Dokumentets metadata

Fond, almennyttig, kulturinstitution, afvisning

Skatterådet kan bekræfte, at en fond (herefter Fonden) har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.Skatterådet kan endvidere bekræfte, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S.Skatterådet må afvise at besvare spørgsmålet om Fonden kan godkendes efter ligningslovens § 8 A, idet der er tale om en bevillig, hvilket der ikke kan gives bindende svar på, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.Skatterådet må endvidere afvise at besvare spørgsmålet om Fonden kan opnå en dispensation efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, idet der er tale om en dispensation, hvilket der ikke kan gives bindende svar på, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4?
2. Kan SKAT bekræfte, at Fonden kan godkendes efter ligningslovens § 8 A og § 1, § 3 og § 5 i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse af almenvelgørenhed og almennyttige fonde mv. for indkomståret 2013 og fremefter?
3. Kan SKAT bekræfte, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S?
4. Under forudsætning af, at der svares ja til spørgsmål 1, bedes det bekræftet, at Fonden kan opnå en dispensation på indtil 15 år efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, af de hensættelser, som Fonden foretager efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4?

Svar:

1. Ja
2. Afvises
3. Ja
4. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en fond, der er registreret som en erhvervsdrivende fond. Fondens første indkomstår udløber 31. december 2012.

Hovedparten af Fondens opgaver forventes afsluttet i løbet af 2018-2019.

I perioden 2013-2018 påregner Fonden, at der minimum gennemføres følgende projekter:

• 100 strategiske projekter - opbygget tematisk i årene 2013-2016
• Ca. 100 projekter - festivaler, udstillinger, produktioner og konferencer
• Ca. 100 projekter - koncerter, events og samfundsprojekter.

Hovedparten af disse forventes gennemført i samarbejde med eksterne parter, og Fonden får ikke ansvaret for at gennemføre anlægsprojekter.

Fondens bidragsydere

Fonden har et budget på DKK ... mio. Indtægterne består hovedsageligt af tilskud mv. fra offentlige enheder. Det samlede bidrag fra kommuner og region udgør DKK ... mio., hvortil der er givet tilsagn fra de pågældende bidragsydere.

Fonden har forudsat, at staten matcher de samlede lokale og regionale bidrag, og den resterende finansiering på DKK ... mio. hentes hos EU, andre fonde og sponsorer.

Strategiske partnerskaber

Fonden forventes at indgå en række strategiske partnerskaber, eksempelvis på medie- og turismeområdet.

Fonden forventes at indgå mediepartnerskaber en række medier. Disse partnerskaber dækker bl.a. over "in kind"-ydelser vedrørende kommunikation og markedsføring.

Den internationale turismeindsats og markedsføring forventes gennemført i partnerskaber med nogle regionale turistorganisationer/kommuner.

Fondens sponsorer

Fondens sponsorstrategi har fem niveauer med fokus primært på private sponsorer:

1. Hovedsponsor
Fem virksomheder med aftalebeløb på minimum DKK .. mio. Hovedsponsorer bidrager primært med kontante bidrag, men" in kind"-ydelser kan indgå med maksimalt 33 %. En hovedsponsoraftale er længerevarende, mindst 3 år. "In kind" dækker over ydelser fra sponsorer i form af transport, hotelophold og forplejning eller medarbejderressourcer eller varetagelse af konkrete opgaver for Fonden, der kræver særlige kompetencer.

2. Servicepartner
Partnerskaber med en række virksomheder, der ønsker at bidrag med "in kind"-ydelser i form af transport, hoteller, it og telefon, rådgivning, tolkebistand mv. Der skal indgås særskilte aftaler med de enkelte servicepartnere med henblik på den størst mulige aktivering af de enkelte sponsorater alt efter produktets karakter og synlighed i forhold til programmet. Der forventes 20-30 servicepartnere.

3. Tema- og projektsponsor
Partnerskaberne opbygges omkring tema og særlige målgrupper i forhold til programmets fokusområder eller projekter. Bidrag fra temasponsorer forventes at udgøre DKK .. mio. til hvert tema plus "in kind"-bidrag. Projektsponsorer forventes at bidrage med mellem DKK .. til DKK .. mio. Fonden forventer 10 temasponsorer og ca. 50 projektsponsorer.

4. En åben sponsorklub for mindre virksomheder. Ca. 100 virksomheder forventes at deltage heri. Bidrag forventes at udgøre DKK ...

5. Vidensbank
Vidensbanken er et særskilt projekt, hvor mange vidensvirksomheder, kommunikationsvirksomheder og konsulentvirksomheder forventes at deltage.

