invest A/S. Klageren har imidlertid oplyst, at han har modtaget pengene fra H2 Leisure Ltd., hvoraf 1.608.829 kr. hidrører fra lån, som han har ydet selskabet.

Klageren har oplyst, at der i henhold til irsk lovgivning ikke er krav om, at "limited companies" skal indlevere årsregnskaber m.v. til et centralt register, som vi kender det i Danmark. Der er derfor ikke udarbejdet et årsregnskab for H2 Leisure Ltd., hvilket skulle være sædvane i Irland.

Regionen har ganske vist udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, som anvendes til at fastlægge det beløb, som klageren skal beskattes af. Imidlertid er den udarbejdede privatforbrugsopgørelse efter rådgivernes opfattelse mangelfuld på flere områder, ligesom regionen har negligeret de oplysninger, som klagerens revisor er kommet med i skrivelse af 23. december 1996.

...

Rådgiverne har for retten fremlagt en privatforbrugsopgørelse tilføjet de anførte elementer, diverse bilag og meddelte oplysninger fra klageren.

Rådgiverne har i den forbindelse oplyst, at klageren har optaget fire lån, hvoraf de to fra G1 Ldt. på henholdsvis 19.400 pund og 20.200 pund, eller 635.079 kr., er selvangivet i felt 694 i selvangivelsen for 1993. Kopi af lånedokumenterne er fremlagt for retten. Valutakursen på datoen for lånedokumenternes underskrift er anvendt.

Det tredje lån, som klageren har optaget i USA hos F1 International Corporation på 100.000 dollars, eller 673.750 kr., fremgår heller ikke af selvangivelsen for 1993. Da klageren nu har fremskaffet dokumentation, skal lånet derfor indregnes i privatforbrugsopgørelsen. Kopi af lånedokument er fremlagt for retten.

Det fjerde lån på 300.000 kr. optaget hos VJ fremgår heller ikke af selvangivelsen for 1993. Klageren har også vedrørende dette lån nu fremskaffet dokumentation for optagelsen. Kopi af lånedokument er fremlagt for retten.

Dernæst korrigeres for det indskud, som regionen påstår klageren har foretaget i H1 Invest A/S, samt yderligere et ikke selvangivet udlån til H2 Leisure Ltd. på 973.750 kr. Dette svarer nøjagtigt til provenuet fra ovennævnte lån nr. tre og fire.

Klagerens bil er i selvangivelsen for 1992 værdiansat til 50.000 kr. Bilen er imidlertid solgt for 200.000 kr. i 1993, men betalingen er først sket efter 1993. Dette betyder efter rådgivernes opfattelse, at regionen har indarbejdet 50.000 kr. for lidt i sin privatforbrugsopgørelse. Dette har rådgiverne reguleret for.

...

Alt i alt ændrer ovenstående det beregnede privatforbrug fra - 2.139.157 kr. til 320.494 kr. Der er herved rigeligt til dækning af et privatforbrug inkl. de omkostninger, som regionen har oplistet.

Told- og skatteregionens udtalelse

Ad privatforbrugsopgørelsen

Rådgiverne anfører, at regionens privatforbrugsopgørelse ikke er korrekt og vedlægger som dokumentation herfor en række dokumenter og bilag.

Der er bl.a. vedlagt bilag 8 - 11, der skulle dokumentere, at klageren har optaget forskellige lån.

Bilag 8 er en den 13. marts 1997 dateret underskrevet skrivelse fra et amerikansk firma, der angiveligt har lånt klageren 100.000 US Dollars den 10. juli 1993.

Endvidere bekræftes, at lånet skulle være tilbagebetalt den 30. april 1994.

Det er regionens opfattelse, at det omtalte dokument ikke kan betragtes som bevis for at indholdet heraf er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Der henses herved til, at det anførte dokument er udarbejdet til formålet og ikke ledsaget af oprindelige lånedokumenter og ej heller ledsaget af en dokumentation for den faktiske betalingsstrøm.

