Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - taxavirksomhed - tilsidesættelse af regnskabsgrundlag - sorte lønninger

A havde i en årrække drevet taxavirksomhed og havde i indkomståret 2001 ni vogne (bevillinger).Den stedlige skatteforvaltning tilsidesatte virksomhedens regnskabsgrundlag og forhøjede skønsmæssigt virksomhedens overskud med kr. 700.000,-, idet skatteforvaltningen vurderede, at 50 % af de udeholdte indtægter var tilgået chaufførerne.Skatteankenævnet fastsatte forhøjelsen til kr. 1.500.000,-, idet nævnet bl.a. lagde vægt på, at A havde det fulde ansvar for de ansattes manglende indtægtsførelser.Landsskatterettens kontor indstillede i sit forslag til afgørelse, at forhøjelsen på kr. 1.500.000,- blev stadfæstet, men at der samtidig blev indrømmet appellanten et skønsmæssigt fastsat fradrag på kr. 700.000,- for lønudgifter til chaufførerne (sort løn). Der blev imidlertid ikke truffet afgørelse af Landsskatteretten, da A valgte at indbringe skatteankenævnets afgørelse for domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.Byretten tiltrådte, at regnskabsgrundlaget af flere årsager var tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Retten fandt ikke, at A havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Desuden fandt retten ikke, at han havde godtgjort, at de udeholdte indtægter ikke var tilgået ham.Vedrørende spørgsmålet om fradrag for sorte lønninger udtalte retten, at As anbringende om, at han havde betalt løn m.v. til chaufførerne af de udeholdte indtægter, måtte "tilsidesættes som helt udokumenteret". På den baggrund blev ministeriet frifundet i byretten.Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.

Parter

A
(advokat Klaus Ellis Henriques)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Lone Kerrn-Jespersen, Bodil Dalgaard Hammer og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 29. juni 2012 (BS 44C-1623/2007) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 1.500.000 kr., subsidiært med et lavere beløb efter rettens skøn.

Skatteministeriet har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelsen af As indkomst for 2001 hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Overfor skatteministeriets subsidiære påstand har A påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, BA, ON og TM, ligesom skønsmanden IP har besvaret supplerende spørgsmål.

Endvidere er der for landsretten afgivet forklaringer af JV og ME.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han hovedsageligt kørte på bevilling nr. ..., når han selv kørte taxa, men han har vist kørt på alle bevillingerne. Han kontrollerede løbende taxaerne. Sædekontakterne kontrolleres ved, at man sætter sig ind på sædet og kontrollerer, at kontrollampen lyser. Han kontrollerede endvidere, at den aktuelle taxameterattest lå i bilerne. Chaufførerne kørte selv på taxameterværksted og fik en ny taxameterattest. Alle vognmænd hos G1 skulle have det samme taxameter. Han foretog ikke forandringer i virksomheden i 2001 eller 2002. Han havde ikke mistanke om, at nogen af chaufførerne snød, før han modtog notatet fra Taxinævnet. Han stillede krav om, at chaufførerne skulle aflevere ejerkopi og printerkvittering ved lønafregningen. Printerkvitteringen blev hæftet på ejerkopien. Det var hovedsageligt JV, der tog sig af regnskabsførelsen, og det var hende, der førte kolonnebogen. Det var også JV, der foretog lønafregningerne. Når han selv kørte taxa, forelå der også ejerkopi og printerkvittering. Hans revisor har aldrig sagt til ham, at der manglede bilag. I 2001 var der kommet 200 nye taxaer på gaden, hvilket er årsagen til, at omsætningen faldt dette år. SKAT har ikke i forbindelse med behandlingen af hans skatteansættelse for 2001 opfordret ham til at politianmelde chaufførerne.

BA har supplerende forklaret blandt andet, at A i 2004 havde 9 bevillinger. I dag har A kun en bevilling, nemlig .... Efter at han i 2004 overtog arbejdet med As regnskaber og lønudbetalinger, fik han de første 14 dage instruktion af JV. Han har ikke været involveret i skattesagen, bortset fra at der løbende blev talt om den. Der var indbrud i 2005, og der kan i den forbindelse eventuelt være forsvundet bilagsmateriale. Han havde ikke forud for 2005 nogen mistanke om, at chaufførerne snød. I 2005 fattede han på baggrund af oplysninger om bilernes brændstofforbrug mistanke, og der blev iværksat undersøgelser, bl.a. ved indhentelse af oplysninger fra G1. G2 ApS har ikke tilkendegivet, at der forelå uoverensstemmelser.

