Dokumentets metadata

Dokumentets dato:08-01-2013
Offentliggjort:08-01-2013
SKM-nr:SKM2013.13.SR
Journalnr.:12-152177
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Kommunes driftstilskud til idrætshaller ikke momspligtige

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal afregnes moms af tilskud - beregnet efter en nærmere defineret tilskudsmodel - fra en kommune til kommunens idrætshaller, idet forholdet falder udenfor momslovens anvendelsesområde.


Spørgsmål:

Er tilskud som gives fra kommunen (spørger) i henhold til tilskudsmodellen momsfritaget, idet det ligger udenfor momslovens anvendelsesområde?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kommunen (spørger) har vedtaget en ny tilskudsmodel for støtten til idrætshaller. Denne tilskudsmodel er udformet på baggrund af en dialog mellem spørger samt repræsentanter for idrætshaller, foreninger og skoler.

Fastlæggelsen af den nye tilskudsmodel har taget afsæt i målsætningerne i spørgers fritidsstrategi, bl.a. om et øget aktivitetsniveau i idrætshallerne og et sundt økonomisk grundlag for driften, bedre lokaleudnyttelse samt en drift efter mere forretningsmæssige principper.

Tilskudsmodellen skal derfor sikre:

For at tilskuddene bliver fordelt mest hensigtsmæssigt idrætshallerne imellem, efter størst behov og nytteværdi, beregnes tilskuddet til den enkelte idrætshal dels som et basistilskud, dels som et variabelt tilskud, der afhænger af, hvor meget hallen bliver udlejet til foreninger, dels mindre beløb på baggrund af fastsatte kriterier for at tilkomme tilskuddet.

Tilskudsmodellen består således af et tilskud til foreningers brug af idrætshallerne, diverse små tilskud samt et basistilskud til idrætshallerne. Den enkelte hal får således udbetalt ét tilskud, som opgøres på baggrund af tilskudsmodellen, men modtager en tilsagnsmeddelelse med specificering af, hvorledes tilskuddets størrelse er beregnet.

Beregning af det samlede tilskud sker på baggrund af de enkelte deltilskud, som er beskrevet nedenfor:

Andelen af tilskuddet fra spørger, der beregnes på baggrund af de folkeoplysende foreningers brug af idrætshallerne og svømmehallerne består overordnet set af et tilskud, der tildeles efter det antal timer, som foreningerne anvender hallen.

Spørgers tilskud til idrætshallerne består også af et basistilskud som skal dække slitage og øvrige driftsomkostninger. Basistilskuddet er fast. Da det er nødvendigt at sikre, at haller med stor slitage og store driftsomkostninger også får et større tilskud, beregnes basistilskuddet dog på baggrund af et skøn over, hvor meget hallen bruges, idet mindre anvendelse medfører mindre udgifter til drift og slitage.

Tilskuddet består derudover også af et fast basistilskud til dækning af drift og vedligeholdelse af omklædningsrum. Basistilskuddet differentieres på baggrund af et skøn for anvendelsen, idet mindre anvendelse medfører lavere driftsomkostninger.

Spørger afholder derudover renter og afdrag af eksisterende langfristet gæld fuldt ud for idrætshallerne. Efterhånden som hallernes lån udløber, anvendes de frigjorte midler til at give støtte til idrætshallernes fortsatte vedligeholdelse.

Spørgers tilskud består desuden af en række forskellige tilskud og udviklingspuljer, med det mål at optimere idrætshallernes drift, som de enkelte haller kan ansøge om at modtage, når følger specifikke mål eller opfylder særlige betingelser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med ja.

Jf. momslovens § 27, stk. 1 udgør momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser, vederlaget, herunder tilskud, der er forbundet med varens eller ydelsens pris.

For at et tilskud fra spørger til idrætshallerne er momspligtigt, kræves der, at tilskuddet skal udgøre et vederlag for en leverance samt være forbundet med prisen på varen/ydelsen.

Spørger giver bl.a. tilskud til idrætshallerne for at sikre at der er de nødvendige kulturelle og almennyttige udbud i kommunen og for at profilere kommunen over for nuværende og kommende borgere. Idrætshallerne anvendes både af kommunens borgere, men også af borgere bosiddende uden for kommunen.

En ydelse leveres kun "mod vederlag", hvis der mellem tilskudsgiver og tilskudsmodtager består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tilskudsgiveren modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til tilskudsgiver/ tredjemand, jf. sag C-16/93, Tolsma, pr. 14 og sag C-184/00, Office des produits wallons, pr. 12.

Der skal derudover være en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi, jf. sag 154/80, Cooperatieve Aardappelenbewaarplaatz, pr. 12, sag 102/86, Apple and Pear Development Council pr. 12 og sag C-16/93, Tolsma, pr. 17. I forhold til det variable tilskud skal der foreligge en korrelation mellem idrætshallens ydelse og betalingen herfor.