Det forekommer endvidere uforklarligt, hvorfor et lån af en sådan størrelse ikke fremgår af klagerens selvangivelser.

Bilag 9 er et dokument dateret og underskrevet i Portugal i oktober måned 1993 og dokumenterer efter rådgivernes opfattelse, at klageren skulle have lånt kr. 300.000 af en VJ, der skulle være hjemmehørende i Portugal.

Det fremgår af dokumentet, at beløbet skulle være modtaget kontant og at lånet forrentes med 12 %.

Der skulle endvidere være givet sikkerhed i en ejendom i Frankrig, som klageren ejede i 1993.

Efter regionens opfattelse er det heller ikke med dette dokument dokumenteret eller sandsynliggjort, at dokumentet er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Det er regionens opfattelse, at det tilkommer klageren at dokumentere, at der vitterligt er ydet lån, som anført i dokumentet, og det forekommer endvidere uforklarligt, hvorfor det anførte lån, herunder også renter, ikke er medtaget på selvangivelsen.

Endvidere forekommer det heller ikke sandsynligt, at et portugisisk lånedokument ville indeholde bogstavet ø som i ...., hvorfor regionen er af den opfattelse, at lånedokumentet ikke er reelt og alene er konstrueret for at imødekomme beskatningen af den uregistrerede indkomst.

For så vidt angår bilagene 10 og 11 skal regionen også bemærke, at disse ikke er ledsaget af en dokumentation for betalingsstrømmene, og at dokumentationen derfor ikke kan lægges til grund.

Rådgiverne anfører, at alle 4 lån er afregnet i 1994, hvilket ej heller er ledsaget af dokumentation.

Afslutningsvis anfører rådgiverne, at provenuet fra de anførte lån fra bilag 8 og 9 er videreudlånt til H2 Leisure Ltd, hvilket heller ikke fremgår af klagerens selvangivelse.

Dette videreudlån er ikke dokumenteret, hvorfor dette efter regionens opfattelse heller ikke bør lægges til grund ved indkomstopgørelsen.

Sammenfattende for de anførte lån finder regionen, at der ikke er skabt bevis for eksistensen.

Det tilkommer efter regionens opfattelse klageren at dokumentere rigtigheden af de påberåbte dokumenter.

Regionen finder det i øvrigt usandsynligt, at det irske selskab, som anført af rådgiverne, ikke anvender bankforbindelser til brug for pengetransaktioner, - herunder evt. pengebinding -, af den størrelse som anført af rådgiverne.

...

For så vidt angår de øvrige privatforbrugsposter skal regionen og kommune bemærke følgende:

Bil

Rådgiverne oplyser, at klagerens bil er solgt for kr. 200.000, at betaling herfor først er modtaget i 1994 og at bilen indgår i primoformuen med kr. 50.000.

Dette bevirker, at regionen har indarbejdet kr. 50.000 for lidt i privatforbrugsopgørelsen, hvilket regionen er enig i.

...

Øvrige privatforbrugsposter

De anførte øvrige privatforbrugsposter regulerer den af regionen i øvrigt foretagne skønsmæssige forhøjelse på kr. 300.000.

Det indstilles derfor, at denne skønsmæssige forhøjelse nedsættes med i alt 15.800 kr., samt med yderligere kr. 208.524, såfremt der modtages dokumentation for skyldige terminer.

Kontakt til udenlandske skattemyndigheder

Told- og skatteregionen har endvidere via Told- og skattestyrelsen rettet henvendelse til en række udenlandske skattemyndigheder med henblik på at undersøge eksistensen af de anførte optagne lån.

Af korrespondancen med de udenlandske skattemyndigheder fremgår bl.a. følgende:

Irland

H2 Leisure Ltd.

Ifølge de irske skattemyndigheder behandles H2 Leisure Ltd. af skattemæssige årsager ikke som et irsk skattesubjekt. A fremgår ikke som direktør eller medejer af selskabet. Selskabet har ikke indsendt selvangivelse.

