Dokumentets metadata

Sundhedsundersøgelser

Ligningsrådet har godkendt at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes i den anledning. Sundhedsundersøgelsen omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skal de ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis der viser sig at være behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, bliver den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet har ved afgørelse lagt vægt på, at der er tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den enkelte medarbejder gennemgår hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling.

Spørgsmål.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at den nedenfor anførte sundhedsordning ikke vil få skattemæssige konsekvenser for virksomhedens medarbejdere.

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

En virksomhed påtænker at gennemføre en sundhedsundersøgelse med det formål at forbedre arbejdsmiljøet bl.a. for at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.

Undersøgelsernes organisering og tilrettelæggelse

Undersøgelserne påtænkes tilbudt alle ansatte i virksomheden og vil omfatte ca. 2.100 personer. Undersøgelserne finder sted i Bedriftssundshedstjenesten (BST), og udover at der er tale om et tilbud, gælder de sædvanlige regler for tavshedspligt etc.

Formål med undersøgelserne

Undersøgelserne skal ses i sammenhæng med det øvrige arbejdsmiljøarbejde, der foregår i virksomheden, dvs. den primære forebyggelse (minimering af risici), helbredsundersøgelser af personer i særlige job (natarbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer) og arbejdsfastholdelse (virksomhedsintern revalidering). Sammenhængen forklares nedenfor.

Indhold

Undersøgelserne rummer

a. Tilvejebringelse af data gennem spørgeskema og tests samt

b. Tolkning af data

c. Tilbagemelding

Ad a)

Spørgeskemaet fokuserer på sundhed (den subjektive oplevelse heraf), livsstil (rygning, motion mv.), vurderingen af arbejdsmiljøet på egen krop (fx om stress og skiftehold) og egenopfattelsen af muligheder for at påvirke eget helbred (mestring eller coping).

Andre data er måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt.

Ad b)

Data tolkes ud fra den videnskabelige evidens for betydningen af forskellige værdier af de pågældende data. Herudfra tegnes en ”sundhedsprofil”. Ideen er her naturligvis at se på risiko og sundhed under ét, dvs. betydningen af den ene risiko set i lyset af den andens eventuelle tilstedeværelse.

Ad c)

Tilbagemeldingen er en dialog, der sikrer, at den undersøgte tager viden og beslutningskompetence vedrørende egen sundhed med sig herunder i forhold til arbejde. Hvor undersøgelserne påviser behov for supplerende undersøgelser eller behandling, henvises til egen læge.

Hvordan er sammenhængen til arbejdet?

Virksomheden anfører, at der er gode grunde til at aktiviteten foregår på arbejdet.

a. Risikofaktorer på arbejdet har samme ”target” og/eller er led i samme årsagskæde som de private risikofaktorer (fx fysiologisk stress, manglende motion og forhøjet blodtryk i forhold til hjerte-kar-sygdom eller tobaksrygning og arbejde med allergifremkaldende stoffer i forhold til luftvejssygdom). Behovet for intervention på den ene faktor kan derfor skærpes eller aflæses af udfaldet af de øvrige faktorer.

b. Det potentiale arbejdspladsen udgør for den sundhedsfremmende indsats bredt forstået (mulighed for motion, sund kantinemad, røgfri miljøer etc.) – et potentiale der ligger til grund for både denne og den forrige regerings påpegning af betydningen af arbejdspladsen for generel sundhedsfremme, er naturligvis bl.a. betinget af de ansattes bevidsthed og indstilling i forhold til sagen. Der er dokumentation for at netop ved at kombinere en bred indsats med en indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes helbred, opnås synergi indsatserne imellem. Der skal med andre ord være en ramme, og for den enkelte skal sagen være nærværende.

Derved er der både i forhold til arbejdsmiljøet som noget der har skadeligt potentiale (a. ovenfor), som i forhold til arbejdsmiljøets sundhedsfremmende kapacitet (b.), mening med det ovenfor beskrevne program for sundhedscheck. Denne sammenhæng vil gå igen som en rød tråd i den måde programmet køres og synliggøres på, herunder i forhold til de temaer der tages op ved undersøgelserne. Dette er også grunden til at undersøgelserne i givet fald er henlagt til BST, og at det i øvrigt er et resultat af drøftelser bl.a. i sikkerhedsorganisationen på virksomheden (Arbejdsmiljørådet).

Skattemæssig behandling af ordningen for medarbejderen

Det er virksomhedens vurdering af den påtænkte ordning har til formål at identificere, forebygge og behandle arbejdsrelaterede arbejdsskader for herigennem bl.a. at nedbringe sygefraværet blandt virksomhedens medarbejdere.

Det er samtidig virksomhedens vurdering, at det foreslåede sundhedstjek er af en sådan karakter at et sådant ikke kan siges at være et skattepligtigt gode for de medarbejdere, der måtte vælge at tilslutte sig ordningen. Dette følger bl.a. af ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.24, at hvis arbejdsgiver afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader vil der være skattefrihed for den ansatte.

På baggrund af ovennævnte bemærkninger mener virksomheden, at medarbejdernes deltagelse i et program, som det virksomheden overvejer at lancere, ikke skal have skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Ligningsrådet anmodes om at tilkendegive om man er enig heri.

Hvis en arbejdsgiver afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader vil der være skattefrihed for den ansatte, jf. Ligningsvejledningen 2004-3 A.B.1.9.24.

Generelle ikke-arbejdsrelaterede helbredsundersøgelser og rådgivning, som der i øvrigt ikke gives individuel lægehenvisning til, er ikke skattefri og den skattepligtige værdi af sådanne ydelser skal efter LL § 16, stk. 3, ansættes til markedsværdien.

Den påtænkte ordning har efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse karakter af en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.

Der er ikke tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. Den ansatte får alene målt kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skal den ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. I forhold til medarbejderen har undersøgelsen karakter af en visitation. Viser det sig, at der er behov for yderligere undersøgelser eller egentligt behandling henvises til egen læge.

Det er på denne baggrund Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den pågældende sundhedsundersøgelse, der gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke er skattepligtig for de medarbejdere, der deltager i undersøgelsen.

Det indstilles derfor, at der svares ja til spørgsmålet.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.