Dokumentets dato: | 22-10-2013 |
Offentliggjort: | 30-10-2013 |
SKM-nr: | SKM2013.753.SR |
Journalnr.: | 13-0199187 |
Referencer.: | Elafgiftsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet bekræfter, at selskabet kan opnå godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til drift af serverfaciliteter
Spørgsmål
Svar
Beskrivelse af de faktiske forhold
Selskabet forestår afvikling af virtuelle server partitioner og services som kunder tilgår via internettet. Disse services er primært:
Om det lokale, der benyttes, kan oplyses følgende:
Herudover kan det oplyses, at lokalet, der benyttes til ovenstående, er placeret i en separat bygning på adressen XX. Denne bygning benyttes desuden af selskabet XX, hvorfra der sælges edb-konsulent ydelser. Kontorfaciliteter med mere er beliggende i samme bygning. Det er med det formål at opdele de to aktiviteter, at der er opsat bi-måler til "server lokalet".
På adressen XX er der desuden en privat beboelse, der tjener som bolig for en af anpartshaverne.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Det er spørgers forventning, at spørgsmålet besvares med et "ja" under henvisning til SKM2008.670.LSR , som spørger selv vurderer ligger tæt op af de faktiske forhold i dette selskab.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at selskabet kan opnå godtgørelse for afgiften af el ved drift af serverfaciliteter.
Lovgrundlag
Elafgiftsloven
Elafgiftslovens § 1
Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.
Elafgiftslovens § 6, stk. 2
(...)
Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 64,7 øre pr. kWh (2013-niveau) (...)
2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 øre pr. kWh.
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
4) En tillægsafgift på 6,2 øre pr. kWh (2013-niveau) (...)
Elafgiftslovens § 11, stk. 1
Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh
1. af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,
2. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
3. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.
Stk.2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nærværende lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3.
Bilag 1
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift, jf. § 11, stk. 2.
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger mv.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
Kuldioxidafgiftsloven
CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1
Der svares kuldioxidafgift m.v. til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter (...)
3) lov om afgift af elektricitet, (...)
CO2-afgiftslovens § 2, stk. 2
I perioden 2010-2014 er afgiftssatserne for de enkelte år som anført i bilag 2. (...)
8) Elektricitet, 6,5 øre pr. kWh. Denne afgift benævnes energispareafgift. (1.1.2013-31.12.2013)
CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1
Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2. (...)
Forarbejder
Det fremgår af lovforarbejderne (L 230) til lov nr. 292 af 29. juni 1979 om ændring af lov om afgift af elektricitet, at tjenesteydelsesvirksomheder med visse undtagelse fremover ikke kan få tilbagebetaling af elafgiften.
Under lovforslagets behandling (bilag 3) blev der stillet ændringsforslag, således at alle momsregistrerede virksomheder herefter kan få tilbagebetaling af elafgift, bortset fra visse virksomheder, som udtrykkeligt er nævnt i et særskilt bilag til loven nemlig:
Advokater
Arkitekter
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer)
Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger mv.
Landinspektører
Mæglere
Revisorer
Reklame
Rådgivende ingeniører.
Af lovforslagets bilag 17 fremgår vedrørende "bureau":
"Ved bureauvirksomheder forstås virksomheder, der udøver selvstændige servicefunktioner. Som eksempler på sådanne virksomheder kan udover de i listen nævnte eksempler (vagtbureauer og ægteskabsbureauer) nævnes: Detektivbureauer, patentbureauer, oplysningsbureauer og vikarbureauer."
Ved behandlingen af L 303, forslag til lov om afgift af ledningsført vand, fremsat den 19. maj 1993 er der i bilag 13 et bidrag til fortolkningen af bilagsvirksomhed. "Afgørelse af, hvorvidt en virksomhed er omfattet af listen, beror imidlertid ikke på virksomhedens evt. branchenummer, men på den konkrete aktivitet i virksomheden. (...) Nedenstående er anført de mest typiske forekommende branchekoder vedrørende de i listen opførte aktiviteter.
(...)
