Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - tilsidesættelse af regnskab - privatforbrug

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyderens regnskabsgrundlag for indkomståret 1998 og foretog en skønsmæssig forhøjelse på kr. 117.290,-. Der var enighed om, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt. Der var endvidere enighed om, at skatteyderen havde et negativt privatforbrug, såfremt man bortså fra et hævdet lån fra sagsøgerens fader på kr. 42.000,-. Skattemyndighederne anså et beløb på kr. 42.290,- som yderligere omsætning i skatteyderens virksomhed og foretaget beskatning heraf. Endvidere forhøjede myndighederne indkomsten med yderligere kr. 75.000,-, således at privatforbruget samlet udgjorde kr. 101.029,-.Landsretten tiltrådte at beskatning af beløbet på kr. 42.000,- idet der ikke var sammenhæng mellem oplysningerne om hævninger på faderens konto og indbetalingerne på skatteyderens konto, idet såvel størrelsen af de hævede og indsatte beløb som datoerne for de enkelte transaktioner væsentlig afviger fra hinanden. Den skriftlige dokumentation for låneforholdet er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen. Endvidere havde skatteyderen afgivet skiftende forklaringer om lånet. Landsretten fandt ikke på baggrund af forklaringerne om skatteyderens levevis og oplysningerne om finansiering af privatforbruget godtgjort, at det udøvede skøn over privatforbruget var udøvet på et urigtigt grundlag eller at resultatet af det udøvede skøn var åbenbart urigtigt. Landsretten bemærkede, at der efter sagens karakter må indrømmes myndighederne en betydelig frihed ved udøvelse af skønnet. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen (proceduretilladelse))

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Martin Jensen ved advokatfuldmægtig Per Astrup Madsen (proceduretilladelse))

Afsagt af landsdommerne

Ulla Langholz, Frosell og Annette Andersen (kst.)

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne for indkomståret 1998 med rette skønsmæssigt har forhøjet As indkomst med 42.290 kr. i omsætning ved konsulentvirksomhed og med 75.000 kr. i privatforbrug.

Påstande

Sagsøgeren A, der under sagen har erklæret sig enig i, at betingelserne for skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for indkomståret 1998 er opfyldt, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til de stedlige skattemyndigheder med henblik på fornyet skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for indkomståret 1998.

Sagsøgte Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 6. maj 2002 afsagt kendelse i sagen. Det hedder i kendelsen blandt andet:

"...

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren driver selvstændig virksomhed i virksomheden H1 Consult, der i det påklagede indkomstår havde en selvangivet omsætning på 105.000 kr. og et selvangivet overskud på 90.897 kr.

Myndighederne har beregnet klagerens kontante privatforbrug til at udgøre -16.261 kr. ud fra de selvangivne oplysninger.

Myndighederne har oplyst, at det til dem fremsendte regnskabsmateriale udelukkende består af bilag. Klagerens indtægtsbilag består af tre bilag, bilagene 1, 2 og 7, der alle er udskrevet i december 1998 til G1 Center. Det fremgår af klagerens fremsendte bankkontobilag, at betalingerne fra G1 Center er indgået løbende i årets løb.

De til Landsskatteretten fremsendte indtægtsbilag består af 10 fakturaer, alle udstedt til G1 Center. Fakturaerne er udstedt ca. midt i hver måned, bortset fra februar og marts, hvor der ikke er fakturaer.

Klageren har til myndighederne fremsendt kontoudskrifter for sin konto i Jyske Bank, og myndighederne har på disse kontoudskrifter konstateret indbetalinger på i alt 147.290 kr., mens klageren har selvangivet en omsætning på 105.000 kr. Klageren har oplyst, at differencen på 42.290 kr. stammer fra kontante lån fra klagerens fader, og klageren har fremlagt kontoudskrifter fra faderens konto i BG Bank. Af disse kontoudskrifter fremgår, at faderen har hævet i alt 46.500 ad fire gange.