Fondens indtægter

Fondens indtægter forventes at udgøre samlet DKK .. mio. i perioden 2013-2018. Indtægter udgøres af direkte tilskud mv. fra X Kommune, Regionen, øvrige kommuner, staten, EU og andre fonde samt sponsorater.

Fonden vil endvidere modtage tilskud mv. i form af udlån af medarbejdere fra kommuner og regionen.

Kommunerne og den lokale region har alle godkendt det overordnede budget og bevilliget tilskud mv. for i alt DKK .. mio.

Eksempelvis har X Kommune givet tilsagn om et driftstilskud mv. på DKK .. mio. ved Byrådets Indstilling af 15. juni 2011 (i uddrag):

"Med denne indstilling godkender Byrådet et samlet økonomisk tilskud på .. mio. kr. fra [..]Kommune til den kommende [..]fond, der får ansvaret for at gennemføre [..]projektet, [..]"

Der foreligger ingen garanti for størrelse af statens tilskud mv.

Tilskuddene mv. fra EU kommer dels som direkte tilskud mv. fra EU og dels ved tilskud mv. fra EU-fonde. Herudover påregner Fonden, at der i forbindelse med andre særskilte projekter, hvor Fonden selv er tilskudsgiver, samtidig søges om andre EU-midler til disse projekter.

Indtægter fra andre fonde på DKK .. mio. er et forsigtigt estimat.

Indtægter fra sponsorater forventes at være DKK .. mio. Herudover forventes "in kind-sponsorater" på DKK .. mio.

I de ovenfor anførte budgetterede indtægter er ikke medtaget indtægter ved salg af billetter og accessories. Indtægter herfra kommer således oven i de DKK .. mio.

Fondens udgifter

Ud af de samlede programudgifter på DKK .. mio. forventer Fonden, at ca. DKK .. mio. tilgår eksterne projekter og eksterne projektejere.

For langt hovedparten af projekterne vil Fonden fungere som en paraplyorganisation og tilskudsyder. Fonden vil foretage en gennemgang af de eksterne projekter og vurdere, om disse falder inden for Fondens formål, og hvorvidt Fonden ønsker at give tilskud mv. til disse projekter. En stor del af Fondens midler vil således blive videregivet til selvstændige eksterne projekter.

Lønudgifterne dækker en række årsværk i perioden 2013 - 2018. Fondens lønudgifter er budgetteret til DKK .. mio. ud af i alt DKK .. mio., som er afsat til løn og administration.

Hertil kommer nogle årsværk, som kommuner og regionen udlåner til Fonden i perioden 2013-2019. Lønudgifter til de fra kommuner og regionen udlånte medarbejdere er ikke medtaget i ovennævnte oversigt over Fondens forventede udgifter. Dette beløb skønnes at udgøre DKK .. mio.

Fondens vedtægter

Af vedtægternes § 4 og 4.1 fremgår Fondens formål:

"4. FONDENS FORMÅL

4.1 Fonden er en erhvervsdrivende fond, som har til formål, at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i [..]og Region [..] og bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed.

Fonden skal øge [..] og Region [..]synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt og udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog.

[..]

Fonden skal sikre, at kreativitet, innovation, viden og eksperimenter anvendes som brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst i [..]og Region [..].

Fonden skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forsknings- og uddannelsessektoren i forberedelser og gennemførelse af [..] samt herefter.

Fonden skal bidrage til udvikling af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed.

Fonden skal understøtte tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid - lokalt såvel som globalt."

Af vedtægternes § 17 - 17.3 fremgår:

"17. VEDTÆGTSÆNDRINGER, OPLØSNING OG EKSTRAORDINÆRE DISPOSITIONER

17.1 Bestyrelsen kan med 3/4 flertal af samtlige medlemmer i bestyrelsen og med tilladelse fra fondsmyndigheden foretage ændring i nærværende vedtægter, herunder Fondens formål. Det kan herunder besluttes, at Fonden skal fusionere med andre erhvervsdrivende fonde eller ved overtagelse af en dattervirksomhed, der er aktie- eller anpartsselskab, eller at Fonden skal opløses.

17.2 Ved likvidation eller opløsning uddeles et likvidationsprovenu eller overskud til en anden dansk fond eller forening med et formål i overensstemmelse med fondens formål i § 4.1 eller som på anden vis har et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

17.3 Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens samtykke foretage eller medvirke til

ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes."

Fondens skattemæssige kvalifikation

Fonden er godkendt af Erhvervsstyrelsen som en erhvervsdrivende fond efter lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010.

Skattemæssigt omfattes Fonden derfor af fondsbeskatningslovens regler, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Kan SKAT bekræfte, at Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4?