ON har supplerende forklaret blandt andet, at han i 2005 blev involveret i sagen vedrørende As skatteansættelse for 2001. Taxameterattesten indgår ikke i det autoriserede kontrolsystem vedrørende indkørsel, og han har aldrig oplevet, at Taxinævnet har indhentet taxameterattester og foretaget beregninger over indkørsel på grundlag heraf. Den aktuelle taxameterattest skal ligge i bilen. Taxameterværkstedet skal opbevare taxameterattester i 5 år. A havde selv ikke kunnet opdage de uoverensstemmelser, som vidnet konstaterede vedrørende 2005, idet det krævede bistand fra G1. Han har ikke været ude for noget tilsvarende før. Der er ikke blevet foretaget forhøjelse af As skatteansættelse for 2005. 2001 var et ekstraordinært år, fordi der kom 200 nye taxabevillinger på gaden. Det er derfor helt naturligt, at As indtjening faldt i 2001. A har haft et beskedent privatforbrug og lever sparsomt. Regnskabsførelsen var utraditionel, men efter vidnets opfattelse var der ikke nogen problemer i relation til regnskabsførelsen. Hvis man kørte for G1, skulle man køre med det pågældende taxameter.

JV har forklaret blandt andet, at hun flyttede fra A i 2004, og at hun forud herfor havde ført regnskab for ham i ca. 20 år. Hun førte kassekladden og kolonnebogen. På et tidspunkt, som hun ikke nærmere husker, overgik de til at føre regnskab på edb. Hun havde selv en taxabevilling og kørte selv. Det var A, der antog chaufførerne. Der var ugeafregning hver mandag, hvilket hun forestod. Chaufførerne mødte personligt op hos hende og fik foretaget lønafregningen. Der blev afregnet efter de røde køresedler vedhæftet printerkvittering, og på dette grundlag udarbejdede hun lønsedlen. Hun afregnede på grundlag af, hvor meget der ifølge den røde køreseddel var kørt ind. Efterfølgende kontrollerede hun tur- og kilometerantallet. Hun har ikke fundet graverende fejl i bilagene. Hvis der var tal, der ikke stemte, f.eks. som trafikbog ... af 30. november 2001, som vidnet fik forevist, ville hun spørge chaufføren om baggrunden herfor. Hun havde ingen mistanke om, at chaufførerne snød, idet tallene stemte. Efter hendes opfattelse så bilagsmaterialet rigtigt ud. Hun husker ikke, hvem der afleverede bilagene til revisor. A havde ikke noget at gøre med regnskabet. Hun havde ikke noget samarbejde med revisor om regnskabet. Der skete kontant afregning. Hun husker ikke, om der ikke blev stemt af i forhold til banken. Hun og A gik ikke nærmere ned i tallene, og de analyserede dem ikke. Hun husker ikke skattesagen vedrørende 2001, og hun husker heller ikke, om der har været tidligere skattesager vedrørende virksomheden. Hun tog sig ikke af chaufførernes vagtplaner. Hun havde ikke noget samarbejde med taxameterværkstedet G2 ApS.

Skønsmand IP har supplerende forklaret, at han fortsat kan vedstå skønserklæringen. Taxameterattesten skal ligge i bilen. Det typiske er, at chaufførerne kommer på taxameterværkstedet en gang om året, når bilen skal til syn. Forud for synet gennemgås bilen, og der udskrives en taxameterattest. Det er altid chaufførerne, der kommer med bilerne. Han gemmer den gamle taxameterattest og smider den ud efter ca. et år. Han kigger ikke i trafikbøgerne, men printer en printerattest til brug for taxameterattesten. Sædekontrolsystemet kontrolleres som led i gennemgangen af bilen, og sædvanligvis findes kontrolsystemet i orden.

TM har supplerende forklaret blandt andet, at A ikke kontrollerede bilen hver mandag, men ind imellem. Han ved ikke, om der er nogen, der har foretaget indgreb i taxametrene. Det var et krav, at han skulle aflevere ejerkopi og printerkvittering ved lønafregningen. Han arbejder stadig som taxachauffør. Efter han holdt op hos A, kørte han taxa for As svigersøn.

ME har forklaret blandt andet, han har kørt som chauffør hos A fra ca. 1998 og 10 år frem. En gang om ugen blev der foretaget lønafregning. Han afleverede den røde ejerkvittering vedhæftet en printerkvittering og fik sin løn. Det blev ikke godtaget, hvis der ikke var vedhæftet en printerkvittering. Det var JV, der ordnede regnskaberne. A tog sig af bilerne, og han foretog løbende kontrol af dem. Vidnet har tidligere været selvstændig vognmand. A har aldrig godtaget snyd. Han husker, at der på et tidspunkt var problemer med, at der var pillet ved taxametre, men det angik ikke den bil, som vidnet kørte i. Hvis der var noget i vejen med taxametret, kørte chaufførerne hen til G2 ApS.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Landsretten har herved lagt vægt på sagens udfald, værdi og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.