USA

F1 International Corporation

MJ kunne ikke bekræfte, at han eller den virksomhed han repræsenterer har udlånt midler til A på trods af at dette fremgår af lånedokumentet. Hr. MJ mente, at han havde overført 100.000 dollars til et engelsk firma ved navn F2 Group (søsterselskab til F1 International Corporation), og det var hans opfattelse, at midlerne var udlånt fra dette firma til A. Der foreligger dog ingen dokumentation for hverken overførslen til England eller for As indfrielse af lånet. Der findes heller ikke omvekslingsbilag til dollars i forbindelse med indfrielsen,

England

G1 Ltd..

G1 Ltd. skulle ifølge myndighederne drive import og eksport af tilbehør til håret, men har ikke indleveret nogen form for regnskaber, hverken til myndighederne eller til aktieselskabsregisteret i England.

Portugal

VJ

Lånedokumentet: er underskrevet af VJ og bekræftet af denne. Lånet kan dog ikke dokumenteres via pengebevægelser.

Det fremgår af lånedokumentet, at der skulle være blevet givet ejerpant i As ejendom i Frankrig, og at dette sikkerhedsmæssigt står efter et lån på 100.000 USD.

Frankrig

Der er ikke blevet tinglyst sikkerhed i ejendommen i Frankrig for VJs lån eller for lånet på USD 100.000.

Klagerens rådgiveres forklaring ved den mundtlige forhandling

Klagerens rådgivere er for så vidt enig med regionen i, at låneoptagelserne ikke kan dokumenteres via pengestrømme, men har henvist til, at pengene dog har været til stede, og at dette må anses for dokumenteret ved udtalelserne herom fra BB og IB. Der har således været tale om et låneforhold. De af klageren optagne fire lån blev tilbagebetalt i 1994.

Klageren har tidligere været bogholder i et ...-firma. Han er ikke i familie med BB og IB.

...

Klageren også har solgt en motorcykel, en Harley Davidson, for 145.000 kr. Motorcyklen har dog aldrig været indregistreret.

En Daimler er blevet solgt i 1994. Bilens registreringsattest var lagt til sikkerhed for et lån hos NG. Der forelå derfor en form for håndpant/lommepant.

Beløbet på 635.079 kr. i revisor HCs telefax af 31. august 2000 relaterer sig til lånoptagelsen i USA. Lånet har været medtaget i selvangivelsen ultimo 1993 og skal derfor udgå af privatforbrugsopgørelsen.

Endelig har rådgiverne henvist til, at personerne bag selskabet H2 Leisure Ltd. øjensynligt eksisterer. Det er dog CB, som har været direktør i selskabet. Den 1 . marts 1996 er hun fratrådt som direktør, hvorefter GJ er indtrådt som direktør i stedet.

PB har efter det for rådgiverne nu oplyste aldrig været inde i selskabet, selv om han ifølge klageskrivelsen oprindeligt har tegnet en aktie i selskabet. Kopi af Nominee Director Declaration er fremlagt for retten.

Låneaftalen mellem klageren og H2 Leisure Ltd. har rådgiverne bekendt kun har foreligget mundtligt.

...

Told- og skatteregionens efterfølgende indstilling

Told- og skatteregionen har efterfølgende indstillet til Landsskatteretten, at den skønsmæssige forhøjelse på 300.000 kr. frafaldes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten kan tiltræde regionens indstilling om nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse på 300.000 kr.

Retten bemærker videre, at en skatteyder som udgangspunkt har bevisbyrden for, selvangivelsens rigtighed, og ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, består der en formodning for, at den skattepligtiges samlede årsindtægter er skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Klageren har efter rettens opfattelse således bevisbyrden for, at indskuddet i H1 Invest A/S på 1.9854.827 kr. [1.954.827] hidrører fra beskattede midler.

Retten anser det i den forbindelse ikke for fyldestgørende dokumenteret, at der har været tale om låneforhold. Først i et senere indkomstår påføres selvangivelsen et tilgodehavende på 1,7 mio. kr. hos H2 Leisure Ltd.