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, kan en fond foretage fradrag i den skattepligtige indkomst af uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, har følgende ordlyd:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

"Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til ofyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

Almennyttige formål

Indledningsvis bemærkes, at begrebet almennyttigt er et universelt begreb på den måde, at begrebet gælder i alle sammenhænge, og at der ikke ses at foreligge en særlig definition af begrebet i skattelovgivningen. Der er derimod i den skatteretlige praksis i konkrete tilfælde taget stilling til, hvorvidt foreninger og fondes formål skal anses for almennyttige.

Vurderingen af, hvorvidt en fond har et almennyttigt formål, er en konkret vurdering af den pågældende fonds vedtægter og virksomhed, jf. SKATs Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.D.9.9.1.3 .

SKATs Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.D.9.9.1.3 og afsnit C.D.9.9.2.1, beskriver reglerne for, hvornår fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, har fradrag for udlodninger og henlæggelser til anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Om vurderingen af, hvornår der er tale om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål fremgår, at begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2, og SEL § 3, stk. 2.

Samtidig fremgår, at det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes efter ligningslovens § 8 A, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at foreningen mv. ikke kan betragtes som almennyttig i relation til andre lovbestemmelser.

Repræsentanten henviser til praksis herom i SKM2011.66.SR , hvor Skatterådet er enig med spørger i, at Fonden har fradragsret efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, uanset om Fonden opnår godkendelse efter ligningslovens § 8 A. Af Skatterådets besvarelse fremgår desuden følgende begrundelse:

"Vurderingen af om en uddeling/hensættelse til senere uddeling kan anses for at være til almennyttige formål m.v. foretages sædvanligvis med udgangspunkt i den praksis og de retningslinjer, der lægges til grund ved administrationen af godkendelser efter ligningslovens § 8 A m.fl.

I relation til godkendelse efter ligningslovens § 8 A stilles dog yderligere betingelser bl.a. om antallet af gavegivere og befolkningsgrundlag.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed.

Begrebet almennyttighed er imidlertid ikke et statisk, men et dynamisk begreb, der påvirkes af den globale og nationale udvikling og virkelighed."

I ligningslovens § 8 A, stk. 1, 1. pkt., er direkte anført, at det skal være "til fordel for en større kreds af personer". I fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, er ikke anført, at det skal være til fordel for en større kreds af personer. Uanset dette ligger det i selve begrebet almen, at det skal kunne komme en vis videre kreds til gode. Der lægges vægt på, at formålet skal komme en videre kreds til gode. I den skatteretlige litteratur er anført om forståelsen af en vis videre kreds, at dette må forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som, at "en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning" og som et krav om "en ubestemt kreds" som anført af Erik Werlauff i Festskrift til Ole Bjørn, side 500, jf. SKM2010.329. SR.

Almennyttigeformål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Som eksempler på almennyttige formål nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Omvendt vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, som udgangspunkt ikke kunne anses for almennyttige.

Fradragsretten efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, forudsætter vedtægtsmæssige formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, samt at der i vedtægterne er en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Det fremgår ikke direkte af lovteksten i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, at det er en betingelse for fradragsretten, at vedtægterne er udformet som anført ovenfor.

Det fremgår derimod af lov om erhvervsdrivende fonde § 7, stk. 1, nr. 4 og nr. 10, at der i fondens vedtægt skal optages en bestemmelse om Fondens formål og overskudsanvendelse.

Konkret vurdering af vedtægterne for Fonden

Efter spørgers opfattelse er begrebet almennyttigt et dynamisk begreb, hvis nærmere indhold påvirkes af samfundsudviklingen og af den aktuelle fremherskende opfattelse i samfundet af, hvad der anses for almennyttigt.

Af formålsbestemmelsen i Fondens vedtægter fremgår, at Fonden har til formål at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet og bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed og herunder blandt andet, at:

• Fonden skal bidrage til udvikling af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed.
• Fonden skal understøtte tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid - lokalt såvel som globalt.

Formål, som direkte nævnes i de eksempler på almennyttige formål, som anføres i SKATs Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.D.9.9.1.3 :

"Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige." (Spørgers fremhævelse er understreget)

Repræsentanten bemærker, at almennyttige formål ofte varetages i regi af en fond, og at overskud i Fonden på forhånd er øremærket til anvendelse til Fondens almennyttige formål, da overskud udelukkende kan udloddes til projekter, der opfylder Fondens formål.

Fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, forudsætter som anført tidligere, at vedtægterne skal indeholde en bestemmelse om, hvad der skal ske med opsparede midler i tilfælde af opløsning af Fonden, for at sikre at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almennyttige.