Spørger yder primært tilsku til idrætshallerne for at sikre, at der er et fornuftigt økonomisk grundlag, hvorpå idrætshallerne i kommunen kan drives. Det er kommunens ønske at der i kommunen er faciliteter til fysisk aktivitet, da dette er med til at profilerer kommunen som helhed. Såfremt kommunen ikke yder tilskud til idrætshallerne vil idrætshallernes eksistensgrundlag falde bort.

Opgørelsen af tilskuddet til den enkelte idrætshal sker som nævnt dels på baggrund af et fast basistilskud, der varierer i intervaller efter størrelsen af hallen samt antallet af tilknyttede skoler, dels på baggrund af et variabelt tilskud, der beregnes på baggrund af foreningstimer, dels på baggrund af små tilskud der tildeles når visse betingelser er opfyldt. Der er dog alene tale om en metode til beregning af tilskuddet jf. også nedenfor. De enkelte idrætshaller får ikke flere tilskud, men et samlet tilskud, der dog er specificeret i tilsagnsmeddelelsen, så hallen kan kontrollere opgørelsen.

Baggrunden for denne opdeling er, at kommunen ønsker at fordele midlerne efter fastlagte kriterier og på en sådan måde, at der tildeles flest midler til de idrætshaller, som har de største driftsomkostninger/slitage i og med at de benyttes mest. En anden baggrund for beregningen af tilskuddets størrelse er, at kommunen ønsker at tilskynde idrætshallerne til at arbejde for et højere aktivitetsniveau.

Den del af tilskuddet som ydes til idrætsforeningerne på baggrund af antallet af timer, hvor der sker udlejning til foreninger opgøres på baggrund af tidligere års anvendelse og ikke det aktuelle års. Tilskuddet for 2012 ligger således fast allerede forinden, der er sket faktisk udlejning, idet tilskuddet beregnes på baggrund af tallene fra tidligere år. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem den aktuelle anvendelse og tilskuddet, der gives. Den del af tilskuddet, der benævnes for basistilskud kan sidestilles med et anlægstilskud idet idrætshallerne får betalt deres ydelser til de langfristede lån samt betaling til vedligeholdelse af faciliteterne.

Hvis et tilskud udgør en modydelse for en leverance, er det momspligtigt, hvis det er forbundet med prisen på varen/ ydelsen. Det har således betydning om køberne eller aftagerne drager fordel af tilskuddet. Den pris som aftageren skal betale, skal derfor fastsættes på en sådan måde, at tilskuddet udgør en faktor ved prisfastsættelsen overfor aftageren, jf. sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland, pr. 29. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at tilskud potentielt kan påvirke prisen på lejen, idet en betaling fra tredjemand alt andet lige altid vil have en effekt på prisfastsættelsen, jf. sag C-184/00, Office des produits wallons, pr. 11.

Tilskud fra spørger vil være momspligtige, hvis de anses som en modydelse for en leverance og hvis tilskuddet har indflydelse på prisen på lejen for foreningerne. Tilskuddene tildeles de enkelte idrætshaller delvist på baggrund af tidligere års anvendelse. At en del af tilskuddet således opgøres pr. time har alene betydning for beregningen af tilskuddets størrelse til den enkelte hal og medfører ikke at prisen for den enkelte time nedsættes. Opgørelsen pr time er som nævnt tidligere alene begrundet i kommunens ønske om at støtte haller som arbejder for et øget aktivitets niveau.

Der er ingen direkte sammenhæng mellem tilskuddet og prisfastsættelsen af idrætsforeningernes ydelser, ligesom tilskuddet ikke er betinget af, at der sker bestemte leverancer, jf. sag C-184/00, Office des produits wallons, pr. 12 modsætningsvist.

På baggrund af ovenstående er det således spørger opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et ja, idet det samlede tilskud fra Spørger til de respektive idrætshaller ikke udgør levering mod vederlag og derved ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tilskud som gives fra spørger i henhold til tilskudsmodellen er momsfritaget, idet det ligger uden for momslovens anvendelsesområde.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1:
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
(...)

Momslovens § 27, stk. 1:
Ved levering af varer og ydelser er momsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.(...)

Praksis

EU-Domstolen fandt i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, at den af en institution udøvede virksomhed ikke skulle anses som levering af ydelser mod vederlag. Institutionen var oprettet i henhold til en ministeriel bekendtgørelse og havde til formål at gøre reklame for æbler og pærer, produceret i England og Wales, samt at fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet. Domstolen lagde vægt på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem den obligatoriske afgift, der var pålagt frugtavlere til finansiering af institutionens aktiviteter og aktiviteternes nytteværdi for frugtavlerne.