Myndighederne har forhøjet klagerens indkomst samlet med 117.290 kr., idet myndighederne har henvist til, at klagerens regnskab i det påklagede indkomstår er tilsidesætteligt, og at der ikke er fremlagt dokumentation for de private lån fra klagerens fader. Myndighederne har endvidere anført, at klageren ikke har fremlagt et regnskab med bilag, der opfylder lovgivningens krav til regnskab der vedlægges selvangivelsen, samt at klagerens kontante privatforbrug ifølge selvangivelsen er negativt. Myndighederne har beregnet klagerens kontante privatforbrug efter reguleringer på 75.000 kr. og ikke godkendte lån på 42.290 kr. til at udgøre 101.029 kr.

Vedrørende kravene til dokumentation har myndighederne henvist til Østre Landsrets dom af 28. august 1998.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den foretagne forhøjelse af den skattepligtige indkomst frafaldes.

Til støtte for denne påstand, har klageren anført, at den skønsmæssige forhøjelse ikke tager hensyn til de faktuelle forhold omkring privatforbruget, og at der er modtaget penge fra faderen. I de medfølgende regnskabsbilag for regnskabet fremgår det således, hvordan pengene fra klagerens fader er indgået. Klageren har fremlagt kontoudtog fra faderens bank som dokumentation for, at faderen har hævet pengene i sin bank for at udbetale dem til klageren kontant. Klageren har endvidere anført, at der ingen steder i nogen lov står, og at det ikke er almindeligt kendt i den brede befolkning, at man enten skal have check-kopi eller bank-overførselsbilag, for at det kan anerkendes, at man har modtaget et beløb. Normalt er det nok med en kvittering.

Klageren har endvidere anført, at han i 1998 boede sammen med en pige fra ca. ultimo 1997 til marts 1998, og med en anden pige fra april til årets udgang. Aftalen var, at klageren betalte huslejen og pigerne sørgede for indkøb af fødevarer m.v. Klageren har i denne forbindelse anført, at der ingen steder i nogen lov står, at man skal bankoverføre penge i et parforhold, ligesom det heller ikke er normalt, at man skal have kvittering, hvis man spiser hos gode venner.

Klageren har anslået værdien af kost fra sine samlevere til ca. 1.500 kr. pr. måned i 12 måneder, svarende til et privatforbrug på 18.000 kr. som ikke er skattepligtigt.

Klageren har yderligere anført, at myndighederne mener at vide, at klageren har haft et privatforbrug på 101.029 kr. efter renter og formuebevægelser. Idet klageren har boet i en ejerlejlighed har de største poster netop været renter og afdrag (formuebevægelser). Det samme forholder sig for transport, hvor klageren har haft en bil. Klageren har fremlagt en balance, hvoraf det fremgår, at klageren inklusive renter og afdrag på både bil og bolig og kassekredit, har haft et privatforbrug på 159.693,34 kr. eller 48.493,66 kr. mindre end hvad myndighederne har antaget. I dette beløb indgår ligeledes 18.000 kr. som er den værdi klageren har tillagt kost fra samlever. Endelig har klageren modtaget 42.000 kr. fra sin fader, og privatforbruget bliver således 108.493,66 kr. mindre end myndighedernes antagelse. Myndighederne har ansat overskud af klagerens virksomhed til 208.187 kr.

Landsskatteretten skal udtale

Retten bemærker, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er lånt penge i indkomståret 1998, idet klageren ikke har dokumenteret pengestrømmene vedrørende lånene, lånevilkårene, eller tilbagebetalingen af lånene.

Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre det af myndighederne udøvede skøn, og den påklagede ansættelse stadfæstes således.

Herefter bestemmes

..."

Vedrørende betalinger fra G1 Center til A

Det fremgår af udskrifter fra As konto i Jyske Bank, at der i perioden fra den 20. januar 1998 til den 30. december 1998, á 11 gange er indbetalt i alt 105.000 kr. 10 af indbetalingerne bærer referencen "G1C" eller "G1 Center". En af indbetalingerne, der er foretaget den 26. oktober 1998 angives på kontoudtoget med referencen "indbetalt m/checks". Indbetalingerne er sket med beløb på fra 5.000 kr. til 20.000 kr.

Indbetalingen den 26. oktober 1998 er på 9.290,80 kr., hvoraf et beløb på 290,80 kr. udgør tilbagebetaling af varmebidrag fra Clorius MåleService.

A har udstedt to sæt fakturaer til G1 Center vedrørende beløbet på i alt 105.000 kr.