Ovennævnte forhold er opfyldt i Fondens vedtægter § 17.2, hvoraf det fremgår, at Fondens likvidationsprovenu eller overskud ved likvidation eller opløsning udelukkende kan tilfalde en anden dansk fond eller forening med et formål i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i § 4.1 eller som på anden vis har et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

På baggrund af ovenstående er det spørgers konklusion efter en konkret vurdering af Fondens vedtægtsmæssige formål, at Fonden er en almennyttig fond, hvilket betyder, at Fonden har fradrag for uddelinger og henlæggelser til opfyldelse af sit almennyttige formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.

Spørgsmål 1 kan således besvares med ja.

Spørgsmål 2: Kan SKAT bekræfte, at Fonden kan godkendes efter ligningslovens § 8 A og § 1, § 3 og § 5 i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse af almenvelgørende og almennyttige fonde mv. for indkomståret 2013 og fremefter"

Som tidligere anført hænger vurderingen af, hvornår der er tale om almennyttige formål i forhold til fondsbeskatningslovens bestemmelser, tæt sammen med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelsen i ligningslovens § 8 A.

Det er spørgers opfattelse, at Fonden konkret opfylder betingelserne for at blive godkendt som almennyttig både i forhold til fondsbeskatningslovens § 4 og ligningslovens § 8 A.

Som tidligere anført foreligger almennyttige formål, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, herunder eksempelvis sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål.

Af ligningslovens § 8 A, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at det skal være "til fordel for en større kreds af personer".

I bekendtgørelse nr. 837 af 5. august 2008, § 1, nr. 1 - 3 fremgår, at godkendelse efter ligningslovens § 8 A forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser alle er opfyldt:

"1) Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

2) Antallet af gavegivere i EU/EØS overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode.

3) Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr."

Af bekendtgørelsens § 5, nr. 1 - 3, fremgår endvidere, at:

"1) Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.

2) Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. eller religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

3) Foreningen mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land."

Fondens hovedformål er gennemførsel af .., som kommer til at dække et geografisk område svarende til en hel region med et samlet befolkningsantal på 1,25 mio., jf. regionens hjemmeside.

Kravet om at være til fordel for en større kreds af personer eller at skulle komme en vis videre kreds til gode er dermed opfyldt.

Fonden stiftes med en grundkapital på DKK .., og Fondens budgetterede indtægter ligger fra DKK .. mio. til .. mio. om året, hvilket opfylder kravet til den årlige bruttoindtægt og formuens størrelse.

Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning af Fonden skal som tidligere omtalt anvendes til Fondens almennyttige formål eller overgå til en anden dansk fond eller forening med et almenvelgørende eller på anden vis almennyttigt formål, jf. Fondens vedtægter § 17.2.

Fonden er hjemmehørende her i landet og opfylder samtidig kravet i bekendtgørelsens § 3, idet Fonden er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Da Fonden er nystiftet, kan kravet om et minimumsantal af gavegivere på 100 i gennemsnit over en 3-årig periode ikke på forhånd dokumenteres. Fonden har naturligvis en forventning om, at den vil kunne opfylde dette krav på sigt.

Fonden forventes gennemført over 300 projekter og arrangementer, og med et befolkningsgrundlag på 1,25 mio. i regionen forventes en stor folkelig opbakning.

Fonden har budgetteret med et antal sponsorer på mellem 180-190 i form af servicepartnere, tema- og projektsponsorer, og herudover at en række virksomheder deltager i Vidensbanken. Der kan ud over sponsoratet blive tale om, at disse sponsorer tillige yder en større eller mindre gave til Fonden.

På baggrund heraf mener repræsentanten, at det er sandsynligt, at betingelsen om, at antallet af gavegivere overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, vil kunne opfyldes.

Ved besparelsen af spørgsmål 2 kan SKAT desuden forudsætte, at Fonden efterfølgende vil ansøge om godkendelse efter ligningslovens § 8 A efter de gældende administrative regler herom, jf. bekendtgørelsens § 7.

Spørgsmål 2 kan således besvares med ja.

Spørgsmål 3: Kan SKAT bekræfte, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S?

Af ligningslovens § 8 S, stk. 1 og stk. 3, fremgår:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2 , og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1 , fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

1) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,

2) gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

3) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at

4) kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K ."

Betingelsen i ligningslovens § 8 S, stk. 1 - Direkte driftstilskud fra stat eller kommune

Alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller kommunalt driftstilskud, er omfattet af fradragsordningen i ligningslovens § 8 S.