Bureauer
Adresseringsbureauer 74.83.10
Billedbureauer 92.40.00
Billetbureauer 92.32.00
Detektivbureauer 74.60.00
Fotobureauer 92.40.00
Kontakt- og ægteskabsbureauer 93.05.00
Konjunkturanalysebureauer 74.13.00
Mannequinbureauer 74.84.90
Markedsføringsbureauer 74.40.10
Musikbureauer 74.84.90
Modelbureauer 74.84.90
Nyheds- og pressebureauer 92.40.00
Oversættelsesbureauer 74.83.20
PR-arbejde 74.14.90
Reklamebureauer 74.40.10
Slægtforskningsbureauer 93.05.00
Turistbureauer 63.30.10
Vagtselskab 74.60.00
Vikarbureauer 74.50.20
Virksomhedskonsulent 74.14.90"
Praksis
SKM2008.670.LSR : Et selskab, der drev virksomhed inden for internetsikkerhed, var berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift af el anvendt til drift af edb-materiel og andet materiel med direkte betydning for edb-driften. Selskabets løsning gik ud på, at kundernes trafik på internettet blev ledt gennem selskabets servere, hvor trafikken blev scannet. Landsskatteretten udtalte om fortolkningen af begrebet "bureauer", at Højesteret i dommene SKM2001.488.HR og SKM2004.386.HR havde fastslået, at et væsentligt moment ved vurderingen af, om der kan ske tilbagebetaling af el- og CO2-afgift, var, om den udøvede virksomhed består i produktion eller afsætning af varer eller i afsætning af service- og tjenesteydelser. Dommene synes at tale for en relativ bred fortolkning af begrebet "bureauvirksomhed"; en fortolkning, som også finder støtte i Skatteministerens besvarelse af 25. juni 1979 på spørgsmål 17 fra Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med vedtagelsen af bilaget til elafgiftsloven. Det er i praksis lagt til grund, at såkaldte "edb-bureauer" ikke er bureauvirksomhed i bilagets forstand. Undtagelsen vedrørende edb-bureauer fremgår fortsat af punktafgiftsvejledningen, 2007, afsnit F.6.6.: "Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører ugentlige edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau". Sondringen mellem et egentligt edb-bureau og en virksomhed, der i større eller mindre grad anvender edb i forbindelse med driften, synes herefter at skulle drages således, at edb-bureauer er virksomheder, der afsætter egentlige edb-serviceydelser, hvorimod andre bureauvirksomheder er virksomheder, der alene anvender edb som et naturligt hjælpemiddel ved udførelsen af de ydelser, som virksomheden i øvrigt afsætter. Selskabets IT-sikkerhedsløsning går ud på, at kundernes trafik på internettet ledes gennem selskabets servere (X), hvor trafikken scannes. Selskabet modtager kundernes internettrafik og bearbejder de modtagne data, således at uønskede data fjernes. Derefter sendes de rensede data videre til kunden. På grundlag af denne ydelsesbeskrivelse er det herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabet godtgørelsesmæssigt skal behandles på samme måde som andre edb-bureauer. A A/S må beskrives som et egentligt edb-servicebureau, idet selskabet afsætter edb-ydelser som selvstændige ydelser, og idet selskabets kunder leverer alle de nødvendige grunddata til brug for den videre behandling. Selskabet kan således opnå godtgørelse for afgiften af el, der anvendes ved drift af edb-materiel, og herunder også godtgørelse for afgiften af el, der anvendes ved drift af andet materiel med direkte betydning for edb-driften (nedkøling, aircondition m.v.).
Begrundelse
Selskabet udfører edb-mæssige produktionsopgaver for andre, idet kunders data tilgår selskabets servere, hvor det bl.a. screenes af sikkerhedsmæssige årsager.
Ifølge foreliggende praksis kan edb-bureauer få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes til drift af edb-materiel under forudsætning af, at der er tale om virksomheder, der udfører periodiske edb-mæssige produktionsopgaver for andre.
Det er SKATs indstilling, at det ikke kan være afgørende, om de edb-mæssige produktionsopgaver udføres periodisk eller kontinuerligt, som det er tilfældet i denne sag. Selskabet kan dermed opnå godtgørelse for afgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel, og herunder også godtgørelse for afgiften af el, der anvendes ved drift af andet materiel med direkte betydning for edb-driften, herunder nedkøling.
Det er med indstillingen tillige lagt vægt på, at der ifølge sagens oplysninger er en tydelig adskillelse mellem anpartshavernes forskellige selskabers aktiviteter, der også rummer bilagsvirksomhed (bureau med edb-konsulent ydelser), hvor elafgiften ikke tilbagebetales.
I overensstemmelse med reglerne i elafgiftslovens § 11, kan selskabet få godtgørelse af afgiften af den i selskabet forbrugte elektricitet.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.