Der foreligger således et sæt udstedt den 22. december 1998, som blev sendt til de lokale skattemyndigheder. Heri er det samlede beløb fordelt på en faktura på 60.000 kr. vedrørende "Administration og regnskabsføring i 1998 samt udarbejdelse af regnskab for året 1997", en anden faktura på 40.000 kr. vedrørende "Diverse arbejde med annoncer og reklamemateriale i 1998, herunder udarbejdelse af layout for nye prislister samt omlægning af web-site www...." og en tredje faktura på 5.000 kr. vedrørende "Diverse salgsarbejde samt kørsel for G1 Center".

Endvidere foreligger der et andet sæt fakturaer, som A har fremsendt til Landskatteretten, men som efter det oplyste ikke er fremsendt til G1 Center. Disse 10 fakturaer vedrører de samme arbejdsopgaver som de tre føromtalte fakturaer og er dateret således, at de fremstår som udstedt kort tid før de indbetalinger, der er omtalt ovenfor, og som de også modsvarer beløbsmæssigt. En faktura, dateret den 20. juli på 16.000 kr. svarer til to indbetalinger den 28., henholdsvis den 30. juli 1998 på 10.000 kr., henholdsvis 6.000 kr.

De skyldige beløb på i alt 105.000 kr. er i de to sæt fakturaer tillagt moms.

I G1 Centers regnskab for regnskabsåret 1998 anføres blandt andet: "Lønninger" med 292.861,95 kr., "Rejser" med 18.758,67 kr., "Anden reklameomk." med 40.000 kr. og "Regnskabsassistance" med 60.000 kr.

Vedrørende lånet

A modtog i 1995 overskydende skat for indkomståret 1994 på 52.228 kr.

I et brev af 13. februar 2000 til de lokale skattemyndigheder anførte A blandt andet følgende:

"...

1998 var ikke noget godt år - jeg var derfor blandt andet nødsaget til at låne penge af min familie - jeg har i den anledning forsøgt at finde ud af, om vi har lavet nogle papirer i den forbindelse, men det er der ikke. Det er hovedsagelig min fader der har hjulpet mig, og jeg har i 1999 optaget ekstra lån for at kunne betale ham tilbage. Blandt andet er der en del friværdi i min lejlighed, hvorfor jeg blandt andet har fået en kassekredit stillet til rådighed af kreditforeningen.

..."

I et brev af 11. oktober 2000 til de lokale skattemyndigheder anfører A blandt andet:

"...

Med hensyn til materiale omkring min faders lån til mig, har jeg fået pengene kontant, hvor det også fremgår af de fremsendte kontoudtog, at der er indsat beløb i kontanter den 4/12/98, 8/10/98, 25/3/98 og 19/2/98, i alt 42.000 kr. som jeg har lånt af min fader. Jeg beder gerne min fader om en erklæring om at jeg har fået disse beløb udbetalt, såfremt det ønskes.

..."

Endelig anfører A i brev af 30. oktober 2000 til de lokale skattemyndigheder blandt andet:

"...

Med hensyn til min faders lån har jeg udarbejdet en erklæring, som jeg har vedlagt. Den er endnu ikke underskrevet af min fader, men det bliver den. Det er en tro og love erklæring, der klart og tydeligt tilkendegiver, at jeg har lånt 42.000,00 af ham i 1998.

..."

Den omtalte erklæring bærer overskriften "Tro og Love Erklæring" og har følgende ordlyd:

"Undertegnede, B, erklærer herved, at have lånt:

kr. 42.000,00

Til A i 1998.

Kbh. den/- 2000

B"

Erklæringen er ikke underskrevet.

Den 16. december 2000 skrev A blandt andet følgende til Skatteankenævnet:

"...

Lån fra min fader - B

I 1998 kom jeg i økonomisk bekneb, hvilket også fremgår af det til skatteafdelingen fremsendte kontoudtog fra min bankforbindelse. I den anledning fik jeg lov at låne en sum penge over flere omgange af min fader "

Endvidere anførte A i et brev af 17. juni 2001 til Skatteankenævnet blandt andet:

"...

Lån fra min fader - B

Dette lån er udbetalt kontant i flere omgange til mig."