Retten anser det derfor ikke for tilstrækkelig dokumenteret, at klageren har haft midler til rådighed ud over et rimeligt privatforbrug til at dække det store indskud i H1 Invest A/S. Forhøjelsen på 1.954.827 kr. stadfæstes derfor, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Herefter bestemmes

..."

For landsretten har A anført, at han har haft rådighed over 1.621.611 kr. til udlån til H2 Leisure Ltd.(i det følgende H2) og dermed til indskud i H1 Invest A/S (i det følgende H1 Invest). Rådighedsbeløbet er fremkommet således:

Vedrørende lån fra H3 er der for landsretten fremlagt kopi af en check på 60.000 kr. udstedt til A og underskrevet af A den 20. december 1993. Der er endvidere fremlagt kopi af kvittering fra Unibank, hvoraf fremgår, at der ved check den 21. december 1993 er indbetalt 60.000 kr. som ansvarlig indskudskapital i H1 Invest. I tillæg hertil er fremlagt et kontoblad for H3 vedrørende en konto benævnt "gæld, hovedaktionær", hvoraf fremgår, at der den 21. december 1993 under teksten "MLR A" er debiteret kontoen 60.000 kr. Endvidere er fremlagt kontoudskrift af 12. januar 1994 vedrørende en checkkonto tilhørende H3, der udviser, at der den 21. december 1993 er udstedt en check på 60.000 kr.

Af udskriften vedrørende kontoen "gæld, hovedaktionær" fremgår endvidere, at der den 30. december 1993 er krediteret kontoen 13.500 kr., den 11. januar 1994 er krediteret kontoen 21.500 kr. og den 7. februar 1994 er krediteret kontoen 22.500 kr. De 13.500 kr. er ifølge samme kontoudskrift og en særskilt indbetalingskvittering overført fra konto nummer 2 501 226. På en R75 udskrift fra skattevæsenet for 1993 vedrørende A fremgår blandt andet, at der alene er registreret to konti tilhørende A, og at ingen af disse konti har nummer 2 501 226.

Vedrørende salg af personbil, mrk. Daimler, er for landsretten fremlagt brev af 28. januar 2003 fra Rigspolitichefen, hvoraf fremgår, at personbilen har tilhørt A i perioden fra den 17. marts 1987 til den 18. november 1993 som ejer og bruger, men at man i henhold til persondataloven på det foreliggende grundlag ikke kan oplyse navnet på den nyregistrerede ejer af køretøjet.

Der er endvidere fremlagt købsaftale af 20. november 1993, hvoraf fremgår, at H1 Invest har købt den omhandlede bil for 200.000 kr., og at beløbet er modtaget kontant samme dag. Aftalen er underskrevet af A. Underskriften for H1 Invest er ulæselig.

Der er for landsretten tillige fremlagt salgsopstilling og udskrifter af retsbogen for fogedretten i ... vedrørende tvangsauktioner afholdt henholdsvis den 6. april og den 18. maj 1994 over ejendommen ..., der var ejet af A og udgjorde hans personlige bopæl.

Herudover er der fremlagt salgsaftale af 21. april 1994 vedrørende As ejendom i Frankrig, hvorved ejendommen sælges for 1.250.000 franske franc.

Endelig er der fremlagt auktionsskøder og tingbogsattester vedrørende en række ejendomme købt af H1 Invest A/S på tvangsauktion.

Der er mellem parterne enighed om, at det kan lægges til grund, at H1 Invest i 1993 købte 25 ejendomme på tvangsauktion.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han før 1993 arbejdede som luftkaptajn. I 1993 ejede han blandt andet to helikopterfirmaer. H3 blev ejet af et interessentskab bestående af ham selv og en anden. Han har desuden ejet en del udlejningsejendomme og har også beskæftiget sig med valutahandel.

