Dokumentets dato: | 24-06-2004 |
Offentliggjort: | 16-07-2004 |
SKM-nr: | SKM2004.296.HR |
Journalnr.: | 2. afdeling, 532/2002 |
Referencer.: | Skattestyrelsesloven |
Dokumenttype: | Dom |
Sagen angik prøvelse af en afgørelse truffet af Landsskatteretten, ved hvilken skatteyderens anmodning om genoptagelse af en tidligere afgjort sag var blevet afslået.Højesteret fandt, at det måtte lægges skatteyderen til last, at han ikke under Landsskatterettens behandling af sagen inden den oprindelige afgørelse fremkom med de yderligere oplysninger, han forelagde for Landsskatteretten i forbindelse med anmodningen om genoptagelse. Allerede af den grund tiltrådte Højesteret, at betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, ikke var opfyldt.
Parter
A
(advokat H.H. Hertz)mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Afsagt af højesteretsdommerne
Poul Sørensen, Per Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen og Jon Stokholm.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 12. afdeling den 27. november 2002.
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand om hjemvisning.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling og forklaring
For Højesteret er A fremkommet med yderligere oplysninger.
A har forklaret bl. a, at han ikke overtog et aktieselskab, men et personlig drevet firma. Advokat SI hjalp ham hermed. SI sagde, at han ikke måtte drive det som et personligt firma, og derfor blev det til et aktieselskab. Selskabet købte alene ejendommen ...2. Der var tale om en endnu ikke byggemodnet grund. På grunden blev opført en hal. Da selskabet ikke havde penge til at opføre hallen, lånte han i sin egenskab af direktør personligt nogle penge, som herefter blev videreudlånt til H1 Fabrik A/S. I alt lånte han selskabet 100.000 kr., og der blev udstedt et pantebrev på beløbet. Han bestilte herefter hallen, men byggemodningen trak ud i ca. 1 års tid, og derfor blev byggeriet udsat. Dengang ejede han ikke bygningen personligt. Hans papirer forsvandt ved branden i 1994.
Regnskaber blev udfærdiget for selskabet fra 1972 til 1975, men ingen af regnskaberne blev godkendt, blandt andet fordi kommunen sagde, at automatvirksomheden ikke kunne indgå i aktieselskabet. De førte derfor selskabet over, således at han blev personlig ejer af selskabet. Aktieselskabet blev herefter af kommunen betragtet som ikke eksisterende.
Det skal nok passe, at H3 ApS blev stiftet i 1996. Advokat SI hjalp ham dermed. Formålet med aktiviteten i dette selskab var, at aktiverne i H1 Fabrik A/S skulle overføres til H3 ApS. Han var den eneste, som havde aktier i dette selskab. Han har betalt stiftelsesomkostninger på 6.800 kr. til advokat SI. Der blev dog ikke gjort noget ved selskabet, blandt andet fordi SIs hustru blev syg. Han var personlig ven med SI, og sygdommen overskyggede det hele. De fik derfor ikke talt om selskabet.
Advokat SI fortalte ham i 1990, at han ville stoppe som advokat med udgangen af 1991, og at han selv ville sørge for at afslutte sagen med H1 Fabrik A/S i likvidation. På et tidspunkt viste advokat SI ham en fuldstændig udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf fremgik, at selskabet var afsluttet ved kendelse og betragtet som ikke eksisterende.
Højesterets begrundelse og resultat
Denne sag angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2000, hvorved As anmodning om genoptagelse af sagen, der blev afgjort ved kendelsen af 15. september 1999, blev afslået.
Højesteret finder, at det må ligges A til last, at han ikke under Landsskatterettens behandling af sagen inden afgørelsen af 15. september 1999 fremkom med de yderligere oplysninger, han forelagde for Landsskatteretten i forbindelse med anmodningen om genoptagelse. Allerede af denne grund tiltræder Højesteret, at betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, ikke var opfyldt. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.