I forbindelse med Skatteankenævnets behandling af sagen mødte A for nævnet den 29. august 2001. Det fremgår af nævnets protokol, at A forklarede,

"at indsætningerne på hans bankkonto, som skatteadministrationen havde anset for at være yderligere omsætning, var lån fra hans fader samt tilbagebetaling på hans kontaktlinseabonnement."

Af kontoudtog vedrørende As konto i Jyske Bank fremgår, at der i 1998 er foretaget følgende fem indbetalinger med referencen "indbetalt": 19. februar (6.000 kr.), 25. marts (8.000 kr.), 10. september (6.000 kr.), 8. oktober (12.000 kr.) og 4. december (10.000 kr.). Disse indsatte beløb udgør 42.000 kr.

Af udskrifter fra BG Bank vedrørende Bs konto fremgår blandt andet følgende fire hævninger: 19. januar 1998(11.500 kr.), 25. maj 1998 (10.000 kr.), 25. juni 1998 (15.000 kr.) og 16. september 1998 (10.000 kr.). De hævede beløb udgør samlet 46.500 kr. Bortset fra hævningen den 19. januar 1998, som har referencen "Udbetaling fra egen konto", har hævningerne referencen "Hævekort". Ud for hævningen den 19. januar 1998 er med håndskrift påført ordet "tæpper".

Under sagen er der fremlagt fire underskrevne kvitteringer. Kvitteringerne har følgende ordlyd:

"Lørdag 24. januar 1998

Modtaget fra B som afbetaling på lån fra 1995.
Kroner 10.000 kontant
Restgæld 32.000"

"Mandag 1. juni 1998

Modtaget af B
Kroner 10.000
Som afbetaling på tidligere lån. Restgæld 22.000 kr."

"Søndag 28. juni 1998

Har i dag modtaget.
Kroner 12.000 kontant
som afbetaling på tidligere lån.
Restgæld 10.000."

Fredag 18. september

Modtaget 10.000 kroner kontant
Afbetaling på tidligere lånt beløb.
Hermed er lånet fuldt tilbagebetalt"

Vedrørende privatforbruget

I en opgørelse vedrørende As privatforbrug i 1997 udarbejdet af de lokale skattemyndigheder er dette forbrug skønnet at andrage -3.998 kr., mens kontantforbruget vedrørende samme år er skønnet til -23.462 kr. I skatteforvaltningens "kontrolbilag, R75-ligning 1997" er angivet en formue på -81.548 kr.

For 1998 har skatteforvaltningen skønnet privatforbruget og kontantforbruget til 1.427 kr., henholdsvis -16.261 kr. As formue er i R75-udskriften for 1998 opgjort til -51.634 kr.

For 1999 har skatteforvaltningen tilsvarende opgjort privatforbruget og kontantforbruget til -31.981 kr., henholdsvis -43.081 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han har drevet konsulentvirksomhed siden 1988. Oprindelig skete det sideløbende med hans beskæftigelse som lønmodtager. I 1994 begyndte han at arbejde på konsulentbasis for G1 Center. Dette samarbejde udviklede sig, og i dag er han medejer af virksomheden. I 1998 arbejdede han på fuld tid for virksomheden.

Omsætningen i 1998 fra G1 Center udgjorde 105.000 kr. De tre fakturaer blev udarbejdet ved udgangen af 1998, hvor han gjorde sit tilgodehavende op. Han fakturerede kun G1 Center i det anførte omfang, fordi han forsøgte at arbejde sig ind i virksomheden og ikke ville belaste den økonomisk, mens den var under opbygning. Fakturaerne blev opdelt efter de forskellige opgaver, som han har udført, således at de kunne rubriceres korrekt i virksomhedens regnskab. Fakturaen på 5.000 ekskl. moms, der vedrører salgsarbejde bl.a. i Jylland, er indeholdt i saldobalancen under posten "Rejser". Han har ikke haft andre indtægter ved konsulentvirksomhed i 1998.

De ti fakturaer er udarbejdet efter hans møde med Skatteankenævnet. Han opfattede det således, at nævnet ville se fakturaer, som stemte overens med indbetalingerne på hans konto. Fakturaerne er ikke sendt til G1 Center.

De 11 indbetalinger på hans konto på i alt 105.000 kr. stammer fra G1 Center. Pengene blev overført løbende, når han skulle dække overtræk på sin konto. Momsen er holdt udenfor, idet G1 Center indbetalte momsen til ToldSkat for ham.