Det gælder kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune, og hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Af bemærkningerne til lov nr. 1389 af 20. december 2004 (L39 2004/2005) fremgår desuden, at:

"2.4.2 Kulturinstitutioner omfattet af fradragsordningen

Alle kulturinstitutioner, der modtager statslig eller kommunalt driftstilskud, har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. Folkekirken, højskoler, lokalradio og tv er ikke omfattet af ordningen.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det derfor, at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune. Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning mellem en kulturinstitution og private virksomheder.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum. Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal institutionen - inden gaven accepteres - have en godkendelse fra sin offentlige hovedtilskudsyder af, at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer."

Samme formulering fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.4.3.5.7 .

Driftstilskud omfatter enhver form for ydelse, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende kulturinstitution.

Fonden har modtaget skriftligt tilsagn om driftstilskud mv. fra såvel X Kommune som regionen samt de øvrige 18 kommuner i regionen.

X Kommune, regionen og de øvrige 18 kommuner i regionen har alle godkendt Fondens overordnede budget og bevilliget tilskud mv. for i alt DKK .. mio. Repræsentanten henviser herved til afsnittet ovenfor om Fondens indtægter og oversigtskemaet heri.

Som nævnt har f.eks. X Kommune givet tilsagn om et driftstilskud mv. på DKK .. mio. ved Byrådets Indstilling af 15. juni 2011.

Herudover vil Fonden løbende modtage tilskud mv. i form af udlån af medarbejdere fra kommuner og regionen.

Fra praksis henviser repræsentanten til SKM2009.303.SR , hvor Skatterådet bekræftede, at en nystiftet erhvervsdrivende fond kunne betragtes som en kulturinstitution i relation til forståelsen i ligningslovens § 8 S. Herved lagde Skatterådet vægt på, at det i forarbejderne er anført, at ligningslovens § 8 S omfatter kulturinstitutioner i bred forstand. Den pågældende fond gennemførte et byggeprojekt i samarbejde med andre fonde og en kommune. Fondens driftstilskud bestod i, at kommunen gav tilsagn om underskudsgaranti for driften i Fonden.

Betingelserne i ligningslovens § 8 S, stk. 3

Ved besparelsen af spørgsmål 3 kan SKAT ligge til grund, at betingelserne i ligningslovens § 8 S, stk. 3, bliver opfyldt, således:

• at en gave til Fonden ikke er forbundet med nogen form for modydelse eller klausulering fra gavegiver,
• at gaven gives til den kulturelle virksomhed,
• at Fonden ønsker at modtage gaven, og
• at Fonden indberetter værdien af gaven efter reglerne herom i skattekontrollovens § 7 K.

Konklusion

Det er spørgers vurdering, at Fonden opfylder betingelserne for at kunne betragtes som en kulturinstitution efter ligningslovens § 8 S.

Godkendelse efter ligningslovens § 8 A udelukker ikke, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution efter ligningslovens § 8 S. Det forhold fremgår direkte af ligningslovens § 8 S, stk. 6, hvoraf fremgår, at skattepligtige i stedet for fradrag efter ligningslovens § 8 S kan vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.

På den baggrund kan spørgsmål 3 besvares bekræftende.

Spørgsmål 4: Under forudsætning af, at der svares ja til spørgsmål 1, bedes det bekræftet, at Fonden kan opnå en dispensation på indtil 15 år efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, af de hensættelser, som Fonden foretager efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4"

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, indeholder en særlig dispensationsmulighed for fonde ved hensættelser til kulturelle formål.

Dispensationen er betinget af, at hensættelsen sker til fyldestgørelse af kulturelle formål, og dispensationen skal gives, før hensættelsen foretages, og indeholde en angivelse af fristen for at anvende det hensatte beløb.

Bestemmelsens ordlyd er:

"Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 4 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 5 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret."

Traditionelt set har museumsfonde fået dispensation efter bestemmelsen, men af såvel praksis som SKATs Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.D.9.9.2.4 , fremgår, at dispensation tilsvarende er muligt for Fonden, der støtter kunstnere eller opførelse eller udstilling af kulturelle frembringelser mv.

Det er spørgers vurdering, at Fonden er en fond, som kommer til at støtte opførelse eller udstilling af kulturelle frembringelser igennem støtte til andre fonde og gennemførsel af konkrete kulturelle projekter og arrangementer.

På den baggrund er det spørgers vurdering, at spørgsmål 4 kan besvares bekræftende.

Spørger har i forbindelse med høringen indsendt følgende vedrørende afvisningen af spørgsmål 2 og 4:

Spørgsmål 2

Spørgsmål 2 vedrører en godkendelse efter ligningslovens § 8 A, stk. 2 og 3, der har følgende ordlyd:

"Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober." (Vores fremhævelser)

I SKM2012.634.SR har Skatterådet afgivet et bindende svar angående ligningslovens § 8X, stk. 1.