BB kender han fra ..., hvor de begge ejede udlejningsejendomme beliggende nær hinanden. BB var på et tidspunkt i pengenød i forbindelse med køb af en ejendom på tvangsauktion. Sagsøgeren skaffede pengene til købet, og det endte med, at de sammen etablerede H1 Invest, hvis formål var opkøb af ejendomme med henblik på senere videresalg. BB skulle eje 1/3 af aktierne og skulle være direktør. Sagsøgeren skulle sørge for at skaffe kapital til køb af ejendomme. Det var oprindelig forudsat, at H1 Invest over flere år skulle bruge 2 mio. kr. til opkøb af ejendomme, men BB købte på 5 måneder ejendomme for i alt 4,1 mio. kr. Sagsøgeren måtte derfor låne penge til at finansiere ejendomsopkøbene.

Han har en ven bosiddende i England, der ejer det irske selskab H2. Han ønsker ikke at oplyse vennens navn.

G1 ejes af CT. Sagsøgeren har lånt penge af CT et par gange. I hvert fald den ene gang blev pengene udbetalt i kontanter, og han mener, at det også var tilfældet for så vidt angår det andet lån. Pengene fra England blev udbetalt i danske kroner, men blev tilbagebetalt i engelske pund. Han har ikke bilag på veksling af danske kroner til engelske pund. Fra salget af sin ejendom i Frankrig modtog han betaling i mange forskellige valutaer. BB ville helst have pengene i kontanter til brug for sikkerhedsstillelse på tvangsauktioner. Beløbene blev overgivet til BB, efterhånden som han havde brug for dem til køb af ejendomme på tvangsauktion.

Indbetalingerne af kapitalindskud til H1 Invest blev foretaget efterhånden. Der har været tale om færre end 27 indbetalinger. Desuden er der indbetalt langt flere beløb ved check end angivet på bankkvitteringerne. Han afleverede pengene til BB og ikke til banken. De svenske beløb, der blev indsat, hidrører fra salg af en svensk motorcykel, som han fik 50.000 kr. for. Han overgav det samlede beløb i svenske kroner til BB. Når det af bankudskriften fremgår, at der er foretaget to indbetalinger i svensk valuta, må det skyldes, at BB i første omgang har lagt nogle af pengene i kassen og indsat resten i banken.

Han fik 200.000 kr. for bilen. Bilen blev solgt i 1993. Hvis det for Landsskatteretten er oplyst, at bilen blev solgt i 1994, er det en fejl. Han modtog de 200.000 kr. kontant i 1993.

Selvangivelsen for 1993 er udarbejdet af revisor HC. Han har selv udarbejdet selvangivelse for alle andre år. Prioritetsgælden vedrørende et privat pantebrev på cirka 712.000 kr. er ved en fejl ikke anført på selvangivelsen for 1993. Det skyldes, at han ikke fik fortalt revisoren om lånet.

Han lånte i alt 65.000 kr. af H3. De 5.000 kr. blev udbetalt fra kassen, mens de 60.000 gik over hans konto i selskabet. Han har ikke tilbagebetalt 13.500 kr. den 30. december 1993. Der må vare tale om en bogføringsfejl. Det fremgår også, at beløbet er overført fra en konto, der ikke tilhører ham.

De 635.000 kr., han har udlånt til H2, er sammensat af 175.121 kr. hidrørende fra kontant indestående formue, 65.000 kr. lånt af H3 og 394.867 kr. lånt af G1 ad to omgange. Der er ikke udfærdiget lånedokument vedrørende lånet til H2. Han regnede med, at han ville kunne tilbagebetale lånene, idet han altid ville kunne sælge sin ejendom i Frankrig.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det må anses for dokumenteret, at han har haft 1.621.611 kr. til rådighed til udlån til H2 og dermed til indbetaling til H1 Invest.

Det må ved de to fremlagte lånedokumenter anses for bevist, at der er optaget lån på i alt 394.867 kr. hos G1. Lånet er selvangivet for 1993 i form af en specifikation til selvangivelsen, og der kan ikke bevismæssigt stilles krav om, at udbetalingen af lånene skal kunne dokumenteres ved kontooverførsler eller ved anvendelse af checks.