Han lånte sin fader 42.000 kr. af det beløb, som han fik tilbage i skat i 1995. Resten indgik i den løbende husholdning. Hans fader betalte pengene tilbage i 1998. Kvitteringerne er udfærdiget af hans fader i begyndelsen af 2000. Dette skete af hensyn til skattemyndighederne, som ønskede dokumentation for lånet. Han har selv underskrevet kvitteringerne. Han har aldrig givet skattevæsenet indtryk af, at kvitteringerne var udfærdiget i 1998.

Faderen betalte lånet tilbage i kontanter. Han fik pengene, når han mødtes med faderen på dennes to forskellige ejendomme. Han satte ikke pengene i banken med det samme, men beholdt dem i reserve og brugte dem, når G1 Center havde en anstrengt likviditet. De fem indbetalinger på hans konto på i alt 42.000 kr. hidrører således fra hans fader.

Det er en fejl, at han i brevene til skattemyndighederne har omtalt lånet, som om faderen havde lånt penge til ham. I 2000 var han ved at sælge sin lejlighed for at købe sig ind i G1 Center. Han havde derfor mange ting at tænke på og havde glemt sagens rette sammenhæng. Han er enig i, at erklæringen på tro og love ikke er korrekt formuleret.

Han er enig i tallene i den opgørelse, som skattemyndighederne har foretaget af hans privatforbrug i 1998, og i at privatforbruget er negativt. Imidlertid skal opgørelsen tillægges de 42.000 kr., som hans fader har betalt.

I 1998 boede han i en ejerlejlighed på ... sammen med to forskellige kærester. Kæresterne afholdt alle udgifter til kost. De betalte således både for hans og deres egen kost. Han har opgjort værdien heraf til 1.500 kr. pr. måned. Kæresterne var ikke tilmeldt folkeregistret på adressen. JM, som han boede sammen med indtil marts 1998, havde folkeregisteradresse hos sine forældre i .... LJ, som han boede sammen med resten af 1998, havde folkeregisteradresse på..., hvor hun havde et kollegieværelse. Det er ikke lykkedes ham at finde de to tidligere kærester i forbindelse med nærværende sag.

Han brugte ikke nævneværdigt mange penge på kost i 1998. Han brugte heller ikke penge på rejser, idet han det pågældende år rejste til USA, England og Holland for G1 Center. Han brugte måske 500 kr. på tøj i 1998. Han fik tøj fra sin broder. I øvrigt gik han i reklame T-shirts og sikkerhedssko fra G1 Center. Han gik ofte i byen hos G1 Centers kunder, hvoraf mange er inden for underholdningsbranchen, og fik øl og sandwich m.v. betalt af disse kunder. Selv brugte han kun beskedne beløb på fornøjelser i 1998.

B har forklaret, at han er fader til A. Han lånte penge af A i 1995. Baggrunden herfor var, at skattemyndighederne opkrævede restskat på 116.000 kr. hos ham. Han kunne ikke låne pengene i banken, og han havde heller ikke mulighed for at belåne sine tre ejendomme yderligere.

Kvitteringerne vedrører afbetaling af lånet fra A. A bad ham udarbejde kvitteringerne i anledning af skattesagen. Kvitteringerne blev udarbejdet på grundlag af hans notater om, hvornår de enkelte beløb blev tilbagebetalt.

Han havde lovet A at betale lånet tilbage, når han fik solgt to af sine ejendomme. Dette skete i 1997 og 1998. De fire hævninger på hans konto vedrører tilbagebetaling af lånet. A bad vist nok om at få lånet tilbagebetalt i kontanter. Han gennemgår sine kontoudtog hver måned og noterer, hvad de forskellige transaktioner vedrører. Han kan ikke forklare, hvorfor han ud for den 19. oktober har skrevet "tæpper", da han ikke har købt nogen tæpper. Derimod kan han godt huske, at han, som det er noteret ud for den 22. oktober, købte en pc-skærm i Bilka, for den har han stadig.

A har altid været meget beskeden i sin livsstil og har aldrig ruttet med pengene.

KK har forklaret, at han driver en virksomhed sammen med to andre, hvoraf A er den ene. Virksomheden, G1 Center, der blev påbegyndt i 1989, producerer lydanlæg, højttalere og forstærkere. I 2000 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab.