I begrundelsen for det bindende svar fremgår, at:

"Selvom virksomhederne skal ansøge om at få udbetalt de 25 pct. af underskuddet, der stammer fra de pågældende udgifter, jf. ligningslovens § 8X, stk. 1, er der efter Skatteministeriets opfattelse ikke tale om en bevillingsbestemmelse.

Der er hermed lagt vægt på, at når der skal anmodes om udbetalingen, skyldes det, at skatteyderen skal vælge skattekreditten. Den skattepligtige har et retskrav på skattekreditten, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Der kan dermed godt gives et bindende svar på spørgsmålet."

Det er vores vurdering, at de to bestemmelser i henholdsvis ligningslovens § 8X, stk. 1, og ligningslovens § 8 A, stk. 2 og 3, indeholder de samme elementer og derfor kan fortolkes analogt med hensyn til, hvorvidt der er tale om en bevillingsbestemmelse eller ej i lyset af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3.

Det fremgår på samme vis af ligningslovens § 8 A, stk. 3, at en organisation aktivt skal ansøge om en godkendelse efter ligningslovens § 8 A. En organisation har samtidig et retskrav på godkendelse efter bestemmelsen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ud fra de faktiske forhold i anmodningen om bindende svar og SKATs foreløbige indstilling til bindende svar, fremgår det klart, at betingelserne for godkendelse efter ligningslovens § 8 A i øvrigt vil blive opfyldt, idet Fonden allerede opfylder kravene om;

• at komme en vis videre kreds til gode,
• vedtægternes indhold,
• den årlige bruttoindtægt og formuens størrelse og
• at være hjemmehørende her i landet.

Som tidligere anført er Fonden nystiftet og kravet om et minimumsantal af gavegivere på 100 i gennemsnit over en 3-årig periode kan derfor ikke på forhånd dokumenteres, men sandsynliggøres på nuværende tidspunkt, hvilket er tilstrækkeligt grundlag for en godkendelse, ifølge § 7, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Med henvisning til begrundelsen i SKM2012.634.SR er det vores opfattelse, at der kan gives et konkret bindende svar på spørgsmål 2 om godkendelse af Fonden efter ligningslovens § 8 A.

Spørgsmål 4

Spørgsmål 4 angår en særlig dispensationsmulighed for fonde i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan tillade, at fonde foretager hensættelser uden en tidsmæssig begrænsning for anvendelse af hensættelserne på 5 år.

Uanset, at der er tale om en dispensationsmulighed er det vores vurdering, at der grundlæggende er tale om et spørgsmål, som omfattes af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, idet der er tale om et spørgsmål som har skattemæssig virkning for Fonden, og hvor told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre spørgsmålet, og en afgørelse efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, har karakter af en forvaltningsafgørelse, som efter vores opfattelse i givet fald vil kunne påklages i det almindelige skatteretlige klagesystem.

Efter vores vurdering er spørgsmål 4 derfor som udgangspunkt omfattet af adgangen til at anmode om bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Repræsentanten har ikke umiddelbart fundet konkrete fortolkningsbidrag i hverken SKATs Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit A.A.3.2 , eller offentliggjort skatteretlig praksis, som tager stilling til, hvornår der foreligger en dispensation vedrørende en påtænkt disposition efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, men repræsentanten kan derimod konstatere, at der i SKATs Den juridiske vejledning ikke er gengivet nogen eksempler på, hvilke bestemmelser i skattelovgivningen, der ikke er omfattet af ordningen om bindende svar.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.

Lovgrundlag

Fondsbeskatningsloven § 4:

Stk. 1. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 6, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.

Stk. 3. Uddelinger efter stk. 1 og 2 fradrages i den efter § 3 opgjorte indkomst på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen. Uddelinger efter stk. 1, der strækker sig over flere indkomstår, kan fonden eller foreningen dog fratrække på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter 2. pkt. kan ikke ændres for den konkrete uddeling.

Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Praksis

I SKM2010.329.SR - som vedrørte SEL § 3, stk. 2 - fandt Skatterådet, at udlodninger til en selvejende institution, kaldet Hallen, Borgerforeningen og Pensionistforeningen i et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000 borgere, var opfattet af begrebet "en vis videre kreds". Der blev her lagt vægt på, at der var tale om en afgrænsning efter objektive kriterier. Det måtte endvidere anses for at være en uvis kreds, der ville kunne komme i betragtning, idet der ikke var noget til hinder for, at også indbyggere udenfor sognet udøvede almennyttig aktivitet inden for sognet eller deltog i sådan aktiviteter. Når der samtidig konkret blev henset til de foreninger, som Foreningen ville fordele midlerne mellem, måtte det konstateres, at udlodningerne kunne komme en ubestemt kreds til gode.