Specifikationen til selvangivelsen dokumenterer endvidere lånet på 65.000 kr. hos H3. Der kan endvidere henvises til kontospecifikationerne, hvoraf fremgår, at der fra H3 er udbetalt 60.000 kr. til A.

Det må på grundlag af selvangivelsen for 1993 ligeledes lægges til grund, at A har været i besiddelse af 175.212 kr.

Det må ved fremlæggelse af købsaftalen vedrørende bilen sammenholdt med Rigspolitiets brev, hvorefter ejerskabet er ophørt den 18. november 1993, og As forklaring anses for dokumenteret, at bilen er solgt i 1993, og at betalingen på 200.000 kr. er modtaget i 1993. De fejlagtige oplysninger for Landsskatteretten er ikke afgivet af A selv, men af hans rådgivere.

Endelig gøres det gældende, at A har haft yderligere 712.883 kr. og 73.649 kr. til rådighed. Prioritetsgælden på 712.883 kr. blev ikke anført på selvangivelsen, fordi selvangivelsen blev udarbejdet af revisor HC, der ikke havde kendskab til det private pantebrev. Prioritetsgælden på 712.883 kr. er således ved en fejl ikke anført i privatforbrugsopgørelsen under kredit. Endvidere er skyldige renter på 73.649 kr. vedrørende prioritetsgælden ikke betalt i 1993, hvorfor dette beløb ligeledes skal anføres under kredit i privatforbrugsopgørelsen.

Alle indbetalingerne til H1 Invest er bogført, hvilket viser, at man ikke har forsøgt at skjule pengenes eksistens.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at det er ubestridt, at A har udlånt 1,7 millioner kr. eventuelt via Galadcove til indskud i H1 Invest, og at pengene er indbetalt til H1 Invest. Det ligger ligeledes klart, at der ikke efter As opgørelse over egne midler har været mulighed for at foretage en sådan betaling. Under disse omstændigheder påhviler bevisbyrden for, at midlerne hidrører fra beskattede midler efter fast retspraksis borgeren. Denne bevisbyrde er ikke løftet af A.

Det kan således ikke ved den skete bevisførelse anses for bevist, at A har optaget to lån hos G1. Lånene er ikke angivet på selvangivelsen for 1993, idet den fremlagte specifikation ikke kan anses som en anførsel af gæld. Angivelse af gæld skal ske i rubrik 679 vedrørende "anden gæld". De fremlagte lånedokumenter kan ikke anses for tilstrækkeligt bevis, idet der ikke er dokumentation for pengestrømmene.

De 175.212 kr. indgår allerede i den af skattevæsenet udarbejdede privatforbrugsopgørelse, der angiver et negativt privatforbrug på over 2 millioner kr.

Om lånet fra H3 har A fremført modstridende oplysninger vedrørende tilbagebetaling. I processkrift II af 9. december 2002 har As advokat anført, at tilbagebetalingen af lånet fremgår af den fremlagte kontospecifikation. Herimod har A i retten forklaret, at han ikke har tilbagebetalt lånet. Det må på grundlag af kontospecifikationen lægges til grund, at lånet er tilbagebetalt i perioden fra den 30. december 1993 til den 7. februar 1994, og at A derfor reelt ikke har rådet over et beløb på 60.000 kr. til brug for indskud i H1 Invest.

Det kan ligeledes ikke anses for bevist, at A har modtaget 200.000 kr. hidrørende fra salg af en bil. Fra As side er der fremkommet modstridende oplysninger om salg af bilen. Det er for Landsskatteretten oplyst, dels at bilen er solgt i 1993 og betalt i 1994, dels at bilen først er solgt i 1994, hvor også betalingen er modtaget. I stævningen er det derimod anført, at bilen er indskudt i H1 Invest som ansvarlig indskudskapital, og at der således ikke er modtaget betaling for bilen. Endelig er det for landsretten anført, at bilen er solgt i 1993, og at betaling også er modtaget i 1993. Trods sagens langvarige forløb er kopi af en købsaftale først fremlagt den 19. maj 2003.