A kom ind i virksomheden i 1994/95, hvor han lavede lidt regnskabsarbejde. Senere tog A sig af alt regnskab og af reklameopgaver. I 1998 arbejdede A på fuld tid i virksomheden. Der var ikke nogen formel konsulentaftale mellem virksomheden og A i 1998. I 1998 har A kun faktureret G1 Center for 105.000 kr. med tillæg af moms. Virksomheden havde ikke råd til at betale mere. Der var flere år, hvor A havde en meget begrænset indtægt fra virksomheden. Dette var baggrunden for, at han blev medejer i 1999.

A har fået udbetalt de beløb på 40.000 kr. og 60.000 kr., som fremgår af saldobalancen. Der er ikke udbetalt andre beløb til A end dem, der fremgår af de tre fakturaer fra december 1998.

Det er korrekt, at A har været på forretningsrejser for virksomheden i USA, England og Holland. Han husker dog ikke, om rejserne fandt sted i 1998.

I 1998 var der, så vidt han husker, fire og en halv ansatte. Beløbet i saldobalancen på 292.861 kr. vedrører lønninger til to og en halv ansatte. Hans egen løn fremgår ikke af balancen, idet han modtog udbetalinger af virksomhedens overskud.

C har forklaret, at han er broder til A. Han har siden november 1996 drevet en økologisk tøjbutik sammen med sin ægtefælle. Han har ikke leveret tøj gratis til A, men har af og til givet ham gaver i form af tøj.

I perioden 1997-1999 købte A noget af det tøj, som ikke kunne sælges i butikken, for 50-70% under udsalgsprisen. Han mener, at A i 1998 købte tøj for ca. 2.000 kr., hvilket efter hans opfattelse dækkede broderens behov for tøj det pågældende år. A er meget sparsommelig.

Procedure

A har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje omsætningen for konsulentvirksomheden med 42.000 kr. De tre fakturaer udstedt til G1 Center i december 1998 understøtter, at omsætningen kun var 105.000 kr. Der er ikke udstedt flere fakturaer til G1 Center eller til andre kunder ifølge As forklaring. De 10 fakturaer fra 1998 er alene udarbejdet efter anmodning fra skattemyndighederne. På nær indbetalingen den 26. oktober 1998, som skete ved en check, viser udskrifterne fra As konto, at der er overført 105.000 kr. fra G1 Center. Beløbet stemmer også overens med G1 Centers saldobalance og med KKs forklaring om, at der ikke er betalt andre beløb, end dem, der fremgår af de tre fakturaer.

Det er således godtgjort, at omsætningen alene var 105.000 kr.

De 42.000 kr. vedrører tilbagebetaling af et lån ydet af A til hans fader. Der stilles ikke særlige betingelser for, hvornår et låneforhold blandt familiemedlemmer anses for dokumenteret. Der må således foretages en samlet vurdering af omstændighederne i sagen. A havde som følge af den overskydende skat i 1995 likviditet til at låne penge til faderen. A og hans fader har forklaret overensstemmende om tilbagebetalingen af lånet. Der er endvidere tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på faderens konto og indbetalingerne på As konto. Kvitteringerne for tilbagebetaling af lånet blev fremsendt sammen med stævningen og har selvstændig bevisværdi. På denne baggrund er det godtgjort, at A i 1998 fik tilbagebetalt lånet til faderen med 42.000 kr.

Der er ikke grundlag for at forhøje As privatforbrug for 1998, som det pågældende år efter skattemyndighedernes opgørelse med tillæg af 42.000 kr. udgjorde ca. 26.000 kr. Dette understøttes af As forklaring om, at han boede sammen med to kærester i 1998, som afholdt udgifterne til kost, hvorved han sparede omkring 18.000 kr. i privatforbrug. A levede ifølge sin egen forklaring spartansk. Faderens og broderens forklaringer understøtter dette. A kunne således leve for ca. 2.200 kr. om måneden ud over udgifterne til kost. Det må derfor lægges til grund, at skattemyndighedernes skøn over hans privatforbrug er urealistisk højt. Det er således almindeligt kendt, at for eksempel pensionister og studerende kan leve for 2.200 kr. om måneden. Privatforbrugsopgørelserne for 1997 og 1999, der også viste et negativt privatforbrug, og som ikke har givet skattemyndighederne anledning til at reagere, understøtter, at A levede beskedent. På denne baggrund er det godtgjort, at der ikke var grundlag for at forhøje As privatforbrug. Når de 42.000 kr. medregnes, er den skønsmæssige forhøjelse af privatforbruget med 75.000 kr. sket på et urigtigt grundlag og har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteministeriet har gjort gældende, at den skønsmæssige ansættelse, som skattemyndighederne har foretaget, er korrekt.