I C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, fandt EU-domstolen blandt andet, at kun den del af tilskuddet, som kan defineres som vederlag for en momspligtig transaktion, efter omstændighederne være momspligtig. Som Kommissionen med rette havde anført, vil den nationale ret på grundlag af en gennemgang af de årlige opgørelser mellem tilskudsmodtageren og tilskudsgiveren kunne undersøge, om de beløb, der skulle betales i tilskud for hver enkelt forpligtelse, som tilskudsgiveren har pålagt modtageren, fastsættes i henhold til rammeaftalen. Hvis dette var tilfældet, kunne det godtgøres, at der forelå en direkte forbindelse mellem tilskuddet og salget af de tidsskrifter, som tilskudsmodtager udgav.

Skatterådet bekræfter i SKM2011.56.SR , at et ankenævn er momspligtig af de gebyrer mv. der betales af sagens parter. Skatterådet fandt derimod ikke, at ankenævnet er momspligtig af det generelle tilskud til driften, der ydes af brancheforeningen. Skatteministeriet lagde vægt på, at ydelsen jf. SKM2007.243.SR ansås for leveret til henholdsvis forbrugerne og de enkelte virksomheder og ikke til brancheforeningen. Tilskuddet fra brancheforeningen blev ydet for at dække de omkostninger, der ikke blev dækket af de gebyrer mv. der blev opkrævet fra modtagerne af ydelsen.

Landsskatteretten har i SKM2003.43.LSR fastslået, at en købmandsskole, der modtog tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, ikke skulle medregne tilskuddene ved opgørelse af den delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, da de omhandlede tilskud ikke kunne anses som vederlag for levering af ydelser til Undervisningsministeriet, eller som vederlag for skolens levering af ydelser til skolens elever.

Skatterådet bekræfter i SKM2012.328.SR , at spørgers modtagelse af en uddeling fra en fond til drift af en sportshal, der stilles vederlagsfrit til rådighed for lokale sportsklubber, ikke er momspligtigt. Skatterådet fandt ikke, at der med tilskuddet var tale om et vederlag for en ydelse leveret til fonden.

Begrundelse

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit D.A.4.1.2 , at levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

For at et tilskud er momspligtigt skal det være direkte forbundet med ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Ifølge praksis er et tilskud direkte forbundet med prisen, for det første når tilskuddet er givet mod levering af en vare eller tjenesteydelse og for det andet når købere af varer eller tjenesteydelser drager fordel af tilskuddet, idet tilskuddet udgør en faktor ved fastsættelse af prisen.

Det fremgår af sagens faktiske omstændigheder, at spørger (kommunen) vil yde tilskud til kommunens idrætshaller efter en model, der består af dels tilskud til foreningers brug af idrætshallerne og dels et basistilskud til driften af hallerne. Dertil kommer en række mindre tilskud, der kan opnås, hvis de enkelte idrætshaller opfylder særlige betingelser, som fx iværksættelse af tiltag, der genererer mere idrætsaktivitet, salg af sund kost og udfasning af usunde kostalternativer, tilskud til online bookingsystem, ansættelse af aktivitetsmedarbejder el. lign.

For så vidt angår de tilskud, der beregnes på baggrund af foreningers brug af idrætshallerne, samt basis driftstilskuddene finder Skatteministeriet ikke, at tilskuddene kan siges at udgøre vederlag for en ydelse, som idrætshallerne leverer til kommunen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at idrætshallerne leverer ydelser til brugerne af hallerne - sportsklubber og foreninger mv. og i det omfang brugerne betaler for at benytte hallerne kan prisen herfor ikke siges at være direkte forbundet med størrelsen af tilskuddet. Der er herved lagt vægt på, at de kommunale tilskud efter spørgers oplysninger udgør idrætshallernes eksistensgrundlag, og formålet med at yde tilskuddene er således ikke at reducere det vederlag brugerne skal betale for at benytte hallerne, men overordnet at sikre at der er de nødvendige kulturelle og almennyttige udbud i kommunen, og at der i kommunen er faciliteter til fysisk aktivitet.

Udover de ovenfor omtalte tilskud yder kommunen også en række forskellige specifikke tilskud, med det mål at optimere idrætshallernes drift og øge fokus på sundhed, sund kost mv.

Det er for så vidt angår disse tilskud fortsat Skatteministeriets opfattelse, at tilskuddene ikke kan anses for at være vederlag for en ydelse som de pågældende idrætshaller leverer til kommunen. Skatteministeriet lægger vægt på, at kommunens formål med at yde tilskuddene - at der iværksættes aktiviteter, der øger borgerne fysiske aktiviteter, at der fokuseres på produktion og salg af sund kost, at hallernes energiforbrug optimeres mv., ikke har direkte sammenhæng med de ydelser, som hallerne leverer til brugerne, og at der endvidere ikke er en direkte sammenhæng mellem tilskuddene og de vederlag brugerne (foreninger, klubber og borgere) evt. betaler for benyttelse af hallerne, brug af online-bookingsystemer, køb af mad i cafeterier mv.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at kommunens tilskud efter den beskrevne tilskudsmodel ikke kan anses for at være vederlag for en ydelse, og at forholdet derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 bevares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.