Det er ligeledes ikke bevist, hvordan prioritetsgælden på 712.883 kr. skulle kunne påvirke privatforbrugsopgørelsen, idet gælden har eksisteret både ved årets begyndelse og afslutning. Derfor bør en korrigeret privatforbrugsopgørelse angive beløbet både under debet som negativ formue primo 1993 og under kredit ultimo 1993. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår rentebeløbet på 73.649 kr.

Sammenfattende er det gjort gældende, at der ikke er dokumenteret indtægter, der kan påvirke privatforbrugsopgørelsen. Kravene til bevisets styrke må endvidere skærpes, dels på grund af de mange divergerende forklaringer om, hvorfra midlerne hidrører, dels fordi A har indbetalt næsten alle beløb kontant. Det forhold, at pengene skulle omkring Irland, tyder endvidere på, at pengene hidrører fra ubeskattede indtægter.

Landsrettens bemærkninger

Det lægges til grund som ubestridt, at de 1.954.827 kr., der er indbetalt til H1 Invest, hidrører fra A.

Om de transaktioner, hvorved midlerne angives at være tilvejebragt, bemærkes for så vidt angår de 394.867 kr., at det ikke alene på grundlag af de to fremlagte låneaftaler mellem A og G1 kan anses for godtgjort, at A har haft rådighed over de angivne lånebeløb. Der er herved lagt vægt på, at lånenes eksistens hverken er underbygget ved dokumentation for pengestrømmene, ved erklæringer fra långiver eller på anden vis. Hertil kommer, at lånene ikke kan anses for anført som gæld på selvangivelsen for 1993.

Vedrørende lånet på 60.000 kr. fra H3 lægges det efter de fremlagte bankudskrifter til grund, at beløbet er udbetalt til A den 21. december 1993 og i det væsentlige tilbagebetalte i perioden fra den 30. december 1993 til den 7. februar 1994. Under hensyntagen til den hurtige tilbagebetaling kan det ud fra en samlet betragtning under de givne omstændigheder, hvor A efter det oplyste kun har haft ganske begrænsede midler, ikke anses for godtgjort, at A herved har haft rådighed over 60.000 kr. til indbetaling til H1 Invest. Lånet kan således heller ikke anses for anført som gæld på selvangivelsen.

Ligeledes kan det ikke alene på grundlag af den fremlagte købsaftale af 20. november 1993 anses for godtgjort, at A har haft rådighed over 200.000 kr. hidrørende fra salg af en personbil. Der er herved lagt vægt på, at udbetalingen hverken er underbygget ved dokumentation for pengestrømmen, ved forklaring af køber eller på anden vis. I den forbindelse bemærkes, at der ved bevisbedømmelsen ikke kan bortses fra de mange modstridende oplysninger, der er fremkommet vedrørende den effektive betaling.

Det er endvidere ikke godtgjort, at A har anvendt 175.212 kr. hidrørende fra hans formue til brug for indbetaling til H1 Invests. Beløbet 175.212 kr. er således anført på selvangivelsen for 1993 som eksisterende formue pr. 31. december 1993 og kan derfor ikke være anvendt til indbetaling til H1 Invest, idet den sidste indbetaling til selskabet er foretaget den 21. december 1993.

Endelig bemærkes, at eksistensen af yderligere gæld på henholdsvis 712.883 kr. og 73.649 kr. ikke i sig selv har indebåret tilsvarende yderligere rådighedsbeløb for A. Den anførte gæld, der dels er stiftet i 1988, dels udgør skyldige renter, er således efter det oplyste ikke modsvaret af udbetalinger til A i 1993.

På denne baggrund findes A ikke at have ført bevis for, hvorfra midlerne, der ubestridt er indbetalt til H1 Invest, hidrører. Herefter finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over As indkomst i 1993.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 54.000 kr. i sagsomkostninger til. Skatteministeriet.