Der er indbetalt 147.290 kr. på As konto i 1998, men han har kun selvangivet virksomhedens omsætning til 105.000 kr. Det bestrides, at omsætningen i virksomheden alene udgjorde 105.000 kr. Der kan ikke lægges afgørende vægt på G1 Centers bogføring, hvor der kun er udgiftsfradrag på 100.000 kr. Selvom der alene måtte være udbetalt 105.000 kr. fra G1 Center, kunne A have modtaget skattepligtigt vederlag fra andre i det pågældende år. Idet A ikke løbende har registreret indbetalingerne, der er foretaget til hans private konto, må det antages, at samtlige indbetalinger på As konto stammer fra skattepligtige indtægter i hans virksomhed.

Der gælder en skærpet bevisbyrde vedrørende af lån mellem familiemedlemmer. Kontoudskrifterne fra A og hans faders bankkonti dokumenterer ikke, at beløbet på 42.000 kr. er tilbagebetaling af et lån. Der er ingen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de hævninger, der er foretaget på faderens konto, og de indbetalinger, der er foretaget på As konto. Kvitteringerne er udarbejdet i forbindelse med skattesagen og har derfor ingen bevismæssig værdi. Endelig bør det tillægges betydning, at A nu hævder, at han lånte faderen penge, mens han over for skattemyndighederne flere gange oplyste, at faderen lånte ham penge. A har således ikke godtgjort, at indbetalingerne på 42.000 kr. stammer fra tilbagebetaling af et lån til hans fader.

As skattepligtige indkomst skal derfor forhøjes med 42.000 kr., idet parterne er enige om, at beløbet på 290,80 kr. ikke skal medtages.

Den skønsmæssige forhøjelse af As indkomst med 75.000 kr. skete på grundlag af skatteforvaltningens opgørelse af privatforbruget, som må lægges til grund. Tallene i opgørelsen bestrides ikke af A. Idet opgørelserne af privatforbruget også i 1997 og 1999 var negative og derfor ikke giver noget realistisk grundlag for en ansættelse af As privatforbrug, må myndighedernes skøn være forholdsvis frit. A har ikke ved oplysningerne om samlivsforholdene og ved de forklaringer, som han selv, hans fader og hans broder har afgivet om hans spartanske levevis, godtgjort, at han i 1998 havde et privatforbrug, der var lavere end det, som skattemyndighederne har lagt til grund ved den skønsmæssige forhøjelse. A har på denne baggrund hverken godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et urigtigt grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er ikke sammenfald mellem kontoudskrifternes oplysninger om hævningerne på faderen, Bs, konto og indbetalingerne på As konto, idet såvel størrelsen af de hævede og indsatte beløb, som datoerne for de enkelte transaktioner væsentligt afviger fra hinanden. Den øvrige skriftlige dokumentation for lånforholdet er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen.

Herefter og under hensyn til As skiftende forklaringer om lånet tiltræder landsretten, at beløbet på 42.000 kr. er anset for skattepligtig indkomst i As konsulentvirksomhed.

Landsretten finder det ikke ved de foreliggende forklaringer om As levevis og den måde, hvorpå han finansierede sit privatforbrug i 1998, eller ved oplysningerne om hans privatforbrug i årene 1997 og 1999 godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over hans privatforbrug er udøvet på et urigtigt grundlag, eller at resultatet af det udøvede skøn er åbenbart urigtigt.

Det bemærkes herved, at der efter sagens karakter må indrømmes skattemyndighederne en betydelig frihed ved udøvelsen af dette skøn. Skattemyndighederne har således ikke ved udøvelsen af skønnet været forpligtede til at lægge til grund, at As livsførelse i særlig grad bar præg af sparsommelighed.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 12.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.