I SKM2011.350.SR bekræftede Skatterådet, at en fond ud fra formålsbestemmelsen kunne betragtes som almennyttig. Fondens uddelinger skulle dog vurderes konkret for at kunne afgøre, hvorvidt uddelingen kunne fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4.

Begrundelse

Det lægges på baggrund af spørgers oplysninger til grund, at Fonden er omfattet af § 1, nr. 1 i fondsbeskatningsloven. (FBL)

Fonde og foreninger - herunder arbejdsmarkedssammenslutninger - kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. FBL § 4, stk. 1.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.D.9.9.1.3 , at begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, boafgiftsloven (BAL) § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1 er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

Af § 1 i Bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger mv. ses, at der er for denne godkendelse bl.a. opstilles betingelser om, at midlerne skal anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

Det er SKATs opfattelse, at dette krav, om et befolkningstal på over 40.000, ikke direkte gælder for så vidt angår FBL § 4, stk. 1. Det kan dog anvendes som en retningslinje for, hvornår der er tale om en vis videre kreds, idet begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, boafgiftsloven (BAL) § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Der kan endvidere henvises til SKM 2010.329.SR.

Det er SKATs opfattelse, at Fondens arbejde forventes at komme en videre kreds til gode. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af vedtægterne, at Fonden "har til formål, at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i kommunen og regionen og bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed." Der bor mere end 300.000 personer i kommunen alene og dertil kommer regionen.

Der er endvidere lagt vægt på, at alle - i hvert fald i princippet - kan deltage i arrangementet, og dermed er kredsen, der kan komme i betragtning, afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg.

Det fremgår videre af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.D.9.9.1 ., at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i Fondens vedtægt skal optages bestemmelse om Fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Det er SKATs opfattelse, at Fondens almennyttige formål fremgår af Fondens vedtægter.

Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af vedtægterne, at Fonden har til formål at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i kommunen og regionen og bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed samt at Fonden skal bidrage til udvikling af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed. Det fremgrå endvidere af Fondens vedtægter, at Fonden skal understøtte tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid - lokalt såvel som globalt.

Indstilling

SKAT skal dermed indstille til Skatterådet at spørgsmål 1 besvares med Ja, idet Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, hvilket fremgår af Fondens vedtægter.

SKAT skal dog bemærke, at skattemyndighederne skal foretage en selvstændig vurdering af de enkelte uddelinger.

Den omstændighed, at en fond ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende, jf. SKM2011.350.SR .

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Fonden kan godkendes efter ligningslovens § 8 A og § 1, § 3 og § 5 i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse af almenvelgørenhed og almennyttige fonde mv. for indkomståret 2013 og fremefter.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Bindende svar gives ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Ligningslovens § 8 A

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.

Bekendtgørelse 2008-08-06, nr. 837 om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land

§ 1

Godkendelse efter ligningslovens § 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser alle er opfyldt:

1. Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.
2. Antallet af gavegivere i EU/EØS overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode.
3. Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.

(..)

§ 7

Ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 8 A og/eller § 12, stk. 3, sendes til SKAT (Skattecenter Bornholm)"

Praksis

I SKM 2012.634 svarende Skatterådet på, om en virksomhed kunne få udbetalt en skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Skatteministeriet bemærkede indledningsvis, at bindende svar ikke gives på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Selvom virksomhederne skulle ansøge om at få udbetalt de 25 pct. af underskuddet, der stammede fra de pågældende udgifter, jf. ligningslovens § 8X, stk. 1, var der efter Skatteministeriets opfattelse ikke tale om en bevillingsbestemmelse.

Der blev hermed lagt vægt på, at når der skulle anmodes om udbetalingen, skyldtes det, at skatteyderen skulle vælge skattekreditten. Den skattepligtige havde et retskrav på skattekreditten, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.

Der kunne dermed gives et bindende svar på spørgsmålet.

Begrundelse

Der kan ikke gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Det følger af ligningslovens § 8 A, stk. 2, at fradragsretten er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3.

Ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 8 A og/eller § 12, stk. 3, sendes til SKAT (Skattecenter Bornholm), jf. § 7 i Bekendtgørelse 2008-08-06, nr. 837.

Det er SKATs opfattelse, at idet man skal søge om godkendelse, er der tale om et bevillingsspørgsmål, hvilket der ikke kan gives bindende svar på.

SKAT skal bemærke, at nærværende sag efter SKATs opfattelse adskiller sig fra SKM2012.634.SR vedrørende ligningslovens § 8X, stk. 1.

Skatterådet fandt i denne sag efter en konkret vurdering af LL § 8X's formål og indhold, at der ikke var tale om en "bevillingsbestemmelse" i skatteforvaltningslovens forstand.

Der var som nævnt herved lagt vægt på, at man ved den konkrete bestemmelse skal tilvælge skattekreditten. Afskrivningsområdet er specielt, idet man ofte selv kan vælge dels om man vil foretage afskrivninger og dels med hvilken procentsats, dog indtil et maksimum. I de tilfælde, hvor en skatteyder kan vælge at få udbetalt den pågældende skattekredit, vil man ofte kunne vælge imellem tre muligheder, nemlig almindelig afskrivning, straksafskrivning eller skattekreditten.

I nærværende spørgsmål skal spørger anmode om en godkendelse, og kompetencen hertil er tillagt Skattecenter Bornholm, jf. § 7 i Bekendtgørelse 2008-08-06, nr. 837.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at der ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet.

Spørger har således mulighed for at søge om godkendelsen hos Skattecenter Bornholm og dermed få afklaret deres retstilstand.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 afvises.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8S

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

(..)

Praksis

I SKM2009.303.SR bekræftede Skatterådet, at en nystiftet erhvervsdrivende fond kunne betragtes som en kulturinstitution i relation til forståelsen i ligningslovens § 8 S. Herved lagde Skatterådet vægt på, at det i forarbejderne er anført, at ligningslovens § 8 S omfatter kulturinstitutioner i bred forstand. Den pågældende fond gennemførte et byggeprojekt i samarbejde med andre fonde og en kommune. Fondens formål var at opføre bygningen og derefter stille den til rådighed for en af de øvrige fonde. Det pågældende driftstilskud bestod i, at kommunen gav tilsagn om underskudsgaranti for driften i Fonden.

Begrundelse

Det fremgår af den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.A.4.3.5.7 , at alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller kommunalt driftstilskud, er omfattet af fradragsordningen.

Ordningen omfatter kulturinstitutioner i bred forstand, bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse.

Den eneste betingelse er, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. De fleste kulturinstitutioner modtager driftstilskud hvert år.

Der kan dog være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at den skatteyder, der donerer gaver, på forhånd kan vide, om gaven er fradragsberettiget, er det en betingelse, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune. Se § 8 S, stk. 1 og 2.

Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, hvis der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Det er SKATs opfattelse, at spørger kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S.

Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af Fondens vedtægter, at Fonden er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i kommunen og regionen og bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed.

Fonden skal øge kommunens og regionens synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt og udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog.

Der er endvidere lagt vægt på, at Fonden blev oprettet d. 1. januar 2013, og at Fonden skal afholde arrangementer mv. indtil omkring 2018-19.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at betingelsen om, at der skal foreligge et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune, hvis den modtagende institution er nyetableret, er opfyldt.

Der er herved lagt vægt på spørgers oplysninger om, at bl.a. X Kommune har givet tilsagn om et driftstilskud på .. mio. kr.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja.

Spørgsmål 4

Under forudsætning af, at der svares ja til spørgsmål 1, bedes det bekræftet, at Fonden kan opnå en dispensation på indtil 15 år efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, af de hensættelser, som Fonden foretager efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Bindende svar gives ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Fondsbeskatningslovens § 4

(..)

Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 5. Hensættelser som nævnt i stk. 4 skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra Fondens eller foreningens øvrige midler.

(..)

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 4 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 5 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Begrundelse

Spørger ønsker oplyst, om spørger kan opnå en dispensation på indtil 15 år efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8.

Der kan ikke gives bindende svar på spørgsmål omkring bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmålet må afvises i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Det er ligeledes vedrørende dette spørgsmål SKATs opfattelse, at spørgsmålet adskiller sig fra SKM2012.634.SR vedrørende ligningslovens § 8X, stk. 1. Der skal henvises til argumentationen ovenfor.

Det fremgår af Den Juridiske vejledning, 2013-1, afsnit C.D.9.9.2.4 , at fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, indeholder en særlig dispensationsmulighed for fonde for så vidt angår hensættelser til kulturelle formål.

Hensættelsesadgangen efter FBL § 4, stk. 8, er en undtagelse i forhold til den generelle hensættelsesadgang. SKAT kan dispensere fra betingelsen om, at hensættelsen kun kan bestå i en periode på 5 år. Dispensation kan dog ikke gives for en periode på over 15 år.

Dispensation efter FBL § 4, stk. 8 skal gives før hensættelsen. Dispensationen skal indeholde en angivelse af fristen for at anvende hensatte beløb.

Spørger har således mulighed for at søge dispensation hos SKAT og dermed få afklaret deres retstilstand.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.